torsdag den 30. september 2010

Producenterne på Fjællebroen

Vi havde den enorme ære at blive inviteret til premiere på teaterstykket Producenterne på Fjællebroen i går. Da Isabel desværre ikke havde tid tog jeg min kæreste med som ledsager, og så skulle vi rigtigt ud og være VIPs.

Vi ankommer til Frederiksbergscenen og ser den røde løber.
*VIP feeling rising*
Vi bliver taget personligt imod i indgangen, og de ved hvem vi er!
*VIP feeling rising*
Der er gratis champagne...
*VIP feeling rising*
... ad libitum endda!
*VIP feeling very high*
"Gud, prøv lige at se alle de her mennesker! De er garanteret allesammen enormt vigtige bortset fra os!"
"Vent lige lidt... er ham derovre ikke kokken fra vores litteraturvidenskabs introtur?!"
"Nej, det kan da umuligt... åh gud jo! Det er kokken fra vores introtur!!"
*VIP feeling gone*


Photobucket


Nå, men anyways kom vi ind at se stykket, der handler om nogle filmproducenter, der skal redde Danmark fra den borgerlige regering ved at lave en film, der får folk til at stemme rødt i stedet for. Det gøres så i den lille flække Fjællebroen på Fyn, hvor der arbejder en pige, der hedder Lise, i en iskiosk. Hun ser mange film, men hun er syg (sidstnævnte er faktisk et ordret citat fra stykket), og hun skal så servere sandwiches for filmproducenterne.

Og nu er stykket ret intellektuelt, for filmproducenterne er Peter Aalbæk (ham den sure dommer fra Talent, der åbenbart også er filmproducer af f.eks. Bænken), Regnar Grasten (han har produceret Krumme, Kærlighed ved Første Hik og lignende) og Meta Foldager (der har produceret Kongekabale, Nordkraft og AFR), og det her handler egentlig ret meget om deres indbyrdes kampe med ispigen Lise i midtpunktet (hun er vist bare en fiktiv figur). Peter Aalbæk spilles af Peter Gantzler, der i starten af stykket erklærer: "Jeg er Peter Aalbæk... der spilles af Peter Gantzler.", så det er som I kan høre rigtig meget metaagtigt med flere lag og ind og ud af virkeligheden og den slags.

Vores (/min) mening:
Nå, men... hvad synes jeg så om den? Jeg var ret blandet, for idéen var god og der var øjeblikke, hvor jeg var kanongodt underholdt. Til gengæld var der også steder - især helt i starten og helt i slutningen - hvor mit smil var en anelse anstrengt og det efter min mening gik hen og blev underligt og metaagtigt bare for at være det. Den handlede meget om fortællerstrukturer, hvilket er førsteårspensum på litteraturvidenskab, men alligvel syntes jeg ikke helt at det blev fulgt til dørs eller gik op i en højere enhed. Men folk omkring mig virkede virkelig begejstrede, så måske er jeg bare for blank til at forstå det fuldt ud.

Nå, men jeg giver tre lilla S'er for idé, humor og timing (der var mange imponerende effekter og deslige, og den slags kan stadig imponere mig). I dagens anledning, fordi Isabel ikke var med til at deltage i bedømmelsen, har jeg givet min ledsager lov til at give karakterer også. Han er noget mere intellektuel end mig og han morede sig kosteligt i størstedelen af stykket. Derfor giver han fire blå S'er. Sådan her:



SSSSSS
SSSSSS


- Anne Sofie

.

onsdag den 29. september 2010

Vinterdepression - jeg har fundet kuren!

Kender I det, når man bare har det rigtig hårdt, når hele verden er imod én, når DMI sætter forkerte nutids-r, og når ens hår sidder kronisk elendigt?

SUK. Jeg er absolut ikke vintermenneske, og jeg kan allerede nu mærke den mørke skygge ramme alting. Morgenerne er mørke, aftenerne – og snart seneftermiddagene ligeså. Og så er det at man kigger på sin vinterjakke fra sidste år, og husker med gru hvordan man lignede en lille marcipankugle med små ben proppet ned i klumpede støvler tilsat rød næse og kruset hår tilfældigt flagrende ud af huen. Og så overvejer man, at købe en ny, men opdager endnu mere til gru, at man ligner en marcipankugle med små ben proppet ned i klumpede støvler ligegyldigt HVILKEN man vælger. Og så overvejer man at flytte et sted hen, hvor der er sol og sommer og ingen vinterjakker, der er så store, at det basically ligner man er blevet spist af en bowlingekugle.

