søndag den 31. januar 2010

SidneySpørgsmål - nu med svar!


For en uges tid siden, valgte vi at lave en lille spørgerunde, så I kunne finde ud af lidt flere mærkværdigheder om os på SidneyLise - og sikke nogle interessante spørgsmål vi fik! Her er vores svar:

Hvad laver I og hvilke jobs kunne I tænke jer at have om 10 år?
Anne Sofie læser Litteraturvidenskab og Isabel læser Kommunikation og erhvervsøkonomi. Vi er begge på 2. semester. Angående jobs er det lidt svært at svare på, da meget kan ske både i vores brancher og i vores liv på 10 år. Dog er vi begge to lidt lune på jobs indenfor forlagsbranchen eller PR. Det absolutte drømmejob er selvfølgelig stadigvæk som tekstforfattere på dårlige tv-serier.

Hvor bor I pt?
I: Jeg bor på Nørrebro, i den ende med alle de der hippe fyre med undercut og piger i meget oversize tøj og ufattelig høj knold på hovedet. Der er vist en overrepresentation af Acne tøj i mit område.
AS: Jeg bor i Nordvest-kvarteret og jeg kan ikke rigtigt karakterisere menneskene i mit område. Andet end at folk lader til at tale meget med sig selv.

Hvordan vil I kort beskrive den anden?
AS: Isabel ligner en dulle, men hun er virkelig klog og sød. Og så er hun langt mere tough end hun ser ud.
I: Anne Sofie kan muligvis virke intimiderende på grund af hendes intelligens og sarkasme, men hun er verdens sødeste pige og en utrolig god veninde.
AS: Så for at opsummere virker vi begge to irriterende og trælse, men egentlig er vi meget søde.
I: Ja, godt at vi i det mindste kan bekræfte hinanden i det.

Hvilken størrelse bruger I i undertøj?
AS: Jeg har en E-skål og bruger XS i trusser.
I: Også jeg.

Yndlingsvariant af Ben&Jerry's?
I: Jeg ELSKER Strawberry Cheesecake.

AS: Jeg kan godt lide den der med massevis af chokolade og nødder!
I: *fnis* Nødder...
AS: New York Super Fudge Chunk!
I: *fnis* Chunk...
AS: Luk!


Hvor meget vand drikker I om dagen?
I: Jeg drikker ret meget. Jeg har faktisk altid en transportabel vandhane på mig i dagligdagen.
AS: Jeg drikker aldrig vand frivilligt. Jeg er stadig hensat til dengang, hvor vand var urent og man drak øl til morgenmad.
Jeg er ikke dranker. Jeg er blot historisk interesseret.


Hvad skal I være, når I bliver voksne?
AS: Jeg vil være livvagt og beskytte folk som Kurt Westergaard. Den rare mand. Ham og jeg kan ha' en farlig romance. Åhuhåhuhåhhhh!
I: Seriøst?

AS: Jeg var bare sarkastisk, Isabel.
I: Nåå. Jeg vil være hende moren fra Blypperne.

Hvad er Jeres yndlingsfarve?

AS: Min er mintgrøn, fordi det er så dejligt at se den på alle folks negle konstant. Jeg er totalt i en sky af mintgrøn.
I: Jeg hader mintgrøn.
AS: Ja, det gør jeg også, Isabel. Jeg var bare sarkastisk.
I: Nåå.

Hvor kender I hinanden fra?
Vi mødtes på Oslobåden: Anne Sofie sang og Isabel var coctailwaitress.

Hvad drikker I, når I går i byen?
I: Jeg drikker af og til Mojitos eller Cuba Libre (som faktisk bare er rom og cola). Okay, det er måske lidt løgn. Jeg drikker øl, fordi det er billigst. Men hvis jeg kunne vælge, havde jeg rendt rundt med en flaske Baileys hele aftenen.
AS: Jeg vil virkelig gerne drikke lyserøde eller blå drinks med paraplyer. Men når jeg beder om det griner bartenderne bare af mig, og så går jeg i panik og peger på personen ved siden af mig og siger: "Jeg skal bare have det samme som hende der!!". Så jeg får prøvet en del forskelligt.

Hvem er Jer to tror I, der er mest modelmateriale i?
I: Anne Sofie! Hun er højest og har markerede kindben.
AS: Men til gengæld har du mest stripperpotentiale!

I: Tak, Anne Sofie.
AS: Skulle det være en anden gang.

Hvor står I i livets store valg?
I: Jeg står helt fint.
AS: Jeg sidder.


McD eller BurgerK?
I: McD! BK-fans er nogle tabere, der ikke kender til kvalitet.
AS: Burger King!
I: ….
AS: McD er den underste kategori i Isabels kostpyramide.


Leader eller follower?
AS: Vi er definitivt leaders!
I: Ja, men ikke på sådan en obvious måde. Vi er lidt skjulte. The puppetmasters.
AS: Ja, ligesom Martin fra Paradise Hotel.


Hvilken kendis ville I helst knalde?
AS: Michael Wulff!
I: Helt klart Michael Wulff!
AS: Definitivt Michael Wulff!
I: Uhm, Michael Wulff!
AS: Han er grunden til, at jeg søgte ind på Litteraturvidenskab!


Hvilket item i den andens garderobe ville I helst stjæle ?
AS: Isabels kæreste.

I: Anne Sofies siliconeindlæg.

Favoritbog, når det ikke skal være Kafka?
AS: Min yndlingsbog er "Dansk Stilistik" af Ulla Albeck - læs den! Det er en pageturner!
I: Jeg kan godt lide Lucky Luke tegneserierne, selvom de teknisk set ikke er bøger. Og så elsker jeg alt af Kim Fupz Aakeson - han er den eneste u-pinke ting i min tilværelse.


Hvorfor har I kommentarmoderation?
I: Vi har kommentarmoderation, fordi vi elsker den totale følelse af magt, det giver, at køre bloggen som et totalitært enevælde.
AS: Ja, får vi negative kommentarer som: "I er platte, selvglade og useriøse.", så...
I: Delete.
AS: "Hov, hvorfor er min kommentar ikke blevet udgivet??"
I: Delete.
AS: "Det er jo censur, det her!!"
I: Delete.
AS: "Jeg gider ikke at læse jeres blog, hvis det skal være på den måde!!"
I: Delete.
AS: Så sådan er det bare.


Tusind tak til alle Jer, der læser med!

With love

Anne Sofie & Isabel

lørdag den 30. januar 2010

Same procedure as last year?

Som to af jer nok ved (hej far, hej mor!) fylder jeg faktisk år i morgen, søndag. Jeg bliver nemlig 22 og jeg svajede længe mellem to valgmuligheder: Enten kunne jeg fortie dagen totalt og bare diskret ændre min alder ovre i teksten under mit billede og håbe, at ingen lagde mærke til, at der nu var 3 år imellem Isabel og undertegnede. Den mulighed forekom mig faktisk utrolig tiltalende i betragtning af, at jeg nærmer mig de 30 (okay okay, de 25 så) og stadig er ugift, barnløs, uden uddannelse og i en usikker boligsituation. Så gider man ikke at skilte med sin stigende alder.
(Note til Anne Sofie: Vi lever ikke i 1912 mere. Det er faktisk OKAY at være 22 og ugift.)

Eller også kunne jeg gå all out og lave et "Året der gik i mit liv"-indlæg, hvilket nok sådan ca. er det mest narcissistiske, jeg har lavet her på bloggen siden jeg tvang Isabel til at nævne mit navn 15 gange i den podcast, hun lavede i søndags. Og siden, at jeg er en moderne, frigjort kvinde der godt tør at stå ved min alder er det det, jeg gør nu. Jeg gør status over mit 21. år og de (få) begivenheder, der var skelsættede for mig. Og det bliver garanteret pissekedeligt, men so be it. Jeg er alligevel ved at blive gammel.



Mit år startede med, at jeg befandt mig i en eksistentiel krise. Jeg havde haft 1½ sabbatår for at blive klogere på mig selv, men vidste stadig ikke, hvad jeg skulle bruge mit liv på. Jeg havde arbejdet for en landskendt advokat (han har endda været i TV-Avisen og alt muligt), i en kundeservice og i plejesektoren, men hver gang blev jeg bare bekræftet i, at netop det gad jeg altså ikke. Jeg havde siden 2. G. haft Jura som min backup-plan, men der var bare den lillebitte detalje, at jeg syntes at love og den slags var røvsyge. Jeg lånte "Jura for begyndere" og gaaaaah. Verdens kedeligste bog (syntes jeg på daværende tidspunkt. Det var så inden jeg købte "Narratologi"-bogen til Litteraturteori og -analyse. DET er verdens kedeligste bog!)
Jeg aner ikke, hvad der skete, men af en eller anden grund tænkte jeg, at jeg skulle udnytte min intellektuelle side noget mere. Så jeg købte mig et par hornbriller og søgte ind på Litteraturvidenskab.



