mandag den 31. maj 2010

Den Ensomme City Cirkel

Okay okay, jeg står for 90% af indlæggene omhandlende offentlig trafik. I know. Men jeg har faktisk virkelig undret mig over noget.

Hvad laver disse "City Cirkler"? Hvem bruger dem? Hvorfor? Og hvem står bag?

Photobucket

Jeg har i lang tid gået og moret mig over dem, fordi de bare cirkler rundt om byen med absolut INGEN passagerer. Det maksimale antal jeg har set i dem er én. Det var en mand. Ellers er de tomme, hvilket er et sjovt syn ved siden af en overproppet 5A. Det er som om, ingen tør tage dem, så de cirkler bare rundt i deres egen evige ensomhed med én passager, der lejlighedsvis stiger af og på. Muligvis samme sted.

Jeg blev så ramt af det forfærdelige overspringshandlingsmønster, som de fleste møder i eksamensperioden, og besluttede mig for at undersøge dem nærmere. Det eneste jeg kunne læse mig til på hjemmesiden var, at det "er en ny eldrevet buslinje i København" og at den kører hvert 7. minut. Rundt om byen. Bare rundt og rundt. Og så kan man standse den med, citat, "et vink" på steder med grønne prikker på jorden.

Photobucket

Og så ved jeg, på baggrund af mange ganges spejden efter dem, at de er ganske upopulære, eftersom der aldrig er nogen med. Bortset fra den ene mand - you only need one love?

Drillet af 5A
Jeg fik faktisk lidt ondt af dem, for de cirkler godt nok meget. Én cirkel tager en time, og hvis de kører hvert syvende minut må der alligevel være... en del af dem. Ensomme stakler. Og så virker det som om, 5A mobber dem rigtig meget. De maser den nærmest ind mellem to busser mens de dytter højt. Hvilket er synd, for den kan jo ikke gøre for, at den er el-drevet og lidt langsommere end de andre.

Som det empatiske menneske jeg er, besluttede jeg mig derfor for at forlade mit love/hate relationship med 5A og forsøge mig med en eldrevet City Cirkel. Og det var jo en LIMOUSINE pladsmæssigt, i forhold til normale busture. Mens jeg sad derinde vinkede jeg til en Greenpeace-mand. Jeg tænkte vi connectede lidt på baggrund af den miljøbevidste udstråling sådan en el-drevet ting må udsende.

And then what?
Øhm ja. Nu ville jeg jo gerne skrive om hvad der ellers foregik, men der skete ikke så meget. Den cirklede bare rundt og jeg stod af ved Nyhavn og købte en is. Jeg følte en lidt tom fornemmelse i maven (på trods af isen), for jeg havde ikke rigtig fået opklaret noget? De bruges til at komme rundt til forskellige seværdigheder fandt jeg ud af, men jeg ved stadig ikke hvorfor der aldrig er nogen med og hvorfor der er så mange af dem på trods af denne fact. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet (hvor meget kan man i det hele taget forvente af en bustur?), men jeg ville virkelig virkelig gerne tale med en af dem, der fik ideen til dem, for jeg tror vedkommende har ret god humor. Jeg forestiller mig, at det er sket under en voldsom druktur:

"Heeeeeey, jeggghh har shgguu fåået en heeeeeer*hik*re sej idé!! Shhka vi ikk' lave sån en el*hik*drevet bus?? Så folk viiirhkelig ka se vi tænker på mil...*hik* miljø... miljøet!!"

Well, gode ideer opstår tit i påvirket tilstand (jeg taler af erfaring), men det der, var måske en af dem, der skulle retænkes nogle dage efter de værste tømmermænd var overstået?

- Isabel

lørdag den 29. maj 2010

Hvor er I nice!

Efter at have klaget over uanstændige søgninger og opfordret folk til søge på "sidneylise bibelen" tidligere på dagen kunne vi ligefør åbne vores Statcounter til følgende syn:

Photobucket


I er altså totalt yndlingslæsere, er I!!

Ps. hvad sker der lige for "Tykke i flysæder"-søgningen? :D

EDIT 21:50: Man kan åbenbart sende beskeder til os gennem søgemaskiner nu. Se lige nr. 2 søgning her. Vi elsker også dig!!

Photobucket


EDIT Midt om natten: Åbenbart har folk taget vores nye messageservice til sig og en sand strøm af beskeder er begyndt at strømme ind i vores indba... øh, søgningsstatistik:

Photobucket


Tak for alle de søde beskeder, vi har fået i vores Statcounter i de seneste timer. En særlig hilsen går herfra til Benny fra Viborg som tak på hans særdeles fantasifulde søgning! Hej Benny!

Tab af SidneyUskylden

Vi har faktisk betragtet os selv som en meget priviligeret blog indtil videre - med undtagelse af en enkelt søgning på "parkacoat sex" i bloggens allertidligste dage har vores statitiskprogram indtil videre vist, at langt de fleste folk kommer herind på ganske uskyldige søgninger som "sidneylise", "sidney lise", "sydneylise", "sidnay lise" eller "kajkager".

Men... da Isabel meget modent besluttede sig for at lave et indlæg om "mine" bryster var det som om en eller anden balance blev tippet. Vi fik vores første haterkommentar. Og se nu, hvordan vores Statcounter ser ud:

Photobucket


Og vores mest besøgte sider ser ud som følgende:

Photobucket


Seriøst Isabel. Hvordan har du det selv med at have smadret bloggens uskyld totalt med dine præpubertære fantasier?

- Anne Sofie

fredag den 28. maj 2010

Læserrequest

Photobucket


Hej allesammen,

Vi fik den her kommentar i går på dette indlæg. Vi blev meget kede af det, men samtidig respekterer vi vores læsere og tager dem alvorligt ligesom I respekterer os og tager os alvorligt.