Efter man så har spist 7½ stykker Marabouchokolade begynder man at overveje sine muligheder de kommende måneder. Der er to. Man kan vælge at lægge sig ned under dynen, græde og se OC, mens man spiser resten af chokoladen, ELLER man kan vælge at købe en palme (og også spise resten af chokoladen). Så det gør jeg. Jeg køber en palme, slæber den op på femte sal og stiller den midt i stuen. Og så skruer jeg helt op for varmen og sætter ”Greatest Summer Hits 2001!” på, og laver mig en drink. Eventuelt af en kokosnød. Alt dette regner jeg med skal foregå iført en bikini (undtagen køb af palmen…), blomst i håret og store solbriller.


Photobucket
Ahh. Sidste sommer hos mine forældre. Inklusiv kreativt ophæng af hængekøje.

Anyways, hvis nogen er game på at komme til sommerfest, så er I velkomne - det kræver blot en hawaiikæde og en afskåren ananas med alkohol i.

- Isabel

tirsdag den 28. september 2010

Ketchupkrigen

Vidste I, at ketchup kun kan holde sig otte uger efter åbningsdagen? Nej, det vidste jeg heller ikke indtil i går, og det er da hamrende upraktisk. Hvem spiser så meget ketchup, at de kan få tømt en hel bøtte på to måneder?




Altså smed jeg en flaske ketchup ud, hvor der stadig var ca. 90% af indholdet tilbage. Den havde nemlig stået der noget længere end to mdr (jeg spiser kun ketchup, når jeg har tømmermænd - juhu, det er åbenbart sjældnere end jeg troede). Men det fik mig til at tænke over, hvor et gigantisk madspild man egentlig har som aleneboende.

Jeg er en pige, aleneboende og studerende - og så prøver jeg at spise relativt varieret (ja, det skal man jo sige). Men det er simpelthen svært, når en masse madvarer kun kan holde sig i køleskab 3-4 dage efter åbningsdagen. Kødpålæg f.eks. Eller juice. Og det fører så til det resultat, at hver gang jeg åbner en karton juice går jeg og drikker juice døgnet rundt indtil den endelig er drukket op. Derefter tager jeg et par mælkedage. Måske en sodavandsdag. Og så tilbage til juicedagene. Det samme er i øvrigt tilfældet med en masse forskellige ting - de åbnes, "åh nej, countdown", æd en masse kødpålæg, drik en masse juice, og så er man egentlig helt lettet, når man endelig er færdig med én ting, indtil man skal til at grovæde den næste ingrediens (og hvor lyder jeg egentlig ucharmerende i dette indlæg...).

Men ikke desto mindre - trods mine anstrengelser - smider jeg alligevel en masse mad ud. Og der er det så, at det virkelig undrer mig, hvorfor man ikke lancerer nogle singlestørrelser indenfor mad. F.eks. små ketchup med 1/4 indhold af hvad der er nu. Måske til den halve pris. Så kunne producenterne tjene vildt godt på det, mens jeg kunne slippe for at smide en masse madvarer ud hver måned. Det er vel ret meget win win for alle parter (inkl. miljøet, og det vil man jo altid gerne støtte).

Jeg beklagede mig til min kæreste over det (han er vanvittigt klog og har læst statskundskab og alt muligt, så han ved en masse om samfund og den slags), og følgende samtale fandt sted:
"Min ketchup er blevet for gammel. Vidste du, at de kun kan holde sig i otte uger?"
"Nej..."
"Jeg fatter ikke hvorfor ketchupfolkene ikke bare tager og laver nogle bittesmå ketchupper. Så kunne de tage overpris for dem og alle ville være tilfredse."
"Det er fordi det bedre kan betale sig at lave standardstørrelser. De ved, at vi der gerne vil have små ketchup alligevel ender med at købe de normale, fordi der ikke er andre - og det er flere penge ned i lommen på selskaberne..."
"Så de har simpelthen et ketchupmonopol? Kapitalistiske svin. Det var aldrig sket under en planøkonomi."
"Du ved ikke særlig meget om kommunisme, vel?"
"Næ."


