tirsdag den 30. november 2010

Sony Ericsson vs. Nokia

Jeg har fået ny telefon efter min gamle, røde Sony Ericsson besluttede sig for at dø. Den har ellers overlevet mine voldsomheder i fire(!) år;  været begravet i en snebunke, vækket til live igen, taget diverse fald fra flere meters højder og oplevet flere fornærmelser, fra folk med iPhones, der kaldte den "Retro".

Så R.I.P. Lille Røde Erik.

Photobucket

Ej, hvor pinligt. Se hvor fedtede de er...

Nu har jeg fået en Nokia. Og jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med det. Jeg ér en Sony-girl (høhø), og jeg er allerede ved at få spat af, at mellemrumstasten sidder FORKERT. Så folk modtager i øjeblikket en del uforståelige sms'er - og jeg præsterede endda at gøre mig halvt uvenner med en veninde, fordi jeg ikke har fattet smiley-funktionerne på Nokia og sendte sms'er med "Det kan du bare se der og der *VRED SMILEY*" og "Okay, jeg skal nok gøre det >:(" (det skulle have været en blinkesmiley, men ak).

Så til alle, der tror at jeg er ramt af kronisk PMS: Jeg har bare skiftet til Nokia.

Hvilken telefon-girl/boy er I? Sony, Nokia, eller en smart iPhone-guy?

- Isabel

torsdag den 18. november 2010

Have Sex With a Guy With a Mustache Day!

Ligesom oktober er officiel brystkræftmåned er november den officielle måned for bekæmpelse af manderelaterede kræftsygdomme. Som et initiativ lader mænd deres overskæg vokse hele november måned (hvorfor måneden der har fået kælenavnet Movember i den engelsktalende del af verden) for at gøre folk opmærksomme på at kræft også rammer mænd.

Og nu er det så muligt for os kvinder at støtte kampen imod mandesygdomme. I dag er nemlig den officielle "Have Sex With a Guy With a Mustache Day!", og det betyder - som titlen antyder - at man kan skøge den med god samvittighed i dag, fordi det går til et godt formål!




Use your vagina to make a difference!

- SidneyLise

P.S. Vi overvejer lidt om vi skal have en eller anden form for aldersrating på vores side eftersom vi faktisk er begyndt at opfordre vores læsere til utugt...

.

onsdag den 17. november 2010

(Anne) Sofies verden

Det har altid været en del af mit image at være sådan ret klog. F.eks. havde jeg årgangens næsthøjeste snit, da jeg gik ud af gymnasiet, og nu læser jeg på en uddannelse, hvor vi allesammen går rundt og vigter os af at være virkelig intellektuelle. Dog har jeg især en ting, som jeg virkelig er lousy til, og det er geografi. Jeg ved intet om, hvilke lande, der ligger hvor og hvordan man lever de forskellige steder. I går blev det igen skræmmende tydeligt.

Jeg sad sammen med min kæreste og min far, der begge to er virkelig kloge og altid vinder i Trivial Pursuit. På et tidspunkt kommer vi til at tale om ulande, og jeg siger:
"Altså, den største forskel på Afrika og Indien er vel industrien?"
"?"
"Ja, for Indien har jo byer."
"Det har de da også i Afrika?"
"Jojo, men jeg mener rigtige byer. Sådan med huse og gader."
"Altså, hvordan tror du at de lever i Afrika?"
*det går op for mig, at jeg aldrig har tænkt over det før* "Jamen... der har man vist sådan nogle blikhytter. Og bambushytter. Og... lerhytter."
"Ej Anne Sofie, de har altså storbyer præcis ligesom os! Prøv bare at finde billeder af en hvilken som helst afrikansk hovedstad, og så kan du se at det faktisk ligner vores storbyer."
"Altså... jeg er ikke helt med? En hvilken som helst afrikansk hovedstad?"
"Ja, fra et hvilkent som helst afrikansk land."
"Okay... altså... nu spørger jeg muligvis dumt, men ER Afrika ikke et land?"
"..."