Da studiet var på plads begyndte jeg at lede efter en bolig i København. Jeg havde på daværende tidspunkt en idé om, at jeg gerne ville bo på Frederiksberg, som - viste det sig - slet ikke var en del af København, men en selvstændig... kommune? By? Region? Fuck, det burde jeg vide. Nå, men det er en selvstændig et-eller-andet. Men uden nogen sinde at have været der havde jeg altså forelsket mig i 2000 Frederiksberg. Og grunden dertil er ene og alene, at det er der, Casper og Frank bor i "Klovn", og så ville jeg gerne bo der, fordi det er der, de kendte hænger ud.
Long story short, så var det ikke sådan, det blev. Jeg fik en lejlighed i Nordvest og teoretiker som jeg er, gik jeg hjem og googlede området. Jeg husker tydeligt beskrivelsen, jeg fik frem: "Nordvest er måske mest kendt for dets terrorsager, øksemord og trøstesløse barakker. Men det er ikke fair med bydelen. De har også mange gode grønthandlere." De der gode grønthandlere leder jeg i øvrigt efter endnu. Men til gengæld har vi en god Døgn Netto.
Vi flyttede ind lige som alle bandeskyderierne var på deres højeste og fordi vi ikke havde nogen seng endnu, sad min roomie og jeg dagen lang på en luftmadras og knugede hinandens hænder, mens TV2 News kørte og vi var sikre på, at vi aldrig ville overleve 5 år i denne by. Men det er så et halvt år siden, og vi lever da endnu.



Okay, det måtte jo komme. Indtil videre er jeg elegant navigeret rundt om det emne her på bloggen, men en væsentlig begivenhed var faktisk, at jeg gik fra min kæreste gennem en del år. Og at det ikke engang er særlig længe siden - da bloggen startede var jeg faktisk stadig i forhold (ironisk nok gik jeg faktisk fra min kæreste nogenlunde samtidig med, at Isabel fandt sammen med sin. Det er dog ikke den samme fyr.). Det var den typiske sukkersøde "vi gik i klasse sammen i gymnasiet og blev forelskede"-historie og det holdt så ret længe, men efterhånden voksede vi fra hinanden og det viste sig, at vi ville forskellige ting med vores liv, som ikke var superforenelige.
Vi gik fra hinanden som venner - okay, der skal man jo sige i den slags situationer, men i vores tilfælde passer det faktisk. Såh... It's all good. Dog har nogle af Isabels og undertegnedes samtaler været ret prægede af, at hun var nyforelsket og jeg var nysingle:
I: "Jeg er imod prostitution, fordi jeg mener, at sex skal have noget med lyst at gøre. Det skal være en smuk ting mellem to mennesker."
AS: "Pff... Folk horer alligevel med alle og enhver, så hvorfor ikke få noget ud af det? Som Nietzsche sagde: 'Kærligheden er død!'"
I: "Gud..."
AS: "Ja, det kom godt nok også bag på mig!!"





Er det for sørgeligt at nævne SidneyLise som en skelsættende begivenhed i mit 21. leveår (eller er det det 22.? Nu kommer jeg helt i tvivl. Når man er 0 er det jo ens 1. leveår, så egentlig må det her vel være mit 22.? Fuck - matematik OG logik)? Indtil jeg flyttede til Sjælland havde Isabels og min kontakt mest været af nærmest pennevens-agtig karakter (der eksisterer omkring 600 mails sendt mellem os - hvis vi bliver rigtigt kendte en dag udgiver vi dem som bog), men så kom vi til at bo tæt på hinanden og det besluttede vi os for at udnytte. Og så startede vi en blog.
Det har været en lang og sej rejse... eller det vil sige, at det har det egentlig ikke. Jeg fyrer bare klichéer af, nu hvor jeg er ved at blive gammel og sentimental. I virkeligheden har det været en hyggelig og afslappet spadseretur, hvor vi lige smuttede ind på McD på vejen. Men nu skal vi også være fair: Den seneste uges begivenheder har virkelig været vanvittige, og Isabel og jeg har holdt timelange telefonmøder med emner som: "Kan vi tillade os det her? Vil det være for meget? Hvad vil vores læsere sige? Må jeg låne din palietjakke?"
Dette bringer mig helt tilbage til bloggens spæde start, hvor jeg stadig mindes vores telefonsamtale umiddelbart inden vores interview med Jacob Packert, som var det første seriøse journalistik (*host*), vi nogensinde lavede:
I: "Jeg er så nervøs!!"
AS: "Det er jeg også! Fuck! Hvad skal vi tage på?"

I: "Noget casual, men seriøst! Det skal signalisere: 'Vi er casual. Men seriøse.'"
AS: "Ja, ikke noget stramt eller kort eller nedringet! Vi er seriøse skribenter."
I: "Og ingen lipgloss! Det signalerer: 'Jeg vil kysses!'"
AS: "Har du egentlig forberedt nogle spørgsmål?"
I: "Næh, har du?"
AS: "Næh... Jeg har googlet ham."

I: "Me too!"

(btw. modtages tilskud til betaling af vores telefonregninger med kyshånd)

Fremtiden

Men nu er det nok med at se tilbage. Nu skal vi vende blikket fremad. Nedenunder viser jeg hermed min to do-list for det næste år:



Tak fordi du gad at læse med (eller har scrollet ned over siden for at se billeder og nu lige skal se, hvad jeg skriver for en afslutning)!

- Anne Sofie

fredag den 29. januar 2010

Stolt eller skamfuld? A.k.a. We're back Baby!

I går var vi inviteret til et møde på et PR-bureau inde i indre by. Nu lyder det virkelig glam og alt det der, men faktisk var formålet noget random. Vi var nemlig derinde for at bevise, at vi faktisk fandtes.

De fleste af jer vil nok huske hele sagen med "Danish Mother Seeking", hvor en kvinde søgte faren til sit barn via en video på Youtube og så viste det sig, at hun var fake. På samme måde er der åbenbart gået rygter i den danske medieverden om, at SidneyLise var fake. At "Anne Sofie" og "Isabel" faktisk var skuespillere og at der så sad ghostwritere bag skærmen og morede sig med at holde folk for nar. We kid you not! Så nu troppede vi altså op derude for at bevise, at "Anne Sofie" og "Isabel" enten var særdeles gode skuespillere eller også var vi bare... os selv. Og vi tror, at vi fik dem overbevist om at vi faktisk ER ægte. Eller at størstedelen af os er, i hvert fald.



Ovenstående tweet er fra Kasper Bergholts Twitter (uhm... Twitter. Vores andet hjem i disse dage.). Hihi, han synes, at vi er cool...



Efter turen på PR-bureauet, fik vi øje på en gammel kending - Brewpub! Her har vi tidligere på året være til valgfest hos de Radikale (ikke fordi vi er Radikale, men fordi vi fik lov til at møde Klaus Bondam og Manu Sareen og det tilbud kunne vi ikke takke nej til). Så stod vi og tænkte lidt på gamle dage og huskede hvor starstruck vi var, da Manu tog et billede af os med sit kamera - åh Manu...



Efter gensynet med Brewpub, vandrede vi mod Rådhuspladsen, og her skete noget meget mærkværdigt. Vi opdagede, at Københavns kommune faktisk er langt mere frisindede end vi nogensinde havde regnet med, for de har åbenbart fået opstillet en statue af, ja, en mand der står og onanerer midt i det hele. Vi havde en heftig diskussion, om hvorvidt manden var stolt eller skamfuld (deraf overskiften). Hans blik er slået ned som om han ikke helt vil stå ved, at han rent faktisk står og wanker foran hele København, men hans kropssprog signalerer samtidig styrke og stolthed med de adskilte ben og skuldrene trukket tilbage. Der er nu noget smukt over en mand, der står og flaunter sin rejsning, mens busserne kører kører forbi i baggrunden. En flot statue er det uden tvivl - godt gået København!

