lørdag den 31. juli 2010

Berlinersnitsel

Photobucket

Jeg spenderer den sidste løn fra mit sommerjob i Berlin, på et milliardstjernet hotel med min kæreste. Vi har aftalt kun at gå ud med solbriller på for at ligne ægte kendte og vi lader jævnligt som om diverse Rolles Roys’es ved indgangen er vores. Vi står op ved middagstid, bader i hotellets pool (hvor der ikke er et øje, og en helt vildt spa-agtigt atmosfære. Der mangler bare en dame med kunstige negle, der render rundt med helsedrinks), og derefter ser vi lidt seværdigheder, men glæder os egentlig mest til, at Happy Hour på barerne starter.

Derudover har jeg selvfølgelig shoppet! Jeg har købt en kæmpe hat og en nederdel i – yes you’ve guessed it:

Photobucket

Jeg skulle I øvrigt sende en personlig hilsen fra ekspedienterne til Anne Sofie. De savner dig, siger de. Og de påtænker at opkalde en kjole efter dig, for at være deres mest trofaste kunde. Og <’3 fra mig. (Jeg kan godt lide, at vi mainly kommunikerer gennem SidneyLise og facebook-pokes pt.). Photobucket

Jeg har også købt et par 50’er-ish hindbærrøde stiletter i ”Pauls Boutique”, som er en skør vintage-sneaker-shop, hvor de hovedsageligt har, ja, oldschool sneakers og – meget underligt – gamle plastikfigurer og dimser, med Star Wars tema. Det er let at blive helt høj sådan nogle steder, når man bare finder skoeNE og opdager at de er LIGE ens størrelse, mens man kigger selvtilfreds på dullen ved siden af, der også har gramset på dem, men IKKE KAN PASSE DEM. Åh, det giver sådan en ond, ond, rar skadefro følelse. Damer er vist nogle bitches.

Photobucket
Photobucket

Jeg sidder pt. på en bar og drikker Mojitos, så manglende kommaer og des lige i dette indlæg er alle bartendernes skyld, eftersom de obviously ikke ved hvor meget 2 cl er.

Viele Grüße

- Isabel

fredag den 30. juli 2010

Midlertidig celebrity feeling

Nu er det hersens blogging ikke noget, der giver den store fame (i modsætning til hvad vi fik fortalt da vi startede), men i går havde jeg et øjeblik, der fik mig til at føle mig virkelig Jackie Navarro-agtig.

Jeg skulle med et tidligt tog fra Kbh mod Aalborg (ferie feeling, oh joy!), og var i mit allermest anonyme antræk: Hestehale, briller og et gigantisk tørklæde - jeg manglede bare kasketten, så var jeg totalt undercover. Jeg sidder og læser i en bog, da jeg pludselig hører ordet "SidneyLise" blive nævnt.

Jeg kigger op og ser en pige tale i telefon skråt overfor mig - hun sidder og taler om noget, hun har læst hos os! Total optur, selvom jeg undrer mig over at hun snakker om os, når jeg sidder ca. 1 meter ved siden af. Indtil det går op for mig, at hun naturligvis ikke ved, at jeg er mig - jeg er jo undercover.

Prøv lige at forestille jer, hvor optur dét er! At faktisk kunne lytte til andre menneskers samtale om en selv, men uden at de ved, at man er... sig selv. Et øjeblik overvejede jeg i bedste teenagekomediestil at løsne mit hår, fjerne brillerne og sige: "Jeg er glad for at du kunne lide vores indlæg!"
"Anne Sofie?!"
"Ingen ringere."
"Jeg forguder dig! Du er ligesom mit idol over dem alle!"
"Tak tak. Det er altid en fornøjelse at møde mine fans."
"Du er endnu sejere i virkeligheden end på bloggen."
"Hehe... I know!"
"Må jeg få din autograf??"
"Så lad gå da!"
"I dag er den bedste dag i mit liv!"