Især min kæreste var chokeret over min manglende geografiske viden - så han gjorde det totalt tarvelige at bede mig om at tegne et verdenskort. Som jeg vælger at bringe her:


Photobucket


Til sammenligning er her et rigtigt verdenskort:



Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se den store forskel. Bortset fra at jeg måske har overvurderet Danmarks størrelse lidt i forhold til Afrika. Og glemt Grønland. Og Australien. Og den der aflange jordting, der forbinder Afrika og Mellemøsten.

- Anne Sofie

P.S. Jeg kan btw rigtig godt relatere mig til denne video. Jeg forstår ikke at folk kalder hende blank. Som om vi europæere ville kunne svare på lignende spørgsmål om de amerikanske delstater, f.eks.






.

mandag den 15. november 2010

Paint after numbers - min nye pony

Jeg har opdaget et foruroligende mønster i mine overspringshandlinger her under eksamensskrivningen. Mange ville nok bruge deres tid på at ses med vennerne, shoppe eller lave andre normale og spændende ting. Jeg derimod har købt mig et ”mal-efter-numre”-sæt til 8+ -årige.

Det begyndte en helt normal onsdag, hvor jeg skulle sende et brev (faktisk nogle af præmierne til vores Sidneykonkurrence-vindere!). Efter turen på posthuset spotter jeg Panduro Hobby. Da jeg var yngre, var jeg sådan en, der malede æsker og limede glansbilleder på, og lavede smykker som jeg forærede nogle utrolig heldige familiemedlemmer i julegave. Men dengang var jeg også 10 år. Jeg kiggede på Panduro-skiltet og på mit ur – ah! En halv time til undervisning! Jeg kunne jo sagtens nå derind og kigge.

Og så skete det. Jeg så en pony – en mal-selv pony, som jeg bare måtte eje. Langsomt gik jeg hen til kassen og lagde den på disken, og så udspillede følgende scenarie sig:

”Ellers andet?”
”Nej tak…”
”Er det øhm…” *kigger på mig og tænker sandsynligvis: er hun retarderet eller er det ikke til hende selv?* ”… en gave?”
”Øh, ja. Til en pige. Hun er ni”.
”Ahh, okay! Så kan hun bytte den til 31. januar. Jeg pakker den da lige ind for dig!!”


Det tager hende mindst ti minutter at pakke den ind, med bånd til-og-fra kort, og hvad har vi. Jeg får lidt dårlig samvittighed og skynder mig ud bagefter. Alligevel er jeg så spændt og glæder mig så meget til at male den dumme pony, at jeg flår papiret af (med følelsen af, at det virkelig ER en gave), men gemmer den i tasken, inden jeg tager ind på CBS, køber mig en kaffe (okay, kaffekrus med kakao i) og nupper dagens Børsen. Bare for the looks.

Photobucket

Her er mit skønne billede, som det ser ud indtil videre. Nu har jeg bare ET problem. Hvem skal være den heldige vinder af det som årets julegave? Min kæreste siger, at han slår op, hvis det er ham der får det :(

- Isabel

.

lørdag den 13. november 2010

SidneyKlummeskribenter

Vi blev for nogle måneder siden spurgt af bladet Eurostyle om vi ville skrive den månedlige klumme for dem, og det ville vi selvfølgelig rigtig gerne!

Og så har vi bare helt glemt at vise jer resultatet (shame on us!)

Vi har virkelig holdt os i skindet for ikke at skrive om bryster og offentlige erektioner, men vi har jo heldigvis stadig vores blogbaby her, hvor vi kan dele diverse tanker i det regi. <'3.



Photobucket

Photobucket

Læs begge klummer her.

- SidneyLise *der skriver eksamensopgave og som følge heraf kun har spist risengrødsrester de sidste fem dage*

onsdag den 10. november 2010

Du er nu nummer 41 i køen til personlig betjening. Vent venligst.

Okay, nu bliver jeg nødt til at spørge: Er jeg den eneste, der bliver vildt akavet hver gang, jeg taler med en telefonisk kundeservice?

