mandag den 30. august 2010

Jeg har været til psykolog - yay!

Det her er et af de få indlæg, hvor man rent faktisk kan blive klogere efter at have læst SidneyLise. Oh.

Jeg har i lang tid være helt vildt bange for edderkopper. En af de værste ting har faktisk været, at det ikke bliver taget særlig seriøst, når man som pige, fortæller at man virkelig har en fobi overfor dem. For alle piger skriger jo når de ser mus og edderkopper, right? De er jo hysteriske. Mit problem var bare så stort, at jeg ikke bare skreg ”Ewww” (som jeg ellers ynder at gøre ved klamme ting), men virkelig blev oprigtigt bange og reagerede fysisk som man ville gøre i en seriøs faresituation. Jeg fik folk til at checke ALT, hvis der havde været en edderkop i et rum, også selvom edderkoppen var på størrelse med en lillefingernegl. Og bagefter, når jeg blev rationel igen, var jeg virkelig sådan: ”Du er jo skør, dame!”.

På et tidspunkt efter jeg var flyttet hjemmefra, blev jeg enig med mig selv om, at jeg ikke gad være så hæmmet af et så lille, om end grimt, dyr. Og så læste jeg en masse om araknafobi, som det hedder, når man er crazy bange for edderkopper. Hvilket i øvrigt var ufattelig svært, for jeg turde ikke google det! Jeg var så bange for, at der ville komme et billede op af en edderkop, at jeg sad med dynen over hovedet og tastede mens jeg halvt gemte mig. Nå, men fobier løses bedst af det der hedder ”kognetiv terapi”, altså adfærdsterapi, fandt jeg ud af. Så jeg fandt mig en psykologdame, som hed Stine, og hun sagde, at jeg kun skulle være der fem-seks gange, så var det all gone! Really? Har jeg været bange i alle de år, og så tager det FEM TIMER at løse? No way.




Psykolog-Stine
Jeg vandrede så hen til dette psykologsted, og glædede mig egentlig på sådan en helt videnskabelig måde, til at ”være til psykolog” og til at se, hvilke typer der sad i venteværelset (okay indrømmet. Jeg havde lidt fordomme om dem). Jeg kommer ind til Psykolog-Stine, i et meget lyst rum med store hvide lænestole. ”Hvor er briksen?!” tænker jeg. Så ser jeg en masse lommetørklæder på bordet og kommer til at fnise lidt, indtil vi sætter os. ”Nå, Isabel. Så du er bange for edderkopper?” ”Øh. Ja.” ”Godt”. ”Dumåikkevisemigennusåløberjeg!” siger jeg panisk. Psykolog-Stine smiler bare og siger nej, nej, og så tager hun en grøn mappe frem og skriver mit navn på den. OMG. Jeg har en mappe hos en psykolog. Det er sjovere end lommetørklæderne!

Resten af terapiforløbet (for det er vist meget vigtigt at sige, at det ikke er sådan ”følelsespsykologer”, men mere adfærdsbaseret terapi) handler om, at jeg skal se på billeder af edderkopper, vurdere min angst og så kigge på billedet igen, indtil jeg er tryg. Og så havde jeg altid billederne med i tasken, så jeg kunne kigge på dem ofte. (det har vakt lidt undren, når jeg har taget min pink kalender op, for at skrive en ny aftale ind, at der så lige dumper tre billeder af edderkopper ud, som jeg nonchalant samler op med et ”det er bare mine terapi-edderkopper” Oh, well). Derudover har Psykolog-Stine været ude og fange edderkopper, som jeg så skulle kigge på, og bagefter smide ud af vinduet (overvej lige hvor skørt det er, at få penge for, at fange edderkopper, som kunderne så skal smide ud af vinduet, mens man kigger på…). Mange ville gerne slå dem ihjel, sagde Psykolog-Stine, men på trods af, at jeg virkelig fandt dem klamme, ville jeg altså heller ikke dræbe dem. (Jeg havde også en teori om, at alle deres fætre så ville komme og tage hævn, anyways).

Til slut skulle jeg smide en ORDENTLIG motherfucker edderkop ud af vinduet – og jeg gjorde det! Og bagefter var jeg sådan helt YAY! Så nu er jeg vist rask, eller hvad man siger. Jeg synes stadig de er lidt klamme, men jeg er slet ikke sådan en skør dame, der skriger og hopper op på en stol ved synet af en lille bitte en.