Derfor har vi besluttet at lukke vores blog ned i morgen kl. 09:17.

Vi vil gerne takke alle jer, der har støttet os og været der for os i de hårde tider. Vi kommer til at savne jer og håber at I kan leve videre uden os. I vil være i vore hjerter.

Kærlig hilsen
SidneyLise

onsdag den 26. maj 2010

Apropos Disneyprinsesser...

... Er den her video så ikke bare FTW! (det er en forkortelse for "for the win", mor) i stor stil? Fuck, jeg er SÅ meget fan af ham fyren!



- Anne Sofie

tirsdag den 25. maj 2010

Genoplevelsen af et barndomstraume

Jeg er jo som bekendt bleg og mørkhåret, og da jeg var barn var det ensbetydende med, at jeg - i en børnehave nærmest udelukkende bestående af kornfede, blonde børn - altid skulle være den onde, når vi legede. Mit tidligste minde på den konto er da jeg var ca. 4 år gammel og vi skulle spille "Tornerose var et vakkert barn". Alle pigerne ville være Tornerose (inkl. mig), men jeg blev inddelt til at være den onde fe, som i "så kom den onde fe derind, fe derind, fe derind".

Okay, det kunne have været et enkelt tilfælde, men jeg husker at vi senere skulle opføre "Højt på en gren en krage", hvor jeg skulle være "en hæslig jæger". Og da jeg gik ud af børnehaven og kom i folkeskolen tænkte jeg, at jeg endelig kunne få lov til at spille prinsesse eller (god) fe - indtil rollerne til julekomedien "Julefluen" blev fordelt og jeg så, at jeg havde fået rollen som den person, der klaskede (jule)fluen (det skulle vist være ret symbolsk på uskyldens forfald or something like that).

Af mine andre mindeværdige performances kan den onde stedmoder fra Snehvide (hallo, jeg er da om nogle "hvid som sne, rød som blod og sort som ibenholt" - hvorfor måtte JEG ikke være Snehvide??), en golddiggende hustru fra et Moliere-stykke og Jon Bon Jovi nævnes. Derfor har jeg den dag i dag lidt et kompleks med hensyn til skurkeroller. Jeg er faktisk temmelig typecast uden nogensinde at have været rigtig skuespiller.

Anyways så har jeg siden mit 13. år arbejdet meget bevidst væk fra den der villainrolle. Jeg har endda fået fremprovokeret nogle temmelig sympatiske karakteregenskaber for at få lagt låg på mit "Anne Sofie er mørkhåret - ergo ond"-livssyn fra børnehaven. Og jeg følte egentlig, at jeg var kommet ret meget videre med mit liv indtil følgende skete:

En af mine veninder og jeg har en konkurrence kørende om at finde ud af, hvilke... øhm... Disneyprinsesser, vi ville være, hvis vi nu var nogle. Indtil videre har det dog været svært at finde en, der passede på mig: Jasmin var for selvstændig, Pocahontas for meget i kontakt med naturen og Snehvide tenderende til retarderet (seriously, hvad sker der for at hun har en IQ på hvad... 65?). Men så skrev min veninde triumferende til mig:

"Jeg har endelig fundet en Disneyprinsesse, der er dig! Helt 100%"
"Ej, hvor fedt! Hvem?"
"Vanessa!"
"Hvem?"
"Fra 'Den lille Havfrue'."
"Hvem?"
"Hende, der stjæler Ariels stemme, forfører prinsen og bare er ond generelt. Totalt dig."
"Jamen..."
"Se:"




"Jamen... Jeg er ikke ond!"
"Hun er vildt dig!"
":("

Æv. Totalt genoplevelse af traume skråstreg kompleks fra den tidligste barndom. Dumme Disney...

- Anne Sofie

P.S. Hun minder da ikke om mig, gør hun vel? Jeg virker da ikke som en person, der spidder engle (uh, igen den symbolik) med hårnåle?

P.P.S. Ja, jeg har en meget forsmået 4-årig version af mig selv inden i mig lige nu. Hun græder.

søndag den 23. maj 2010

Mælkekarton

Eftersom Anne Sofie for nyligt afslørede min største hemmelighed - at jeg har skrevet om risifrutti på Wikipedia - synes jeg selv jeg vil afsløre næste hemmelighed, inden hun får nys om den og skrive flere personlige og upassenede indlæg om mig.

For små to år siden deltog jeg i en konkurrence på Arlas hjemmeside. Det startede med, at jeg spiste cornflakes, mens jeg morgentræt stirrede på mælekartonen og for første gang rent faktisk læste hvad der stod bagpå den.

Fold en mælkekarton og send dit billede ind på Arla.dk!

Jeg kunne allerede mærke hvor godt det skulle blive, når jeg vandt og kunne hovere overfor verden, så jeg drak resten af mælken (og fik kvalme) og foldede så mælkekartonen på DEN HELT SPECIELE måde, som KUN jeg kan. Og så tog jeg et billede af mit værk og sendte ind til Arla.

Derefter gik jeg og ventede i to intense uger, hvorefter jeg fik en mail. En sørgelig én, blandt andet indeholdende dette: "Du skal være under 12 år for at deltage i konkurrencen".

NEJ, NEJ, NEJ!

Jeg fandt aldrig ud af, hvem der vandt og jeg fortalte aldrig til nogen at jeg havde deltaget. Desuden stoppede jeg med at købe Arla-mælk.
Men i dag har jeg valgt at fortælle min historie, i håb om at fjerne det store tabubelagte emne, og give andre, der har været i lignende situationer håb. Håb for fremtiden.

Så her kommer mit totale insider-tip til at folde mælkekartoner - Look carefully!

