søndag den 28. februar 2010

If SidneyLise went... Disney

Rundt omkring går der rygter om, at SidneyLise er indrettet på den måde, at Isabel er den frisindede, mens Anne Sofie er en værre snerpe. Dette er en fordeling, vi begge to er ret utilfredse med, da vi faktisk er ret personlighedsspaltede på det punkt. Vi er nemlig begge to grundlæggende nogle værre snerper, men af og til kommer en af os i det mood, hvor vedkommende har lyst til at provokere den anden. Og så kommer der så klamme sætninger, at den anden ender med at sidde med hænderne for ørerne og råbe: "Ad ad ad! Hold op!!!!" Og det sker begge veje. Så ved I det. De samtaler vil vi ikke gengive her.

Vi vil dog gengive en klassisk SidneyLise-dialog - faktisk nok vores første mindeværdige dialog. Vi sidder i bussen på vej hjem fra et event. Vi er lidt fulde. Især Isabel, som siger:

I: "Anne Sofie... Jeg har tænkt over noget! Du ved godt ordet 'fransk', ikke også? Ved du godt, hvad det også kan betyde? Blowjob!" *fniser hysterisk*
AS: "Isabel, vil du godt lade være med at sige den slags i offentligheden?! Folk kigger!"
I: "Sige hvad?"
AS:
*hvisker meget lavt* "Blowjob..."
I: "HAHAHAH, NU SAGDE DU DET OGSÅ!!!!!"
AS: "..."


Hvilket egentlig meget vel leder os videre til dagens video - nemlig SidneyLise som Disneyfigurer. Bonusinfo til læserne derude: Anne Sofies stemme kan blive meget skinger, når hun er forarget over noget. Det "EEEEEEEW" til sidst i sangen er spot on:

SUS og SidneyLise indtager Diesel

Vi var jo til Diesel Bloggernight i fredags og vi kan ligeså godt starte med at sige, at dette bliver et indlæg udelukkende med tyvstjålne billeder. Vi var nemlig så smarte, at Anne Sofie glemte invitationerne og Isabel glemte kameraet. Way to go, piger. Til gengæld tog SUS en masse gode billeder som de har lavet et indlæg om - det linker vi til nederst i dette indlæg.

Vi var sindsygt nervøse inden vi skulle derhen - det var sådan som dengang vi skulle møde Klaus Bondam. Totalt starstruck inden vi overhovedet havde mødte nogen. Vi startede med at komme alt for tidligt og for at vi ikke skulle virke som nogle totale nobodies, der har ventet hele dagen på at klokken blev 19, hoppede vi ned i 7-Eleven og købte dåseøl, som vi drak siddende ved havnen. Classy. Folk må have troet at vi var nogle luksusposedamer.

Endelig kom vi derhen og den første vi spottede var Blogger-Mikkel (som vi altid kalder ham herhjemme) og vi var sådan: "Åh Gud, starstruck! Vi tør ikke at tale med ham! Bare han ikke ser os!". Så vi luskede lidt rundt og gemte os, og var sådan "Tihi"-agtige hver gang nogle kom hen og talte med os. Og vi var starstruck over Maria fra ModeMedMere og over Kia, der er forbløffende høj og som syntes, at vi var forbløffende små. Men de var i hvert fald begge to rigtig søde.



Vi havde ikke taget SUS med for ingenting og som man kan se ovenfor raidede vi den fri bar. Uheldigvis viste det sig, at man åbenbart normalt ikke drikker sig fuld inden fremvisningen af kampagnen (kampagne rimer på champagne - coincidence?), og pludselig stod vi fire meget stive mennesker og fnisede, mens alle andre gik rundt og minglede. Vi havde stadig ikke talt med Blogger-Mikkel, men Isabel besluttede, at det skulle ændres: "Anne Schofije, kom! Vi sjkal tale med Blogger-Mikkel!!!" og så gik hun hen: "Mikkel!!! Sjeg har dine skjo på i dag!!!" og fremviste stolt de Topshop-sko, han havde inspireret hende til at købe. De begav sig ud i en lang fuldemandssamtale om sko, så Anne Sofie besluttede sig for at smutte og prøve at mingle selv. Og her er vores tip til jer: Hvis I skal ud og mingle med folk, så lær hvordan man udtaler deres bloggernavne. Ellers kan det blive lettere pinligt:
"Det er dig med "Momo", ikke?"
"Mo-MO."
"Nåååå.... hehe. Jeg snupper lige en frikadelle..."

Da Isabel stadig var optaget af Blogger-Mikkel var det Line Love's opgave at redde Anne Sofie fra diverse pinlige minglingsforsøg. Og det gjorde hun ved at stikke et vinglas i hånden på hende med et listigt smil og ordene: "Jeg har lavet en drink til os - den er pissestærk. Halvt vodka og halvt cola." Og så bundede vi. Og snublede hen til baren for at lave en til. Undervejs sagde Anne Sofie ordene: "Det er sjovt. Normalt kan jeg altid smage vodka, men den her smager kun af cola. Jeg må være virkelig, virkelig fuld." - Lidet vidste vi der, hvor sandt det skulle vise sig at være.

Mens vi stod og blandede drinks kom Katarzyna og Isabel dansende, og Line Love skulle lige prale med, at vi havde knappet en vodka op. Indtil Katarzyna sagde: "Det der er ikke vodka. Det er kildevand i en stor glasflaske med skruelåg.". Og ved nærmere læsning af etiketten (hvor der med enorme bogstaver stod "KILDEVAND") viste det sig at hun havde ret. Anne Sofie: "Måske var det derfor, at jeg ikke kunne smage noget..." Aftenens fail.



I øvrigt handlede Diesel's kampagne jo om at "Be Stupid" - og man kan ikke sige andet end, at vi tog sloganet alvorligt. Nedenfor har vi SidneyLiserne og Line Love, der morer sig i et prøverum (gad vide hvor mange, der kommer ind på dette indlæg via en googlesøgning på "Love i prøverum"), mens alle andre er seriøse:



Det var en ganske sjov kampagne, det var det virkelig. Gennemtænkt og innovativ. Og derfor var det også pokkers ærgerligt, at kollektionen lignede Diesel fra alle de andre år. Det var meget washed denim play-suits og korte nederdele mærket ”Diesel Industry”, akkurat som da vi gik i 8. Klasse og syntes det var fedt.
Inspirationen var hentet fra ild, luft og vand, hvilket er ret kliche, men man kunne godt have fået det til at fungere. Det kunne Diesel dog ikke helt, i hvert fald ikke hvis deres må var at ramme de modebloggere, de havde inviteret – designet var nok mere møntet på den gruppe det altid har været.
Men thumbs up for et godt arrangement, og hvis de bliver ved på den måde kan det være, at de laver en Friis.

Ohh, vi har helt glemt at fortælle hvad der var i vores goodiebags! Vi fik en oppustelig penispumpe til at putte i sine jeans - virkelig anvendelig gave! Nu ved vi begge hvad vi skal have på til næste fest.

I øvrigt er der rigtig mange, der har skrevet om eventet. Vi har lavet en lille liste her:

SUS' oplevelse af aftenen

JimiDolly - Gode billeder af maden og SidneyLise som linselus i baggrunden

Smukke Kia flasher outfit

Lækre Mikkel kravler rundt på 8210-agtige sko

MOMO (hvis navn AS ikke kunne udtale) har en masse gode billeder

Listen bliver muligvis opdateret i løbet af dagen, hvis der kommer flere indlæg eller vi har overset nogle...

EDIT: Link rettet... Sorry Kia :)

lørdag den 27. februar 2010

.

SERVICE UNAVAILABLE
.
.
.
.
.
.
SIDNEYLISE HAR TØMMERMÆND
.
.
.
.
.
.
Vi arbejder på at få løst problemet hurtigst muligt...

fredag den 26. februar 2010

Juhu, vi er blevet inviteret!

Efter at vi har følt os en anelse oversete af modebranchen og været virkelig emo over det ("Hvorfor kan I ikke lide os??? Vi har virkelig mange læsere! Og Isabel har nittestøvler!") er vi endelig blevet inviteret til et bloggerevent!

Vi troede knapt vores egne øjne, da vi så invitationen, men den var god nok og i aften skal vi altså til Diesel Bloggernight, hvor vi skal høre om "How to be stupid with Peaches Geldorf" - vi måtte tage dates med og det lader vi os selvfølgelig ikke sige to gange, så vi tog al vores mod sammen og skrev til SUS-pigerne, som er meget mere modella-agtige og københavnersmarte end vi nogensinde kommer til at være, og spurgte om de ville være vores dates (i håb om at vi kunne lure dem nogle tricks af). Og juhu, de sagde ja!

Under planlægningen af den efterfølgende bytur endte vi inde på Politikens hjemmeside og fandt deres "I Byen"-sektion, hvor de smart nok har en oversigt over hvad der sker i byen - inddelt efter dato og kvarter. Det er ingen hemmelighed, at især Anne Sofie har et meget nært forhold til sit hood Nordvest, så vi skulle da lige se, hvad der sker i vores nærområde. Og nedenfor kan vi hermed præsentere nattelivet i 2400 KBH NV:



Linedance? Seriously? Men okay... hermed kan vi så forklare, hvorfor AS føler sig så hjemme i NV. Tydeligvis er det de samme aktiviteter, der trækker klientellet i såvel Nordvest som Sønderborg. Who would have thought?