Så nu sidder jeg egentlig og er en anelse indigneret på store firmaer over, at de ikke bare vil lave en lille ketchup til mig. Eller en minimal pakke kødpålæg. Og hvad sker der egentlig for, at creme fraiche (/fromage frais, jeg aner ikke hvad forskellen er) altid er i enorme spande? Dumme madproducenter.

Er jeg den eneste, der virkelig har problemer med det her madspildsværk? Hvad gør I andre aleneboende?

- Anne Sofie

EDIT: Jeg blev i kommentarerne gjort opmærksom på initiativet Stop Spild af Mad, som netop prøver at få indført de singlestørrelser, som jeg så gerne vil have. Prøv at tjekke deres hjemmeside ud. De har fat i det rigtige..

lørdag den 25. september 2010

X-factor vender tilbage

Her på SidneyLise er vi begge store fans af "talent"programmet X-factor (især auditions'ne ligger højt på underholdningslisten!) Sidste års talent-farmor, der rappede om barbebarnet Malte var uforglemmelig! Kan I huske sangen? "Hej! Malte pluds'lig var du der!" Åh. Skønne musiske talenter. I år er Thomas Blachman tilbage og vi glæder os allerede som små grise til at se ham sukke inderligt og frustreret over den danske befolkning.

Denne video er fra det britiske show, og hvis I ikke allerede HAR set den så lov os at I gør det! To tykke piger på scenen, der udover at svine dommerne til også slår hinanden i hovedet :D



- SidneyLise

.

onsdag den 22. september 2010

Sølle realitystjerner med egne tv-shows, aka. Amalies Verden og Sidney Lee på camping

Enhver, der jævnligt ser TV3, +, Puls, Kanal 4, 5 eller 6 har sandsynligvis set reklamer for efterårets to store realitysatsninger: "Amalies Verden" og "Rock'n'Roll Camping med Sidney Lee & Co" (ja, jeg blev nødt til at google for at få fat i hele titlen). Og når hele Danmark snakker om noget vil vi naturligvis gerne være med.

Derfor vil jeg nu sige noget, som totalt var en revelation for mig angående Sidney Lees campingshow. Nemlig, at det totalt minder om "The Simple Life" med Paris Hilton og Nicole Richie. Nu har vi jo nogle ret unge læsere, men det var sådan et tv show fra dengang, jeg var ung, Paris Hilton var ukendt og Nicole Richie var chubby (billedet af hende er så meget photoshoppet tyndere). Og de skulle så lægge deres ekstravagante livsstil bag sig og bo på en gård hos nogle amerikanske rednecks, hvor de skulle lære at malke køer og en masse andre klamme ting. I sæson to fik de - så vidt, jeg husker - forskellige jobs, de skulle tage sig af. Og i sæson tre var de - tadaaaa - på camping trip tværs gennem USA.




Og nu 7 år senere kommer Tv3 med deres geniale satsning: Haha, vi tager bare en talentløs excentriker og hans to lettere svansede venner (no offense, men se lige deres promobillede - tynde ben ftw!), og så sender vi dem ud på camping i Jylland (som jo er den danske pendant til amerikanske rednecks i Bibelbæltet, ved vi alle), så slangeskindsstøvlerne rigtigt kan blive snavset til af den jyske muld. Og så vidt, jeg kan spotte på promoen, skal de faktisk også arbejde og prøve at leve et mere... ja, simpelt liv. Wow. Men hey, jeg elskede "The Simple Life", så hvis "Sidney Lees rock'n'roll camping med venner" (nej, jeg gad ikke at google titlen igen) er ligeså godt, så vil jeg bare læne mig tilbage og more mig.



Og endeligt er dagen oprundet, hvor vi skal have et længe ventet gensyn med Amalie. Fra Paradise. Og jo, jeg skal se det, selvom alle er sådan: "Ej Anne Sofie, helt ærligt! Vil du støtte den slags?". Og svaret er ja. Jeg er faktisk vildt spændt på det! Og så kan jeg jo altid disse det bagefter og lade som om, jeg kun ser det som et sociologisk og psykologisk eksempel mediernes indvirkning på individet i vores samfund. Ja...

- Anne Sofie

P.S. Ser det ikke ud som om, der står "Sidney Leif" på Sidneys tanktop?

.

tirsdag den 21. september 2010

Pinlige indkøb

Hvorfor er der bare nogle livsnødvendige indkøb, som er så ufattelige pinlige?