Jeg smilede lidt selvtilfreds ved tanken. Indtil jeg opdagede at pigen faktisk havde taget sin jakke på og skulle af ved næste stop. Men jeg er overbevist om, at havde jeg afsløret min identitet ville ovenstående scenarie med garanti have udspillet sig præcis sådan!!

- Anne Sofie

P.S. Isabel er pt. i Berlin og jeg sidder i et sommerhus way ude på landet med en yderst tvivlsom internetforbindelse. Derfor er det endnu uvist hvordan indlægsfrekvensen i den næste tid vil blive - det tog mig 2 timer at lave dette indlæg og det er endda uden goodies som sjove skriftfarver og billeder...

tirsdag den 27. juli 2010

Dagens med SidneySpejlrefleks

(Det gik op for os i dag, at vi ikke havde brugt "Sidney" foran noget i lang tid - derfor er overskriften sådan lidt Sidneysøgt)

I juni var Nikon så søde at låne os et rigtig blæret D5000 Spejlreflekskamera, men irriterende nok har vi faktisk ikke formået at være i Kbh på samme tidspunkt siden da. Indtil i dag, hvor vi mødtes med det formål endelig at få taget nogle "Dagens" (som vi jo også har lovet for længe siden... ahøm). Resultatet af vores udskejelser kan ses nedenfor.

Isabel er i top fra Wonhundred, nederdel fra H&M og sko fra Aldo.

Photobucket


Photobucket


Ansigtsudtrykket er vintage.

Photobucket


Anne Sofie er i kjole fra American Apparel (er der nogen, der er overrasket?), nederdel fra H&M, sko fra Bianco og taske fra Mulberry.

Photobucket


Photobucket


Neglelak fra Urban Outfitters med det fantasifulde navn "Grey".

Photobucket


Da hende der spillede Klatretøsen åbenbart har haft held med at score vores fælles drømmemand Mikael Wulff har Anne Sofie besluttet sig for at gå til audition på "Klatretøsen 2 - Now it's personal!". Nedenunder ses hendes ansøgningsfoto.

Photobucket


Og endeligt et bevis på, at vi faktisk har været Sidneygenforenet og ikke bare har sendt billederne til hinanden. Der var ikke nogen, der gad at tage billeder af os sammen (de troede nok, at vi var turister), så her er vi i spøgelsesmode.

Photobucket


- SidneyLise

P.S. By the way synes vi, at det her spejlrefleksværk er virkelig sjovt. Vi har udover ovenstående taget indtil flere sjove billeder (eller... vi synes selv, at de er sjove, men det siger jo ikke så meget), vi håber på at kunne bruge i senere indlæg. Ligesom når de filmer forskellige slutninger på film og tv-serier.

søndag den 25. juli 2010

I listen to bands that don’t even exists yet

Jeg faldt over en haterside omhandlende Rasmus Seebach forleden. Der stod noget med, at han burde ”lukke røven”, ”synger som en klam nar” (hvordan man så end gør det) og andre intelligente ting, som voksne mennesker (man tvivler) ynder at bruge deres tid på at formulere.

I starten havde jeg en forventning om, at det var diverse Brian’er, der huserede, og dem bærer jeg oftest lidt over med (de har en Brøndby-tatovering og deres efternavn med gotiske bogstaver tatoveret på ryggen, så det er af ren medlidenhed), men nej. Det var helt normale mennesker, i den højkulturelle ende, der fablede om manglende talent, efterfulgt af diverse skældsord – som på ingen måde var særlig højkulturelle.