- SidneyLise

P.S. Er der andre, der skal til Diesel? Så kan vi stalke jer lidt inden!

torsdag den 25. februar 2010

"Kan jeg betale i cocktailpølser?"

Jeg er flittig bruger af bus 5A, ligesom 500.000 andre, der selvfølgelig altid tager den samme tid som jeg, så vi er fire-fem mennesker pr. kvadratmeter. Ak ja, det er så herligt at skulle stå klistret op af fremmede, især når jeg altid lander sammen med dem, der ikke rigtig finder bad særlig nødvendige. Skønt. Og så betaler man lige 320 kroner for det om måneden. Dobbelt skønt.

På baggrund af min irritation har jeg i løbet af denne uge lavet en empirisk undersøgelse (også kaldet ’et eksperiment’, det andet lyder bare mere uni-like). Spørgsmålet, alle stiller sig selv (også SUS undrer sig her): Kigger buschaufføren NOGENSINDE på ens buskort? Eller, mere korrekt formuleret - man må ikke skrive noget, man kan svare ja/nej til, lærte jeg i gymnasiet- ”I hvor høj grad lægger buschaufføren mærke til ens periodekort?” Det må kaldes min problemformulering, herefter kommer hypotesen: ”ALDRIG nogensinde, never ever!”

Jeg har fundet tre genstande, der skal hjælpe mig med at be- eller afkræfte min hypotese:



Genstand 1) En biografbillet
Genstand 2) Et H&M-club kort (til dem der ikke kender det (okay, hvem gør ikke det) er det et dankort lignende kort i rød og hvid).
Genstand 3) En bon fra Netto

Mandag tager jeg bussen til Nørreport station klokken 11:08. Jeg stiger ind i bussen med en biografbillet i hånden og slentrer langsomt og falskt afslappet forbi buschaufføren, mens jeg holder biografbilletten op. Han kigger ligegyldigt ud i luften og lader mig passere. Score!

Tirsdag tager jeg bussen klokken 10:15. Der er lidt flere mennesker med end i går, men buschaufføren ser også lidt mere striks ud. Jeg træder et trin op bag en mand med en stor rygsæk og holder lidt nervøst mit H&M club kort op, mens jeg kigger ned i bussen og lader som om, jeg spejder efter en plads. Ud af øjenkrogen kan jeg se, at buschaufføren rynker på næsen. Enten er han forkølet, eller også har han lagt mærke til det falske kort. Han vender hovedet væk, lukker dørene og uden en lyd får jeg lov til stille mig ved siden af Manden Med Rygsækken og køre til Nørreport station. Once again, score!

Onsdag, som er afsluttende dag for min undersøgelse, og også dagen jeg skal fremvise min Netto-bon (som jeg er lidt flov over, for den lister hhv. cocktailpølser, øl og næsespray), står jeg på bussen klokken 9:30, men for at gøre undersøgelsen bredere vælger jeg først at flahse min Netto-bon om eftermiddagen, klokken 15. Bussen er proppet til randen, så vi bliver guidet videre til den bagvedholdende. Her træder en mand ind af bussens mellemdør, hvilket er fy-fy, da alle andre står i kø til fordøren. Busschaufføren råber af ham, og han må pænt stille sig i kø som os andre. Okay, opmærksom chauffør, noterer min hjerne en lille smule nervøst. Jeg retter den krøllede bon ud, og kommer til at se buschaufføren direkte i øjnene. Oh no! Han kigger på den og nikker indforstået til mig. Sådan lidt: "Ok, du betaler i cocktailpølser. Bare sæt dig ind". Jeg er forvirret. Han SÅ min bon - ingen ligegyldig stirren ligeud, han kiggede lige på den og nikkede.

Altså kan vi konkludere, at man kan betale både med rabatbonus fra H&M samt genanvendeligt papir fra boner og biografbilletter. Så sparede vi lige de 320 kroner!

- Isabel

onsdag den 24. februar 2010

SidneyLise up your life

1. Gå i uanstændigt korte kjoler og nederdele.

2. Match din telefon, computer og mp3-spiller. Og nej – alle tre ting, må ikke være sorte.

3. Date kun mænd, der jævnligt er i fjernsynet.

4. Hvis det ikke kan lade sig gøre, så find en kæreste der ligner en tidligere
deltager i X Factor, og lad som om, at det ER ham.

5. Brug massevis af random engelsk/amerikanske udtryk.

6. Drik billig rosévin fra Netto – du bliver fuld OG det er lyserødt.

7. Opfind dine egne personer og henvis til dem, når du skændes med andre – ”Jeg kender en person, der har en ph.d i Medievidenskab, og han siger, at Paradise Hotel ER godt tv!”.

8. Brug generelt altid deres stillingsbetegnelse for alle dine bekendte og sæt ”min” foran: Min fotograf, min politiker, min PR-fyr, min manager, etc. etc.

9. Gælder det til gengæld ekskærester sætter man bare ”Nederen” foran deres navne. Og så omtaler man dem konsekvent som Nederen-Anders, Nederen-Preben, Nederen-Thomas, etc.

10. Hav en tæt veninde (en wingwoman) og skyd konsekvent skylden på hende, hvis du skal forsvare noget overfor din kæreste, familie eller venner: ”Ja, det med guldøllene var ikke så smart, men det var Anne Sofie, der drak mest.” – ”Nej nej, det var ikke mig, der tog uanstændige billeder i Aftenshowets garderobe. Det var Isabels idé.”.

11. Lav denne slags lister, når du egentlig burde koncentrere dig om dit studie.

Min dag som housewife

Det sker efterhånden yderst sjældent, at jeg ikke skal noget en hel dag. For det meste består mine dage af undervisning, møder med Isabel, shopping, telefonsamtaler med Isabel, tv-optrædener (okay okay, en enkelt, men altså...), madlavning med Isabel eller andre aktiviteter med Isabel. Men i går havde jeg altså sat en hel dag af til læsning af bogen "Madame Bovary", som jeg skal skrive opgave om i morgen og som jeg burde have læst i sidste semester, men øh... hehe.

Selvfølgelig prøvede jeg at tage the easy way out og fandt filmatiseringen på Youtube. Men... den var på fransk. Og faktisk endnu kedeligere end bogen. Og en af hovedpersonerne, som var ret lækker i min forestillingsverden, var gammel og havde skæg og så droppede jeg det igen. Og denne lille forhistorie fortæller så, hvorfor jeg var lænket til min lejlighed i en hel dag og hvorfor jeg endte med de desperate handlinger, som nu vil følge.




Efter at have læst tre kapitler var jeg nemlig så desperat af bare at sidde ned og glo ind i en bog, at jeg gjorde noget usædvanligt. Jeg vaskede op. Og tørrede tingene af bagefter. Og åndede på glassene inden jeg pudsede dem (hvilket jeg ved nærmere eftertanke fandt dybt uhygeinisk, så jeg vaskede alle puste-glassene af igen og tørrede dem med et nyt viskestykke). Alt sammen iført gummihandsker og blomstret buksedragt! Jeg var basically en 30 år yngre version af Fru Hyacinth fra "Fint skal det være"!


Hyacinth and Richard Bucket Pictures, Images and Photos


(Hihi, hendes kjole har faktisk samme mønster som min buksedragt. Coincidence? I think not!)

Derefter lavede jeg frokost - og jeg kan fortælle jer, at jeg normalt aldrig spiser frokost! Andet end en Petit Danone med ferskensmag (god smag og gode næringsstoffer) eller en chips-og-marabou-klapsammen (undskyld mor, til gengæld spiser jeg altid en nærende aftensmad). Men i dag lavede jeg faktisk en pastaret med grøntsager og æg. Og efter 3. forsøg kan jeg hermed stolt prale af, at jeg nu kan slå æg ud med én hånd - ligesom alle de professionelle kokke fra TV, der med lige dele styrke og koncentration deler et æg i to og med smidige fingre (på en hånd) skiller hvide og blomme fra skal, og nonchalant kaster skallen væk (og på netop den sætning kunne man mere end noget andet høre, hvor meget "Madame Bovary", jeg har læst i dag). Det kan jeg også nu!! Totalt blær med æg og såtépande.