Tag en simpel ting som toiletpapir. Vi har alle et toilet og alle bruger det. Men det at stå i Netto med 2x15 ruller toiletpapir ER bare ikke særlig behageligt. Man kunne ligeså godt have to blinkende lygter i panden, og en megafon med optagelsen: ”HEJ. JEG SKAL PÅ TOILETTET. OG JEG SKAL SIDDE DERUDE RIGTIG LÆNGE. BARE SÅ I VED DET”. Det er især pinligt, hvis man ikke har andet end dem på båndet, for så er det ikke bare almindelig lørdagshandlen , men et decideret signal om en nødsituation.

Jeg havde en meget uheldig oplevelse i SuperBrugsen i går. Jeg fik af uforklarlige årsager en meget uvant craving for ristede løg – en af de klammeste ting i verden. Sådan lidt: ”hej, jeg synes ikke løg er ulækre nok i sig selv, så nu tror jeg, jeg vil riste dem i olie indtil de tørrer ind. Mums”. Nå, men i den mennesketomme brugs render jeg rundt og leder efter disse indtørrede løg i pose. Jeg tager en liter mælk under armen for at kamuflere min egentlige mission. Men de er ikke at finde NOGEN steder! Jeg vandrer bogstaveligt frem og tilbage mellem de samme hylder, indtil deres vagt (ja, sådan nogle er der altid, når man bor på Nørrebro) begyndte at kigge mistænksomt på mig. For jeg ligner helt sikkert en, der ville stjæle et glas syltede agurker. Just saying.

Photobucket

Her kunne man så forestille sig, at det ville have været smart, at spørge en af de otte medarbejdere, der rendte rundt og lavede ingenting om hjælp, men min stolthed kunne simpelthen ikke bære at bede nogle om direkte at eskortere mig hen til ristede løg – men så fik jeg en genial idé. Jeg kunne spørge efter sennep! Og ganske rigtigt stod der en bøtte ristede løg og vinkede til mig på hylden nedenunder. Jeg greb den hurtigt, indtil medarbejderen sagde noget i retning af: ”Øh, senneppen står deroppe” og jeg fik flakket et ”Øhm, tak, jeg tror bare jeg nøjes med dem her” sammen før jeg skyndte mig op til kassen, hvor jeg igen måtte face ydmygelsen i at lægge intet andet end en (stor) bøtte ristede løg op på båndet lige foran en pæn dames økologiske grøntsager. Dammit. Burde så meget have købt tomater også, bare for ligesom at vise at jeg faktisk har intakte smagsløg.

Hvad er I flove over at købe? Jeg har en idé om, at en pakke XL tamponer på båndet heller ikke hitter?

- Isabel

.

fredag den 17. september 2010

Tænder og træsko

Jeg kan tydeligt huske den gang i gymnasiet, hvor man blev sendt ned til studievejlederen for at snakke om fremtiden:

”NÅÅÅÅÅ Isabel…" *dyb indånding* ”Har du tænkt på, hvad du vil lave i fremtiden?” *meget dramatisk tryk på det sidste ord*


”Eh, næ...”

”Hvad med landbrughøjskolen? Det er et rigtig godt sted. Her er en folder”.

Derefter besluttede jeg mig for at finde ud af det selv. Jeg hader blod, og er typen der styrter ud af et lokale, hvis nogen bare nævner ordet "kanyle" og jeg skifter konsekvent kanal, hvis der er en snert af blod i fjernsynet, så sundhedssektoren var ligesom udelukket. Og dog. Jeg elsker tænder! Tandlæger er godt nok også lidt læge-ish, men jeg har underligt nok ikke noget imod blod i munden. (Okay, det lød forkert...)

Jeg mindes the good old days, da jeg var i praktik i en børnehaveklasse, hvor det jo er like 70 % af børnene der har en eller flere rokketænder - det var SÅ sjovt! De synes vist det var ret morsomt, at jeg blev ellevild over at få lov til at rokke i deres tænder, så det var jo ren win-win.

Tandlæge måtte altså være mit drømmejob, konstaterede jeg. Men drømmen braste ligeså pludseligt, som den var opstået – Tandlæger har træsko på! HVER DAG. Det var umuligt for mig at abstrahere fra det faktum, at jeg skulle rende rundt i skrækkelige, hvide træsko med åben hælklap resten af mine dage.




You make me cry.