- SidneyLise

(disclaimer: Inden vi bliver sagsøgt, hvilket man jo let kan blive i disse dage, vil vi lige tilføje, at titlen på soklen af statuen af add'et af os med Picasa. Der står ikke "Onanisten" på originalen på Rådhuspladsen. Selvom der burde gøre det.)

.

torsdag den 28. januar 2010

Good old mode-indlæg

Der blev for nylig efterspurgt flere outfitbilleder på bloggen, så jeg har taget et par stykker af min AA netkjole. Jeg har altid (okay ikke altid, men efter jeg skifte de mulitfarvede gummirøjser og afklippede toppe ud med det jeg vil kalde "rigtigt tøj") haft en forholdsvis feminin stil, og har egentlig haft det svært med noget, der er meget rocket, men her på det seneste er jeg blevet bedre til at kombinere de to stilarter - billedet nedenfor er i hvert fald et forsøg på dette.




Netkjolen med en sort tube-kjole under, tilsat blondestrømpebukser og sorte ankelstøvler. Nedenfor er den stylet med en Gina Tricot nederdel, mit American Apparel bælte og og sløjfe-heels (en lille smule sløjfeoverload, egentlig). Der ved jeg godt, at jeg går væk fra det rockede igen, men jeg har bare et enormt strutkjole-gen, som jeg ikke kan ignorere, uanset hvor meget jeg prøver.
(Forresten er jeg fuldt ud klar over, at det er røvkoldt udenfor, hvis man skulle være i tvivl på grund af min letpåklædte tilstand på billederne her. Jeg har det bare ikke så godt med for meget tøj på (tøhø) Dog vil jeg lige indskyde, at det er ment som festoutfits, hvor man altså er indenfor alligevel).





Derudover har jeg købt disse Topshop wedges, inspireret af bloggeren Mikkel, der skrev et indlæg om selvsamme sko (billedet er også lånt fra hans blog).






Normalt er jeg slet ikke til sådan noget sporty-møder-high-heels men disse gjorde altså et eller andet ved mig, for jeg var inde og se på dem flere dage i træk, indtil Mr. Visa måtte ofre sig. Jeg tror det er det, at de er højhælede men praktiske på én gang (åh, ordet 'praktisk' skærer lidt i mine øjne) og med det her vejr, har jeg altså bare indset, at tynde stilethæle er cirka ligeså farlige at vandre rundt i, som et minefelt i .... nu ville jeg skrive et eller andet land med minefelter i, men jeg aner simpelthen ikke hvor der er minefelter. Pokkers. Der røg den metafor. Anyways, de er on the way og jeg tror vi bliver rigtig fine venner! De skal kæreste lidt rundt med en basickjole og min læderjakke var planen. Hvis de altså har kemi med hinanden, that is.


De kan købes her på Topshop til 40£, cirka 340 kroner.
- Isabel

Ps. Jeg har forelsket mig i ordet "skammeligt", og agter nu at bruge det så ofte som muligt, så hvis I ser det puttet random ind i sætninger på bloggen for fremtiden, så ved I hvorfor.
Pps. Nu jeg har flashet min skostørrelse, vil jeg spændt vente på den voldsomme regn af reklame-gaver i form af sko, der utvivlsomt vil ramme mig. Kom nu Friis&Co! Har I ikke sendt mig et par? Er de gået tabt i posten mon? :(

onsdag den 27. januar 2010

Natlig ekskursion i Nordvest-kvarteret

Kort tid efter at jeg var flyttet til København blev jeg passet op af en fyr i metroen. Han satte sig ved siden af mig og begyndte at føre en samtale om... sig selv. Hans studie ("CBS naturligvis"), civilstand ("bachelor, tø hø..." *blink blink*), hår (undercut - "som alle hippe Københavner-fyre") og endelig hans bopæl (Østerbro). På et tidspunkt spørger han så mig, hvor jeg bor, og jeg fortæller, at jeg er bosat i Nordvest-kvarteret. Jeg husker tydeligt hans reaktion: "Åh, jeg kondolerer. Men der er der selvfølgelig også nogen, der skal bo...". Han fik ikke mit telefonnummer, men han gjorde ret stort indtryk på mig, for efterfølgende tænkte jeg meget på mit område og om det virkelig var så gennemgående nederen og øv, som ham der Mr. Undercut gav udtryk for.

Men fandeme nej om jeg vil skamme mig over mit kvarter. Derfor besluttede jeg at tage mit meget aldrende kamera i hånden (jeg satser på at få et nyt i fødselsdagsgave) og tage på spontan ekskursion gennem NV's gader. Og der faldt jeg over noget, som jeg ikke lige havde forventet.

Jeg er ofte gået igennem området om dagen og der faldt jeg over en stor... sandbunke som med sne på lignede en stor kage med flormelis. Jeg har tit tænkt over, hvad det mon var, så den satte jeg mig for at besøge. Og der viste det sig faktisk, at den var en del af Nordvestparken, som jeg ikke kan beskrive som andet end et Winter Wonderland (når der er sne altså. Men den er nok også flot på andre tidspunkter.)


Photobucket

Det var en enorm installation af lys i forskellige farver, rødt, grønt, blåt, som alle ramte diverse genstande og fik deres naturlige lys forstærket. Jeg forbander mit idiotiske kamera, der på ingen måde yder det retfærdighed. På det første billede kan man i øvrigt i baggrunden ane den der sandbunke, som jeg syntes lignede en kage.

Photobucket


Photobucket


Photobucket


Udover de mange forskellige slags lys havde de et slags stjernetema kørende. Der var virkelig mange stjerner rundtomkring og jeg kan i sandhed sige, at jeg var RET starstruck lige der. Tø hø.

Photobucket


Photobucket


Der var også en masse ord skrevet rundt omkring, men mange af dem var dækket af sne, så jeg kunne ikke rigtigt decifrere om der var en dybere mening. Det var der nok, men jeg nøjedes med at vælge de ord ud, som jeg sådan umiddelbart kunne forholde mig til. Den nederste tolker jeg i øvrigt som, at der står "sko" i stedet for "ske".

Photobucket


Photobucket


Og endeligt et "in action" photo, hvor man rigtigt kan se hvor street og tough jeg er i min påklædning, når jeg render rundt i NV ved midnatstid og prøver at balancere på de lysende blå ringe.

Photobucket


Så hvad siger du så nu, hva' Mr. CBS? Er Nordvest stadig noget, man skal kondolere for? Jeg vil faktisk bruge dette indlæg til at komme med en opfordning til folk om at besøge Nordvest-kvarteret, og i særdeleshed Nordvestparken, hvis de lige er i området. Så kan vi nemlig i fællesskab arbejde på, at NV bliver et sted, hvor de hippe hænger ud og hvor alle andre kvarterer (især Østerbro) er vildt misundelige over det rige kulturliv. Bare det ikke bliver så hipt, at jeg ikke længere har råd til at bo her. Det ville være lidt øv.

Men nu har der også været rimelig meget seriøsitet og sådan i dette indlæg. Det har jeg det ikke supergodt med. Derfor poster jeg et screenshot fra min FB i går. Anne Sofie og Isabel i en nøddeskal:

Photobucket


- Anne Sofie

tirsdag den 26. januar 2010

SidneyLise bliver interviewet og er nu som podcast!

Som tidligere nævnt blev vi forleden kontaktet af Mikkel fra KommunikationsCast, der gerne ville lave et interview om indægget, jeg skrev om Fashionministeriet i lørdags.
Jeg har engang lavet Børneradio på DR, men der var jeg 12 år og virkelig kikset - jeg fik senere at vide, at de brugte de mærkeligste børn de kunne finde til at lave radio, fordi de åbenbart fandt det morsomt. Jeg kategoriserede mig vist, eftersom jeg gik i tylskørter, multifarvede gummistøvler, afklippede toppe og neonfarvede øreringe samt samlede på porcelænsgrise. Og så havde jeg en skildpadde og ønskede mig en slange. Ak ja, jeg var et underligt barn.
Nå, men det er ikke mig det skal handle om (eller jo, det er det sort of, men ikke KUN).