Herefter ordnede jeg vasketøj! Og støvsugede! Og gjorde mit køkken rent! Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har været så aktiv. Eller... det er nok fordi i dag offcielt har været min mest housewife-agtige dag ever. Men... "Madame Bovary" var begyndt at kigge anklagende på mig. Hvilket jeg også forudså, at min læsegruppe ville gøre, hvis jeg dukkede op uden at have læst hele bogen. Og jeg har i skrivende stund faktisk stadig over 100 sider tilbage, så jeg må nok hellere komme i gang. Men først en opsummering af de ting, jeg har lært af min dag med husarbejde:

- Det tager sjovt nok enormt meget længere tid at læse en bog, hvis man samtidig laver alt muligt andet.
- Det kan være en god idé at dele sit vasketøj op i mørke og lyse farver inden man vasker. FYI.
- Bare fordi du kan slå æg ud med en hånd (højre) behøver du ikke at blive overmodig og se, om du også kan gøre det med venstre.
- Det er utroligt besværligt at fjerne æggeskaller fra en varm æggemasse, samtidig med, at de er fedtet ind i æggehvide.
- Hvis det skulle ske, at du brænder dig under ovenstående projekt, så lad være med at bande højlydt. Det er ikke særlig "Hyacinth Bucket"-agtigt at kalde sit nyindkøbte køkkenredskab for "Forbandede skod sauterpande!"
- Har du haft latexhandsker på i en time lugter dine hænder meget gustent, når du tager dem af. Handskerne altså.
- Ovnrens er basically ligesom fake snespray. Man kan skrive budskaber med det! SE!!




- Anne Sofie

tirsdag den 23. februar 2010

Mit 70-årige problem

Jeg er meget flov over billedet på mit kørekort. De gange jeg skal vise ID får jeg sjove blikke a la: ”Ha, er det dig?” Og en gang er jeg faktisk blevet mistænkt for at snyde, fordi jeg ser så dum ud på det billede. Det foregik nogenlunde sådan her:

Isabel på vej ind på en bar. Dørmand kommer gående. Isabel føler sig meget selvsikker, for hun er 18 og har kørekort. Hun tænker: Han kan bare komme an. Dørmand: ”ID, tak”.
Isabel: ”ID siger du? Jamen så får du da lige mit KØREKORT”. (Det var dengang det var smart at prale med. Altså før jeg blev 19).
Dørmand kigger skiftevis mistroisk på kørekortet og mig: ”Det er jo ikke dig, det der”.
”HVAD? Det er det da! Godt nok dumpede jeg et par gange inden jeg fik det, men det er filme mit kørekort!”
”Det ligner ikke”.
”Tak, jeg smutter”, sagde jeg og kiggede sørgmodigt ned på mit billede, der ser sådan ud:





Og så skete det forfærdelige. Jeg kiggede ned på kortet, og så at det galdt til 2060. 2060! Der er jeg 70 år! Skal jeg i evig tid lide under at ligne en kriminel psykopat på det dumme kort? Ikke tale om. Nu agter jeg at blive taget for overtrædelser af færdselsreglerne, så jeg kan komme op til en ny køreprøve og få et nyt billede på mit kørekort. Og denne gang har jeg tænkt mig at have make-up på. Og jeg har tænkt mig at få det taget uden regnvådt hår, ja jeg har så.

Er der nogen der har ideer til, hvordan man lettest bliver snuppet i trafikken? Er det spirituskørsel vi skal ud i?

- Isabel

Forresten vil jeg lige vise Jer mine halvnye øreringe fra Zarah Voigt:






mandag den 22. februar 2010

Aftenshowets eftervirkninger

I lørdags var jeg virkelig dygtig og brugte mine penge på andet end American Apparel. Jeg har nemlig - beware beware - købt en sauterpande! Så nu er min roomie, Isabel og diverse andre gæster, jeg måtte indbyde, in for a treat. Jeg skal nemlig til at... sautere min mad! Ja, det er rigtigt - jeg føler nemlig, at jeg lærte så meget af at være i Aftenshowet med Torben (det var ham kokken), at jeg nu vil til at være mere seriøs omkring min madlavning.

Jeg travede rundt i Imerco og turde ikke rigtigt spørge om hjælp af den simple grund, at jeg ikke kan udtale "sauter", så jeg var ved at blive lidt fortvivlet indtil jeg faldt over en "Raadvad Sauterpande", der stod lige ved siden af en "Raadvad Wok". Og her følte jeg at jeg havde set lyset, i det jeg faktisk havde hørt ordet "Wok" før og kunne udtale det - og jeg kiggede skiftevis på "Wok" og "Sauterpande", og kunne egentlig ikke rigtigt se forskel, så jeg købte naturligvis det, der lød smartest. Mest fransk. Faktisk er ordet "Wok" virkelig usexet - det får mig til at tænke på ham der fra "Gamle Mænd i Nye Biler". Vuk.



Da jeg havde købt den og skulle til at tage billeder af den til bloggen (Seneste køb, anyone?), så jeg noget vanvittigt cool. Der stod en masse på den, som jeg ikke rigtigt kunne forholde mig til - teflon og den slags. Siger mig ikke rigtigt noget. Følgende fandt jeg til gengæld virkelig spændende og med ægte starstruckpotential:



Er det ikke sejt? Jeg har samme pande som Dronning Margrethe! Uh, starstruck starstruck! Gad vide, hvad hun mon... sauterer (seriøst, er det overhovedet et ord?) med sin Raadvad Sauterpande?

- Anne Sofie

P.S. Hvordan udtaler man egentlig "sauter"?

søndag den 21. februar 2010

If SidneyLise went... 90's tv-serier

Det sker rigtig tit, at vi ser eller læser et eller andet, hvor der pludselig optræder personer, der minder om os selv - det er efterhånden blev en lille hobby for os at finde den ene langt ude sammenligning efter den anden. Derfor besluttede vi at lave en lille serie med de forskellige folk, der af en eller anden grund ligner/opfører sig som os. Serien kommer til at hedde "If SidneyLise went..." og så kører vi igennem forskellige kategorier (det er efterhånden også længe siden, vi sidst har haft en serie her - det bliver helt nostalgisk).

Vi starter ud med 90'er tv-serier, og hvilken er mere oplagt end Friends? Her passer såvel udseende som personlighed: En bleg, mørkhåret bossy kontrolfreak og en tan cheerleadertype. SidneyLise!

Nedenstående clips siger vel det hele? "I use my breasts to get other people's attention!" - "We both do that!!". Classic.



Og her har vi en typisk "SidneyLise til fest"-situation. Undtagen at Anne Sofie måske vejer en tredjedel af det Monica vejer (og derudover kan klare mindre alkohol end Isabel), men alligevel. Deres moves er spot on:



Dette var første del af serien. Stay tuned for kategorier som "If SidneyLise went... Disney" og "If SidneyLise went... Classic Hollywood Movies".

- SidneyLise

Anne's Addiction

Mange af jer kan sikkert huske det afsnit af Sex and the City, hvor Carrie mangler udbetaling til en lejlighed og hun undrer sig over, hvor alle hendes penge er blevet af. Indtil hun finder ud af, at hun har brugt et helt vanvittigt beløb (jeg mener, at det er 40.000 dollars eller noget i den stil) på sko.

Jeg havde faktisk en meget lignende oplevelse i nat, da jeg lå "Sleepless in Nordvest" og tankerne begyndte at vandre - på et tidspunkt, efter at have drøftet dødsstraf og en løsning på klimaproblemerne med mig selv, endte jeg så i tankerne hos mit tøj. Og jeg kom til at tænke på, at det da egentlig kunne være meget sjovt lige i tankerne at optælle, hvor meget American Apparel-tøj, jeg har. Big mistake. Big, big mistake.



Lige pt., hvilket vil sige d. 21. februar 2010, ejer jeg følgende:

- 1 kappe
- 2 oversize cardis (samme farve)
- 2 slå om-kjoler (forskellige farver)
- 2 tunikaer (forskellige farver)
- 4 tubekjoler (forskellige farver)
- 2 lamé bh'er (forskellige farver - but why, Anne Sofie?)
- 2 lamé bælter (forskellige farver - dog sjovt nok de samme som ovenfor)
- 1 oversize tank top
- 1 netkjole
- 1 par overknees
- 1 sløjfe
- 1 circle scarf

Okay, jeg vidste godt, at jeg var meget glad for American Apparel (det er pænt og anvendeligt (åh gud, jeg er begyndt at lyde moragtig - brugte jeg lige udtrykket ANVENDELIGT om noget tøj??)), men det her havde jeg ikke lige set komme. Lad os køre noget statistik på det.

Antal items: 20 (could be worse!)
Antal kjoler: 9
Samlet pris for alle items: 65 + (2 x 47) + (2 x 36) + (2 x 38) + (4 x 32) + (2 x 14) + (2 x 15) + 22 + 45 + 17 + 15 + 36 = 628 euro.
Omregnet til danske penge: 4710 kr.
Ting, man kunne have fået for de penge i stedet for:
- 471 marmorkager fra Fakta
- 78,5 måneders medlemskab af Amnesty International (som jeg i øvrigt også allerede er medlem af - hvilket jeg er meget glad for samvittighedswise, når jeg kigger på det her regnestykke)
- 14,7 måneders buskort (2 zoner)
- 11 frisørbesøg (klip, ikke farve)
- 1 Mulberry Bayswater (men sådan en har jeg jo allerede, så det ville være tåbeligt at købe en til (i modsætning til det meningsfulde i at have 4 ens kjoler, ikke AS?))
Dage i denne uge, jeg IKKE har haft noget AA på: 1 (og det var udelukkende fordi vi holdt Friis & Co-tema)
Antal politikere der herefter vil plædere for at sætte SU'en ned: Endnu ukendt...