- Isabel

.

søndag den 29. august 2010

Kommunikationskrise på SidneyLise

Selvom vi efterhånden begynder at kunne læse hinandens tanker en anelse sker det af og til, at vi har anfald af dårlig intern kommunikation. Et eksempel er denne sms-samtale, hvor vi ekstra vil lave mellemrum mellem hver sms, så man levende kan forestille sig, hvor langsomt det her egentlig forløb. Det markeret med fed skrift er selve sms'erne, mens skråskriften er tanker/behind the scenes.




AS: Hej søde, jeg kan se at du har haft ringet?


*Grundet forelæsning har Anne Sofie ikke mulighed for at ringe tilbage - det havde ellers reddet situationen*


I: Ja, men det var ikke vigtigt :)


*Isabel gider ikke ud i en lang udredning pr. sms, og bruger smiley til at dække over dette*


AS: Hvad drejede det sig om?


*Anne Sofie er tydeligvis nysgerrig, fordi hun keder sig herremeget til sin forelæsning*


I: Jeg har sendt dig en mail :)


*aka "Jeg gider stadig ikke at forklare over sms."*


AS: Jamen, jeg er ikke i nærheden af en computer. Kan du ikke sige, hvad det drejer sig om?


*"Kom nu please, jeg er dødnysgerrig! Bare et par stikord!"*


I: Jeg har talt med Merete :)


*"Okay, så fatter hun det forhåbentlig!"*


AS: Hvem er Merete?


*"Flot Isabel, vær da bare en anelse mere ukonkret! Hvem helvede er Merete?"*


I: Hende fra XXX.


*"FAT. DET. DOG."*


AS: Nåh... Hvad ville hun?


*"Ej okay seriously, skal jeg virkelig hive det ud af hende? Et par stikord, Isabel! That's all I'm asking for!"*


I: Tjek din mail ;)


*"Nu gider jeg simpelthen ikke mere. Er Anne Sofie debil eller hvad?"*


AS: Men jeg er jo ikke ved en computer?


*"Nu gider jeg simpelthen ikke mere. Er Isabel debil eller hvad?"*


I: Skal vi ikke snakkes ved i aften over Skype?


*Bemærk det totalt ildevarslende i den manglende smiley. Dette er ikke et tilbud.*


AS: Ja okay. Det her giver nok mere mening, når jeg har læst mailen.


*"Whatever, fint nok. Jeg gider ikke at diskutere mere."*


I: Vi snakkes i aften ;)


*"Hvidt flags smiley?"*


AS: Jep, vi ses :)


*"Hvidt flags smiley!"*



Og dette er præcis grunden til, at vi skal have ansat nogle sekretærer/advokater, når SidneyLise begynder at give afkast. Vi kan tydeligvis ikke kommunikere internt. Det skal dog siges, at situationen blev løst tilfredsstillende i sidste ende...

- SidneyLise

.

fredag den 27. august 2010

Bitterfredag

Ting som alle andre kan lide, men som jeg ikke kan lide:



1. Roskilde Festival
Hvert år bliver jeg spurgt hvor jeg skal bo på Roskilde/hvem jeg skal på Roskilde med/hvornår jeg kommer på Roskilde. Det er som om folk automatisk går ud fra, at er man ung skal man naturligvis med på Roskilde, og underligt nok kommer det bag på andre, når jeg foretrækker at blive i min lejlighed med velfungerende bad og toilet. Hvert år skal jeg retfærdiggøre hvorfor. Typisk går samtalen sådan her:

"Jeg skal ikke på Roskilde."
"Neeeeej, hvorfor ikke, det bliver da såååååå fedt!!"
"Jeg kan ikke lide musik."
"Jamen, du kan da bare feste igennem så!!!"
"Jeg kan ikke lide alkohol."
"Men hele stemningen! Det sociale!"
"Jeg kan faktisk ikke lide at være social med mennesker, der ikke har været i bad."
"..."
"Sorry Isabel."

Every friggin' year.



2. Sex and the City
Jeg er en pige. Jeg er feminist. Jeg bor i en storby (okay, alt er relativt). Jeg burde kunne lide Sex and the City. Men det kan jeg bare ikke. Jeg synes, at serien er tåkrummende pinlig, hovedpersonerne er patetiske og karikerede og derudover har jeg lyst til at smide noget tungt efter dem alle sammen, når de endnu engang lige dele whiner over mænd og taler om alt det pik (ja, jeg skrev "pik" på bloggen - er vidst første gang), de har fået, ønsker at få, er i gang med at få eller skal have i fremtiden.