Jeg knugede mig til mine yndlingsstiletter, forsikrede dem om, at det aldrig ville ske og besluttede mig for at blive tandfe i mit næste liv i stedet. Iført hvide stiletter, vinger og en halskæde lavet af tænder (hvilket egentlig lyder ret morbidt).


- Isabel


Ps. hvis I kender nogen, der har rokketænder, så call me. Jeg er primært interesseret i fortænderne.

fredag den 10. september 2010

"Kalder du mig krævende?!"

Er jeg den eneste, der er ved at blive voldsomt træt af YouSees reklamer? I foråret var det nedenstående med Iben Hjejle og Nicolaj Kopernikus, der hærgede tv-skærmene og nu er der så kommet en ny hvor Stine Stengade ikke fatter udtrykket "On Demand", og derfor flipper helt ud, mens hendes (reklame)mand står med et bøvet grin.




Jeg fatter bare ikke rigtigt, hvilket budskab de vil sende med det? Jeg er ikke engang en ekstrem feminist, der forarges over kvindelige stereotyper i tv, men jeg kan bare ikke se hvad vi skal med hele to reklamer med forstående mænd og absolut gennemgående urimelige og hysteriske kvindfolk. Altså, hvem henvender det her sig til? Underkuede mænd?

En ting er sikkert: YouSee er åbenbart ikke særlig ramt af finanskrisen siden de kan få respekterede skuespillere til at stille op i det der.

Er jeg way off base? Er der faktisk nogen, der finder de her reklamer gode? Eller alternativt bare kan forklare mig tanken bag...

- Anne Sofie

P.S. Vi var i øvrigt til Diesel Event i går, hvor vi mødte en masse søde bloggere. Blandt andet Betina fra Jylland og Katazyna, som tog nogle gode billeder af eventet.

.

onsdag den 8. september 2010

Slibri Lee i Anders And & Co.

Jeg er nok ikke den eneste, der har hørt den noget… kontroversielle? nyhed om, at Sidney Lee er blevet portrætteret i Anders Ands verden, som “Slibri Lee”. Man ser i hvert fald meget lidt tv, hvis man skal have undgået nyheden.

Anders And bladende har som bekendt lidt et meget stort fald i oplag de seneste år, og derfor har de tyet til ret drastiske midler. De har tænkt laveste fællesnævner – folk der ser reality tv!! (Dvs. mig og sådan nogle fra Paradise). Jeg gik lidt i panik, da jeg hørte nyheden. Anders And er altså HELLIGT! Og det lyser af desperation at putte ham i, for at få en flok lade reality-lovers (dvs. igen inklusiv mig selv) til at købe bladet. ARG. Jeg forestiller mig at den rigtige fanklub, og ikke bare skabsfansene som mig, er begyndt at overveje, hvordan det er lettest at dø. For helt ærligt: Jeg har intet imod hverken reality eller Sidney Lee (det ville også være underligt, vores navn taget i betragtning), men det er altså helt blasfemisk blande det sammen med en ANDen (høhø) verden! Altså, to gode ting– reality og Anders And – bliver ikke nødvendigvis bedre sammen. Nærmest lidt for meget af det gode? Ligesom, når man har spist for meget lys julekalenderchokolade. Not good.



Bladet med Slibri Lee udkommer den 16. september, hvilket gav mig otte dage til at sørge i. Jeg købte et Anders And blad med Sorte Slyngel på forsiden og holdt en lille mindebegivenhed sammen med det. Folk kiggede meget på mig, da jeg med solbriller, høje sko og slutty kjole smed det op på båndet med et meget bestemt udtryk. Jeg overvejede lidt af sige til den skulende mand bagved, at de medfølgende spionbriller jo var uundværlige. Hvilket de i øvrigt også er! Der er sådan noget spejlplast i siderne, så hvis man virkelig skeler meget, kan man se hvem der er bagved – og så slipper man jo også for al balladen med at skulle vende sig om hele tiden, for at se om man bliver forfulgt. Ganske praktisk, synes jeg.



Photobucket

Derudover, medfølger en værdikupon til Bon Bon land, så man kan komme to ind for éns pris! Yay! Så mangler jeg bare en, der gider at tage med mig. Jeg har en fornemmelse af, at det bliver sværere end forventet at finde en sådan?

- Isabel

.

mandag den 6. september 2010

Blogsmag?