Mikkel havde læst artiklen på dSeneste, og så havde historien vandret lidt rundt i Twitterland indtil han fik den idé, at lave et podcast om Fashionminsteriet-sagen, og således forhåbentlig sprede den endnu mere.
Nu ville jeg gerne lyde cool og sige noget a la: "vi fik en rigtig hyggelig snak om SidneyLise, vores bloggerstil og ikke mindst Fashionministeriet, som er en sag, der ligger mig meget på hjerte". Men historien er nærmere denne: "Ejejej nej! Jeg tør ikke snakke med en ægte-næsten-kendis alligevel! Ej! Og jeg lyder dum og irriterende! Lyder jeg irriterende? Gør jeg, ikke? Kan du ikke gøre det??" sagt i en desperat tone til både min kæreste og Anne Sofie.

Jeg så cirka således ud, inden interviewet:



Men. Jeg gjorde det, og selvom jeg lyder som en nasal Barbiedukke på speed, skal podcastet alligevel postes her på bloggen, og så vil jeg bare lade som om, jeg ikke har præstationsangst over, at I nu kan høre det. Mikkel er i øvrigt verdens sødeste mand, og så snakker han ligesom dem i TV-avisen. Og så bliver jeg lidt starstruck!
"Mød Isabel Marschall fra bloggen SidneyLise, der sætter stort spørgsmålstegn ved webbutikken Fashionministeriets prissætning".

Here goes:
http://www.kommunikationscast.com/2010/01/24/kcast-147-per-vers-og-sidneylise/

Pyh. Bagefter havde jeg det sådan "Yay, I did it!" Og selvom jeg siger "så'n" en milliard gange (og så skrev jeg det også lige før, hvad sker der?) så sagde min kæreste, at jeg lød sød. Og ens kæreste kan jo ikke tage fejl. <'3 <'3 <'3 (Okay, jeg skal nok stoppe den Arto-love).
Således så jeg ud kort tid efter interviewet: (det skal forestille at jeg hoverer over min nervøsitets-overvindelse i min nye AA netkjole).


Tak fordi I læste (og lyttede) med.
- Isabel
EDIT
Til de interesserede, er her artikler på nettet, der skriver om os og sagen:
http://www.labconfidential.dk/index.php/modeblog-tvinger-netbutik-i-kn%c3%a6/
http://www.crius.dk/modebutik-lukket-af-en-enkelt-kritisk-kunde/
Og så er der naturligvis indlægget hos Fierce&Fattig her.

Fashionministeriet.dk lukker ned

Efter den heftige debat, der har været om Fashionministeriet, har den kære Fashionminister følt sig truffet og har nu lukket siden. I stedet får man blot en bitter note, når man klikker sig derind - jeg har kommenteret lidt på den nedenfor, siden de jo ikke ønskede at svare på min mail, da de havde muligheden. Måske kommer der en sur comment her så? :)

"Fashion Ministeriet er desværre nu lukket, da der på det sidste er fremkommet en række urimelige beskyldninger såsom snyd og svindel.Når varer prisfastsættes, skal vi for god ordens skyld påminde folk om følgende: Moms og toldsatser er højere i Danmark end i udlandet, hvorfor man ikke kan sammenligne priser."

Hej Fashionminister.
Det er meget krinlget formuleret det du skriver her. Men hvis du mener told, som i at du skal betale told for at få sendt fra Asos, kan jeg fortælle dig, at der ikke kommer told på, da de sender fra UK = inden for EU (hvis du skulle være i tvivl). Derudover, hvis momsen er så høj i Danmark, at du er nødt til at tage 439 kroner for en ring, der kan købes til 39 kroner på den originale side, så vil jeg mene, at der enten er noget gevaldigt galt i Danmark, eller med dine matematiske kundskaber. Ak, vi kan kun gisne om svaret.

"Mængden på indkøb afgør udsalgsprisen, og køber man ikke ind i kæmpe mængder er prisen tit højere. Det er ikke nødvendigvis svindel eller snyd fordi forretning A tager x-pris og forretning B tager y-pris for præcis den SAMME vare. Forretningerne kan have ulige vilkår at handle udfra og en forskellig strategi om fortjeneste (*HOST HOST*). Et godt eksempel er diverse brilleforretninger. Er det snyd og svindel når f.eks. Thiele, Synoptik eller Profil Optik tager dobbelt så meget for den SAMME brille, i forhold til mange brille butikker på nettet ? Mange af de produkter vi har kunnet levere til kunder har tit været udsolgt de steder der har solgt dem eksempelvis 400 kr. billigere. Det har resulteret i at mange kunder har været glade for at VI har kunnet skaffe disse varer alligevel ... på trods af en merpris på f.eks. 400 kr. Vi har i ca. 70% tilfælde kunnet levere hurtigere end de andre steder hvor samme varer har været udbudt, og det er vel ikke forkert at tage en merpris for en bedre/hurtigere service. Vi har haft tilladelse til at sælge alle produkter og anvende producenternes billeder.Vi beklager dybt at nogle folk har lavet en hetz UDEN helt at kende til alle vigtige faktorer. "

Og jeg beklager meget dybt, at I ikke kan finde ud af at svare på Jeres mails :)
Det er ikke en hetz. Det er ganske almindelige mennesker, der er møgtrætte af, at I forsøger at snyde forbrugerne på den måde. Der skammeligt, det er hvad det er -at kalde det en hetz er bare en anelse ynkeligt. Folk skal ikke snydes som I forsøger at gøre, så siger vi simpelthen fra - fordi vi kan. Jeg gav dig muligheden for at svare på min mail, men der var der jo ikke noget, vel? Det er altid surt, at blive taget med bukserne nede.


Det du skriver ovenfor det markerede, kan jeg simpelthen ikke tage seriøst. Vi er ikke dumme.

"En ting er sikkert, vi har aldig haft til hensigt at snyde ellers svindle nogen ... og ingen er blevet snydt, da alle har kendt prisen, produktet og haft den frihed til at handle andetsteds.Vi håber at dette statement har givet jer svar, og håber at alle får et super 2010.
Med venlig hilsen, Fashion Ministeriet"


Jeg kan godt lide, at du ikke engang skriver under med dit rigtige navn. Der står jo en person bag denne side (vi ved godt hvem), men det signalerer IGEN bare lusk og fusk. Skriv hvem du er, hvis du kan stå inde for hvad du gør og siger. Det gør vi andre.

Det var vist det nye, der var i den sag. Jeg er simpelthen så glad for al den støtte, der har været både rundt omkring i blogverdenen, på Twitter og ikke mindst på vores egen blog. Det er SÅ vigtigt, at vi ikke lader folk snyde os - og forsøger de, så skal vi stå sammen, så de ikke får lov.

Endnu engang tak.

- Isabel

mandag den 25. januar 2010

Et meget, meget seriøst indlæg

Okay okay! Jeg løj. Dagens indlæg består ikke af tre prikker og et billede af en hest. Det var bare min måde at gøre mig interessant på og prøve at leve op til mit image som hende den anarkistiske og uforudsigelige litteraturstuderende, der bryder med konventionerne. Psyko Anne.

Men nu har jeg så fået påbud fra min bedre halvdel om at stramme lidt op (jeg mener, at ordlyden var: "Du kan fandeme ikke bare poste et billede af en hest! Nu tager du dig simpelthen sammen!!") og faktisk skrive om noget brugbart. Noget med indhold. Derfor vil jeg nu lave et særdeles sagligt og informativt indlæg for at opveje for heste-gate. Horsegate.

I går, d. 24. januar 2010, var faktisk en stor dag for bloggen af flere årsager og disse vil jeg nu redegøre for med statistikker, billededokumentation og det hele (er jeg så tilgivet?).