Jeg finder det ikke sjovt, jeg finder det ikke frigjort og det eneste banebrydende er, at den slags personer, der i det virkelig liv ville blive betegnet som sørgelige eksistenser, nu bliver hyldet som feministiske ikoner. Og hvad sker der for, at forholdet mellem Carrie og Big, verdens mest dysfunktionelle forhold mellem et man child med commitment issues og en ulidelig, egocentreret cry baby, faktisk er blevet ikoniseret? At det er romantisk at betegne sin kæreste som "Mr. Big"? Nej nej nej.



3. Sushi
Jeg har faktisk ikke en lang, hadefuld svada om sushi. Jeg kan bare ikke lide kolde ris.

Ah, det lettede :)

- Anne Sofie

onsdag den 25. august 2010

Royalist?

Hvad synes I egentlig om kongehuset?

Efter at have stillet spørgsmålet til seriøse royalister (WHAT, hvordan kan du overhovedet SPØRGE, Isabel?!) og et par voldsomme anti-royalister (Jeg vil fandme ikke betale penge til fremmede menneskers juvelsamling, Isabel!) endte jeg med en lille selvbekræftende diskussion med... well, mig selv. Jeg lavede sådan en plus/minusliste, ligesom når man er sammen med en eller anden guy, og ikke helt kan finde ud af, om han er all that. (Men han spiller jo guitar. Minus: han tror oprigtigt at hår er selvrensende, og bruger ikke shampoo. Han synes, at det er helt fint at være på kontanthjælp, når man nu har et BAND. (og hypotetisk eksempel)).
Anyways!

Kongehusets plussides:
- Mary er pæn og har god stil.
- Dronning Magrethe er en kvinde (at least we think...). Jeg går meget ind for kvinder på magtposter.
- Man har et motiv til alle postkortene i turist-crapbutikkerne.
- Øhm. Nå jo! Det er en kulturel ting, Danmark har. At afskaffe kongehuset ville være som at smadre Holger Danske.

Kongehusets not-so-plussides:
- Holger Danske skal så ikke have 93 millioner kroner om året.
- Joachim er lidt slesk. Han lagde an på min veninde på NASA (altså FØR Marie).
- Prins Henrik er en primadonna.
- Man kunne få nye ting på postkortene i turistcrapbutikkerne. Som for eksempel David Owe med nissehue og fake sne.

Photobucket

Jeg er stadig i vildrede. Har i nogle minusser eller plusser, der kan afgøre sagen?

- Isabel

tirsdag den 24. august 2010

Random Computer Stuff

Et indlæg udelukkende dedikeret til billeder, jeg fandt da jeg ryddede op på min computerharddisc.

Photobucket


Den nuttede version...

Photobucket


Og den onde version.

Photobucket


Lidt politisk satire.

Photobucket


Og danskere foran en grænsebutik i Tyskland en søndag formiddag (credit til min far for billedet)

Photobucket


- Anne Sofie

søndag den 22. august 2010

Kampen om de betonede i'er

I dag skal det handle om en af mine yndlingskæpheste. Betonede i'er.

Det her indlæg er lidt sprognørdet, men sagen med de betonede i'er er, at man i Jylland betoner i'erne og udtaler dem som de skrives. Som i. Mens man på Sjælland i mange tilfælde udtaler i'er som e.

Det var en af de ting, jeg blev mest punket for, da jeg kom til Sjælland. At jeg sagde "bitter" og "kikset", i stedet for "better" og "kekset". Og jeg rettede det, og nu siger jeg in fact "better" og "kekset". Men faktisk slog urimeligheden over dette mig i går efter at have læst en debat om udtalefejl i det danske sprog (party on, Anne Sofie).

For det ER sgu da os (aka jyder), der udtaler - i dette tilfælde - ting som de skrives, mens sjællænderne opfinder deres egne lyde og bytter rundt på vokaler. Rimeligvis ("remelegves"?) må et i da vel udtales som et i, og ikke pludselig som et e. Men alligevel ("allegevel") blev mine i'er mobbet ud af mit sprog af diverse sjællandske sprogsnobber.

Derfor traf jeg en beslutning i går. Fra nu af vil jeg bringe de betonede i'er tilbage i mit sprog og udtale ting som de skrives. Jeg vil være bitter på Pernille over at hun finder det kikset at spise persille. I stedet for at være better på Pernelle over at hun finder det kekset at spise perselle. Altså really.