Vi fik følgende spørgsmål på Formspring tidligere i dag:

Photobucket


Det første spørgsmål er ret let, for vi læser begge to andre blogs end vores egen. Vi synes, at det er hyggeligt lige at kunne svinge forbi andre folks webhjem og se hvad der sådan sker for dem pt, og efterhånden føler man jo, at man kommer til at kende folk :)

Hvad angår anden halvdel af spørgsmålet er det vigtigste for os helt klart, at en blog er underholdende. Vi sætter pris på humor og selvironi, og der må gerne være lidt bid i. Der ingen af os, der er særlig interesserede i modestoffet (surprise surprise), så blogs der udelukkende fokuserer på mode uden nogensinde at have en mere personlig vinkel på det end hvorvidt noget er fedt eller ej, springer vi let og elegant henover. Til gengæld elsker vi blogs, der er vidtfavnende, så hvis en blog er en blanding af mode, mad og samfund generelt krydret med en personlig vinkel og et glimt i øjet er vi ret hooked.

Derudover inspireres vi af godt sprog og kreativitet - folk, der tænker udenfor boksen og leger med blogformatet. Der ikke er bange for at provokere lidt. Den slags finder vi nemlig underholdende.

Nå, men egentlig var grunden til at vi postede spørgsmålet her i stedet for at besvare det på Formspring ikke at vi selv skulle sidde og vrøvle løs over flere sider, men fordi vi faktisk synes at emnet er interessant. For hvad "tænder" folk egentlig på i blogmæssig sammenhæng?

Så derfor vil vi gerne give spørgsmålet videre til jer, kære læsere. Hvad gør en blog interessant for jer? Hvad vil I gerne læse og hvad springer I let og elegant henover? :)

- SidneyLise

.

søndag den 5. september 2010

"Vær den bedste version af dig selv som du kan være og elsk dig selv imens"

Jeg ved ikke, om det bare er mig, men jeg er lidt skeptisk overfor hele begrebet "coaching". Det er ellers blevet så moderne nu, at man kan tage et eller andet smart kursus og så kan man kalde sig selv "coach" med licens til at guide andre folk i, hvordan de skal leve deres liv på den bedst mulige måde. Tricket er, at man ved at bruge en masse smarte buzzwords kan få folk til at betale for noget, der egentlig bare er sund fornuft.

For at bevise dette vil jeg bruge dette indlæg på at rebrande mig selv som coach.

Vi starter from scratch. Enhver coach med respekt for sig selv har nemlig et billede af dem selv med vind i håret og glimt i øjet, der rigtigt skal vise verden, at de er i stand til at varetage det ansvar det er at ændre andre folks liv. Samtidig har de oftest et eller andet totalt debilt motto, som siger sig selv. Som f.eks. det her:

Photobucket

Fotograf: Alexander Flemming


Når det er gjort det på tide at skrive en introtekst som så mange folk som muligt kan relatere sig så meget til, at de faktisk gider at melde sig til ens kursus (det er ligesom horoskoper). F.eks. sådan her:

Er du den bedste version af dig selv?
Er du træt? Udkørt? Lader du andre folk træde på dig? Er du stresset på jobbet? Er du arbejdsløs? Gør manden bare aldrig som du siger? Er jeres sexliv gået i stå? Tænder han på dværgporno? Er du single? Leder du efter Mr. Right? Er du lidt for tyk? For tynd? Har du hængebryster? Er dine børn et mareridt? Trænger du bare til en pause generelt?

Så er du kommet til den rette.

Anne Sofie Donskov er uautoriseret lifestyle coach og ved hvad det vil sige at være nede. Men hun kan for et mindre beløb hjælpe dig med dine problemer. Gøre dig til et bedre menneske. Lære dig, at du er det værd. Det handler om erkendelse. Anerkendelse. Accept. Glæde. Frihed. Selvværd. Det handler om dig!

Tilmeld dig kurset "Vær den bedste version af dig selv som du kan være og elsk dig selv imens" for kun 7999 kr. (eks. moms). og få dit helt eget eksemplar af "Anne Sofies succes-dvd" med i købet!