1. Først tager du din mælkekarton (okay, obvious step, men man kunne jo komme i tvivl, på trods af den meget sigende overskrift. Jeg har i øvrigt lagt mærke til at mine seneste overskrifter er ret korte. "Kajkage" "Mælkekarton" - næste bliver "Anne Sofies Bryster", så glæd jer).

2. Så åbner du den øverste den og hælder eventuelle rester i vasken. Er du hardcore mælkefolder, som jeg, kan du skylle den med vand indeni, for at gøre den rigtig ren og pæn.

Photobucket

3. Herefter laver du den flad, ved at spænde siderne ud, og trykke hårdt. Fold så nederste del op, som vist på billedet.

Photobucket

4. Nu er du klar til at gå all in, og folde kanterne ind. Vend mælkekartonen om og fold begge kanter. Her begynder du at kunne se starten på en skjorte, som sjovt nok også er titlen på mit værk.

Photobucket

5. SÅ bliver det lidt svært - nu skal du holde tungen lige i munden (oh god, jeg skal bruge flere ordsprog. De er så dejlig røvirriterende <'3 ) Buk mælkekartonen, så øverste del, kan sættes ned i nederste del. Hvis du er på ekspert niveau og bruger en Arla-karton (der har den der prop, som gør tricket virkelig avanceret), så du huske, at den skal vendes nedad, så man ikke kan se den på det færdige resultat.

Photobucket

Photobucket

6. Færdig! For at gøre det ekstra sjovt, kan du tegne et hoved og lægge den nyfoldede mælkekarton nedenunder. Sådan kan man rigtigt nyde sine weekender.

Photobucket

- Isabel

Ps. Hvis andre kender tricket, og skriver det i kommentarerne, så udgiver jeg dem nok ikke.

lørdag den 22. maj 2010

Er I i virkeligheden bare Bøllebobfans?

Efter man har set vores SidneyVideoblogging-video, foreslår youtube en video med børne-MGP "sangeren" ShitKid og Bøllebobs Bondejokker-sang, hvis man vil se lignende videoer. Sørgeligt.

Photobucket

Youtube har sandsynligvis udviklet disse "lignende videoer" på baggrund af de folk, der har set SidneyVideoen - hvilket vil sige JER! I ER AFSLØREDE, dumme Bøllebob-fans! Vi har nogle helt særlige af jer mistænkte, så I kan ligeså godt melde jer selv med det samme.

fredag den 21. maj 2010

Anne and the Real Girl

Nu ved jeg jo af hemmelige kilder, at vi har nogle relativt unge læsere rundt omkring i landet. Og fordi jeg ikke vil lede ungdommen i fordærv synes jeg altså, at I skal lade være med at læse dette indlæg hvis I er under 15... nej, 18 år gamle. Eller er nogle af mine forældre/bedsteforældre. Godt så. Så er du født 22. maj 1992 eller senere? Eller deler du på en eller anden måde gener med mig? Luk vinduet ned. Nu.















Jeg vil nemlig vise jer noget usædvanligt sørgeligt, jeg har opdaget. Jeg vil ikke sige, hvorfor jeg frekventerer den slags sider, men på en eller anden måde endte jeg altså inde på hjemmesiden for realdolls. Til dem, der ikke kender konceptet, er realdolls lifesize sexdukker - ikke af den fesne slags, der kan pustes op, men sådan nogle lavet af silocone som kan opvarmes og så føles de... æh... ægte.

Inde på hjemmesiden kunne man på et tidspunkt "browse by bodytype", og der opdagede jeg, at der var en af dukkerne, der havde mine mål - højde, vægt, tøjstørrelse, skostørrelse. Okay, det ville så være, hvad det var, hvis ikke det var fordi at dukkens øjen-, hud- og hårfarve faktisk var ret tæt på mine egne.


Photobucket


Jeg tænkte lidt, at det måske bare var mig, der var paranoid, så jeg sendte et billede af dukkens ansigt til Isabel (uden at fortælle hende, hvad det var):
"Nååå.... hvor er den fin! Det er jo totalt dig i dukkeformat! Hun har samme hår, ansigtsform og øjne!"
"Ja..."
"Hvor kan man købe den?"
"realdoll.com"
"Hvad sagde du?"
"realdoll.com"
"HAHAHA, er det en sexdukke????? Haha, hvor er det bare sjovt!"
"Nej, det er ikke."
"JO, det er! Ahahaha! *pause* Kan man også få en, der ligner mig?"

Og det kunne man faktisk - for the record:

"Nu har jeg fundet en, der ligner mig..."
"Fedt!"
"Nej."
"Hvorfor ikke?"
"Den er nederen."
*forstående* "Åh... er det en af dem, der har en tissemand?"
"Hvad? NEJ!! Det er bare sådan en billig model af dårlige materialer og nej... Jeg gider ikke at den bliver postet på bloggen."
"Men...?"
"NEJ!"
"Ok.."

Og selvom jeg plagede helt vildt stod Isabel desværre fast på det. Hun gav mig dog lov til at poste linket til siden, så hvis nogen har lyst kan de gå ind og prøve at gætte sig til, hvilken dukke der ligner Isabel. Eller også kan de se, om der eventuelt er en, der ligner dem selv.




- Anne Sofie

P.S. Jeg har i øvrigt aldrig følt mig mere kreativ, når det kom til overskrifter. Jeg overvejede, ud over den valgte, titler fra "The Doppeltganger" til noget så simpelt som "Screw me".