- Anne Sofie

P.S. Jeg siger stadig "korn" frem for "kårn". For sådan staves det. Det er hele min udtalefilosofi - when in doubt udtal ting som de skrives.

lørdag den 21. august 2010

Dullegrej og hjemløs mand (med øl)

Photobucket

Signe fra Swartzkopf var så sød at sende en masse hårpodukter forleden. Tak Signe! Især er jeg blevet vildt med hårsprayen og sådan en antikrusgel, der dufter lidt af sol og sommer. Jeg har ikke fået prøvet alle produkterne endnu, men jeg glæder mig lidt til at kunne lege frisør med mig selv!

I samme omgang fik jeg prøvet Post Danmarks "Døgnpost", hvor man anytime kan hente sine pakker! Okay, det var ikke så ligetil, som det lyder, for jeg stod udenfor deres skydedøre og fattede ikke hvordan de åbnede i mindst et kvarter, indtil en hjemløs mand grinede af mig, og sagde (eller sagde og sagde, mumlede gennem øllen nok nærmere), at jeg skulle bruge dankortet til at åbne med. Derefter gik han grinene videre og råbte at jeg skyldte ham en bajer. Jeg tænkte, at jeg burde have tilbudt ham et af produkterne. Noget til at fremhæve krøllerne måske? Men der var han selvfølgelig væk.

Anyways. Døgnposten ER faktisk smart, når man lige lærer systemet at kende. Man kan melde sig til her, og så er der ellers mulighed for at hente alle sine netshoppede goodies hele dagen.

- Isabel

fredag den 20. august 2010

Mit eksistensgrundlag er truet!!!

Af og til er det virkelig nyttigt at være på Twitter - i går fik jeg nemlig et tip om, at American Apparel åbenbart har en masse gæld (91 millioner dollars for at være mere præcis), og prognoserne siger, at de står til at gå fallit indenfor det næste års tid.

*tavshed mens vi lige lader nyheden sive ind et øjeblik*

DET ER JO ABSOLUT RÆDSOMT!!! HVAD SKAL JEG GÅ MED HVIS AMERICAN APPAREL IKKE FINDES?!? ALT MIT TØJ ER JO DERFRA!!!!

*træk vejret dybt*

Okay, jeg er et voksent og konstruktivt menneske. Derfor er der kun én vej at gå, hvis man vil skabe noget synlig forandring i verden og få sin mærkesag ud til de store masser uden at bevæge sig udenfor sin varme stue. Man opretter en gruppe på Facebook!!!



Meld jer ind i min gruppe, hvis I også synes at det er like alt for dårligt, at American Apparel er lukningstruet! Men som 99,9% af medlemmerne af samtlige "Bevar"-grupper på FB alligevel ikke rigtigt gider at lette røven nok til faktisk at gøre noget, der gør en reel forskel. Så meld jer ind og støt min mærkesag! Lad os kæmpe i fællesskab!

- Anne Sofie

P.S. Og så har vi tilmed bryster som profilbillede derinde...

torsdag den 19. august 2010

Anmeldelse: "Hævnen" af Susanne Bier

Nordisk Film var så søde at invitere os til en pressevisning af Susanne Biers nye film, "Hævnen" (premiere 26. august), og dette er vores indtryk af filmen.



Handling
Anton (Mikael Persbrandt) er udstationeret som læge i en afrikansk flygtningelejr, mens hans fraseparerede kone Marianne (Trine Dyrholm) holder sammen på familien hjemme i Danmark. Deres 12-årige søn Elias (Markus Rygaard) bliver dagligt udsat for mobning i skolen, men dette ændrer sig da Christian (William Jøhnk Nielsen) begynder i klassen.
Christian, der er flyttet til området efter sin mors død, viser nemlig nul tolerance overfor bøller (store såvel som små), og da han konfronteres med Elias' daglige problemer tager han affære. Da Christians far Claus (Ulrich Thomsen) forklarer, hvordan vold avler mere vold, er Christians svar: "Ikke hvis man slår hårdt nok første gang.". Og det citat er faktisk meget sigende for hele filmen.

Filmens titel er "Hævnen", men egentlig handler den mere om selvtægt. Er det okay at udøve selvtægt, hvis alt andet fejler? Kan vold nogensinde retfærdiggøres?

Begge drenges familier er humanistisk indstillede akademikere, og de indprenter naturligvis deres sønner, at vold og selvtægt aldrig er en løsning. Alligevel stilles Elias' far Anton i et dilemma, da han under sit arbejde i flygtningelejren splittes mellem idealer og personlige følelser... Således kan temaet om hævn/selvtægt følges fra de 12-årige drenge i en dansk provinsby til den idealistiske læge i Afrika.