Mens jeg sad og læste, blev jeg mere og mere irriteret. I mean, HVAD HAVDE I REGNET MED? Han er ikke Mozart og prøver jo heller ikke på at være det? Det er jo fuldstændig som at oprette en side, der disser Mc D for at være usund og klam – det er jo for pokker derfor vi godt kan lide det?! Det kan godt være, at jeres undercuts gør jer ude af stand til at forstå, at selvom man er gift med NOMA eller whatever, så ER det altså rart at knalde udenom med Burger King. Bare en gang imellem. Og det er samme pointe – selvom man godt kan lide at lytte til undergroundbands, der endnu ikke eksisterer, så kan det også være et meget rart afbræk med Medina. Eller Rasmus Seebach, uha. Og nogle gange tænker jeg: der er nok en grund til, at det hippe undergroundband, der kun spiller på et snusket sted på Nørrebro ikke er kendt af flere. Det lyder elendigt, og akkurat som det nederen gymnasieband, man var så glad for at slippe for efter 3.G. SO THERE. Gå hjem og se Flammen og Citronen og luk selv røven. Og p.s. Vi ved godt, at I hører Nik&Jay i smug.

- Isabel

Så fandt jeg også lige Rasmus Seebachs FB haterside. Hahaha. Det er sjovere end De Unge Mødre.

"det eneste han kan, er at gantage" (Gantage? Really?)
"helt ærligt man kan ikke kalde det der poesi, det eneste han kan bruges til er at være hade-person. en skal jo være det ik'"
"hans musik er følsesporno". (Okay, var jeg den eneste, der læste det som "pølseporno"?)

fredag den 23. juli 2010

Anne Sofies øre-næse-teori

Nu er jeg normalt hardcore humanist, men jeg tror faktisk at jeg har gjort en banebrydende medicinsk iagttagelse.

Jeg har nemlig observeret... wait for it... en 100% sikker sammenhæng mellem udseendet på folks næser og ører! Hvis man har en lille, rund næse vil ens ører også være små og runde. Er ens næse stor vil ens ører ligeledes tendere til at være store. Er næsen spids vil man have elverlignende ører!

Siden jeg opdagede det har jeg gået og stirret manisk på min omgangskreds' organer, og jeg siger jer! Den holder stik hver gang!!

Exhibit A - Scarlett Johannson



Som man så nydeligt kan se her er frk. Johannson udstyret med en relativt lang næse, tenderen til spids, med et lillebitte knæk på næseryggen. Se så hendes ører. Relativt lange, tenderende til spidse med et lille knæk på! Sammenlign så med...

Exhibit B - Anett Louisan



Her har vi til gengæld en påfaldende lille næse, der akkompagneres af påfaldende små ører. Næsen er meget neutral - hverken særligt rund eller særligt spids - ligeledes ørerne.

Exhibit C - Prinsesse Madeleine (lidt royal feeling)



Egentlig ville jeg have taget Letizia af Spanien fordi hun har (havde) en ret markant næse og derfor peger al evidence på, at hun også har ører, der sandsynligvis er store og spidse - sandsynligvis med et knæk et sted og muligvis markante øreflipper. Dog har hun altid håret foran ørerne (like altid - undtagen til sit bryllup, hvor hun havde et slør foran), hvilket egentlig bare bekræfter min teori om, at hun har markante ører frem for små, søde muslingeskaller.

Men se så Madeleine (som det var svært at finde et ordentligt billede af, fordi alle de første søgninger af hende viser hende i bikini eller i nedrignede toppe. Det viser vel meget godt, hvad der søges på generelt...). Hendes næse og ører har nærmest identisk form! Ret smalle med en en afrundet, men dog markant, spids!

---

Helt ærligt, folkens? Kan I ikke se det? Er det her ikke totalt banebrydende på alle måder? Teorien passer like altid! Og hvis den ikke gør, så er det fordi vedkommende har fået et nosejob... Passer den på dig?

- Anne Sofie

onsdag den 21. juli 2010

Luksus vs. Budget

Isabel har valgt at køre fashionvinklen i sine seneste indlæg, og det vil jeg naturligvis ikke stå tilbage for. Derfor har jeg valgt at lave et virkelig klassisk modeblogsindlæg, nemlig luksusvarer vs. budgetfund. I dag skal det handle om oppustelige får.