P.P.S. Er det bare mig, eller ligner ham her, der sjovt nok hedder Michael, ikke lidt Michael J. Fox...? (advarsel - der er lem, hvis man trykker på linket)

torsdag den 20. maj 2010

Voksenhed på min fødselsdag

I dag vågnede jeg op og opdagede, at alt var forandret. Jeg var blevet 20! Som regel har jeg aldrig oplevet en decideret ændring af noget som helst ved fødselsdage – ikke engang da jeg blev 18, men i dag er jeg blevet voksen! HURRA!
Det betyder selvfølgelig også, at der er nogle ting, der skal laves om på. Jeg sad før i al min voksenhed og udarbejdede en liste til mig selv:

- Slut med hemmeligt crush på Zac Efron
- Se ”Deadline”. (Ikke bare i baggrunden mens du netshopper!)
- Stop med at købe en pose Dracula-bolsjer kun for at tage dem i munden i tre sekunder, til alt det gode er væk og så smide dem ud, og fortsætte til posen er tom
- Check Børsen.dk dagligt og add den til faveroites (og slet http://anne-sofie.numsefisk.dk/ under samme. Det er ikke sjovt)
- Stop med at putte legomand i fryseren, for at se hvordan han ser ud frossen
- Stop generelt bare med at putte random ting i fryseren, for at se hvordan de ser ud frosne
- Få et flexlån og tal meget om det til andre
- Start en pensionsopsparing ( få evt. et job først)
- Ben & Jerrys er ikke aftensmad. Stop med at lade som om
- Stop med at stalke danske kendisser på gaden – og lad være med at smile til dem, som om de kender dig. ”Heeeej Simon Juul, længe siden! Vi to er jo totalt i samme branche! Jeg er faktisk også virkelig sjov, hvis du ville lære mig at kende! Simon? Simon…?”


Jeg glæder mig allerede til at skrive nogle seriøse blogindlæg om samfundet, erhvervslivet og Danmarks politiske udspil inden for nærmeste fremtid.



Okay, okay, så nemt gik det jo ikke. Jeg blev desperat i går. Min sidste dag som teenager! Sidste dag jeg kunne te mig crazy og bare ansvarsfraskrive mig ALT på grund af min unge alder. Åh, hvordan skulle jeg udnytte det bedst? I en mavekort bluse, så jeg kunne flashe min tacky navlepiercing? Med pink øjenskygge og for høje stiletter? Jeg blev enig med mig selv om at jeg kunne få en tatovering! Men hvad skulle der stå? ”Teen 4evah”, ”Too cool for school”, eller ”sexiiigirl”?
Jeg endte med ikke at kunne vælge, fordi de alle var så gode. Så i stedet poster jeg nu et billede af mig selv, fordi jeg lige kan nå at være skamløst arto-selvpromoverende inden jeg bliver voksen. Og det er en sløjfe jeg har tegnet i håret. Jeg er ikke så god til Paint :(

Photobucket

- Isabel

Ps. Er det ikke virkelig sørgeligt, at Windows Hotmail, var de første til at ønske mig tillykke? Så føler man virkelig man har venner. Tak Hotmail <’3
Oh, og tilføjelse: stop med at lave grimme arto-hjerter, også selvom det er for sjov. Det er ikke sjovt.

tirsdag den 18. maj 2010

SidneyEksamensOverspringshandlinger

- At sende relationship requests ud til random folk på din FB-venneliste for at se, om de accepterer.

- At blive oprigtigt ked af det, når de afviser den.

- At lakere negle 3 gange på 4 dage. I samme farve.

- At google "H.C. Andersen onani" og dække sig ind under, at det er studierelevant.

- At se Gossip Girl Season 3 Finale og være totalt oppe at køre over det.

- At derefter blive totalt trist over, at man er den eneste, der har set den og at man derfor ikke kan diskutere det med nogen uden at spoile...

- At lave Danonino-is.

- At sætte Sidney foran alting.

- At have "Would you mustard my hole with a genie, babe?" på hjernen, fordi man hører underlige random sange på youtube.



Hvad er din foretrukne overspringshandling?

søndag den 16. maj 2010

American Apparel Identitetskrise

Jeg har oplevet noget, der kan kategoriseres som en lillesmule tragisk. Som trofaste læsere af bloggen ved er jeg fantastisk glad for American Apparel. Ca. 85% af mit tøj er derfra, og det er et mærke, jeg taler meget om til alle, der gider at lytte.

Der er sket det i mit liv, at jeg er begyndt at læse til eksamen og jeg er kommet i læsegruppe med en englænder. Under et læsegruppemøde ringer Isabellert til mig og jeg tager den (I kan godt høre, hvor seriøs jeg er omkring min eksamenslæsning, ikke?), og følgende samtale finder sted:

I: "Hej, kan jeg ikke låne din lyserøde tanktop?"
AS: "Den, jeg har på på vores header? Fra American Apparel?"
I: "Ja."
(okay, det var ikke en særlig dyb samtale, men...)

Da, jeg har lagt på sidder mit britiske medlem af læsegruppen og kigger chokeret på mig: "Sig mig, hvordan er det lige, at du udtaler 'Apparel'?"
"Appa-REL?"
"Nej. Det udtales Apparel, ikke Appa-REL."
"Jamen, det udtales da Appa-REL?"
"Nej, det udtales Apparel."
"Hvad ved du om det?"
"Jeg er englænder."
"Ja, men nu er firmaet jo amerikansk, ikke?"

Og stædig som jeg er vælger jeg at youtube det. Og desværre viser det sig, at følgende udtale af ordet er rigtig. Det udtales "Apparel" i stedet for "Appa-REL".



Nu sidder I nok og spørger jer selv, hvorfor det er så slemt, at jeg har udtalt ordet forkert. Men ser I. Problemet er, at jeg har talt så meget om det mærke ("American Appa-REL"), at alle, jeg nogensinde har nævnt det for, går rundt og udtaler det forkert.

Mine forældre, venner, dates, min chef. ALLE udtaler det nu American Appa-REL. Jeg ringede skamfuld til Isabel.