Hvad synes SidneyLise?
Normalt er drama ikke vores foretrukne genre indenfor film, men alligevel blev vi begge totalt opslugte af "Hævnen". Figurerne er realistiske og nemme at forholde sig til, historien er velunderbygget og emnet selvtægt/hævn var nuanceret behandlet og forfriskende fri for politisk korrekthed.
Ud fra filmplakaterne virker det dog som om, at filmens fokuspunkt er Antons forhold til Marianne, og hvordan man genvinder tilliden efter at der har været svigt i et forhold. Efter vores mening er plakaterne med det kyssende par lettere misvisende, da det overhovedet ikke er deres skrantende forhold, der bærer filmen. Det gør de to drenge og deres kamp mod uretfærdigheden til gengæld.
Vi vil især gerne fremhæve William Jøhnk Nielsen, der som Christian til tider er direkte uhyggelig (på den gode måde). Vi var begge dybt imponerede over hele hans præstation i denne film.

Vi ender med at give filmen 5 ud af 6 lilla S'er, for en meget tankevækkende og seværdig film!

SSSSSS


Photobucket

tirsdag den 17. august 2010

Stop med at gå i rulamsjakker >:(

Okay, nu siger vi det bare lige ud, ikke? De der rulamsjakker som bliver hypet rundt omkring og cirka overalt lige pt, ikke? De er jo pissegrimme.

Havde man vist dem til nogen for et par år tilbage havde ingen (udover vores bedstefædre) fundet dem spændende, men nu er det like fashion og så er alle sådan "uh, must have!!!". De minder mest af alt om noget som Chip fra Nøddepatruljen eller Balou fra Luftens Helte ville gå med.

Faktisk hører vi Luftens Helte kendingsmelodien hver gang, vi ser nogen iført rædslen. Og af og til nynner vi den også (stille). Prøv at se Balou i slutningen af videoen.



Og Chip gennem hele videoen. Vil I måske gerne se sådan her ud? Nej? Så tag dem af!



Det her er ligesom for et år eller to tilbage, hvor alle cravede læderveste over denimskjorter og rendte rundt og lignede tyske truckere en hel sommer.

Altså wtf people?

mandag den 16. august 2010

SidneyLise i C'est

I denne måned er SidneyLise endelig kommet på tryk i en situation hvor vi ikke bliver disset af diverse misinformerede journalister (*host* MetroXpress *host*). Vi er nemlig i denne måneds eksemplar af modemagasinet C'est, hvor vi fremviser vores gadgets.

Hvis I vil læse det rigtige blad, som faktisk er godt (og det siger vi ikke bare fordi vi er i det) og har et oplag på 25.000 pr. nummer, kan det findes i blandt andet Birger Christensen og Flying A. Det er gratis og du kan se den fulde liste over "forhandlere" her.

- SidneyLise

P.S. Og så er vi også gået i total lemmingmode og har lavet en Formspringprofil. Ude til højre er der en lille boks, hvor du kan spørge os om hvad end det skulle være. Juhu!

lørdag den 14. august 2010

Lyserøde drinks hos Friis & Co.

Nu er det jo åbenbart blevet lidt moderne for bloggere at boykotte modeugen og være sådan lidt "Uh nej, jeg har vigtigere ting at tage mig til!"-agtige, men bare for en god ordens skyld vil vi gerne påpege at vi ikke er sådan. Vi er bare ikke blevet inviteret til noget før i går.

Der var vi nemlig til Friis & Co. cocktail event på Vesterbro, efter efter vi havde stavret ned af Skelbækgade i 13 cm heels og overlevet turen hen over alle brostenene uden brækkede lemmer. I øvrigt havde de lagt en lang sort løber ud som det var totalt umuligt at gå på - det var vi langt fra de eneste, der havde problemer med.

Photobucket


Vi blev modtaget af Mia fra Friis, der har verdens pæneste ben og hår, og vi blev sat i himmelsenge-agtige tingester udenfor deres showroom.

Photobucket


Vi fandt sammen med Jeanett, som formåede at spotte samtlige personer, der var iført Gina Tricot-ting. De ting, SidneyLiserne er i gang med at bælle i sig, er i øvrigt de Ice Tropez-drinks, som vi var til lancering på i foråret. Vi følte os vildt VIP, fordi vi kunne fortælle alle og enhver, at de var en blanding af rosévin, ferskensmag og bobler.

Photobucket


Herefter var der total starstruckism, fordi vi har sammen med en masse virkelig VIP-agtige bloggere, som har været i Politiken og Berlingske og alt muligt. Her ses Emily Salomon, Merete, Kia og altid smukke Sofie.

Photobucket


Katrine, Mikkel, Mikkels brystvorter og Maria.