Ligesom med mange andre ting (tasker, computere, blendere) får man hvad man betaler for, når det kommer til oppustelige får. Lad mig først præsentere luksusudgaven, Love Ewe - The Inflatable Love Sheep (fra firmaet "Sheep Store - Fine Sheep since 1995"):


Photobucket


Denne skønhed af tykt, holdbart vinyl er et sandt musthave - den er life size med alle mulige spændende anordninger, så den føles som et ægte får (minus ulden). Den er nemlig testet af "erotic sheep experts" (jeg forudser, at den jobtitel får et boom efter dette indlæg). Jeg vil ikke kede jer med en lang udredning af dens fortræffeligheder, men som I kan se på tegningerne nedenfor, er der virkelig lagt meget arbejde i at gøre fåret så spændende som overhovedet muligt (der er garanteret også en jobtitel, der hedder "erotic sheep designer").


Photobucket



Photobucket


Love Ewe er endda så high class, at man kan få en masse merchandise med fåremotiv. F.eks. denne lækre t-shirt.


Photobucket


Love Ewe - The Inflatable Love Sheep koster $34,99 (ca. 200 danske kroner) plus porto og kan erhverves her.

Hvis man synes, at det er lige lovligt pricy, har jeg heldigvis fundet et billigere alternativ, nemlig Dolly - Inflatable Bonking Sheep.



Som I kan se er her ikke smidt penge ud af vinduet på tykt vinyl, fancy navne ("bonking sheep" - really?) eller "erotic sheep designers" - mere end et rigtigt får ligner Dolly hunden Fifi fra "Thomas og Tim". Derudover er den vist ret petit i størrelsen, så det mest af alt virker som om man har gang i en lille hvid mutantgravhund. Til gengæld er prisen en vinder.

Dolly - Inflatable Bonking Sheep koster £1,19 (ca. 11 danske kroner) plus porto og kan købes her.

- Anne Sofie

tirsdag den 20. juli 2010

Outfit of the day

Totalt good-old-times-agtigt kommer her et "dagens outfit" indlæg med min nye kjole. Uh, det er ellers ved at være længe siden vi har haft sådan et indlæg på bloggen. Tilgengæld får I så en milliard billeder for at kompensere.


Photobucket


Photobucket


Photobucket



Photobucket

- Isabel

søndag den 18. juli 2010

De Store Sko

Mine sko svupper evig og altid en lille smule, uanset hvad jeg gør. Sådan er det, at bruge en lille 36, som i virkeligheden er en 35,5 men som med geledimser foran i stiletterne godt kan gå for en 36. For så kan man jo passe alle de fine sko fra Zara. Og alle de andre steder, for that matters.

Photobucket

The big Shoes

Men forleden kom jeg til at kigge udsalg på Mytheresa.com, og faldt over disse Miu Miu-babies, som var i 35,5! YAY! Jeg elsker dem virkelig! Er det meget underligt, at føle et reelt forhold til sine sko? For jeg tror faktisk gerne jeg vil gifte mig med disse. (No offense til min kæreste. Han kunne bare fri lidt hurtigere. Eller bruge samme skostørrelse som mig. Hvilket jeg egentlig altid har syntes var en god grund til at blive lesbisk. Jeg vil gerne giftes med en pige, der har pæne sko og bruger str. 36 - eller faktisk 35,5, tak).


Photobucket


Photobucket


Photobucket




- Isabel

fredag den 16. juli 2010

Når jeg bliver stor vil jeg være Nanna Schultz

Jeg har siden jeg har barn haft det personlige dilemma, at jeg har manglet nulevende og realistiske rollemodeller. Jeg har beundret Anne Boleyn (engelsk dronning, henrettet ved halshugning i 1536) og Marta Hari (hollandsk spion, henrettet ved skydning i 1917), men udover, at jeg åbenbart lidt har et death wish, kan jeg ikke rigtigt bruge dem som så meget guidance i mit liv (desværre bliver man jo ikke lige sådan spion eller dronning fra den ene dag til den anden). Jeg har kort sagt manglet en person, hvor jeg kunne sige: "Præcis sådan vil jeg være, når jeg bliver stor. De værdier vil jeg repræsentere.".