"Isabel, vi udtaler American Apparel totalt forkert."
"American hvad?"
"Apparel."
"Nååå.... Appa-REL."
"Nej, det udtales Apparel."
"Jamen... ALLE jeg kender udtaler det Appa-REL."
"Er det ikke fordi, du har lært dem det?"
"Åh Gud..."
"Ja."

Så nu er det faktisk ikke kun hele MIN omgangskreds, der udtaler det Appa-REL, men også hele Isabels. Så det er vel sammenlagt... like... 8 mennesker, der udtaler det forkert pga os (vi har ikke særlig mange venner...).

Og hvad kan vi lære af alt det her? Tal aldrig om engelsklydende mærker, når der er englændere til stede. Det kan ødelægge dit verdensbillede totalt...

- Anne Sofie

fredag den 14. maj 2010

Kajkage

Efter nogen tids sukken efter en giftiggrøn kajkage, blev jeg enig med mig selv om, at nu var tiden inde. Kaj skulle blive min. Jeg ringede til Anne Sofie og fortalte hende om min plan, og hun synes det var en glimrende idé, så vi aftalte, at jeg tog ud til hende, når jeg havde skaffet varen. Det skulle dog vise sig, at blive noget mere problematisk end først antaget.

Det første problem bestod i, at jeg sad midt i noget vigtigt gruppearbejde og klokken var ved at blive så mange, at bagerne kunne lukke hvert øjeblik det skulle være. Jeg kiggede på uret, og derefter på de andre. ”Nåmenøh. Det er ved at blive sent, hva’? Jeg er altså nødt til at smutte nu, jeg skal nå at have fat i en Kajkage. Hejhej!” Utroligt nok virkede det ikke som om det undrede dem synderligt meget, hvilket egentlig var en anelse foruroligende. Var jeg sådan én, man ikke undrede sig over købte Kajkager?

Men problemerne stoppede ikke her. Jeg smuttede i Frederiksbergscenterets bager, men de havde ingen Kajkager. Derefter småløb jeg hen til Føtex, der heller ikke havde nogen. De havde en lækker chokoladekage dog, men jeg var fast besluttet på at indtage så mange E’er som muligt fra Kajkagens farver og aromaer, så jeg tog metroen til Nørreport.

Under hele forløbet ringede jeg til Anne Sofie og opdaterede hende: ”EEEEEEEEEEJ De har bare INGEN Kajkager nogen steder! Hvad sker der? Hvorfor er der aldrig nogen Kajkager, når man skal bruge dem?!”
Folk kiggede mærkeligt på mig i metroen. Især da min telefon mistede signal og gik ud, og samtalen blev sådan:
”Og jeg mener helt seriøst, hvor svært kan det være at få fat på en simpel Kajkage??? Hallo??? Hallo….?”
Pinlig tavshed i hele metroen, mens jeg kiggede rundt og tænkte, at det er i situationer som denne, man bruger ordene ”hehe…”.

Da jeg kom til Nørreport susede jeg ind i SuperBrugsens bager, og der gjorde jeg en forbløffende opdagelse. FALSKE KAJKAGER! En sølle muffin med grøn glasur og øjne, uden det lyserøde klamme stads indeni, og så var de frække nok til at skrive ”Kajkager” og sælge dem til 15 kroner. Jeg var i chock. Så meget, at jeg måtte tage et billede af det til Jer:

Photobucket

Herefter var jeg noget slået ud. Jeg vandrede modløst ned af Nørrebrogade, mens jeg spejdede efter bagere. Jeg fik øje på et kringleskilt og mærkede modet komme en smule igen. Jeg trådte ind, og blev atter en gang slået ud. Jeg var gået ind i en Økologisk bager med spelt brød og sunde juices. ”Hvad kan jeg hjælpe med?” ”Øhm… Har I… har i nogen Kajkager?” ”Øhm. Nej”. ”Okay, tak. Hej”. Jeg følte mig dømt. Dømt af en bagerdame til at være sådan én, der spiser Kajkager.

Nu var jeg for alvor helt nede og skrabe bunden, men mens jeg gik og sørgede over, at Kaj og jeg aldrig skulle forenes opdagede jeg endnu et kringleskilt. Denne gang beskidt og snusket og bageriet så ligesådan ud. Score! De måtte da have Kajkager! Og minsandten om de ikke havde de fineste skriggrønne Kajkager med farligt røde tunger!
Hurra!

Photobucket

Jeg var lykkelig. Jeg ringede til Anne Sofie og fortalte at vi var på vej. I bussen sendte folk sultne øjne til Kaj, men jeg holdt godt fast i ham, indtil vi ankom til Nordvest. Vi ringede på, og Kaj var meget spændt på at møde Anne Sofie, selvom han var lidt genert i starten, da de skulle hilse på hinanden.

Photobucket

Photobucket

Jeg blev lidt ked af det, da jeg kom til at tænke på, at vi jo skulle spise ham. Han og jeg havde alligevel være igennem meget. Anne Sofie var dog mere kold, og satte ham på en tallerken og hentede noget rosévin og nogle kagegafler.

”Hvor ser den egentlig klam ud” konstaterede hun. ”Han”, rettede jeg. ”Det er en han”.
AS: ”Jaja, let’s eat him, then!!!”
I: “Ej, Anne Sofie, jeg ved ikke helt om jeg kan… Han er så sød…”
AS: *SPLAT* “Ej, gud den er helt lyserød indeni! Haha, som om det er dens blod!”
I: :(


Photobucket

Tak for alt Kaj.

Photobucket

- Isabel

Ps. Anne Sofie tvang mig til mig at tagge indlægget under 'Mad', men jeg har i al hemmelighed også sneget kærlighedstagget ind :(

onsdag den 12. maj 2010

Isabel

Som nogen måske har bemærket er Isabel begyndt at bruge vores SidneyCitat-felt på mindre behagelig måde.

