onsdag den 10. november 2010

Du er nu nummer 41 i køen til personlig betjening. Vent venligst.

Okay, nu bliver jeg nødt til at spørge: Er jeg den eneste, der bliver vildt akavet hver gang, jeg taler med en telefonisk kundeservice?

Altså, det burde ikke være så slemt - jeg har jo for helvede selv arbejdet i netop en telefonisk kundeservice (YouSee - jeg ved faktisk en masse om tv og internet), da jeg var 19 og jeg har været på diverse kurser med "Sådan får du kunden til at føle sig godt tilpas, når du taler med vedkommende, så de fatter sympati for dig og du kan sælge en masse til dem, så du kan få noget provision oveni den mindsteløn, du tjener på det her." Men alligevel - trods diverse insidertips - bliver jeg altid superutilpas, når jeg skal ringe til en kundeservice. Jeg er en typisk S-type i DISC-modellen (også kaldet "Hundehvalpen" eller "Den nervøse kunde").



Source

Det bunder måske i at min absolut første gang, jeg skulle ringe til en kundeservice, var kort efter min 18-års fødselsdag. Der var noget med min SU, der gjorde at jeg skulle kontakte Skattevæsnet, og jeg var totalt nervøs for det var jo SKATTEVÆSNET og den slags er superintimiderende for en lille person som mig. Jeg ringer til dem, venter, får svedigere og svedigere håndflader, venter noget mere, og pludselig hører jeg en ung mandestemme i røret:
"Ja, det er hos SKAT."

Og jeg bliver så overrasket og forfjamsket, at jeg pr. refleks siger: "Hej SKAT!"
*total tavshed*
*højlydt latter i røret* "Hej! Nå, men hvad kan jeg så hjælpe dig med?"

Og måske skyldes det, at jeg ufrivilligt er kommet til at flirte med en stakkels skattemand (okay, det ER altså også svært, at en så seriøs instans som SKAT hedder det samme som et pussenusset kælenavn), men nu bliver jeg helt forfjamsket hver gang, jeg skal ringe ind et sted. Især fordi man altid skal have et eller andet nummer klar, og nogle gange har man fem forskellige numre med utroligt mange cifre, og så ved man aldrig hvilket, man skal bruge. Og når man så kommer igennem ved man ikke, om de skal have nummeret først, så de kan finde ens fil, eller om man først skal fortælle hvad det drejer sig om, så de kan se om det overhovedet er nødvendigt med nummeret eller om man bare skal omstilles med det samme.

Suk...

- Anne Sofie

.

6 kommentarer:

Michelle sagde ...

"Hej SKAT" hahahahahahahah.... HAHAHAHAHAHA!!!!! Du er for nice!

michellesmodeslam.blogspot.com

Alexia sagde ...

Du er næppe den eneste, taler med mange som dig hver dag, da jeg også arbejder i en kundeservicefunktion :) Men kan godt huske det fra før jeg havde dette job ;)

SidneyLise sagde ...

Michelle: Godt at mit traume og ulykke kan være til morskab for andre :D

Alexia: Åh, det er trods alt noget at jeg ikke er den eneste... det er ellers sådan en lidt semipinlig ting at være fobisk overfor, synes jeg... :)

- Anne Sofie

Marie-Louise sagde ...

Åh, jeg har nu siddet i den anden ende i en bagerforretning; en kunde ringer og vil bestille to håndværkere, og jeg undrer mig over bestillingen og fortæller hende, at det er en bager og ikke et håndværkerfirma, så jeg tror, at hun har fået forkert nummer. I den anden ende af røret begynder kunden at hikke af grin.......

SidneyLise sagde ...

Hahaha, den kunne jeg også have lavet :D:D Good one!

- Anne Sofie

SARAHH sagde ...

Bare rolig. Jeg er også super dårlig til sådan noget. Haaaader at ringe til sådan nogle steder!
Men jeg grinte af skat tingen. - Meget! Undskyld.