- Anne Sofie

lørdag den 20. februar 2010

SidneyLises top 3

Efter vi var i aftenshowet i torsdags, er vi blevet totalt kendte tv-stjerner (okay, alle de rigtige kendisser var på vinterferie, så vi var kun hevet ind i ren desperation), og vi har nu lavet en top 3 liste over de programer vi gerne vil være med i næste gang. Nu ville nogle muligvis tænke ”Jamen hvad er større end Aftenshowet? I er jo allerede på toppen af Jeres tv-karriere!” Men dertil kan vi svare, at der er mange andre shows, der er mindst ligeså store og star-agtige som Aftenshowet - så derfor; stay tuned for vores top tre!

1) De Unge Mødre – se vores baby her. Forestil Jer os begge på åben skærm med babyen, og forestil Jer derefter de Sociale Myndigheder komme løbende, efter vi har tabt den utallige gange mens vi har drukket rosévin og hørt ”Boing Boing” med Nik & Jay. Gennem programmet vil vi berige den danske befolkning med alternative opdragelsesteknikker, ideer til, hvordan man kan drikke i smug under graviditeten (dette har muligvis påvirket babyens udseende, ahem) og ikke mindst hvordan man styler sin baby så den kommer til at ligne Britney Spears i miniversion. Lyder det ikke fristende?



2) Fjernsyn For Dig med SidneyLise. Her vil vi, på bedste pædagogiske vis og med hånddukker naturligvis, forklare børnene vigtigheden i shopping, reality tv og nok det allervigtigste: at finde en god frisør. Det er jo aldrig for tidligt at give børn gode vaner.


3) Vinter OL, i diciplinen "To-mands bobslæde". Her vil vi vise, at nok er vi dårlige i en bil - både til at finde vej, men også til de gængse trafikregler - dog er vi uslålige racerkørere på en kælk. Dette kommer sig af, at vi begge er opvokset i provinsen, hvor man i sin fritid var nødt til at fare hen til nærmeste kælkebakke, for ikke at kede sig ihjel. Så bare vent, vi bliver SÅ gode ned af en bakke!


Og hvis alt andet fejler, røver vi bare en bank og bliver kendte i Station 2 Efterlyst. Vi giver ikke så let op!

- SidneyLise

fredag den 19. februar 2010

SidneyLise went Aftenshowet

A.k.a. Hvad SidneyLise er villige til at gøre for gratis aftensmad.

Som lidt hintet tidligere på ugen var vi inviteret som gæster i Aftenshowet torsdag aften. Der holder de madtemaaften og vi skulle ironisk nok ind og lave mad. Flittige læsere af bloggen vil vide, hvordan vi har det med netop den disciplin, så det var lidt af en udfordring for os. Men altså - vi vil jo gøre hvad som helst for lidt berømmelse, så de kunne have indbudt os til vinterbadning og vi havde stadig sagt ja.

Problemerne startede, da vi blev sendt ud af at købe ind til den ret, vi skulle lave. Vi havde ligesom forventet, at tingene måske var der når vi dukkede op, men nej - vi brugte onsdag aften på at rende desperat rundt efter "8 salvieblade og en kvist rosmarin". Vi kæmpede os gennem snestormen (altså helt ærligt, ikke? Sne igen? Hvad SKER der??) og kom ind i deres studie ved Nyhavn - og så var der ellers Starstruckism galore! Nøj, hvor var der mange kendisser! Og fordi vi nu selv er semikendisser vil vi ikke ødelægge vores nye image med at namedroppe en masse (altså, kendisserne er jo ikke nogle, vi ser op til, vel? Nu er de nærmest gamle venner!), men altså *host* Hilda Heick *host*.

I modsætning til andre indlæg behøver vi overhovedet ikke at skrive, hvad vi lavede herefter, for I kan jo bare se det nedenfor (hurra for net-tv). Dog er der nogle ting, som vi lige vil kommentere på - totalt eksklusivt og behind the scenes-agtigt.

1) I starten af udsendelsen hopper vi ned bag bordet - det der sker der er, at vi prøver at finde ud af hvordan man tænder ovnen. Vi gemmer os ikke.

2) Når vi begynder at kigge ud til siden og skiftevis forlader bordet er det IKKE fordi vi skal tisse eller lignende. Der står til gengæld en lydmand og vinker os hen til sig, fordi der er problemer med lyden og vores mikroner skal tilpasses. Derfor glider vi diskret ud til siden.

3) Lad os fortælle lidt om, hvordan det er med kameraer og den slags. Der er 4-5 stk af slagsen og de stormer rundt om ørerne på en. Man aner aldrig hvilken af de mange flyvende tingester der filmer en, så det kan det ske at man ved et uheld kommer til at kigge direkte i kameraet, fordi det tilfældigvis befinder sig foran producer-personen, som man skal holde øje med. Og så sidder alle mulige folk ude i stuerne og er sådan: "Haha, hvor er de dog akavede - de burde tage sig lidt sammen!", men det er faktisk virkelig svært at undgå hvis man ikke lige er opmærksom på det.

4) Når man kan høre os tale i baggrunden på upassende tidspunkter er det fordi, vi faktisk troede at man slukkede vores mikrofoner, når vi ikke var på. Big mistake. Viste det sig efter at produceren stod og lavede "ti stille, så ti dog stille!!"-tegn til os med et desperat udtryk i ansigtet.

5) Vi fik at vide at vi skulle være "sjove", "os selv" og "ikke holde os tilbage". Derfor står vi og kommer med dårlige vittigheder konstant og bliver mere eller mere desperate, fordi ingen andre end os selv synes, at vi er sjove. Og derfor står vi rigtig sørgeligt og griner af hinandens vittigheder.

6) Apropos griner, så bemærk det tidspunkt hvor kokken siger "bryster". Bemærk hvordan Isabel først begynder at grine som den eneste i studiet og så får hun Anne Sofie med på den og så står vi og griner rigtigt lummert mens alle andre ignorerer os.

Men faktisk endte det ganske godt - vi fik i hvert fald noget mad som var rigtig lækkert (men vi spiste så også kokkens portioner og ikke vores egne), og vi blev længe efter udsendelsesslut og spiste (vi er vel fattige studerende). Se hvor glade, vi ser ud:





Jaja, nu har vi trukket det ud længe nok. Her er videoklippet. Man skal scrolle ned på siden til der står "Aftenshowet 1. del - Kylling Saltimbocca". God fornøjelse... eller hvad man siger.

- SidneyLise

P.S. JA, Anne Sofie taler jysk. Så er det heller ikke mere usædvanligt.

tirsdag den 16. februar 2010

Isabel goes voksen

Anne Sofie er 22 og jeg er 19. Det giver mig visse fordele, da jeg kan te mig umodent og plat, og forsvare det med at "jeg er jo bare teenager", hvorimod Anne Sofie må udfylde rollen som den kloge, overbliksagtige voksne. Når jeg eksempelvis glemmer vigtige ting (ikke at det sker tit, vel), må hun ringe og huske mig på dem og holde hovedet koldt, hvis jeg forvirret løber rundt om mig selv. Faktisk klarer hun det ret godt, og jeg er begyndt at få dårlig samvittighed over at være den irrationelle teen, så nu skal det være slut.

Jeg har været flyttet hjemmefra i almost tre uger nu, og indtil videre har jeg klaret det ok. Jeg har dog en lille fejlliste over ting man ikke må, når man, som jeg, skal være et voksent og selvstændigt individ. Nu kan jeg ikke længere forsvare Nutellamadder i massevis og soven længe til langt ud på eftermiddagen; det er tid til grovpasta fra Urtekram og frisk frugt fra Irma, samt boligshopping og renggøring med ægte rengøringsmidler (nej, håndsæbe tæller ikke, har jeg ladet mig fortælle).

I får nu den ekslusive mulighed for at komme ind i min lejlighed og se hvordan et ægte uafhængigt, selvstændigt, voksent individ lever. De små røde ringe skal I se bort fra – det i dem tæller ikke, og jeg VILLE have fjernet det, men det ville også være lidt fake (og det er vist rigeligt at resten af mig er det, ikke :))





Okay… der er vist en del ting jeg mangler, før jeg kan kalde mig en ansvarlig, rationel voksen. Men der er stadig nogle måneder til jeg bliver 20, så jeg kan sagtens nå at blive klog og ansvarlig inden da. Virkelig, det er slut med at danse på bordene, slut med at gå i for korte kjole og så tager jeg også min navlepiercing ud og får nogle perleøreringe, en baby og flytter til Østerbro og begynder at shoppe i Noa Noa. Ja. Det ligger totalt til mig at være en ansvarlig voksen, kan jeg mærke. Min baby skal hedde Noah-William og den skal gå i en økologisk vuggestue. Og jeg skal for resten også giftes inden! I en stor marengskjole med mange gæster og pinlige taler og Anne Sofie skal være min brudepige en struttende, pink kjole med pufærmer.
Jeg glæder mig allerede, og det er jeg sikker på at både Anne Sofie og min kæreste også gør.


No more of this:


Slut med at blive gramset på brysterne af andre piger på skumle barer.