Men nu kan jeg så stolt erklære, at jeg for første gang i mit liv faktisk har fundet en nulevende rollemodel, som jeg kan forholde mig til. Og det er hverken Michelle Obama eller Kronprinsesse Mary. Det er Nanna Schultz fra Msn Headliners.

Det navn siger måske ikke jer noget, sådan umiddelbart. Men det er altså hende, der engang var vært på Boogie og nu sidder og skriver artikler som "Top 10 - Lumre sangtekster", hvor hun får lov til at citere alle mulige perversiteter og dække det ind under arbejde. Det er også hende, der har skrevet om Ne-Yo's nye musikvideoer, og som faktisk har fået lov til at udgive følgende på en af DK's mest besøgte websites:

"Historien er dybt banal. Ne-Yo er en af ’The Gentlemen’, som skal redde byen....wow! MEN så bliver Ne-Yo forelsket i en kvinde, der viser sig at være en af de onde....no way hosay!? Så går Ne-Yo i hundene og hænger i baren, imens han drikker whiskey i store mængder....r u kiddin’ me?!"

(læs hele den fantastisk bitre artikel her)

Jeg nærer dyb, dyb beundring for en person, der har opnået en jobfunktion, der tillader at være så gennemgående subjektiv, sarkastisk og bitter. Andre folk ville muligvis se dette som værende en negativ ting, men jeg føler for første gang i mit liv en sammenhørighed og identifikation med et menneske, der ikke er blevet henrettet. Det er en underlig, men meget rar følelse...

- Anne Sofie

P.S. Jeg kender (desværre) ikke Nanna Schultz, ej heller har jeg (igen desværre) fået penge af Msn Headliners for at skrive dette.


onsdag den 14. juli 2010

Tom for ord

Jeg havde en særdeles traumatisk oplevelse for nylig. Jeg var hjemme hos min nye kæreste, og var i gang med at kigge hans DVD-samling igennem, da jeg så noget, der smadrede mit verdensbillede totalt. Sønderknust ringede jeg til Isabel:

"Jeg er hjemme hos X og jeg kiggede på hans DVD'er og så så jeg noget rædsomt som er en total dealbreaker for mig og jeg ser ham i et totalt nyt lys nu og jeg anede ikke at han var sådan en person og jeg ved slet ikke om jeg kan fortsætte vores forhold på det grundlag!"
"Åh... var det sådan noget porno med dværge?"
"Jeg ville ønske, at det var! Det havde været mindre rædsomt end det her!"
"Er det Twilight-serien? For jeg ved jo, hvordan du har det med det..."
"Nej, det var endnu værre. Det var.... jeg kan næsten ikke sige det. Det var World of Warcraft!!!"
"Nooooooooooooooooooooooooooooo!"
"Jo! Og jeg har altid sagt til mig selv, at jeg aldrig nogensinde skulle have en kæreste, der spillede WoW. Jeg føler mig snydt!!"
"Jamen, var der slet ingen tegn på, at han var sådan en?"
"Ingenting! Han er korthåret, socialt velfungerende, politisk interesseret og så har han været seksuelt aktiv... MED ANDRE MENNESKER!!!!!"
"Rolig nu, har du talt med ham om det? Det kan være, at han opbevarer det for en ven!"
"Gud, du har ret! Måske opbevarer han det bare for en ven! Jeg må tale med ham om det!"

*ti minutter senere*

"Skaaaaaaat... Hvad er det her?"
"World of Warcraft?"
"Ja, hvordan kan det være, at du har det stående. Opbevarer du det for nogen, eller...?"
"Nej, jeg har spillet det engang."
"..."
"For 5 år siden."
"Gudskelov! Der var du kun 17. Vi gør alle dumme ting, når vi er 17!"
"Jeg syntes faktisk, at det var sjovt. Desværre blev mit guild opløst."
"Okay...."