Photobucket


Og således så bordet ud efter at SidneyLise havde raidet det...

Tak for en god aften allesammen!

- $idneyLise

P.S. Dollertegnet skyldes, at vi efter den dag konkluderede at $idneyLise i forhold til alle de nævnte bloggere ovenfor er ligesom Ke$ha i forhold til Lady Gaga, Rihanna, Beyonce og andre etablerede og respekterede kunstnere. Et enkelt hit og massevis af autotune.

fredag den 13. august 2010

SidneyBlackbook

Der er jo folk med visse professioner, vi alle drømmer om at date. Vi har sammenlignet vores sorte bøger over dates gennem tiden og har fundet ud af, at vi sammenlagt faktisk når op på ret mange.

Har datet:

Musiker
Forfatter
Politiker
Adelig
Sportsmand
Designer
TV-person

Vi mangler at date:

Model
Skuespiller
Rig (meget)
Pornostjerne

Er du en af dem fra "mangler"-kategorien vil vi meget gerne høre fra dig snarest, da vi at ønsker opnå alle professioner inden året er slut.

Med venlig hilsen

SidneyLise

torsdag den 12. august 2010

Trendsales is killing me.

Man opretter en annonce på Trendsales. Sælger et par nye sko, der har en nypris på 1200 kroner. De er ubrugte.

Teksten står cirka således:
”Sælger disse ubrugte XXX sko, str. 36. De er true to size, og måler 23 cm indvendigt. Kvittering og original kasse medfølger, hvis det ønskes. Bud fra 500 – bytter ikke :)”

Okay, tænker man. Hvad kan gå galt her? Intet! Men WRONG! Efter at de 15-årige DKBN-chicks har indtaget ts og sælger alt fra gamle kinasko fra Kvickly (nypris 29,95) til fuldstændigt udtrådte sneakers, som man ikke engang ville kunne give til genbrug uden at få lidt dårlig samvittighed, skal man altså høre på alverdens mærkelige spørgsmål. Og bare lige så det er på det rene, var jeg også på Trendsales da jeg var 15. Men jeg var stadig klog og unederen.
Spørgsmålene er som regel som følger:

”Bytte??????”
”hva er din mindstepris”
What? Tager man sig ikke lige ulejligheden at LÆSE hvad der står, inden man skriver?
”Bytte?????? Har mange lækre ting!!!!
”Beklager, men jeg bytter ikke” Vedkommende bruger desuden str. XL og 40 i sko, ses det i annoncerne. Suk.
”kan du ikke måle skoene”
Arggggg, I’m going to kill myself now!
“hej er meget intresseret. Byder 60 kr. inkl porto”
MMMMMMMMMMMMGGGGGRRRRRRRRRR JUST LET ME DIE!

Nå, men når man så giver op, fordi man får lyst til at kvæle sine potentielle kunder, kan man jo passende surfe lidt rundt og få sig et billigt grin på siden. Er der f.eks. nogen af jer, der mangler et par ”nye” sko? Så byd på disse uimodståelige sager!

Photobucket

Photobucket

- Isabel

mandag den 9. august 2010

SidneySyg

Okay, jeg indrømmer det. Jeg er en lille smule hypokonder. Jeg havde haft ondt i lænden i nogle dage, og havde dagene inden haft symptomer på blærebetændelse. Jeg begynder at blive bekymret. Googler ”blærebetændelse, lændesmerter, død”, mens jeg forestiller mig, hvem der ville komme til min begravelse og hvad de ville have på. Anne Sofie ville garanteret have en sort hat med slør på og uanstændig kort sort AA kjole. Det er egentlig okay.

Nå. Min kæreste spørger, hvor det gør ondt henne, hvortil jeg kigger bedrøvet på ham og svarer med et dybt suk: ”Indeni organerne. Jeg tror det er nyren”. Herefter googler jeg ”nyresvigt, organsmerter, hvor-længe-har-jeg-igen?” og kan næsten ikke rejse mig af selvmedlidenhed, men får kæmpet mig op, da jeg ikke har tænkt mig at dø i forvaskede blå gamacher og gammel T-shirt med påskriften ”I <3 Paris”. Eller faktisk ”I <3 P is”, da det andet er slidt af. Herefter forløber følgende ynkelige samtale:

”Ville du give mig en af dine nyrer, hvis jeg manglede en??” Sagt med tårer i øjnene.
”Ja, selvfølgelig! Men ikke hvis du havde én, det kan man jo sagtens leve med”.
”Men jeg vil gerne have toooooooooooo!!!”
Nu barnligt hysterisk.
”…”

Jeg tager til lægen og har åbenbart blærebetændelse. Herefter snakker jeg meget om min sygdom. Til alle. Da folk begynder at blive trætte af mig, sender jeg disse links (her og her) forfulgt af et: JEG KAN FAKTISK DØ, OG SÅ VILLE DU NOK HAVE DET LIDT DÅRLIGT OVER AT HAVE IGNORERET MIG.