Og ingen dansen på bordene med artofjæs!


... Okay, måske beholder jeg den dumme navlering lidt endnu. Faktisk helt indtil jeg bliver 50 - så vil jeg være sådan en "Evig Ung"-type med læderhud, afbleget hår og pink jogginsgsæt fra Joicy Couture. Bortset fra, at jeg så sådan en i toget i går, endda også med små rottehaler. Nu ved jeg ikke helt om jeg vil alligevel..

- Isabel.

mandag den 15. februar 2010

X-factor night

Anne Sofie og jeg sad, som altid, trofast og så X-factor fredag aften. Denne gang havde DR ansat os som kommentatorer, så vi sad hele showet igennem og kommenterede outfits, udseende og en lille smule på sangstemmerne (som om det er det vigtigste, pfff).
Da In-Joy kom på scenen (det er de der Westlife-wannebes med Basims storebror) kom følgende samtale på banen:

I: Hvem ville du helst date af de fire?
AS: Ham til højre i den stribede cardigan!
I: ÅHHR han er sooo cute!

AS: Jeg googler ham.
*kigger begge på skærmen*
I: Fuck, han er 15! Han går i niende klasse! I folkeskolen, Anne Sofie!

AS: Men han er da en meget velskabt 15-årig. Altså …jeg mener veludviklet.
I: …



Og nu til det slemme (oh, horror!)



Efter en flaske Asti var både Anne Sofie og jeg blevet halvbeduggede (vi er begge socialt handicappede, og kan bedst lide at se TV fredag aften i stedet for at gå ud - men for ikke at føle os alt for sørgelige og u-unge, drikker vi af os af og til fulde imens), så da Daniel troppede op i en.. jeg kan næsten ikke få det over mine læber.. DENIMSKJORTE af værste slags, var vi parat til at slagte X-factors stylister. Hvorfor en denimskjorte?! Og hvorfor parret med alt for højtaljede jeans og alle de læderaccesories?

Desværre har stylisterne heller ingen sans for kropstyper. Smukke Anna havde de stoppet ned i en alt for stram rød satinkjole, der absolut ikke gjorde noget godt for hendes krop. Jeg ved næsten ikke hvad jeg skal skrive, andet end at vores lokale alkoholikere på bænken kunne gøre det bedre (det var dog ikke en opfordring, om end det sikkert ville blive underholdende).
Bedøm selv:


De er vist også ret fastlåste på termen ”moderne” også selvom noget af det mest af alt burde blive brændt på bålet til Sankt Hans, tager de ukritisk det hele til sig. Tine havde fået en sølvble i bukseform på, der for det første forkorter benene og for det andet giver popoen et ’sænk’ snarere end et løft. Så hurra, nu fik hun lige en 25 cm længere numse og 10 cm kortere ben, akkurat som alle vi andre drømmer om. Jeg må se at anskaffe mig en numsesænker, kan jeg se. Gosh, vi er så umoderne, her på SidneyLise.



Sidst men ikke mindst var The Fireflies iført læg-forstørrende cowboyboots, og uheldige ”country” kjoler, hvilket virkelig er ærgerligt, siden de alle tre er mere end kønne. Jeg tror Coco Chanel ville vende sig i graven over outfitsne i det her show.




Bottom line is, at alt dette brok mest var fordi vi gerne vil inviteres ind og være stylister i stedet og møde Kevin fra In-Joy, som vi begge er forelskede i (vi er ikke klamme børnelokkere, han er over 15! Hallo!)

- Isabel

søndag den 14. februar 2010

SidneyLise fejrer Valentinsdag

Normalt er vi jo ikke de store romantikere her på bloggen. Vi har en etiket, der hedder "Sex" og et der hedder "TV", men intet der minder om "Kærlighed" eller "Følelser". Eller "Tanker" for den sags skyld. Men fordi det er Valentines Day i dag vil vi for en gangs skyld gøre en undtagelse og lave et meget romantisk og piget indlæg med klichébilleder og musik (så hvis du er en af de der smarte mediefyre, der kun læser med på grund af Fashionmionisteriesagen bliver dette et kedeligt indlæg for dig).

coffee art heart swirls Pictures, Images and Photos


For at starte med lidt historie er Valentinsdag sjovt nok opkaldt efter en fyr, der hed Valentin.Han var ifølge nogle kilder en præst, der i smug viede unge par, der egentlig ikke måtte blive gift og derfor blev han så selv henrettet. Død i kærlighedens tjeneste. Han blev begravet d. 14. februar og det er derfor vi fejrer Valentinsdag i dag.

Tilbage i nutiden har jeg personligt altid syntes, at Valentinsdag var lidt noget fis. Måske skyldtes det egentlig mest, at jeg aldrig nogensinde fik nogle gaver af andre end mine veninder og så var jeg ret bitter over det, og så "gad jeg da slet ikke at fejre sådan noget pjat, hvis det skulle være på den måde!". En enkelt gang fik jeg nogle hjerteformede chokolader af fyren, jeg var dødeligt forelsket i på daværende tidspunkt. Dem lagde jeg i en skuffe på mit værelse og gemte i årevis nærmest som en horcrux - indtil jeg fik nogle helt identiske chokolader af en anden fyr nogle år senere (I kan godt høre, hvor vildt et kærlighedsliv, jeg havde i mine teenageår, ikke?). Det var på en gang ret sjovt og lidt nederen.

Nå, men anyways kunne jeg efter sådan ca. 18 mislykkede Valentinsdage fejre en virkelig blæret en i 2008. Der var jeg nemlig i Venedig med min daværende kæreste og vi boede på et lillebitte hotel med lyserøde vægge, antikke møbler og en himmelseng (med lyserødt sengetøj). Og nedenunder kan jeg præsentere et billede af Anne Sofie anno 2008 med semikikset tøjsmag og en eksklusiv afsløring af min rigtige hårfarve.



Jeg har før snakket om min dårlige musiksmag, men her er faktisk en god undskyldning for at flashe min yndlingsromantiske sang i tre forskellige versioner. For nogle år siden var der en tysk tv-kanal, der lavede en liste over de dårligste ballader nogensinde og der var den her virkelig højt placeret på listen, fordi de mente, at det var urealistisk at ville stå sammen med nogen på et bjerg og bade med dem i havet. Jaja whatever, arrogante tyskere uden ambitioner. Jeg ville gerne stå på et bjerg.







Er den nederste ikke herlig? Jeg er personligt lidt forelsket i der, hvor de råber "FAITHFULL".

- Anne Sofie

P.S. Fortæller det i øvrigt ikke lidt om bloggen, at vi totalt boykotter Fashion Week (måske fordi vi ikke bliver inviteret til noget, men altså...), mens Valentingsdag får sit eget indlæg?

lørdag den 13. februar 2010

Køkkenskills, billige politikere og plantemord

Der er gået tre store livsvigtige ting op for mig i denne uge. Det er ikke noget der sker ofte, så jeg er både overrasket og skræmt på samme tid.

Nummer et: Jeg er Gordon Ramsay, bare som kvinde.


Forleden lavede jeg denne müsli all by myself! Nu vil jeg, som en ægte madblogger ville have gjort, dele den hemmelige opskrift med Jer.
1. Man tager ca ½ dl mandler eller hasselnødder, og hakker dem groft. Derefter tørristes de i et minuts tid på en pande (hvis man ejer sådan en, ahem. Jeg har fået mig en, vil jeg lige indskyde).
2. Så tager man samme mængde solsikkekerner og/eller græskarkerner samt et par dl havregryn og rister det hele samlet i 5-7 minutter på høj varme.
3. Til sidst tager man panden af blusset og tilsætter to spk. honning, som smelter mens man rører godt.
4. Lad det køle på en bradepande og hæld det over noget youghurt naturel, and done! Yay, billigt müsli, der smager så godt, at man rent faktisk propper havregryn og kerner i munden frivilligt - plus at man kan blære sig overfor de der "hjemmebags-typer", der aldrig kunne drømme om at gå på McD. HA, vi er også overskuds-jeg-laver-ting-fra-bunden-agtige, suckers!



(Jeg har ikke billeder af müslien på panden, for der rendte jeg forvirret rundt og var ved at brænde det hele af. Seriøst, hvordan gør rigtige madbloggere? Man kan da ikke bare sætte det på pause, mens man tager billeder?)


Anyways, min testkanin lader til at kunne lide det - eller også siger han det bare for at få mig til at tie stille. Who cares! Jeg er the Kitchen Master nu!

Nå, men som sagt havde jeg flere livsvigtige opdagelser i løbet af ugen. Nummer to bestod i, at jeg, mens jeg gik en tur op ad strøget, (ikke for at shoppe, vel. Bare kigge!) så dette ret sørgelige syn:



Stakkels Naser, på udsalg til en femmer.
Nu har jeg lært, at man i hvert fald ikke skal skrive sin selvbiografi, før man er sej nok til ikke at komme på restudsalg og tilmed midt på gågaden. Det skriger virkelig: JEG ER IKKE BILLIG JEG ER GRATIS (Ja, Naser, nu ved du også det - ikke at VI ikke vidste det).
Det er lidt ligesom Jon fra Popstars, da hans CD var på udsalg til en tier (ikke at jeg købte den, nej! Nej. Det gjorde jeg virkelig ikke! Seriøst. Eller. Altså. Den kostede en tier, okay!)