*på dette tidspunkt leder jeg desperat efter en måde at reagere på. På en eller anden måde kommer jeg i tanker om en tv-udsendelse, jeg så for flere år siden, hvor en britisk kvinde fandt ud af, at hendes mand gennem 30 år var transvestit (btw kan jeg nu totalt sætte mig ind i hendes følelser!). Psykologens råd til hende var, at hun ikke måtte dømme sin mand - i stedet skulle hun prøve at vise forståelse og blive en del af hans univers. Godt så. Det råd besluttede jeg at tage til mig. Forståelse.*

*forstående* "Åh, det er jeg ked af at høre. Det med dit... team. Øhm... Hvad... øh... hvilket level var du på?"
"Hvorfor vil du vide det?"
"Jeg interesserer mig da for dit liv?" ("...og så er det det eneste, jeg ved om WoW, andet end at det er et totally lame online roleplaying game, som de siger i "How I met your mother"...")
"Jeg kan ikke huske det. Level 60, tror jeg."
"Okay, og hvad var du så for en karakter? Var du elver eller ork eller hobbit eller...?"
"Jeg var..."

"Okay okay, jeg kan ikke det her! Jeg vil ikke vide det! Hvis jeg får det her at vide nu vil jeg altid se dig som en stor, tyk trold iført lændeklæde!!"

Photobucket


Det endte med, at jeg besluttede mig for at affinde mig med, at alle har en fortid, vi er mindre stolte af. Isabel har skrevet Wikipediasiden for Risifrutti, min kæreste har spillet WoW og jeg har sendt en sang ind til MGP i 2001 og haft Minnie Mouse-hår året efter...

- Anne Sofie

P.S. Okay, who am I kidding? Jeg synes stadig, at det her WoW er fuldstændigt rædsomt. Jeg har bare været konstant fuld siden jeg fik det at vide. Faktisk er jeg fuld lige nu.

.

tirsdag den 13. juli 2010

Har du puttet creme på?

Kender I det, når man, forfærdet, finder ud af, at man minder for meget om en af sine forældre? Som pige typisk sin mor. Det skete for mig forleden.

Jeg har for vane, uanset problemet og omfanget af samme, at sige til folk at de ”skal putte noget creme på”.

”Ejjj, jeg har fået et myggestik. Det klør mega meget!”
”Har du puttet creme på?”


”Av, jeg tror mine sko har givet mig skarvemærker!”
”Ej, hvor irriterende. Har du puttet creme på?”

”Neeej, hvad har du dog lavet med din arm? Tror du ikke vi skal putte noget creme på?”

For nogle dage siden ringer min mor for at høre om jeg stadig lever (ja, hun bliver lige overrasket hver gang, fordi jeg bor på Nørrebro). Nå, men der sker så det, at jeg selvfølgelig beklager mig over et eller andet (hvad har man ellers mødre til?) I dette tilfælde fortæller jeg, at jeg har brændt mig på ovnen, efter en heftig slåskamp med en umulig lasagne. Min mors reaktion kommer prompte: ”Uha, det lyder ikke godt. Har du puttet creme på?” Jeg skal lige til at svare nej, men at det gør jeg med det samme, så går det op for mig, at jeg er en TRO KOPI af min MOR! Jeg bliver helt febrilsk, og svarer noget i stil med ”Ja, eller jeg mener nej! Nej jeg skal ikke have creme på!! FARVEL MOR!” Hvorefter jeg går ud og smører creme på såret, mens jeg næste ikke kan se mig selv i spejlet.

Det værste er næsten, at alle dem, der gennem tiden har påstået at jeg minder om min mor, hvilket jeg naturligvis hårdnakket har benægtet, har fået ret.