Altså, det burde ikke være så slemt - jeg har jo for helvede selv arbejdet i netop en telefonisk kundeservice (YouSee - jeg ved faktisk en masse om tv og internet), da jeg var 19 og jeg har været på diverse kurser med "Sådan får du kunden til at føle sig godt tilpas, når du taler med vedkommende, så de fatter sympati for dig og du kan sælge en masse til dem, så du kan få noget provision oveni den mindsteløn, du tjener på det her." Men alligevel - trods diverse insidertips - bliver jeg altid superutilpas, når jeg skal ringe til en kundeservice. Jeg er en typisk S-type i DISC-modellen (også kaldet "Hundehvalpen" eller "Den nervøse kunde").



Source

Det bunder måske i at min absolut første gang, jeg skulle ringe til en kundeservice, var kort efter min 18-års fødselsdag. Der var noget med min SU, der gjorde at jeg skulle kontakte Skattevæsnet, og jeg var totalt nervøs for det var jo SKATTEVÆSNET og den slags er superintimiderende for en lille person som mig. Jeg ringer til dem, venter, får svedigere og svedigere håndflader, venter noget mere, og pludselig hører jeg en ung mandestemme i røret:
"Ja, det er hos SKAT."

Og jeg bliver så overrasket og forfjamsket, at jeg pr. refleks siger: "Hej SKAT!"
*total tavshed*
*højlydt latter i røret* "Hej! Nå, men hvad kan jeg så hjælpe dig med?"

Og måske skyldes det, at jeg ufrivilligt er kommet til at flirte med en stakkels skattemand (okay, det ER altså også svært, at en så seriøs instans som SKAT hedder det samme som et pussenusset kælenavn), men nu bliver jeg helt forfjamsket hver gang, jeg skal ringe ind et sted. Især fordi man altid skal have et eller andet nummer klar, og nogle gange har man fem forskellige numre med utroligt mange cifre, og så ved man aldrig hvilket, man skal bruge. Og når man så kommer igennem ved man ikke, om de skal have nummeret først, så de kan finde ens fil, eller om man først skal fortælle hvad det drejer sig om, så de kan se om det overhovedet er nødvendigt med nummeret eller om man bare skal omstilles med det samme.

Suk...

- Anne Sofie

.

tirsdag den 9. november 2010

Farvel Mikael Wulff and HELLO Abdel Aziz Mahmoud

Nu har både Anne Sofie og jeg officielt crushet på (og stalket) Mikael Wulff gennem hele bloggens levetid, men nu vil jeg med min storsindethed lade ham overgå helt til Anne Sofie.

Jeg har nemlig fundet mig et nyt kendiscrush! Og han er ikke engang sådan virkelig red-carpet-kendt, bare lækker (kan I føle Vi Unge-tonen? Der mangler bare plakaten...) Anyways, det er den nye vært på Basta, som faktisk er en af de få gode værter den slags programmer har haft. Han er så meget vi-får-pæne-babies, så nu skal vi giftes og så bliver jeg endelig en ægte B-kendis! Eller. Jeg tror måske han ér gift - jeg synes jeg spottede en vielsesring sidst jeg så programmet? Og jeg skulle jo også giftes med min kæreste - *hint hint*

But still. SE lige hvor pæn han er. Er der ikke nok nogen, der vil få nogle babyer med ham?


- Isabel

Ps. Jeg har haft en meget dyb og givende samtale med en veninde om kendte. Nogle af de lækre kendte er jo ret gamle, men så fandt vi ud af at hele vi konceptet med kendte er, at man må trække ti år fra, når man dater dem! Se bare Klatretøsen, der dater Mikael Wulff og Lasse Rimmers unge kæreste! Det er SÅ meget "ti-år-fra-fordi-han-er-kendt"-faktoren.

.

søndag den 7. november 2010

And the winners are...