Det startede med, at vi købte os et domæne. Vi havde længe svajet mellem sidneylise.dk og sidneylise.com. Fordelen ved sidneylise.dk var, at det ligger tæt op af sidneylife.dk, hvilket er Sidney Lee's officielle hjemmeside, og vi håbede at nuppe nogle af hans læsere af den vej. Okay, læsere og læsere... Anyways. Fordelen ved sidneylise.com var, at det lød internationalt. Så hvad valgte vi? sidneylise.com. Da vi havde købt og installeret sidneylise.com-hjemmesiden var der en, der sagde: "Men... vi skriver jo på dansk? Internationale læsere kan ikke forstå, hvad vi siger?". Og så var der tavshed. Det var der ikke rigtigt nogen, der havde tænkt på før. Men nu hedder vi altså www.sidneylise.com. Se selv:

Photobucket


Kort efter at det var ordnet blev vi kontaktet af en fyr ved navn Mikkel fra en side ved navn KommunikationsCast, som ville have SidneyLise med i denne uges podcast (det er vist sådan noget radio, der ligger på nettet). Det endte med, at Isabel blev interviewet om bandanaer, rollefordelingen på bloggen og selvfølgelig Fashionministerie-sagen. Og vi lægger med vilje ikke resultatet her, da vi ligesom synes, at det fortjener et selvstændigt indlæg . Vi skal jo have billededokumentation og siden man ikke kan vise et podcast viser vi ham der Mikkel i stedet. Det er i øvrigt ham, der lægger stemme til reklamen for Zulu Awards:

Photobucket


Efter det skete der det fantastiske, at vi faktisk satte besøgsrekord og vores læsertal i går var de højeste i bloggens knap 3 måneder gamle historie. Nedenunder har vi lavet et sceenshot af vores statcounter og til dem, der ikke er bekendte med systemet kan vi fortælle, at den grønne bjælke er antal sidevisninger, altså hvor tit folk har klikket sig rundt på siden. Den blå er den mest spændende, for den fortælle hvor mange mennesker, der har besøgt os i alt på den givne dag. Og endeligt er der den gule som øh... er besøgende, der besøger bloggen mere end en gang på samme dag. Tror jeg. Jeg er dog langt fra sikker. Anyways...

Photobucket


Isabel og jeg var helt høje over al den opmærksomhed, vi havde fået dagen igennem og vi åbnede Blogtoppen 1 minut over midnat for at se, hvilken placering vi havde på listen af blogs. Vi viste sig at være gået en plads ned i forhold til sidste uge, men det skænkede vi ikke en tanke, for da fik vi øje på noget ret... disturbing. Mildt sagt. Hvor der under "Blogtoppen anbefaler" i umindelige tider havde været nogle meget rosende (og i øvrigt velfortjente) ord om StineStregen stod der pludselig følgende:

Photobucket


Og jamen... Hvad skal vi sige? Isabels spontante reaktion var: "No offense, men hvor dårlig humor har de folk egentlig, hvis de virkelig synes, at vores blog er så sjov? Og 'meninger'? Jeg har ingen meninger!" Jeg kan ikke huske min egen reaktion, men Isabel siger, at jeg skreg: "Vi lukker bloggen! Jeg kan ikke håndtere presset! Åh gud!!", men altså. Det tror jeg ikke på. Så teatralsk og whiny er jeg ikke, selvom jeg er kvinden i forholdet her (Isabel kører bil og læser tegneserier, jeg laver mad). Hvorom alting er var der i hvert fald to storskrigende piger et minut over midnat. Hvilket var lidt noget skidt siden Isabel sad i et tog på det tidspunkt.

Så... Har jeg været seriøs nok for nu? Her er billede af en kat.

Photobucket


- Anne Sofie

Monday. I'm in love.

Efter lørdagens indlæg om FashionMinisteriet og al den respons, det medførte, må jeg indrømme, at jeg havde en del præstationsangst over dette indlæg i dag. For hvordan skulle noget som helst, jeg skrev, nogensinde kunne leve op til det? Min konklusion var, at det kunne det ikke. Derfor består dagens indlæg fra mig af tre prikker og et billede af en hest.


. . .



Photobucket


- Anne Sofie

Edit: Og så ødelægger jeg lige totalt indlæggets indhold, hvilket var, at det skulle være totalt uden indhold. Men vi har altså fået et par forespørgsler om hvorvidt, vi er på Twitter og det kan jeg så bekræfte, at vi er. De står ude i højre bjælke og har gjort det et par måneder, men jeg kan lige splashe dem op med stort her også:

SidneyLises fælles Twitter: Her skriver vi om ting, der vedrører bloggen. Ganske enkelt.

Anne Sofies private Twitter: Her skriver jeg af og til om ting, der vedrører mig. Såsom grapesodavand og sexlegetøj.

Isabels private Twitter: Her skriver hun nogle gange om manden i sit liv: Mr. Visa.

Men egentlig fatter vi ikke rigtigt Twitter, hvorfor vi ikke reklamerer stort med dem. Undtagen nu altså.

Hvad vi til gengæld fatter er Facebook, og derfor vil vi (igen igen) spamme til med et link til vores FB-fanpage. Den opdaterer vi jævnligt og af og til er der goodies!

søndag den 24. januar 2010

SidneySpørgsmål

Okay, tro det eller ej, men vi har faktisk planlagt sådan en spørgerunde i et stykke tid og er dermed ikke prægede af, at halvdelen af blogosfæren har gang i præcis det samme lige nu. Her på det seneste har vi oplevet at få nogle spørgsmål på vores random indlæg, og så tænkte vi, at vi ligeså godt kunne benytte lejligheden til at skyde en spørgerunde i luften. Og der brugte vi forskellige former af ordstammen "at spørge" utrolig mange gange på få linier.

Nå, men anyways, så har I nu lejligheden til at spørge (der var den igen) til vores hår, studier, undertøj, husdyr, madpakker, whatever falder jer ind, og så stiller vi en F.A.Q. sammen, som kommer til at stå ude til højre sammen med vores billeder og SidneyCitatet. Og egentlig er F.A.Q. ret misvisende, for det betyder jo frequently asked questions, og det eneste ofte stillede spørgmål, vi får, er: "Er det rigtigt, at Isabel engang har flashet trusser på bloggen? Ligger det indlæg der stadigvæk??"

Hvorom alting er er dette den ultimative lejlighed til at spørge om alle de ting, I brænder efter at få at vide om AnSo og Isabellert. Og hvis der ikke kommer nogle spørgsmål her, finder vi bare på nogle selv og lader som om, at de er kommet over mail.

Og endeligt har vi lige fundet ud af, at gårsdagens indlæg om FashionMinisteriet har affødt denne artikel på dSeneste.dk. Læs den! Isabel er nævnt! Og nu tagger vi dette indlæg med "Starstruck" af samme årsag. Wuhu!

- SidneyLise

lørdag den 23. januar 2010

Shopping til overpris





Halskæden ovenfor, kan købes for 6£, ca. 52 danske kroner, på den anerkendte shoppingside Asos - men hvis du er rigtig heldig kan du få lov til at give det otte-dobbelte på denne side; Fashionministeriet.
De har en helt enkelt strategi, der hedder: køb junk på Asos og sælg det med en fortjeneste på flere hundrede procent! Wow, sikke kloge forretningfolk vi har i Danmark.




At man får lidt moralsk kvalme over at udnytte folks naivitet eller manglene kendskab til nethandel, skal da ikke komme i vejen for Fashionministeriet.
Siden er ikke ulovlig, men de udnytter vist ordene "godt købmandskab" til det absurde. Det ville svare til, at jeg gik ind på McDonalds, købte et lager af deres burgere, og startede en biks lige ved siden af, der hed "McFiona", med helt samme menukort, altså både HappyMeals og BigMacs i samme indpakning, blot til 318 kroner pr. meal. (det er jo gourmet!) Jeg mener; wtf?!

Det er nemlig det morsomste ved Fashionministeriet; de har ikke engang gidet ændre beskrivelsen på varen, så søger man f.eks. på "Sleeveless pocket dress" på Asos, kommer man direkte ind på selvsamme kjole, blot til en femtedel af prisen. Billederne har de heller ikke lige ændret, men der er da heller ingen grund til at gøre tingene kompliceret, vel Fashionminister? :) :)
Jeg gad godt vide, om der står Asos i nakken af kjolerne, eller om de sidder og klipper dem ud, inden de sender dem afsted.




Hvis man betaler for servicen, så ville jeg gerne vide hvilken serivice man får for de ekstra 300%. Måske bliver varen fragtet i limousine? Måske bliver den overbragt af lækre, kendte mænd? Justin Timberlake? Who knows.
Jeg skrev i hvert fald denne mail til Fashionministeriet, for at få opklaret mysteriet:

Hej med Jer.

Jeg sad lige og surfede lidt rundt, og faldt over Jeres side. Kan det virkelig passe, at I kopierer billederne fra Asos, og sælger selvsamme varer nogle gange til det ti-dobbelte? Ringen her kan erhverves på Asos til 36,50 kroner, men I sælger den til 439 kroner, her. Differencen behøver vel ikke udregnes, for at vi kan blive enige om, at I har en absurd høj fortjeneste på den.

Jeg vil meget gerne vide, om I yder en særlig service, siden man betaler så meget ekstra? Grunden til mit spørgsmål er, at jeg har en blog, og jeg regner med at skrive et indlæg om Jer, så derfor ville jeg utrolig gerne høre lidt om, hvorfor mine læsere skulle ønske at betale så meget mere for en vare?