Når man så har lavet denne fangende introtekst skal man have nogle udtalelser om, hvor livsforandrende hele forløbet har været for tidligere deltagere. Har man ingen af den slags udtalelser kan man med fordel skaffe dem fra sin bedste veninde eller sin mor:

"Vær den bedste version af dig selv som du kan være og elsk dig selv imens" forandrede mit liv. Jeg var single, arbejdsløs, tyk, ensom og sølle, men så mødte jeg Anne Sofie og takket være hende er mit liv så meget bedre. Jeg vil anbefale ALLE at deltage i "Vær den bedste version af dig selv som du kan være og elsk dig selv imens". Det er de bedste 7999 kr. (eks. moms), jeg nogensinde har givet ud.
- Isabel M.


Og præcis så nemt er det at skabe sig et autentisk image som coach. Nu kunne jeg lave nogle skriggrønne flyers og plastre op overalt på KUA, oprette en masse FB-events og invitere alle mine venner til at joine indtil alle er pissetrætte af mig. Måske endda skrive en selvhjælpsbog eller to.

Men nej. I stedet går jeg ind og spiser et rundstykke med ost, mens jeg ser Glee. Så succesfuld og selvelskende er jeg nemlig.

- Anne Sofie
.

lørdag den 4. september 2010

Et sjældent musikindlæg

Nu er det meget, meget sjældent, at vi laver musik-indlæg her på SidneyLise. Mest fordi vi et eller andet sted synes, at det er lidt fesent hvis vi med vores relativt sjældne indlægsfrekvens laver en update udelukkende bestående at en youtube-video, for nå - hvad kan folk egentlig bruge det til?

MEN i dag er det lørdag, og siden I sikkert allesammen alligevel er ude at shoppe eller besøge venner eller i byen vil jeg altså gerne have lov at poste en af mine yndlingssange. Det er ikke Robyn eller noget andet fancy musik, men det er en ørehænger:



Jeg ved godt, at jeg har lavet et lignende indlæg før, men jeg nægter altså at skamme mig over min musiksmag!

- Anne Sofie
.
.

fredag den 3. september 2010

Spammails <'3

Jeg ved, at der er en del, der har modtaget denne spammail, og da min veninde og jeg begge havde modtaget den på vores yahoo-mail (det er som om filteret er dårligere der, end på hotmail?), måtte jeg altså lige dele dette charmerende forsøg, som en eller anden har gjort sig med Google Translate. Og du kan oven i købet blive rig!

"Fra: Mr.Patrick K. W. Chan
Administrerende direktшr & Chief Financial Officer Hang Seng Bank Limited

TIL ATTENTION
Det er forstеeligt, at du kan vжre lidt bange, fordi du ikke kender mig, men jeg har en lukrativ forretning forslag af fжlles interesse til at dele med dig. Jeg fik din henvisning i min sшgen efter de passer til min foreslеede forretningsforbindelsen.
Jeg er Mr. Patrick KW Chan & CEO Chief Financial Officer i Hang Seng Bank, jeg Obscured business forslag til dig. Jeg vil har brug for dig til at hjжlpe mig med at udfшre et virksomhedsprojekt fra Hong Kong til dit land. Det indebжrer overfшrsel af store summer af penge. Alt om denne transaktion er juridisk gшres uden problemer. Vжr bestrжbe sig pе at overholde diskretion i alle spшrgsmеl vedrшrende dette spшrgsmеl.
Nеr midlerne er med held blevet overfшrt til din konto, vil vi deler i forholdet bшr godkendes af de to af os foretrжkker jeg dig til at kontakte mig pе min private e-mailadresse nedenfor (patkwch@yahoo.com.hk), og endelig, efter at jeg skulle give dig mere information om denne operation. For det fшrste tvinge mig disse oplysninger: - 1.Your Fulde navn (s): - 2.Current kontakt adresse: - 3.Your nuvжrende Stilling: - 5.Contact telefonnumre
6 Din PRIVATE / CONFIDENTIAL e-mail adresse, hvis den er anderledes Please, hvis du ikke шnsker at svare, skal du fjerne denne besked og ikke jage mig.
Selv om intet vovede intet lжrt.
Din tidligst svar pе dette brev vil blive vжrdsat.

Kind Regards,
Mr. Patrick Chan"

Man kan lige forestille sig en mand med en tyk, russisk accent sige: "En stor penge overfyrsel med lukrativ forrrretning til dig, jeg tilbyder dig!!"

Men altså. Hvis I er interesserede, så synes jeg ikke I skulle gå glip af denne enestående mulighed for hjælpe med en stuuurt lukrativt projekt!