Sidsel B. (spionbrillerne)

Line S. L. (lommen)

Stine K. A. (voksstriben)


De utroligt heldige vindere har fået direkte besked (det er ligesom DR's Julekalenderkonkurrence - var vi de eneste, der deltog hvert år uden at vinde?), men vi ville alligevel lige offentliggøre dem her, så vores læsere ikke tror, at vi bare beholder vores ubrugelige, flade crap selv.

Så skål for Stine, Line og Sidsel!

Photobucket



Ovenstående billede har vi i øvrigt lavet på Mad Men Yourself, og i den oprindelige version var vi gravide med drinks og smøger i hænderne. Men så kom vi i tanker om at der jo er unge, der læser med på bloggen, så derfor er det ændret til en Virgin Bloody Mary og en Virgin... hvad det end er, Isabel har i hånden... (nogle forslag?)

God søndag!

- SidneyLise

.

fredag den 5. november 2010

Kan du være hjemme mellem 2010 og 2014?

Jeg vil gerne starte med at advare om, at jeg er irriteret, sur og indebrændt. Jeg har nemlig brugt hele min fredag på at sidde i min stue og vente på en fragtmand.

Lad os lige starte med at skrue tiden en dags tid tilbage, hvor Anne Sofie taler i telefon med Sony Vaio-kundesupport. Min computer er nemlig gået ret meget i stykker, hvorfor jeg blev nødt til at overbevise dem om, at jeg altså har brug for at få min computer repareret (og her skriver jeg meget bevidst "overbevise", da det tog mig præcis 22 minutter at forklare dem, at "vi sender dig et nyt strømstik" altså ikke ville løse ting som overophedning, fejl i blæseren og et løst cdromdrev). Nå, men det blev altså aftalt, at de ville tage den ind og god service som de har, ville de sende en fragtmand til min adresse. "Alt du skal gøre er bare at være hjemme mellem 9 og 16." Godt så.

Jeg må indrømme, at jeg havde mine bange anelser - jeg har nemlig ret dårlige erfaringer med at skulle vente på fragtfirmaer. Mest at de aldrig dukker op til tiden. Så jeg fik indtil flere gange bekræftet at det altså VAR fredag d. 5. november mellem 9 og 16, de ville komme. At de havde min korrekte adresse OG telefonnummer OG emailadresse. Og så satte jeg ellers mit vækkeur til kl. 8.30 og udskød alle planer om indkøb, tøjvask og socialt liv generelt. I ved, ting der kræver at man bevæger sig udenfor sin hoveddør.

Og nu er vi tilbage i nutiden (dvs. 15:42), og der er stadig intet sket. Og faktisk får dette mig til at mindes alle de gange, jeg forgæves har ventet på fragtfirmaer - hvor jeg har brugt fridage på at sidde og kukkelure indendørs, bange for at gå i bad eller ud i haven, i tilfælde af at de skulle komme. Og gang på gang er intet sket. Gang på gang har jeg siddet og set klokken nærme sig 16, mens jeg allerede havde trykket nummeret til kundesupporten ind på min mobil, så jeg kunne ringe 16:01 og aftale en ny dag, hvor jeg igen kunne sætte samtlige gøremål på standby for at sidde og vente. Mellem 9 og 16.

Okay, jeg skal nok ikke være helt unfair. Klokken er 15:48. De har hele 12 minutter ud af de 7 timer, de har haft. De skal nok nå det.

Og så kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv, hvad folk der rent faktisk har et arbejde, egentlig gør? Hvis man nu ikke har en arbejdsplads, hvor det er muligt at få sendt ting til (og det har vi jo ikke alle)? Gosh, jeg håber at de her tjenester er blevet noget mere effektive inden 2014, hvor jeg forhåbentlig skal til at have fuldtidsarbejde.

Nå, klokken er 15:51. Jeg må hellere få fundet det nummer til kundeservice...

- Anne Sofie

P.S. Jeg fik lige en seddel fra min boligforening. Der står at der skal være nogen på adressen onsdag mellem 10 og 12, da der kommer en tekniker...