Sidste - også ret tragiske - ting, jeg har fundet ud af er, at jeg bliver en dårlig mor. Jeg har dræbt mine blomster! De var fine, nye og dyre og nu er de bare PUF visnede og døde, selvom jeg har skamvandet dem de sidste dage, sunget for dem om aftenen og aet dem flere gange om dagen. Men nej. De er døde, endda for øjnene af mig. Hvordan skal jeg nogensinde tage vare på et barn? Nu går jeg ud og køber mig en kaktus og hvis den også dør, så lover jeg aldrig at få børn (eller i det mindste at tage et kursus inden).




- Isabel

fredag den 12. februar 2010

Fordomsfredag

Ovenpå de seneste dages mediestorm syntes jeg, at vi trængte til et afbræk. Visse steder holder man casual friday, men i og med, at vi er ret casual hver dag besluttede jeg at opfinde noget andet og mere sjovt. Fordomsfredag!

Vi diskriminerer ikke. Vi har fordomme om alle - der er bare nogle af vores fordomme, som vi gladeligt indrømmer, mens andre er tabu- og "Det kunne vi da aldrig finde på at tænke!"-agtige. Men nu hvor vi holder Fordomsfredag vil jeg dele nogle af de fordomme, som folk har haft om mig. Faktisk vil jeg gerne fortælle jer lidt om mit alterego Anna Sofia. Hun er bygget fuldstændigt ud af de rygter, der er verseret om mig på forskellige stadier af mit liv:

Anna Sofia er vanvittigt intelligent - hun er faktisk på mensaniveau og folk giver hende komplicerede matematikopgaver, som hun løser like this. Anna Sofia er derudover virkelig intellektuel og har læst al den litteratur, der er værd at kende - hun kan citere fra Dante og Dostovjevskij, og så hører hun indiemusik. Anna Sofia er asiat, muligvis fra Japan eller Korea. Og så er hun lesbisk og har haft affærer med et hav af kvinder - blandt andet skulle hun have rodet rundt med en anden kvinde på et toilet, da hun gik i gymnasiet (Anna Sofia er tydeligvis lidt af en slut). Anna Sofia har haft anoreksi, depression og så er hun emo. På trods af sit unge, vilde og frie image stemmer Anna Sofia konservativt.

Lyder Anna Sofia ikke charmerende? Lidt ligesom Yoko Ono, faktisk. Bortset fra det med det konservative altså. Men lad os nu bevæge os videre og stifte bekendtskab med Anne Sofie:

Anne Sofie er semiintelligent. Hun er okay til sprog, men virkelig ringe til matematik. I Test Nationens IQ-test scorede hun 163 og pralede med det i sin msn-status: "Anne Sofie har en IQ på 163 iffølge Test Nationen" - efterfølgende gjorde et hav af mennesker hende opmærksom på, at hun havde stavet "ifølge" forkert. Hun kender en del litterære værker, men det er fordi hun har et hav af snydelitteratur ("100 værker på 200 sider - sådan imponerer du dine venner") og Disney er gode til at omdanne klassiskere til tegneserier. Således har hun holdt foredrag om "Dantes Guddommelige Komedie" på sit studie uden at have læst andet end Anders And-versionen af værket. Med Georg Gearløs som Dante. Kan anbefales.
Anne Sofie er ikke asiat, desværre. Hun er bare bleg og mørkhåret. Og hun er definitivt ikke lesbisk - faktisk blev hun virkelig forarget og følte sig meget krænket, da Isabel tog hende på numsen midt på Strøget. Og i metroen. Anne Sofie har aldrig haft anoreksi eller depression - hun er bare tynd og sur sådan rent naturligt. Og angående hele emo-tingen hører jeg MariaMatilde Band på repeat på min lyserøde mp3-afspiller pt. Det siger vel det hele?
Anne Sofie har nogle meget faste politiske holdninger. Desværre rykker partierne sig rundt konstant og kan ikke blive enige med sig selv om hvad de mener. Derfor har Anne Sofie i løbet af sine 3 års stemmeret stemt på 3 forskellige partier. Men hun har aldrig nogensinde never ever stemt konservativt.

Derudover planlægger Anne Sofie at lave sit eget parti, hvis hun kan få Isabel med på idéen. SidneyLis-ten. Jeg har allerede fiflet lidt med nogle valgslogans:



SidneyLis-ten
Vi mener det samme som dig




SidneyLis-ten
Et navn med assonans*




Anne Sofie
Fordi alle andre er nederen




Isabel
Fordi jeg eksisterer



*bogstavrim.

I øvrigt vil jeg lige dele dagens litteraturvidenskabsord med jer: Kronotop. Sammensat af kronos ("tid") og topos ("sted"). Det betyder i al enkelhed en forening mellem tid og sted. Jeg planlægger at bruge det når jeg skal mødes med Isabel i eftermiddag: "Hvor og hvornår skal vi mødes? Vi må lige finde en kronotop."

- Anne Sofie

torsdag den 11. februar 2010

IKEA - shopping til underpris (høhø)

Der er ikke noget der gør mig mere lykkelig og fuldendt end shopping (det skulle da lige være en god hårdag), så når man ikke kan - læs må - shoppe sko, må man ty til andre midler. For mig var det at slæbe min kæreste med i IKEA, og købe alt muligt mere eller mindre anvendeligt til min nye lejlighed - og you guys! IKEA er genialt til små-shopping. Jeg købte en dejskraber til 3 kroner (ikke fordi jeg bager eller noget, men man ved jo aldrig... altså.. og den kostede kun 3 kroner! Og jeg har alligevel tænkt mig at sælge den til 430 kroner på SidneyLise-webshoppen). Jeg fik også fingre i en suppeske til 7 kroner og en bestikæske til en femmer. Jeg er virkelig imponeret.



Min kæreste skubber rundt på mine indkøb, mens jeg hælder mere og mere i vognen, til hans fortvivlelse (han ved vist godt hvordan bærefordelingen ender).
Jeg faldt også for dette bord/stole sæt, som jeg bliver mere og mere forelsket i, hver gang jeg ser på billederne - det tror jeg bliver mit næste køb. (ps: hvem vil bære op på femte? Jeg giver en muffin!)



Vi er forresten blevet interviewet af P3 i går om Fashionministersagen AKA "Sagen Der Aldrig Vil Dø" - I skal vælge onsdag og så nyhederne klokken 15.

DR tager sig vist nogle journalistiske friheder, må man sige. For det første kalder de det tilsvining og siger ligeledes at "sure kunder" kan ødelægge virksomheder og blabla. Og der blev jeg sådan lidt: Har i overhovedet LÆST bloggen? Eller har I bare hapset historien fra MetroXpress? For det andet siger vi i interviewet, at vi naturligvis ville gøre det igen, hvis en lignende sag opstod, men selvfølgelig med samme tilgang som sidst vi skrev - nemlig hvor vi giver virksomheden en chance for at udtale sig via mail, som i dette tilfælde ikke blev besvaret - og det sidste har P3 så klippet ud af sætningen. Og det irriterer mig faktisk - vi har gjort det her mere hæderligt end deres eget program Kontant gør, men alligevel fik jeg følelsen af at ende med at fremstå som en teenage-dulle, uden styr på noget (hvilket jeg muligvis også er, but oh well). Og nu lyder jeg nederen og sur, men jeg kan fortælle at vi mødte Sara Bro, så det opvejer det lidt.

Desværre mødte vi ikke andre kendte i DRs bygning, selvom vi virkelig spejdede efter dem, men vi spottede Robert Hansen (JA, Anja & Victor-Robert!) på strøget! Dog virkede det ikke som om han spottede os tilbage, selvom vi gik forbi ham flere gange, for at være sikre på, at han ikke bare havde overset os. Men nej :( Vi er skuffede, Robert.

Nu vil jeg gå hen og kramme mit nye Fläckig dørslag og min Sigrid grydehandske fra IKEA, som trøst.

- Isabel

tirsdag den 9. februar 2010

Friis & Company tager os med (nitte)storm!

Vi har fået mange kommentarer på vores blog hen ad vejen - nogle mere positive end andre - men en særlig vi husker, er denne: ”SidneyLise er et interessant fravær af nitter og Friis & co.” Det tog vi naturligvis som et stort kompliment, men nu er tiden så kommet til, at jeg vil ødelægge det. Jeg vil skrive om lige præcis de to ting.

Da jeg gik i 7. klasse, var Friis & co. the shit. Det var bælter med store, prangende, bling-bling spænder og tasker med ditto, som vi brugte alle vores lommepenge på og gik og flashede i skolegården. (mit bælte var sølv, og min taske var skriggul. Og det er ikke en joke). Vi blev lidt ældre, måske en 15-16 år, og så blev Friis & co. bare indbegrebet af kiksethed – det var så slemt, at pigerne gik og hviskede om hinanden a la ’ejjj, har du set at Magrethe har det der überkiksede Friis&co. bælte på..? Yikes!’ Det var endda så kikset, at jeg havde såler i mine sorte Friis & co. ballerinaer, så ingen skulle opdage det store orange mærke i bunden, der totalt ville have undermineret min coolness.