Indlægget udgives lørdag, så hvis I ønsker Jeres svar i betragtning i indlægget, skal jeg have det senest fredag.

Med venlig hilsen
Isabel

Åbenbart (og heldigvis, måske) har Fashionministeriet så meget tiltro til vores læsere, at de ikke tror I er dumme nok til at hoppe på deres fis, for de har i hvert fald ikke ønsket at svare.
Såeh well. Om det er Justin T., der bringer deres varer ud, må forblive uvist.


- Isabel

fredag den 22. januar 2010

Jeg forkynder jer et glædeligt budskab

Jeg elsker de der ansigtsgenkendelsesprogrammer, der ligger rundt omkring på nettet. Nogle af jer vil nok kende MyHeritage, hvor man kan uploade et billede af sig selv og så finder den celebritymatches ud fra ens ansigtstræk. Og visse folk vil nok sige, at det er plat og at den slags ikke virker, men jeg er altså overbevist om, at jeg ligner Vivien Leigh, sådan som de siger. Nå!

Men jeg fik så tilsendt et link til en lignende side med den charmerende titel "Make me Babies", hvilket jeg så gjorde. Man skal uploade et billede af sig selv og et billede af en anden person, og så morpher den ens ansigtstræk sammen efter nogle genetiske regler og så har man et billede af, hvordan ens afkom ville komme til at se ud.

Nedenfor kan vi derfor helt eksklusivt afsløre arvingen til SidneyLise-imperiet:

Photobucket


Jeg viste stolt vores førstefødte til Isabel:
AS: "Se, lille Baby Lise. Er hun ikke sød?"
I: "Ad, hvad helvede er der i vejen med den?? Den ligner en alien!"
AS: "Såså... Det er vores baby, du taler om!"
I: "Den har overskæg!!!"
AS: "Hun ligner faktisk lidt Frankie Muniz fra 'Malcolm i Midten'..."
I: "Jamen, se den lige! Ad! Hvor er det godt, at vi to ikke kan få børn sammen!!"
AS: "Jeg kan ikke sige, at det der ikke gjorde en lille smule ondt..."


Men okay, hvis ikke Isabel vil stå ved sit ansvar, så bliver jeg bare enlig mor og opdrager lille Baby Lise på egen hånd. Og så vil hun opsøge Isabel om 20 år og slå hende ihjel. Ligesom i Starwars.

- Anne Sofie

torsdag den 21. januar 2010

Oh my god, oh my god, oh my god!

Vi har fået en bloggeraward af Anja!

Vi fik at vide, at vi var sjove, yay! Sommetider er vi i tvivl om det er ufrivilligt morsomme folk mener, når de siger det, men vi tager det alligevel som et kæmpe kompliment - så tusind, tusind tak.



Photobucket


Reglerne for bloggerawarden er, at man som modtager skal linke til den, man har fået den af. Dernæst skal man vise et billede af awarden, så skal man skrive 7 random facts om sig selv. Og til allersidst skal man give den videre til 3 bloggere, man finder kreative. Det har vi alt sammen forsøgt at leve op til, så here goes:

Syv random facts om SidneyLise:

1) Anne Sofie får altid at vide, at hun ligner Anna Pihl. Hver eneste gang, hun møder nye mennesker. Every friggin' time!
2) Isabel har en totalt poppet navlepiercing med bling-bling i, som hun har haft siden hun var 14
3) Anne Sofie har stadig ikke fået visdomstænder, selvom hun snart fylder 22
4) Isabel havde engang en skildpadde, der hed Niki, som hun byggede forhindringsbaner til
5) Anne Sofies absolutte drømmemand er Cillian Murphy's rolle i "Breakfast at Pluto", hvor han spillede en 17-årig transvestit ved navn Kitten
6) Isabel får ofte at vide, at hun er en 60-årig fanget i en 19-årigs krop, fordi hun drikker portvin og falder i søvn til festerne.
7) SidneyLise-pigerne kalder hinanden for "Pinkie" og "The Brain" - guess who's who.

Nå, men sådan en bloggeraward skal jo sendes videre til andre kreative-bloggersjæle og første vores første valg falder på den skønne, dygtige Stine, der har bloggen stinestregen.dk. Vi elsker at se de fine tegninger, der illustrerer Stines verden - dét er i hvert fald kreativt!
Andet valg falder på NewYorkerByHeart, der har denne madblog. Når man selv er på SU og stort set lever af havregryn og knækbrød, er der ikke noget bedre end at savle over lækre madretter. Mmm.
Sidst men ikke mindst (uh, den her Melodi Grand Prix skrivemåde er fantastisk!) skal SUS have awarden. Deres blog er way undervurderet - de er simpelthen krampe-i-maven-sjove, og så skriver de fantastisk! We like!

All love

- SidneyLise

onsdag den 20. januar 2010

Læserrequest: At flytte til storbyen

I sidste uge fik vi en kommentar på dette indlæg, hvor vi blev spurgt om vi ville skrive om, hvordan det er at flytte fra provinsen og ind til storbyen. Da vi altid er glade for læserrequests (faktisk har vi lige lavet et tag, der hedder "On request") ville vi naturligvis ikke sige nej til dette, men siden Isabel faktisk ikke er flyttet helt til storbyen endnu, er dette Anne Sofies oplevelse af det.

I starten fandt jeg denne opgave lidt svær, for umiddelbart var min tanke, at storbyen bare var 100% fed og provinsen bare var 100% nederen, og det ville have givet et lidt ensformigt og propaganda-agtigt indlæg. Så jeg lagde hovedet i blød og lavede et imaginært mindmap og kan derfor nedenfor præsentere min yay- og nay-liste over det at flytte til storbyen:


Photobucket


- Det er stort. Det første punkt på listen giver lidt sig selv. Der er vanvittigt mange muligheder her, som man ikke har i provinsen, både hvad angår studie/arbejde, kultur og shopping. Da jeg boede i provinsen ærgrede jeg mig tit over, at der var en eller anden teaterforestilling, jeg gerne ville se, men at det var uoverkommeligt at skulle krydse landet for det. Nu har man alting indenfor rækkevidde (undtagen Melodi Grandprix - hvad sker der lige for, at man flytter til hovedstaden og så afholdes det i Aalborg, hvor jeg oprindeligt er fra! Bummer.).
- Det er let at komme rundt. Hvis man er vandt til at bo i provinsen, hvor busserne kører hvert tredje kvarter, er det virkelig en åbenbaring at opleve, at der kører busser hvert 4. minut nærmest døgnet rundt. At man faktisk kan gå ud af sin hoveddør og fange en bus uden at skulle studere køreplaner og den slags. En lettelse. Jeg er samtidig meget fascineret af S-toge og metro. Det er virkelig let at finde rundt i byen på den måde (og jeg er ellers dårlig til den slags - se også Nay-sektionen), fordi der hænger overskuelige kort og køreplaner på alle stationer.
- Døgn-Netto, 7-Eleven og shawarmabarer. Okay, nu kommer min provinshed virkelig frem, men hvor er det dog fascinerende med ting, der har åbent efter kl. 18 og tilmed om søndagen! At man lige kan skaffe sig en iskold cola kl. 23, hvis det er det, man har behov for (og det har jeg af og til). I samme kategori kan spisesteder nævnes. I min gamle by havde vi to pizzariaer indenfor en radius af 5 km. Der, hvor jeg bor nu, har vi tolv indenfor en radius af 500 meter.
- Genkendelsesfaktoren. Efter at være flyttet til Kbh er det en helt ny oplevelse at se "Klovn" og læse "Homo Metropolis". Der er faktisk en del by-jokes i begge dele, og når man kender forskellen på Østerbro, Frederiksberg og Nordvest forstår man pludselig lidt mere af det. Derudover er jeg jo dronningen af "Starstruck", så jeg kan blive helt høj over pludselig at befinde mig et sted, som jeg har set i "Langt fra Las Vegas", samt at spotte kendte mennesker. Dette er måske ikke en Yay-faktor for alle, men det er det definitivt for mig.