Da vi startede SidneyCitat'et var tanken bag, at vi skulle skrive sjove, underfundige og ikke mindst SANDE citater, der på den ene eller anden måde havde beriget vores hverdag. Derfor synes jeg, at det er virkelig nedrigt, at Isabel ikke bare tager vores interne stridigheder ud på bloggen i stedet for at tale med mig face to face, men ovenikøbet skriver ting, der på ingen måder er sande.

Men fint nok. Hvis det skal være på den måde.

Jeg vil derfor - i modsætning til Isabel, som lyver og er dum - skrive noget her, der faktisk ER sandt. Som Isabel har fortalt mig i fortrolighed. Som hverken hendes kæreste(r) eller forældre ved.

Isabel, der altid lader som om hun er så cool og unørdet og hører sej musik, har faktisk en Wikipedia-profil. Og det er hende, der har lavet siden for Risifrutti!!!



Isabel er sølle.

mandag den 10. maj 2010

Date or dump?

Jeg stenede tv i går morges, da jeg faldt over et fantastisk koncept på MTV. Programmet med titlen "Date or dump?" gik kort sagt ud på, at man skulle sende en sms med ens eget navn samt navnet på ens kæreste/date/crush og så ville MTV-guruerne for 15 kr pr. sms spytte en dom - i form af et par dårligt formulerede sætninger i bunden af skærmen - ud over ens forhold. Smart nok - hvad skal man med mavefornemmelser, når man har MTV?

Jeg satte mig til rette med rundstykker og Cocio, og glædede mig til at følge prognoserne for fremmede menneskers kærlighedsliv. Hurtigt tikkede de første navne ind: "Mathias og Heidi", og dommen var følgende:

Heidi burde være i en hundekennel; hun har et fjæs som en ged.

Det første, der slog mig, var sjovt nok, hvad en ged havde med en hundekennel at gøre - semisprognazist som jeg er (jeg sagde "semi" - lad være med at udpege mine kommafejl, Kasper!) syntes jeg, at det var en ulogisk sammenligning at trække. Først derefter blev jeg forarget over, at man åbenbart tiltaler folk sådan på landsdækkende tv, men jeg er jo en gammel snerpe på 22, så hvad ved jeg om unge menneskers omgangstone nutildags? Desuden KUNNE det jo være, at det var en enkeltstående begivenhed, så jeg så videre.

Næste levende billeder var Peter og Annie:

Det ser ikke godt ud Peter, hun er en billig poptøs.

Jeg begyndte at overveje, HVEM der egentlig sad bag skærmen og skrev prognoserne? Jeg kom frem til konklusionen, at det sandsynligvis var en forbitret kvinde, der lige var blevet forladt og som ville have Mathias og Peter for sig selv.

Herefter startede det, jeg vælger at kalde "Jens-sagaen". Jens er nemlig lidt af en cyberwhore, som tydeligvis er meget vild med en pige ved navn Lea. Desværre med nedslående resultat:

I kunne være det perfekte par, hvis du ikke var genert. Jens, kom væk fra Lea.

Og så er det, at man ikke kan lade være med at blive lidt irriteret over, at ovenstående sætninger HELLER ingen mening giver. Hvis Jens er grunden til, at forholdet ikke vil fungere, fordi han er genert, hvorfor skal han så forlade Lea? Hvad med at kæmpe for det?

Jens var tydeligvis heller ikke tilfreds med det budskab, for kort efter kom endnu en sms med "Jens og Lea". Denne gang med følgende resultat:

Det kunne godt gå, hvis du var mindre umoden. Lea vil ikke være din elsker.

Endnu en verbal lussing til Jens. Genert OG umoden! Ouch! Herefter lod det til, at Jens mistede modet lidt i forhold til Lea, for så dukkede "Jens og Cecilie" op med et ligeledes nedslående resultat:

Se dig selv i spejlet og vær lidt realistisk. Cecilie er sød, Jens du er lidt bitter.

Og det tror da pokker. Jeg ville også være bitter, hvis jeg var Jens og blev svinet til uanset hvilke piger, jeg forsøgte mig med. Og nu havde han allerede brugt 45 kr på det her.

Et nyt twist kom dog på banen herefter:

Han kender dig ikke, han ved ikke, hvad du hedder. Cecilie vil have mere gang i den, glem det, Jens.

Er Cecilie i virkeligheden en mand? Er det derfor, Jens er bitter? Følg med i næste sms, hvor Jens tydeligvis er blevet lidt afskrækket af denne nye info, og derfor opsøger sin gamle flamme, Lea:

Måske går din drøm snart i opfyldelse. Lea har ikke samme drøm.

...

Derefter hørte man ikke mere til Jens. Jeg frygter lidt, at han har begået selvmord ovenpå de nedslående meldinger fra MTV's særdeles anonyme og noget forbitrede kærlighedspanel. Jeg sad og overvejede, hvor god en forretning, det mon er for MTV, det her? Hvem gider at sende sms'er ind, hvis man alligevel kun får at vide, at man er bitter og ligner en ged?

Men ligesom jeg tænkte det kom den første og eneste positive melding:

Du er der næsten. Kenneth og Malene elsker hinanden.

Nåååå... Kenneth og Malene <3 Så lever kærligheden alligevel i bedste velgående! Jeg overvejer lidt, om MTV mon var blevet så irriterede over deres særdeles anonyme, men tilsyneladende meget forbitrede kærlighedspanelperson (der måske var blevet droppet af en person ved navn Jens (jeg har i øvrigt en veninde sammen med hvilken jeg har en teori om, at alle folk, der starter med J er rædselsfulde mennesker, så måske?)) og havde erstattet vedkommende med en anden med et noget mere optimistisk livssyn... Egentlig var det et job, jeg godt gad at have, nu jeg tænker over det. Anonym kærlighedspanelperson. Mon de tager folk ind...?