.

torsdag den 4. november 2010

Vejarbejde

Jeg finder dette koncept meget mærkværdigt. Der er vejarbejde overalt jeg kigger hen for tiden – Nørrebrogade, Kongens Nytorv og dele af motorvejen er konstant fyldt op med orange pæle. Men der er noget, der virkelig har vakt min undren:

Ved disse vejarbejdsområder er der linet op til flere gravkøer op, der er som regel et stort hul i jorden, og så er der de obligatoriske orange pæle og hegn, der dækker området ind. Men der er ingen vejarbejdere! Der sker ingenting?! Den sjældne gang der gør, står der to mænd; den ene med en lille spade, der graver lidt og den anden pulsende på en cigaret, men som oftest er der tomt. Og det gælder ALLE tider på døgnet! Klokken ni, klokken tre, ANYTIME! Så tror da pokker at vi først har en ny metrostation på Nørrebro i år 2018! (hvor man jo alligevel er flyttet i et nederen rækkehus i Greve med to umulige unger, så what’s the use?).

Photobucket

Men nu vil jeg faktisk lige være fair her. Jeg HAR set, eller rettere hørt dem arbejde. Det er bare klokken seks om morgenen NÅR MAN HAR FRI. I don’t get it! Forklar mig konceptet!

- Isabel


tirsdag den 2. november 2010

Vind ubrugeligt (fladt) crap på SidneyLise

I dag fylder SidneyLise ét år, og i den forbindelse skal I da ikke snydes for en vaskeægte fødselsdagskonkurrence!!

Desværre har vi ikke nogle gode ting, vi kan udlodde, for hver gang vi får noget ordentligt foræret, vil vi egentlig hellere beholde det selv. MEN vi har været i vores gemmer og har fundet ikke mindre end tre ting, vi gerne vil forære jer - som I nok vil bemærke er alle tingene ret flade, men det er fordi at det så er billigere for os at sende.
Centreret
1. Spionbriller fra Anders And&Co.
Disse briller er helt og aldeles uundværlige, hvis du er paranoid og generelt føler dig forfulgt. De kan afsløre hvem der går bag dig, uden du behøver at vende dig om (men fungerer dog bedst hvis du skeler lidt af natur).

Photobucket

2. En lomme som vi fik foræret til et Diesel Event
Denne lomme kan fungere som en nøglering eller et bogmærke. Og hvis du har et par bukser, hvor lommen er faldet af, så kan du måske sy denne her på dem eller få din mor til det, hvis du nu ikke kan sy.

Photobucket

3. Voksstriber til overskæg fra en crappy butik i Tyskland
Disse er utroligt praktiske hvis du har en lillesmule dun på overlæben. De skal varmes mellem hænderne, og så skal de presses mod det behårede område, hvorefter man trækker striben af i et ryk. Hvis man er heldig har den taget to hår, mens resten af området er rødt og ømt. Og så kan den restende voks kun komme af, hvis man smører området med creme eller olie efterfølgende.

Photobucket


"Men SidneyLise, hvordan vinder jeg så disse helt uundværlige flade ting??"
Det eneste du skal gøre for at vinde en af disse fantastiske prizes er at svare på de følgende spørgsmål og sende svaret til sidneylise@hotmail.com. Derefter liker du bare dette indlæg på knappen nedenunder og VUPTI ligger der måske noget ubrugeligt crap i din postkasse (hvis du altså har svaret rigtigt og skrevet din adresse til os).

1. Hvilket landsdækkende tvprogram har vi været deltagere i?
2. Hvilken (grøn) kage forelskede Isabel sig i, og var helt vildt ked af, at Anne Sofie hensynsløst spiste for øjnene af hende?
3. Anne Sofie gjorde tidligere på året en chokerende opdagelse vedrørende hendes nye kæreste. Hvad var det?

Svarfristen er på fredag d. 5. kl. 12, og så udtrækker vi ellers tre vindere i løbet af weekenden! Stay tuned!

- SidneyLise

.