Men så gjorde Friis & co noget smart. De tænkte: ”For fanden altså. Alle hader os. Vi er så nederen, at folk ikke vil kendes ved os - de går ind i butikken i store hættetrøjer for ikke at blive opdaget. Vi er totalt ligesom Aldi! Der må gøres noget!” Og så valgte de at ansætte en gal punker, der plastrede hele varelageret til med nitter og de store bæltespænder gemte de lidt væk bagerst i butikken. Og nu kommer deres allersmarteste trick: de sendte et hav af gratis gaver til de danske modebloggere, samt inviterede de største bloggere til events og lavede endnu større events, hvor de små bloggere kunne møde de store. Og det virkede! De her små nøgleringe de sendte rundt, skabte en hær af små Friis & co. fans, der skrev side op og side ned om det fantastiske firma – og alle dem, der læste blogs glemte langsomt Friis & co.’s nederenhed, og så i stedet deres overflod af nitter og kendthed.
Ærglig talt, så fortjener Friis & co. en kæmpe ros. Det er fandme god marketing. Jeg er på ingen måde sarkastisk, jeg mener virkelig, at de er det perfekte eksempel på, hvor meget image betyder for virksomheder og hvor vigtigt det er, at skubbe sit brand i den retning, man gerne vil. Jeg læser jo erhvervsrettet kommunikation, så det er måske derfor, jeg er så overivrig over Friis & co. og deres brand. Jeg synes både det skildrer bloggernes magt, men i høj grad også hvordan man som virksomhed får vendt en decideret negativ association til et brand og til noget positivt. Det er godt nok ikke nemt – så way to go! Der er mange virksomheder, der kunne lære noget af dem. Og hey, jeg har nu et par ankelstøvler derfra, og jeg var endda en mega kynisk hater (og jeg har ikke såler i dem!)

- Isabel

(Alle billeder er fra Friis & Company's netshop (også de nederen med glitrende spænder - jep, they still have them!)).

mandag den 8. februar 2010

SidneyBoys

I øvrigt brugte Frøken Kusine og undertegnede halvdelen af søndagen på at diskutere, hvilke typer vi mon vil blive gift med senere hen (newsflash til fyrene derude: Vi piger TALER om den slags - og nu ved I det, selvom det bestemt er weird og lidt creepy). Og jeg vil gerne præsentere jer for Jonas, 25 år og landskabsarkitektstuderende. Han bor på kollegium, spiser hjemmelavede speltboller med kalkunfiletpålæg og hvidløgsmayonaise til frokost og hører Beatles. Han ser sjældent tv, men når han gør er det National Geographic, Animal Planet og den slags. Hvis han skulle beskrive sig selv som en frugt, hvilket han skulle på introturen til sit studie, ville han være selleri. For "selleri er en billig og fornuftig spise".

Føler du, at du kender Jonas nu? Så vil jeg gerne introducere dig for Jonas' ven Marc. Marc er 23 år og læser HA.jur på CBS - faktisk har han bygget ret meget af sin identitet op omkring, at han går på CBS. Han læser Berlingske og Børsen, og drikker café latte af glas. Marc bliver klippet præcis hver tredje uge, og så bruger han meget tid på at beundre sig selv i spejlet og plukke de små hår omkring hans brystvorter. Og han bruger hudplejeprodukter. Hans mest brugte sætning er: "Hey, har du din Facebook åben? Jeg skal lige vise dig den tøs, jeg scorede i går!" (Marc har faktisk en kategori på sin FB-liste med piger, han har ordnet).

Udover Jonas og Marc kender vi faktisk også en fyr, der hedder Jesper, men hans personlighed er ikke så udbygget endnu. Vi ved faktisk ikke andet om ham end at han læser pædagogik, drikker meget kakaomælk og så er hans bedste ven GamerGod87, som han har mødt gennem World of Warcraft. Og så har han altid tv'et kørende i baggrunden, fordi han godt kan lide lyden af folk, der snakker. Det giver ham følelsen af, at han har venner.

Det var i øvrigt en utroligt stenet søndag.

Endeligt er en ny leg begyndt at gå på omgang i min vennekreds. "Hvis nu du var en sang... hvilken ville du så være?". Min studiebuddy mener selv, at han ville være noget klassisk og bombastisk som "The Ride of the Valkyries", min kusine er en afslappet Beatles-sang som "Oh Darling" og min roomie er temasangen fra "Langt fra Las Vegas". Sjovt nok er der bred enighed om, at jeg ville være "We're going to Ibiza" med Vengaboys. Og jeg tror nok, at hvis Isabellert var en sang, ville hun være "Sminkedukkesangen".

Apropos Isabel, så skyldes hendes midlertidige fravær på bloggen, at hun stadig er uden net i sin nye lejlighed. Derfor kører vi pt med en Anne Sofie-overrepræsentation, men magtbalancen skulle meget gerne tippe igen ligeså snart, at hun får skaffet sig internet et sted. Og så kommer der nok et forbitret indlæg mod mig, fordi jeg har sammenlignet hende med "Sminkedukkesangen". SidneyFight part 1. Stay tuned!

- Anne Sofie

P.S. Hvis nu DU var en sang? Hvilken ville du så være?

Mad og Melodi Grandprix

En af mine absolutte yndlingsting ved at være flyttet til KBH - udover de fantastiske shawarmabarer og det faktum, at busserne kører hvert 4. minut - er, at jeg er kommet til at bo tættere på min kusine. Nu er det fantastiske ved den her blog, at jeg faktisk ikke ved, hvor mange af mine familiemedlemmer, der læser med derude (faktisk kommer det lidt bag på mig hver gang, jeg møder nogen, der viser sig at læse med - altså, SÅ er vi vel heller ikke mere interessante?), så derfor vil jeg holde lidt igen med de pinlige anekdoter om min kusine og undertegnede. Og nøjes med at fortælle, at der er 3/4 års aldersforskel på os og at vi begge flyttede til Hovedstadsområdet i sommers.

I går var jeg så inviteret til middag, rødvin og Melodi Grandprix hos hende, og jeg starter med at blive totalt starstruck over, at hun kan lave mad! Altså okay, hun læser Fødevarevidenskab, så jeg vidste godt, at hun ved virkelig meget om mad, som f.eks. at når man steger forårsruller skal olien være virkelig virkelig varm, for så lukker forårsrullens 'porer' sig og så optager den ikke så meget fedt og er dermed lige en decimal sundere... men altså, at hun faktisk kunne sådan i praksis kom lidt bag på mig.
Jeg vil gerne citere: "I aften har jeg forberedt en toretters menu bestående af en ærtesuppe med et stænk af mynte, samt hjemmebagt flute til forret. Og derefter skal vi have lasagne og så har jeg bagt en masse fastelavnsboller også, så det kan vi få til morgenmad i morgen." - "Hold da op..."
Og nu er det her jo trods alt ikke en madblog - på trods af, at vi er gået lidt i den retning her på det seneste - så jeg vil ikke begynde at gå i detaljer med opskrifter og den slags (selvom jeg fik dem tvunget ud af hende), men vil nøjes med at sige, at det hele smagte forbløffende godt. Pil opad.

Grandprixet var til gengæld en skuffende oplevelse. Silas Holst, som jeg ellers havde besluttet mig for at holde med uanset hvor ringe sangen var, havde fået undercut og havde i øvrigt en pige med, som var iført en virkelig kikset kjole/top. Diskvalificeret. Simone fra 'Scenen er Din' var iført noget, der lignede en brudekjole (altså, hvad har de der kostumefolk lige tænkt, at de ville signalere ved det? Teenagebrud?) og MariaMatilde Band sang om at være i "Panik!", fordi man ikke kunne finde en kæreste. Hvis man er så desperat efter en kæreste burde man måske have droppet kombien af tyl (signalerer: Jeg vil giftes!) og sort lamé (signalerer: Jeg er dominerende!). Bare et enkelt tip.

Og angående scenen og den slags: Er der nogensinde nogen, der har overvejet at lidt af det specielle går af en koreografi, hvis den bliver gentaget ikke en, ikke to, ikke tre, men hele fire gange i løbet af 2½ time? Altså, hvad med lidt freestyling tredje gang, man viser den, i stedet for at køre den samme: "Uh, jeg står i regnvejr. Uh, jeg presser mig op af en væg. Uh, jeg står foran en vindmaskine, som er alt for kraftig, så jeg bliver nødt til virkelig at kontrollere mine ansigtstræk for ikke at se helt i underlig ud." Jamen, hvad med lidt spontanitet da? Sluk vindmaskinen næste gang.

Jeg holdt i øvrigt med de der "Panik!"-folk, men så røg de ud i første runde. Så holdt jeg med Simone, men hun røg ud i anden runde. Så holdt jeg med Silas (trods undercut), men han røg ud i tredje runde. Og så lod jeg bare være med at holde med nogen efter det - jeg har åbenbart dårlig karma...