- Anne Sofie

P.S. I sidste uge var jeg faktisk gået væk fra min tradition om bittermandage*, men i dag er den tilbage i fuldt flor. For folk, der eventuelt er gået glip af mine tidligere beklagelser, er der et recap her:

Bittermandag 1 - Brok over Twitter

Bittermandag 2 - Brok over facere

Bittermandag 3 - Brok over Facebook

*det faktum, at Anne Sofie sjovt nok laver forbitrede indlæg hver mandag. Og det er ikke engang med vilje...

søndag den 9. maj 2010

En tribute til vores SidneyMødre

I dag er det jo Mors Dag, og derfor vil vi gerne dedikere dette indlæg til vores SidneyMødre. Som de fleste nok kan regne ud er vores mødre vores største fans, og de støtter os rigtig meget i alt, vi gør på bloggen. Visse folk *host* Isabels kæreste *host* kan finde på at sende os sms'er, hvis vi laver stavefejl i vores indlæg, og visse andre folk *host* Anne Sofies far *host* kan finde på at mobbe os i kommentarfeltet, men vores mødre har altid været ubetinget støttende overfor os.

Derfor vil vi gerne bruge dette indlæg på at takke Anne Sofierts og Isabellerts mødre for altid at være der for os, selv når vi er rigtig pinlige og skriver om offentlige onanister (et indlæg, begge vores mødre skræmmende nok fandt rigtig sjovt).

Men nu handler Mors Dag jo ikke kun om ens egen mor, så følgende sang er derfor dedikeret til alle mødre rundt omkring i hele verden (hvor lyder det bare Richard Ragnvald-agtigt at dedikere en sang på den måde):



Rigtig god Mors Dag allesammen!

- SidneyLise

P.S. Er det ikke bare vildt sødt og tenderende til en anelse kvalmende, at vi tagger dette indlæg med "Kærlighed"?

torsdag den 6. maj 2010

Hvor stor er XXX?

Jeg har fundet ud af, at jeg har et ret stort problem: jeg besidder absolut ingen form for paratviden. Jeg er ellers generelt et intelligent menneske, og jeg har mange relevante og gode syn på verdenssituationen, jeg ved hvordan man skriver en opgave og jeg kan sætte nutids-r. Men det er gået op for mig: jeg ved reelt ingenting!

Når jeg en sjælden gang bliver overtalt til at spille Trivial (oh gru) får jeg kun point på gætterier. Jeg har altså 25% sandsynlighed for at svare rigtigt, hvilket betyder at jeg altid er ¼ bag de andre spillere. Og det sucks altså, selvom jeg, når jeg har svaret rigtigt, kigger hoverende på de andre og lader som om at jeg selvfølgelig vidste, at Eifeltårnet blev opført i 1889 (og ja, jeg var nødt til at google det nu). Hvordan træner man sin paratviden? Hvordan ved man, hvor høj Mount Everest er, hvornår Einstein blev født og hvilket årstal Big Fat Snake blev dannet? Og hvordan, udover at læse alle svarerne i Trivialkortene og så huske dem, får man alt den paratviden ind i hovedet?

Photobucket

Jeg kan svare på hvornår bikinien blev populær og hvornår Svenn Auken døde, men det er kun fordi 1) jeg har set James Bond og 2) Svenn Auken har en pæn datter som snakkede om det i tv.
På alle andre områder er jeg lost. Og når jeg skal gå efter en farve i trivial går jeg altid bare efter pink, fordi de andre farver er grimme. Især brun.

Er jeg den eneste? What to do?

- Isabel

onsdag den 5. maj 2010

SidneyLise live (mere druk)

Som man måske kunne fornemme ud fra vores noget fordrukne indlæg lørdag nat havde vi en ganske glimrende aften til Ice Tropez-festen på Hotel Skt. Petri i København. Vi var afsted sammen med smukke Simone fra Fashionmanifest (som er en superfin blog - besøg den!), og på et tidspunkt hiver hun os udenfor for at interviewe os om den drink, festen handlede om (det er en blanding af rosévin og fersken-et-eller-andet).

Resultatet af den aften er nu endt på Youtube:




Da det er noget svært at forstå, hvad vi egentlig siger pga støj i baggrunden har vi prøvet at rekonstruere samtalen nedenfor. Ligesom de gør i Paradise Hotel, når folk knalder:

S: Jeg sidder her med SidneyLise-pigerne og vi skal lige lave en lille bedømmelse af den her fantastiske drink som vi er ude at prøvesmage i dag. Hvad synes I, piger?
I: Den smager lidt af Burn.
AS: Jeg synes, at den smager af jordbær, men den burde egentlig smage af fersken, så det er lidt underligt.
S: Det kan være, at det er en dårlig drink.
I: *utydelig fornærmelse* Hun kan ikke rigtigt klare dem.
AS: Det smager lidt af sådan noget børnechampagne, man kan få i Tyskland…
I: Gud, det der med jordbærsmag og sådan en lille krage på!
AS: Det der, der er forbudt i Danmark, fordi der er så mange tilsætningsstoffer i det.
I: Ja, det smager præcis sådan!
S: Hvad synes I så om klientellet her i aften?
AS: Jamen… Altså… Vi synes, at det er meget imponerende, at der er så mange kendte mennesker, vi ikke ved hvem er. Vi ved, at de er kendte, men vi ved ikke hvem de er. Men vi har set en Hollywoodfrue og vi har set Jackie Navarro og vi har set…
I: Saseline.
AS: Saseline. Og vi har også set en masse andre.
S: Ej, I skal heller ikke glemme Mr. Big!
AS: Ja! Vi har set en fyr i en rigtig grim grå jakke, der ligner Mr. Big rigtig rigtig meget! Og vi har set en fyr i conversesko, som Isabel var henne at tage billeder af…
I: Jeg har rigtig mange billeder af hans sko!
AS: Isabel har forelsket sig i en fyr med conversesko.
S: Okay, jamen vi siger tak fra nu herfra Skt. Petri. *Isabels hånd* Skål!