- Isabel

søndag den 11. juli 2010

Sæbebobler

Det er ikke første gang jeg namedropper min store kærlighed til sæbebobler her på bloggen, men nu vil jeg gerne dedikere et helt indlæg til my one and only. My true love. Jeg ved så meget, hvad jeg ville bruge min tid på, hvis jeg ikke havde et job eller et studie. Eller venner.

Photobucket



Photobucket


Photobucket

De er så sjove, skrøbelige og fine, at man får lyst til at kysse dem.

- Isabel

fredag den 9. juli 2010

Do's og Don'ts: Første møde med svigerforældrene

De fleste af os har vel stået i den situation, hvor man skal møde sin nye kærestes forældre for første gang. Derfor har vi her valgt at bringe vores personlige Do's og Don'ts til første møde - naturligvis er Don't-tingene ikke noget, nogen af os nogensinde har gjort. Naturligvis.

Do's:

- Er der noget, svigerforældre ELSKER, er det tanken om børnebørn. Derfor er det dit vigtigste asset at udstråle frugtbarhed. Piger kan med fordel polstre deres hofter, så de virker mere fødedygtige, mens fyrene skal udstråle god sædkvalitet (og nu vil nogen nok spørge: "Men hvordan udstråler man god sædkvalitet?" - easy peasy. Positiv graviditetstest stikkende op af baglommen.)

- Faktisk er udstråling og udseende alfa og omega i denne sammenhæng. Ifør dig noget tøj, der udover at signalere frugtbarhed, også siger: "Jeg er et seriøst, veluddannet, sympatisk, beskedent og fremfor alt sundt menneske, der vil berige dit afkoms liv, men! - meget vigtigt - ikke tage vedkommende fra dig, for mor vil altid være den bedste i verden og ingen mand kan nogensinde leve op til en piges far."

- Se Don'ts-kategorien og opfør dig generelt lige modsat af det.

Don'ts:

- Lad være med at drikke dig fuld i billig rosévin sammen med din bedste veninde aftenen inden du skal møde dine svigerforældre. Det kan være svært at skjule, at man er rimelig hungover.

- Du kigger på gamle fotoalbums sammen med din kæreste og vedkommendes forældre. Der dukker et billede op af ham/hende nøgen i et badebassin, og din kæreste bliver tydeligvis lidt flov. Lad være med at prøve at løfte stemningen med at sige: "Nåååå Skat, det er da ikke så slemt. Der er i hvert fald ikke noget der, jeg ikke har set før... Høhø". ("Høhø" er generelt bare en replik, man skal holde sig langt væk fra, når man møder sine svigerforældre første gang...)

- I spiser middag, og det går tydeligvis rigtig godt med kommunikationen. Din kærestes far kommer med en sjofel joke, som du griner af, og du tænker: "Hvor er det her bare en frisindet, rar familie!". Senere kommer du på en sjofel joke og du slynger den ud for at imponere kærestens frisindede familie. Med det resultat, at ingen griner og enkelte medlemmer endda kigger på dig med væmmelse i ansigtet.

------------------

Endnu engang er det meget vigtigt for os at påpege, at ovenstående situationer naturligvis er 100% opdigtede, og at enhver lighed med nulevende eller afdøde personer, samt sammenfald med virkelige hændelser er rent tilfældige...

- SidneyLise

onsdag den 7. juli 2010

"Drik rigeligt vand, smil og jeg burde lukke røven"

Hver gang jeg åbner et dameblad, hvad enten det er Alt for Damerne, Costume eller Femina, figurerer irriterende interviews med 100 % de samme svar hver gang.

”Hvilken bog holder du mest af?”
”Det er helt klart Dostojevskij 'Forbrydelse og Straf', den kan jeg bare læse igen og igen”.

YEAH RIGHT. Fair nok at du ikke vil indrømme at det er Twilight sagaen, men find i det mindste på en bedre løgn. Ingen tror jo på det andet alligevel - det siger man KUN for at lyde klog. (Trust me, jeg er en kender inden for højkulturelle wannabes). Det var i øvrigt direkte henvendt til Thomas Helmig, som svarede ovenstående i Alt for Damerne. (Hvorfor han så er med i det blad har jeg ingen anelse om. Der er nok mangel på kendisser).