Skulle der være nogle, der havde bedre ting at tage sig til en lørdag aften end at se Melodi Grandprix er der et recap af sangene nedenunder. Nr. 6 vandt.



- Anne Sofie

søndag den 7. februar 2010

Ugen der gik i mit metaliv

Nu er det søndag og i mangel af bedre ting at tage mig til vil jeg gøre status over ugen, der gik. Der var engang, hvor jeg nøjedes med at gøre status over året, der gik, men nu er jeg åbenbart blevet microblogging- og metaagtig (okay, de ord aner jeg ikke hvad betyder, men det lyder smart, og som litteraturvidenskabsstuderende bliver jeg nødt til at skære ned på ord som "totalt" og op på ord der indeholder "meta" i en eller anden form (metablogging, metapoesi, metafor, metaketchup - alt lyder klogt, hvis man sætter meta foran)). Nu finder jeg mit eget liv så spændende og opfyldende, at et "året der gik" ikke længere kan gøre det. Nu bevæger vi os ned på "ugen der gik" i stedet, og det gør vi på et metaplan.*


Ugens højdepunkter (tidligere kendt som "Ugens yay!"):

1. Jeg har fået mig en ny computer og den er lyserød! Eller okay... fået og fået. På trods af massevis af nye Twitter-bekendtskaber og en anelse fame får hverken Isabel eller jeg computere foræret. Derfor har jeg taget sagen i egen hånd og købt mig en motherfucker af en 14 tommers computer - hvilket er meget stort for mig, der er vant til 12''. Fik jeg nævnt, at den er lyserød? Jeg er dog meget øm om min nye baby - der må ikke komme mad eller drikkevarer i nærheden af den, og jeg kræver at folk vasker hænder inden de nærmer sig. Personligt har jeg faktisk vådservietter liggende ved siden af den så jeg lige kan freshen up jævnligt. Den har i øvrigt intet navn endnu, men jeg overvejer at kalde den Göran.

2. Jeg fik billetter til "Ulysses von Ithacia" foræret i fødselsdagsgave og den var jeg inde at se i mandags. Generelt er jeg egentlig ikke den vilde teatergænger - faktisk er der kun tre ting, der plejer at kunne lokke mig med: God musik, kendte mennesker og nøgenhed. Heldigvis var jeg så heldig, at 2 af mine 3 forkærligheder var indeholdt i stykket. Der var ingen god musik. Til gengæld var jeg totalt starstruck over Henrik Kofoed, der spillede rollen som Ulysses' forbitrede tjener, og jeg var sådan "Nøøøøøj, ham har jeg set i TV!"-agtig hver gang han var på. Hvilket han var meget af tiden, så det var en oplevelse. Men det var ikke det bedste. Stykket indeholdt nemlig (lækre) mænd i guldlamé-speedos. Og som stykkets absolutte klimaks tog en af mændene dem af og så var der full frontal nudity. Oh joy. Best birthday present ever!

3. Jeg har endelig fået gjort min roomie begejstret for Gossip Girl med det resultat, at vi putter os i sengen med is og chips og ser et par episoder sammen hver aften (jeg forudser, at jeg kommer til at tage en del på hvis der kommer en 4. sæson). Der er dog potentielle konflikter i farvandet, da han af en eller anden grund identificerer sig med Dan Humpfrey, mens jeg bedre kan relatere til førnævntes ærkefjende Blair Waldorf. Så diskussioner som "Hvad ser hun dog i Chuck, det dumme svin?" og "Hvorfor er der ikke andre end Serena der ser, at Dan er en sød fyr og ikke en taber?" er meget hyppige samtaleemner herhjemme pt.


Ugens nedture (tidligere kendt som "Ugens nay")

1. At den irriterende sne bliver ved og ved og ved med at komme tilbage hver eneste gang, man tror den er væk. Jeg gik fra Sct. Hans Torv til Nordvest kl. 23.30 i snestorm tirsdag nat, fordi busserne havde besluttet sig for ikke at køre. Til dem, hvor ovenstående ikke umiddelbart får en klokke til at ringe, kan jeg fortælle, at det var virkelig langt! Og koldt! Og egentlig ret fortvivlende. Derudover har jeg ikke et, ikke to, men hele tre par støvler som jeg endnu ikke har haft på udenfor, fordi de simpelthen ikke er sneegnede! De står stadig i deres kasser og kigger trist på mig hver eneste gang jeg ifører mig et par af mine tykke læderstøvler i stedet for dem. "Bær os!", siger de. "Hvorfor kan du ikke lide os?". Det knuser mit hjerte en lille smule hver gang. Det er faktisk virkelig inhumant! Nu må der snart gøres noget!

2. Fem måneders intensive studier af det sjællandske sprog og omhyggelig ændring af samtlige "å"-lyde til "o" ("sårt", "kårn" og "gjårt" er nu blevet til "sooort", "kooorn" og "gjooort"), og heraf følgende ny sjællandsk selvtillid blev effektivt slået i stykker af avisfyr på Halmtorvet. "Vil du ikke have en avis, nu du er kommet til Hovedstaden?" - Fail! Lad være med at abonnere på Berlingske. De er dumme ignoranter. Eller dåhme, som vi siger i Jylland.

3. On going hårkrise. Jeg har stadig ikke fundet mig en frisør i Kbh, og mit hår lider. Jeg mener det virkelig. Det her er en af de slags situationer, hvor jeg skubber problemet i baggrunden og går totalt i fornægtelse over, at det her ikke bare løser sig selv på en eller anden måde. Og ignorerer det faktum, at hvis jeg ikke snart kommer mig over min frygt for fremmede folk med sakse og får bestilt en tid vil mit hår spalte helt op til rødderne (det så jeg i et britisk tv-program engang!) og så bliver jeg nødt til at få det klippet i en frisk korthårsfrisure. Og for at kompensere for det ender jeg med at tone det auberginefarvet med enkelte knaldrøde striber, og anskaffer mig en fiks brille i turkis til at fuldende looket. Og køber mig et par stumpede bukser og en lille rygsæk. Nej, der må gøres noget! Frisør i Kbh, der ikke er skræmmende? Anyone?

Desværre rækker dagens kreativitet ikke længere end til at flashe billeder af min nye computer. Men hey... En lyserød computer med SidneyLise.com åbnet og et billede af mig iført lyserød? DET er sgu da metaagtigt! Yay - mission accomplished!

Photobucket



Photobucket



- Anne Sofie

*Sætning uden indhold.

lørdag den 6. februar 2010

Rejsen mod højkulturen fortsætter

Så er det tid til endnu en højkulturel update. Jeg har læst Kafka færdig, og da min forelæser i fredags referede til netop dén bog, fik jeg straks en varm følelse af tilhørsforhold og indforståethed. Vi forstod hinanden, erhvervsøkonomi-manden og jeg. Vi var af samme stof.

Nu sidder jeg i læsesalen og burde læse om en meget spændende mand, der skriver om kulturel kommunikation internt i virksomheder, men i stedet sidder jeg og drømmer om sko, chekker mail og kigger på alle de andre, der ser ud til at være meget fordybede i deres bøger.
Ham ved siden af mig sidder koncentreret og læser, og jeg har lagt mærke til, at han i sine små pauser chekker Børsen på nettet (fordi det er jo lige det, man har lyst til at bruge sin fem minutters pause på, ikke). Men det ser ret intelligent ud, så nu har jeg også slået op på Børsens hjemmeside for første gang (shame on me, her på CBS er det virkelig, virkelig vigtigt, at man læser Børsen og stemmer liberalt. VIRKELIG vigtigt. Jeg har hørt man kan blive smidt ud for at gøre det modsatte). Nå, men jeg besluttede mig for at give hjemmesiden en chance. Hvad mon man kan der? I hvert fald ikke shoppe fandt jeg ud af.



Jeg har sat ring om de gode ting og streg over de kedelige. Måske havde jeg for mange fordomme? Der står rent faktisk noget med TV, medier og V.I.P. - alle tre ting lyder jo gode! Godt nok er der også noget mindre spændende, og der mangler et felt der hedder "shopping". Børsen burde virkelig have en netshop. Så skulle man kunne købe alle mulige... Børsrelaterede ting, såsom... en ny bankrådgiver.

Vi får forresten tit avisen udleveret, og jeg tager altid gladeligt imod den og går med den under armen som en lille Børs-clutch, mens jeg nikker anerkendende til de andre, der også går rundt med den. I den anden hånd har jeg moderigtigt en kop kaffe fra kantinen (okay, det er ikke kaffe. Det er varm kakao i et pap-kaffekrus, men der er ingen der kan se forskel) og så går jeg og lader som om jeg har styr på tilværelsen.

Men dette indlæg er faktisk ikke blot for at skildre, hvor sørgeligt jeg forsøger at skabe mig et intellektuelt image, nej. Jeg har nemlig fået mig et nyt højkulturelt mål, efter Franz Kafka og jeg var færdige med hinanden. Mit nye mål er at begynde at læse Børsen. Sådan fast. Måske skal jeg endda abbonnere på den! Watch out smarte slikhårs CBS-dudes. I’m coming after you!

- Isabel