- Isabel

Og ps.: Ér der noget med det der yahoo/hotmail-halløj jeg skrev om ovenfor? Nu har jeg begge mails, og oplever langt mere spam på min yahookonto.

.

torsdag den 2. september 2010

SidneyLise Hollywoodfruer

Selvom mange nok har svært ved at tro det er vi på SidneyLise faktisk ret voksne og seriøse af og til. Vi har for eksempel nogle aftener, hvor vi lukker alle computere ned, deler en flaske vin og taler om fremtiden. Og selvom vi måske virker som nogle spontane happy go lucky-typer har vi faktisk planlagt de næste 25 år frem.

Planen er, at Anne Sofie om 25 år er gift med en britisk diplomat, der hedder Thomas. De bor i et stort hus på en fancy adresse, og Anne Sofie har indrettet huset med en masse designermøbler i pangfarver og grimme nipsgenstande. I hall'en, som de jo kalder det fordi de er britiske, har de en svimmingpool, hvor der er pink plastic flamingoer. Thomas arbejder vildt meget og derfor går Anne Sofie rundt derhjemme i det store hus og bruger tiden på at finde nye betræk til puderne i sofaen, samt at få ordnet negle med glimmerspidser.

Kl. 12 til 22 hver dag er der cocktail hour, og så kommer Isabel, som bor i nabohuset, over og så drikker vi os pissefulde og snakker om vores mænd. Isabel har nemlig giftet sig med en flot fransk arkitekt ved navn Jean Philippe, som rejser rundt omkring i verden og tjener styrtende med penge. Der er dog den lille hage ved det hele, at Jean Philippe er bøsse og at alle ved det undtagen Isabel. Anne Sofie kan ikke nænne at sige det til hende, og når andre taler om det siger Isabel: "De er jo bare misundelige! Han kan da ikke være bøsse! Vi har jo børn sammen!!"

Vi har nemlig begge to fået børn, men fordi vi ikke ville have ødelagt vores kroppe og stadig have bryster som 17-årige, har vi fået dem med hjælp fra rugemødre. Kort efter fødselen sendte vi dem hen til deres ammer og sidenhen barnepiger - og da de så blev 7 blev de sendt på kostskole i udlandet, og vi bliver vildt sure når de ikke besvarer vores emails eller jævnligt sender os billeder af dem selv, så vi har noget at prale af overfor de andre danske hollywoodfruer, når vi er henne og få vores månedlige botoxbehandlinger.

For vi ligner til forveksling dem fra Danske Hollywoodfruer. Vi er skræmmende tynde og trænede og så har vi knoklede ben i alt for høje stilletter og går i korte kjoler i neonfarver. Vi har overdrevne extentions med krøller, er meget solbrændte og har en forkærlighed for lyserød lipgloss og guldøjenskygge. Og så har vi selvfølgelig kunstige bryster, hvor Isabel har en E-skål, mens Anne Sofie kun har en DD, fordi hun "godt kan lide det naturlige look", som hun siger.

.

onsdag den 1. september 2010

1-2-3 skolestart

Så starter alvoren igen: Skolestart! Jeg starter i morgen med en omgang erhvervsøkonomi (great), og det er altså mere end umuligt at vænne sig til efter den gigantisk lange sommerferie, man har som studerende. Jeg har faktisk slet ikke tid til at studere, har jeg fundet ud af! Jeg mener: mit liv er fyldt op med serier, caféture, shopping, GODE bøger (der ikke handler om mikroøkonomi) og ufattelig meget soven længe. Jeg tror simpelthen ikke jeg kan presse timer ind til mere.



Men det er vist meget godt at komme i gang - jeg er begyndt at føle mig som en 40 årig på kontanthjælp, når jeg vader ned i Netto tirsdag formiddag i joggingtøj og knold, let vrissende af mine ligesindede, fordi de fylder foran køledisken. Og jeg skulle jo gerne have fat i min fetaost.

Så jeg vinker farvel til sommerferien og siger hej til et nyt semester på CBS, og savner lidt de gode gamle dage i folkeskolen, hvor det sjoveste var at komme tilbage fra sommerferie og se hvem der var vokset/blevet korthårede/tykke hen over sommeren.

Er der nogen, der er startet på nyt studie? Og hvilket? (hvis det er Kommunikation eller Litteraturvidenskab, så elsker Anne Sofie og jeg jer lidt).

- Isabel

.