Photobucket


- Det er stort. Jeg er virkelig, virkelig faret vild mange gange, siden jeg flyttede hertil. Enkelte gader kan gå gennem flere postnumre og så står man og er virkelig provinsagtig, når man tænker, at man da sagtens kan finde Østerbro Bibliotek, hvis bare man står af bussen på Trianglen, Østerbro. "Altså, Østerbro er vel Østerbro?". Men nej. Det kræver virkelig sin mand/kvinde at finde rundt til fods og jeg har ringet til mine forældre med gråd i stemmen mange gange, fordi jeg pludselig befandt mig på den rigtige gade men i det forkerte kvarter.
- Det er dyrt og besværligt at finde en bolig. Det var nok et af mine største problemer med at flytte til storbyen - hvis man skal have noget anstændigt at bo i er det hamrende dyrt. Selvom jeg var skrevet op til kollegier 3/4 år i forvejen fik jeg kun tilbudt værelser i Albertslund (til provinsfolk: Det er nederen og ligger virkelig langt væk fra alting) og Ballerup. Med fælleskøkken. Ad. Nu bor jeg i en midlertidig bolig i et ghettolignende område, men er snart boligsøgende igen. Hvis nogen kender nogen, der kender nogen med en bolig der kan betales på SU, så send mig lige en mail, ikke?
- Visse folks reaktioner. Nu skal jeg passe på med at generalisere for meget, men jeg er virkelig blevet mødt af rigtig mange fordomme og lettere nedladenhed, fordi jeg er fra provinsen og tilmed fra Jylland. Jeg har især fået MANGE kommentarer om mit sprog (som bl.a. baseredes på, at jeg sagde "sårt" i stedet for "sooort" - det er ikke engang sådan, at jeg taler fullblown "dæ tøvs a gådt nåk"-jysk) og af og til bliver folks fordomme om Jylland irriterende. Nej, der ligger faktisk ikke marker midt i Kolding. Og min familie dyrker ikke roer.

Konklusion

Ligenu må jeg indrømme, at jeg er ret forelsket i hele byen og ikke savner provinsen spor. Jo, det har selvfølgelig været hårdt at rejse fra min familie og venner, men det vil det jo altid være og heldigvis er Danmark så lille, at man altid kan være hjemme på et overskueligt antal timer. Man skal lige vænne sig til, at det hele er så stort og at man generelt er langt mere pushy her end man er i provinsen, men for mit eget vedkommende opvejes det fuldt ud af alle de muligheder, man har her. Jeg har lige været på 1½ måneds ferie i provinsen og det gik op for mig, hvor begrænset jeg allerede følte mig af transportmuligheder og åbningstider. Og hvor meget jeg dog savnede den mangfoldighed, der er i København. Som jeg hviskede til min mor, da vi var i SuperBrugsen i provinsen: "Alle folk her er så... hvide. Og kedelige.", mens jeg høstede forargede blikke over mine laméleggins og paliethotpants.

Men men men... Jeg har kun boet her i 5 mdr. Hvem ved hvordan jeg har det om 5 år? Måske hænger byen mig ud af halsen til den tid og jeg længes mod et parcelhus i Sønderborg, hvor jeg kan opfostre mit afkom. Who knows?

- Anne Sofie

tirsdag den 19. januar 2010

Du må have meget jern i kroppen, siden du er så tiltrækkende

Jeg gætter på at alle piger har været udsat for diverse scorereplikker, nogle bedre end andre - der er faktisk en fin samlig her, så kan man lige tjekke om last weekends score-Kaj har snydt med sine kække bemærkninger. (Jeg er især vild med disse: "Hvaa, vil du ha' en øl eller bare pengene?" "Jeg er her sammen med bandet" "Er du model?").

Men på trods af de halvsjove replikker ovenfor, må jeg må indrømme, at jeg synes det står jævnt dårligt til her i landet. Den ulitmative "hvorfor ser du så sur ud?" florerer stadig, har jeg ladet mig fortælle og helt ærligt, det er simpelthen det værste man kan sige til en lækker chick, man gerne vil have med hjem. Jeg har analyseret mig lidt frem til, HVORFOR den er så populær, siden alle de piger jeg kender, hader den.

- Score-Frans ser slutty-Susan. Susan står alene med en drink. Frans tænker: "okay, jeg kan ikke bare gå over og sige hej. Det er for pinligt, og hvad skal vi så tale om?" Så han får den glimrende idé, at kommentere på hendes attitude og når han spørger slutty-Susan om, hvorfor hun ser så sur ud, regner han med at der kan ske følgende:

(Her er jeg lige stand-in for slutty-Susan. Frans er ham der er mest orange).

1) Slutty-Susan bliver helt forhippet og forsøger at overbevise Frans om, at hun da ikke er sur, og vil derfor smile herre meget, tage imod hans drink og derefter tage med hjem og knalde. Og bagefter vil hun fortælle alle sine veninder, hvor god han var i sengen.

Eller

2) Slutty-Susan vil kigge fornærmet på Frans og derefter gå over til sine veninder og ignorere ham resten af aftenen. Frans vil så kunne råbe kommentaren "Jeg sagde det jo! Sure kælling!" efter hende og han har således ikke tabt noget. For han sagde jo hun var sur, ikke.

Sjældent (læs aldrig) falder den replik ud til Frans' fordel. Og jeg synes faktisk det er lidt ærgeligt for Frans, for hvis han nu havde været lidt mere smooth, havde han helt sikkert fået Susan med hjem, og alle ville være glade. Så Frans hvis du læser med her, så stop med at spørge piger om, hvorfor de ser sure ud. Og stop med at kalde dem "søde" (det VED jeg du også gør!).

Men rødstrømpeagtige, som vi er her på SidneyLise, går vi selvfølgelig ind for, at kvinderne også skal score tilbage og ikke bare stå der og vente og blive feterede. Så kom i gang, og fyr nogle "dine øjne er som skovsøer" af til Flemse fra studiet, så vi kan få noget ligestilling!
Forresten havde jeg, som Susans stand-in, T-shirt fra Threadless, sko fra Jimmy Choo for H&M og jeans fra Topshop på.

Og jeg så lige at vi har fået 100 faste læsere- det er jo helt vildt. Tusind, tusind tak fordi I læser med, det betyder så meget for os!

- Isabel

mandag den 18. januar 2010

Pocahontas goes future

Min kusine lokkede mig ind at se "Avatar" i går. Vi havde begge to hørt vildt meget godt om den og alle vores venner havde allerede set den, så vi slog os sammen og tog afsted. Mens vi stod i køen ind til salen fandt følgende ordudveksling sted:

"Øhm, jeg må indrømme, at jeg ikke rigtigt har sat mig ind i hvad den egentlig handler om?"
"Jeg har hørt, at den skulle være ligesom 'Pocahontas'. Sådan med nogle, der kommer til en ny verden og sådan. De indfødte er bare blå i stedet for indianere."
"Ah, men så vil jeg vædde på, at det er sådan noget med, at vi mennesker har opbrugt alle vores resourcer og så rejser vi til en ny planet for at finde friske forsyninger, men den er så beboet af nogle folk allerede. Og så er der helt vildt strid i starten, men så er der en eller anden der forelsker sig og så finder de i sidste ende ud af, at de egentlig kan lære meget af hinanden. Skal vi ikke se, om jeg får ret?"

Og ja. Jeg tror, at jeg har en fremtid som filmkritiker eller spåkone, for jeg fik sindsygt meget ret i min vurdering af filmen. Det var et utroligt rammende resume. Og den mindede faktisk skræmmende meget om "Pocahontas"!

Jeg forelskede mig i øvrigt virkelig meget i Fisketorvet (servicemeddelelse til dem i provinsen: Det er et butikscenter, der ikke har noget med fisk at gøre. Altså ikke, at JEG nogensinde har troet det, men altså... ehm. Til gengæld er der virkelig meget mad.). Der var varmt, lyst og så var væggene navy. Det skreg virkelig "Anne Sofie, sig din lejlighed op og flyt ind her!" Her følte jeg mig virkelig hjemme. Fra nu af skal mine breve og pakker sendes til: Anne Sofie, Fisketorvet, Vesterbro.

Nedenunder kan vi se et afslappet biograf-outfit med navy baggrund. Det er i øvrigt ikke strømpebukser, jeg har på. Det er faktisk overknees, men fordi jeg har så korte ben går de helt op til... ja. Men de er dejligt varme.