Det er så charmerende, vi er, når vi er fulde!

God onsdag herfra!

- SidneyLise

P.S. Vi har i øvrigt siddet og brugt 20 minutter på at prøve at rekonstruere, hvad Isabel siger mellem 0:26 og 0:29. Det lyder som om, hun siger: "Dine forældre er blevet lagt an på, Anne Sofie.", men det giver inden mening. Bonus til den, der opklarer mysteriet.

mandag den 3. maj 2010

Ha' det nice i Nice

(also known as den værste overskrift hidtil)

Nu har der være lige lovlig meget druk og snak om menstruationsbind her på SidneyLise, så i dag får I et helt sobert indlæg om min tur til Nice. Jeg var afsted med min mor, hvilket jeg har læst er meget hipt - "Din mor er din nye accessorie" stod der. Minihunde (aka de små Paris-rotter) er yt, og ligeså er den gay-best-friend. Jeg ved ikke om ens far også gælder, og i så fald om de medfølgende tennissokker i sandaler også er hippe? Jeg tvivler.

Jeg havde herremeget benplads i flyet, fordi vi havde taget pladserne ved nødudgangen. Hvilket sandsynligvis ville betyde, at vi ville falde ud, hvis der skete et uheld og dørene åbnede, men samtidig er det bare svært at modstå fristelsen, når man i flysæder normalt kun har tre centimeter til sine ben. (Og ja, det er en Jumbobog, jeg læser. Man må jo embrace højkulturen).

Photobucket

Der var sol og varmhed i Nice - og jeg endte faktisk med at ligge og sole i bikini!

I får lige et par outfitbilleder, fordi... well, jeg har ikke andet, end billeder af mig selv på kameraet.
Seriøst, er jeg den eneste, der føler mig virkelig dum, når man poserer midt på en kæmpe plads? Sådan "hallo, jeg er modella!!!" selvom alle godt kan se, at det er man IKKE, man er blot en sølle wannabe på 1.60, der desperat forsøger at se sådan ud. Ikke at jeg er desperat eller sølle.
(Kigger diskret til siden. Lægger slet ikke mærke til kameraet, der meget belejligt lige tager et billede = "MOR, jeg var ikke KLAR! Hold lige den her og tag et nyt!")



Jeg har forresten ødelagt mine fine Chloé solbriller. Ved at sætte mig på dem. Er det ikke bare like den værste måde at ødelægge ens yndlingsolbriller på?? Én ting er, at tabe dem, få dem stjålet eller træde på dem. Men at SÆTTE sig på dem! "Mine solbriller er ødelagt på grund af min enorme numse". Nice one. Men jeg har lånt min kærestes som erstatning, så det er dem der er med på billedet her.



Jeg var også på museum og så denne... skulptur, der minder skræmmende meget om Anne Sofie og mig. Jeg er i hvert fald sikker på, at jeg kommer til at se sådan ud, når jeg bliver gammel og har spist mig tyk i Kajkager.

Photobucket

Ps. dette indlæg er dedikeret til Søren Storm Hansen, der altid har beklaget sig over, at mine outfitbilleder havde "en forfærdelig kedelig hvid baggrund" og ment at "Nu har vi set din dør, Isabel!". Så Søren. Fra nu af tager jeg til Nice hver gang jeg skal tage outfitbilleder, for ikke at skuffe dig.

- Isabel

søndag den 2. maj 2010

Weekendens revelations

1. Det ER faktisk muligt i en snæver vending at så karse på et ubrugt menstruationsbind i mangel af vat. Og ja, det gror fint. Intet billedbevis.

2. Patrick Dempsey ligner en marginalt pænere version af Finn Nørbygaard. De har samme lidt fjogede smil.





3. Det afrikanske kor i "Lion King 2" synger faktisk "Hvad fanden er det? Hvad fanden er det?". Prøv at høre f.eks. fra 0:56 til 0:58.

heeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeej vi har ½årsdag

Hej alle sammen
I dag har sidneylise halvårsdag og det fejrer vi naturligvids med babybites fra 7-elven og alkohol. Intet mindre. vi har beslutet at lave totalt autentisk sidneylise er lidt fulde indlæg og det gør vi nu og vi sidder hjemme hos isabel og er poissefulde!!
Vi har nemlig vøret til event og har drikket gratis drinks og der var mange kendte mennesker som hollywoodfruem Lisa som dansede og Saseline fra SOAP. Og vi var meget starstruck og isabel blev ven med en kvindelig bartender og en fyr i allstatssko som hun fotograferede hele aftnen og Anne sofie kom til at vælte nogen glas og havde det vildt dårligt eover det, men så spottede hun en fyr der lignede mister big fra sex at city det var virkelig skørt men også sjovt
og simone fra fashionmanifest mødte vi også. Hun var sød og havde hat på. det er os og hendes sko der er billede af!!!!Og nu sidder vi og spiser babybites og heldigvis bliver vi kun lidt tykke. I øvrigt6 i dag er degt den 2. Maj så det er et halvt år siden vi staretef bloggen og vi elsker jer alle sammen. Næsten i hvert fdald. Tak fordi i læser med!!!!!
Og ja klokken er kun midnat men vi kom til at gå hjem. Vi blev ikke smidt hjem så tro ikke på det hjvis i hører det.
Kram og kyss
isabel og anne sofie aka sidneylise aka dem i læser nu hihi


hej jeg hedder mogens

Photobucket

Photobucket

Photobucket