Oversminket, lidt for gammel til at være oversminket, dame på et billede, herunder spørgsmålet: ”Hvad er dit bedste skønhedstip?”
”Drik masser af vand, få nok søvn og husk at smil!"

(Samme svar HVER gang, den er sikker). Og jeg er bare like: det HJÆLPER altså ikke at smile, hvis man ligner Quasimodo. Så ligner man bare, surprise, Quasimodo, der smiler. Og drikker man alt det vand, ligner man Quasimodo, der smiler og er oppustet på grund af vand i maven. Det overrasker mig virkelig, at der ikke er nogen, der svarer det som er allermest obvious: Brug make-up! Og læg det ordentligt. Og stop med at gå i for småt tøj, bruge leggings som bukser, og have en auberginefarvet ”frisk” korthårsfrisure.

Jeg er virkelig ved at kede mig ihjel over den ensformighed og den absolutte mangel på selvironi og humor i damebladene. God. Jeg tror snart jeg begynder at læse Vi Unge igen, der var brevkassen med de dumme spørgsmål om tamponer i det mindste sjov. ”Kan man blive gravid af at bruge tampon??” Ja, du stammer faktisk slet ikke fra sædceller, men fra TAMPONER. Hahaha. Jeg elsker Vi Unge.

- Isabel

mandag den 5. juli 2010

"Æv, den virker ikke..."

Da vi for nogle uger siden var til Modebloggerfest på Hornsleth bar kom Mikkel fra Fuck Sex We Just Want Clothes med følgende request: "Der skal være flere blowjobs på SidneyLise!". Først fattede vi hat af, hvad han mente, men så viste det sig, at han faktisk hentydede til en statue i København, der åbenbart forestillede nogle mennesker i hvad der kunne tolkes som en lettere kompromitterende stilling. Og siden vi har skrevet om sjofle statuer før mente han, at det var lige vores kompentenceområde.

Well, dette indlæg skal ikke handle om blowjobs. Det skal heller ikke handle (særlig meget) om sjofelhed. Det skal dog handle om statuer, for jeg besluttede at fejre min hjemkomst til København med en tur på Glyptoteket. Og der opdagede jeg nogle ret nice eksemplarer.

Først og fremmest faldt jeg over denne buste, som jeg synes har en forbløffende lighed med Thomas Helmig. Indtil videre er det ret meget 50/50 hvorvidt folk har kunnet se det eller ej, men jeg synes, at såvel håret som ansigtet er et ret tydeligt give away. Mon B.S. Ingemann i virkeligheden var Helmigs forfader? Det der med musik har de jo begge to sådan okay styr på:

Photobucket


Efter at have begloet Thomas Helmig faldt jeg over en lille føljeton - faktisk var det nærmest en lille, sød kærlighedshistorie. Mand og kvinde (som ifølge teksten på statuen skal forestille Adam og Eva) mødes. Mand og kvinde forelsker sig. Mand og kvinde skal til at hore:

"Let's get to it, Baby!"

Photobucket


Men desværre...

Photobucket


"Æv, den virker ikke..."

Bemærk her hvordan de begge kigger - han skamfuld, hun lettere opgivende - ned mod hans lem. Sådan æv. Man kan lige høre Evas stemme for sig: "Don't worry Adam. It happens to every guy!", mens hun i hemmelighed tænker: "Fuck, han er like den eneste mand på jorden?! Og den virker ikke?! Nooooo..." (og bemærk her hvordan Eva tydeligvis taler en underlig blanding af dansk og engelsk - ligesom SidneyLise).

Efter denne tur følte jeg mig kulturelt beriget - dog med en lettere ærgelse over, at jeg valgte at studere Litteraturvidenskab frem for Kunsthistorie. Et eller andet siger mig, at jeg havde styret på det studie...

- Anne Sofie