Photobucket


Photobucket


Efter filmen tog vi på café på toppen af Fisketorvet (seriøst - det sted opfylder alle mine behov!), hvor vi drak rosévin og jeg fandt ud af, at min kusine faktisk ikke havde opfanget, at filmen skulle forestille at foregå i fremtiden. Måske er den der tenderende blankhed genetisk bestemt. Til gengæld er hun åbenbart en glimrende fotograf, for hun fangede mig i et typisk Anne Sofie-øjeblik. En anelse desorienteret og i færd med at drikke sprut. Havde jeg været med i "Topmodel" havde det SÅ meget været min signaturposering.

Photobucket

søndag den 17. januar 2010

Hej det er mig, der er dem der Anywho




Jeg slentrede op og ned ad Københavns gader i går, iført dette, og ventede blot på at en fra CPH streetstyle/Eurowoman/whatever skulle spotte mig og skrige, eftersom jeg jo totalt ligner dem fra Anywho.
Da jeg gik forbi butikken 'Deres' (Jer der ikke kender den, så minder tøjet om det her fra online-mode.dk) kommer en pige (der mindede om en af modellerne fra online-mode.dk) hen i mod mig: "Feeeder læææggingser hvo ha du købrt dem?????!!" (ja, okay, men jeg er sikker på, at hun ville stave det sådan). Og jeg var bare like " :( ".
Jeg føler mig så misforstået.

Og nu føler jeg mig også strid, så jeg tror jeg skal shoppe lidt på online-mode.dk for at kompensere og vise tolerance. Denne kjole er måske lidt lang af en party-dress at være, men jeg læste at den sagtens kunne hives op til ønsket længde, så det tyder jo godt!



- Isabel

Lamebook.dk? Lame indeed.

Både Isabel og jeg er store fans af lamebook.com, og har fået os mange intense grin på den side. Derfor var det med længe ventet iver og glæde, at vi tog imod den danske pendant, nemlig lamebook.dk. Men det var godt nok noget af en skuffelse! Ja, forståeligt nok får lamebook.dk nok kun tilsendt 1/500 så mange screenshots som den internationale pendant, men de ting de poster er jo ikke det mindste sjove. Jeg har gloet det hele igennem og der var måske 3 gange, jeg trak på smilebåndet.

Den her er for eksempel ret sjov, fordi sønnen tager til genmæle og der ligesom er en pointe i det, som man ikke behøver at være en af de implicerede for at forstå. Det er den slags, vi gerne vil se.

Photobucket


De her til gengæld... De to nedenstående er typiske eksempler på lamebook.dk. Enten en eller anden status-opdatering, som bare overhovedet ikke er særlig morsom for andre en dem, der lige kender de implicerede personligt, eller også en samtale uden pointe.

Photobucket


Photobucket


Og derudover... Er der så andre end mig, der har lagt mærke til, hvor sensationelt usjove det der lamebook-team er med deres overskrifter? Jeg sidder virkelig og bliver helt irriteret, når jeg ser det. Ikke at jeg selv ville være bedre, men alligevel...

Jeg tror virkelig, at de tager alting ind. Det må de gøre - hvis det der er det sjoveste, dansk Facebook har at byde på, er det godtnok tragisk for den berømte danske humor. Det er ligefør, at jeg får lyst til at lave et eksperiment og sende nogle virkelig dårlige statusupdates ind - bare for at se, om de kommer med.

Se f.eks. nedenstående. Det er nok den mest kedelige lame ass-statusopdatering, jeg nogensinde har lavet, men hvis jeg sendte den ind ville de garanteret tage den med og en eller anden overskrift ala: "Fik du varmen?" eller "Hehe, det var mange strømpebukser". Altså bare... nej.

Photobucket


Men nu skal det heller ikke være bashing det hele. Jeg vil nemlig slutte dette ret sure og egentlig lidt usympatiske blogindlæg af med at komme med en opfordning til alle vores læsere (eller i hvert fald dem, der er på FB): Hvis I ser noget sjovt hos nogle af jeres venner, så tøv ikke med at sende det ind til lamebook.dk. Hvis de begynder at få mere materiale kan det nemlig være, at der faktisk kommer nogle sjove citater op på siden. Og hvis dét er sket, så behøver vi kun at droppe alle de der lame ass-overskrifter, og SÅ har vi næsten en decent side. Lad os kæmpe i fællesskab!

For et bedre lamebook.dk!

- Anne Sofie

lørdag den 16. januar 2010

The Journey Continues

Photobucket


Vi fortsætter vores rejse mod intellektualiteten og derfor mødtes vi med det formål at se nogle højkulturelle film. Vi kunne nu have valgt en eller anden indiefilm med underlig musik som ingen nogensinde har hørt om, men nej! Vi valgte at gå efter guldet og anmelde "Hamlet". Og ikke i den der fesne version med Mel Gibson - nej, vi gik efter the real deal og valgte den fra 1948 med Laurence Olivier i hovedrollen.

Først et lille resume af filmens handling: Hamlet er en prins som bor i Helsingør i gamle dage, og han skal nok forestille at være 25 år, selvom han ligner en på 40. Hans mor, som til gengæld ligner en på 25, men som nok skal forestille at være 40, har giftet sig med Hamlets onkel (altså hendes svoger - ikke hendes bror) efter at Hamlets far er død, og det er Hamlet ret sur over og så kommer han med en masse deprimerede monologer.

Photobucket

Hamlet, hans mor og hans stedfar/onkel. Hans mor er faktisk okay pæn, men stedfaren ser lidt klam ud. Han har strømpebukser på.

Så er der også en pige, der hedder Ophelia som Hamlet er ret vild med, men han kan ikke rigtigt finde ud af at få det sagt og så beder han hende om at gå i kloster og det bliver hun ret ked af. Hun har en far, som er en ret klog mand som hedder Polonius, men ham kommer Hamlet til at slå ihjel ved et uheld, og så bliver Ophelia vanvittig, plukker en masse blomster og kaster sig i åen.

Photobucket


Hamlet lægger an på Ophelia. Hun har ret fancy hår. Bemærk hvordan blond vist nok skal symbolisere ungdom. Og Hamlet er i øvrigt SÅ meget 40 år!

Til sidst spidser situationen til og Hamlet, som i øvrigt har planlagt at dræbe sin stedfar hele vejen igennem - det er måske egentlig en meget vigtig pointe - får endelig slået sin stedfar ihjel, men på en eller anden måde dør de allesammen inden da og Danmark bliver overtaget af Fortinbras af Norge (really Shakespeare? Hvem har nogensinde hørt om en nordmand, der hedder Fortinbras. De skulle have kaldt ham Olav eller Håkon i stedet). "So much for my happy ending" som Avril Lavigne ville sige.

Men hvad synes vi så om den?
Den har vundet 4 Oscars og den er i sorthvid. Så kan den jo ikke være helt ringe. Vi syntes faktisk også, at den havde sine gode øjeblikke og der var utroligt pæne kvinder dengang og de havde virkelig flot hår og tøj. Desværre var der en akut mangel på lækre mænd: Laurence Olivier skulle have været datidens Brad Pitt, men han var altså ret gammel (men okay, det er Brad jo også efterhånden) og så havde han virkelig kikset hår og talte med sin døde far. Hamlet altså - ikke Olivier.
Det var også virkelig sørgeligt, at de allesammen døde. Især Polonius var en hård person at miste så tidligt. Nedenstående billede af Isabel er taget umiddelbart efter hans død og som I kan se, er der lidt SidneySorg.

Photobucket


Alt i alt en god oplevelse, men man skal ikke se den for de lækre mænd og det er en god idé at have massevis af slik ved hånden, så man kan gnaske, hvis det er for kedeligt.
Efter filmen var Isabel så trist at vi besluttede os for at se "Chicago", som faktisk har vundet 6 Oscars og dermed er bedre end "Hamlet". Vi drak også sjove grønne drinks, for at lægge yderligere afstand til "Hamlet". Den er jo i sorthvid.

Photobucket


Måske skyldtes det indtagelsen af de grønne drinks, men vi fandt personligt "Chicago" mere underholdende end "Hamlet" - der er en masse mord i dem begge to, men "Chicago" har musik, letpåklædte kvinder og farver, og vinder dermed en kneben sejr over Hamlet, hvis vi skulle vælge film en anden gang. Men "Hamlet" er klart mere pralemateriale, især hvis man som os har klæbehjerne hvad angår citater. Fra nu af vil vi hilse vores morgensure medstuderende med følgende ord: "Ay, cast thy nighted colour off."

Fare thee well at once; adieu, adieu, adieu, remember us.

- SidneyLise