Til dem der ikke gider åbne dem, handler det ene om, at Tycho Brahe muligvis døde af blærebetændelse i 1600-tallet. Det andet er om kaniner. De kan også dø af det.

Så ja, tak for alt, hvis dette bliver det sidste I hører fra mig.

- Isabel

søndag den 8. august 2010

Friis & Co. i Tyskland?

Photobucket

Ikke helt. Dette var en pølsebod, jeg så i Berlin, men det kan være, at Friis har set et større marked for pølser end sko og tasker i Tyskland? Det skulle faktisk ikke undre mig...

Anywho! Hvem af Jer kommer til Friis & Co.'s Fashion Week event den 13.? Vi glæder os som altid til at se alle, og endnu mere dem vi ved hvem er, så vi ikke ser så sørgeligt ensomme ud, med en cupcake i hånden alene (did that one before...)

- SidneyLise

onsdag den 4. august 2010

Erektion på Måløv St.

af Anne Sofie Donskov (2010)


O provins!
Rammen om forstadskernefamiliefascisme
Et langt ord, jeg lige fandt på
Findes ikke på Google.
Før nu.

Tilbage på stationen.
Vi står sammen, ham og jeg, alene undtagen
Pige i hvid tanktop:
Nej, leggins er ikke bukser.
Man kan se dine trusser igennem.

Overvejer at ringe til Isabel
For at fortælle det.
Telefonen har ej signal.
Ikke overraskende her i provinsen.
Godt det samme.

Kedsomhed. Der kommer intet tog.

Men da!
Jeg føler noget – ej en mobil – i hans lomme.
Jeg tænker ”Nå.”
Og går hjem og spiser en blomme.

Prosecco på dåse

Vi foretog engang en uautoriseret rundspørge der viste, at folk suverænt opfattede mig som SidneyLises mest alkoholiserede medlem (hvilket slet ikke er fair - jeg ser bare hurtigere fuld ud end Isabel!). Siden da har jeg bevidst forsøgt at holde mine alkoholbidrag på et minimum, men nu har jeg altså opdaget noget, der totalt retfærdiggør et indlæg.

Prosecco på dåse!!


Photobucket


Det er simpelthen klasse! En dåseøls handyness, men en flaske champagnes stil! Jeg er allerede dybt, dybt forelsket i konceptet og har planer om at købe et mindre lager med hjem fra Tyskland. Hvor jeg har opdaget dem. De kan garanteret ikke købes i DK. Det kan de bedste ting aldrig pga alle de der dumme regler om tilsætningsstoffer...

- Anne Sofie

P.S. I øvrigt ved jeg ikke helt, om jeg skal være smigret eller fornærmet over følgende citat: "Lady Gaga's "Telephone"-video minder mig altid om SidneyLise. Der er en tan dulle med cowboyhat og en bleg, forbitret psycho. Det er præcis som jer to!"

tirsdag den 3. august 2010

Undskyld, at mine spidser spalter…

Jeg var for en uges tid siden i Magasin for at købe en ny foundation, og passerede derfor Mac-standen. Den Utroligt Sminkede Dame kom hen til mig, og lavede en hurtig scanning, hvorefter hun plastrede min hud til med farven 05 vanilla og sagde, at jeg havde en meget fin hud, men at jeg skulle huske at bruge fugtighedscreme BÅDE morgen og aften. Jeg nikkede troskyldigt. Derefter kiggede hun mig dybt i øjnene og vrængede så på næsen, på en måde så man tænker: ”Shit, har jeg brugt en forkert farve foundation? Er min hun orange? Ligner jeg Sidney Lee?” Men det var ikke tilfældet. I stedet trådte hun et skridt tilbage og studerede mig nøje. ”Du har virkelig flotte lange øjenvipper”. Pyha. Et kompliment, tænkte jeg lettet, lige indtil hun fortsatte: ”Men hvor gammel er din mascara? Den klumper SIMPELTHEN voldsomt meget.” Øh bøh. Det vidste jeg ikke helt, og så begyndte jeg at undskylde. Jeg havde været i svømmehallen med den! Jeg havde ikke lige fået make-uppen af aftenen før, og så videre i samme dur.

Da jeg gik derfra (med foundationen), begyndte jeg at spekulere på, hvorfor vi altid skal undskylde os selv, især foran eksperter indenfor hvadever det nu er. Det er det samme hos frisøren, når hun opdager, at man selv har klippet sit pandehår med en køkkensaks, eller når hun finder ud af, hvor længe siden det er, man sidst har set en frisør: ”Ejjj, dine spidser, *dybt suk* de er SIMPELTHEN bare suuper spaltede!” (Øh ja, det er ligesom derfor, jeg er kommet og betaler dig 500 kroner for at fikse det?!)

Anyways. Jeg gider ikke undskylde min klumpede mascara og mine spaltede spidser længere. Så kan de lige så godt også undskylde, at de har brugt leggings som bukser/har for små bluser på/ikke kan stave og alle andre ting i hele verden. (Okay, jeg smed min klumpede mascara ud lige bagefter, og jeg går trofast til frisøren, så snart jeg ser en spaltet spids. Men i TEORIEN mener jeg ovenstående).

- Isabel

mandag den 2. august 2010

Metaagtig kedsomhed

Jeg keder mig. Derfor laver jeg som ægte humaniorastuderende et kedeligt indlæg om det at kede sig. Derfor vil der hverken være nogen pointe eller vittigheder i dette indlæg. Det vil bare være kedeligt.*

Dog vil jeg gerne have nogle bloganbefalinger til at mindske min kedsomhed. Så... Hvilke blogs er gode til at fordrive en metaagtig kedsomhed med?**

- Anne Sofie

*Og det er det, vi kalder "at lade formen afspejle indholdet".

**Og her er en enestående mulighed for at promovere din blog. Skriv i kommentarfeltet!!

No offense.

Jeg har i den senere tid spekuleret lidt over udtrykket "No offense". De fleste af os kender begrebet som en måde, hvorpå man kan helgardere sig mod at fornærme andre mennesker. Eller som Encyclopædia Dramatica udtrykker det: "No offense, but..." is a magic amulet against offending anyone's Puritan sensibilities.". Man sætter det simpelthen ind i sætningen og så må folk ikke føle sig ramte. Gen-i-alt.

Men... sagen er den, at netop begrebet "No offense" får mig til at føle mig ramt. Selv på områder, hvor jeg egentlig ikke burde gøre det. Faktisk har det startet en lille konflikt mellem Isabel og mig, hvilket begyndte med følgende samtale:

I: Åhr, jeg er bare så træt af alle de bonderøve, der er i København pt. No offense, Anne Sofie.
AS: Hvad mener du med "no offense"? Jeg er ingen bonderøv?!
I: Nej netop. Det er da derfor, jeg siger "no offense".
AS: Nej, når du siger "no offense" forventer du da netop, at jeg skulle blive offended af det! Det er derfor, man siger "no offense"! Synes du, at jeg er en bonderøv?
I: Anne Sofie...
AS: Åh Gud, du synes faktisk, at jeg er en bonderøv!
I: Det her er altså lidt tåbeligt...
AS: Jeg kan ikke fatte det! Jeg er urban chic! Jeg har pink Doc Martens!
I: Jeg er lidt sulten. Skal vi hente pizza?
AS: ...


Denne samtale gjorde faktisk ret ondt på mig. Jeg kunne have vist mig som moden og talt med hende om det, men i stedet besluttede jeg mig for at lade hende smage sin egen medicin:

AS: Hvor må det egentlig være irriterende at være under 1.60... No offense, Isabel.
I: Ja, men man lærer at leve med det.


...

AS: Jeg synes, at folk fra CBS er vildt irriterende... No offense, Isabel.
I: Ja, jeg synes også, at de er irriterende.


...

AS: Åh, det er virkelig trist med alle de der blanke duller... NO OFFENSE, ISABEL!!!!
I: Mmm... rækker du mig lige colaen?
AS: Hvorfor bliver du slet ikke fornærmet??
I: Jamen, du siger jo "no offense"?
AS: Så skal du da netop blive offended!
I: Prøver du bevidst at fornærme mig?
AS: JA!!!
I: Ej, helt ærligt...
AS: Du kaldte mig en bonderøv!!
I: ...

Isabel og jeg er gode venner igen. Men egentlig står jeg ved min mening: "no offense" er simpelthen en godt skjult måde at fornærme folk på. Jeg nægter simpelthen at tro på det bedste i folk, der bruger det udtryk. No offense til dem, der gør det.

- Anne Sofie