fredag den 22. oktober 2010

Glæden ved at være kendt

Forestil jer følgende scenarie: Du har en blog, og torsdag brokker du dig over at din øjenvippebukker er gået i stykker og spørger efter anbefalinger til en ny. Tirsdag går du så uanende ned og åbner din postkasse, og hvad ligger der til dig? En friggin' øjenvippebukker!!

Og vær opmærksom på, at dette ikke er en af de der typiske "Næ, se hvad der lå i postkassen til mig i dag, tihi!"-ting, hvor man allerede har været i lange forhandlinger med firmaet om hvad man skal gøre til gengæld for det item, man måtte få tilsendt, og hvor man bare spiller naiv fordi det der med at aftale ting med firmaer ikke er så VIP som faktisk at få noget tilsendt free of charge og forventninger.

Men nu skete det altså for mig sidste tirsdag, og efter lidt efterforskningsarbejde viste det sig, at det var et firma, vi tidligere havde snakket lidt med, der åbenbart læste vores blog og syntes at jeg skulle have en øjenvippebukker når nu jeg manglede en.

Så derfor vil jeg rigtig gerne sige tak til Tweezerman for deres betænksomhed.

Photobucket


Jeg skriver først om den nu, da jeg lige ville prøve den et par gange inden jeg anmeldte den. Og der havde jeg faktisk nogle problemer i starten, da jeg simpelthen ikke kunne finde ud af at bruge den. Efter at have undret mig over det i et par dage fandt jeg ud af, at den åbenbart er meget buet, hvor min anden bukker er ret "lige" (det er lidt teknisk det her, men kvinderne derude forstår forhåbentlig, hvad jeg mener. Og mændene læser nok ikke med længere alligevel.) Men da jeg opdagede det, bad jeg min mor, der er vant til buede øjenvippebukkere, om at prøve den og hun var vildt begejstret over hvor meget, den bukkede. Så vi har en anbefaling fra hende og et "jeg skal lige lære at bruge den, men vi begynder at nærme os" fra mig.

- Anne Sofie

P.S. Jeg mangler i øvrigt en bil. Er der nogle, der kan anbefale mig et godt mærke?

.

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

HAHA elsker dit sidste input. Arto-hjerte til dig for den smarte bemærkning! :D

<'3

Frederikke sagde ...

HAHA! Elsker den sidste kommentar; "Jeg mangler i øvrigt en bil. Er der nogle, der kan anbefale et godt mærke?"
hvor godt :))

F
http://thedifferencebetweenstyleandfashion.blogspot.com/

Anonym sagde ...

"PS: mangler en bil..."
HAHAHAHAHA! Alt for grineren! :D :D :D

mathias sagde ...

Jeg læste ikke det hele, men fedt at være kendt. Jeg er også begyndt at modtage koncertbilletter og albums til anmeldelser :)

Mathias Tjittjat.blogspot.com

SidneyLise sagde ...

Tak for artohjerterne til min sidste kommentar <3 Beklageligvis er der ingen bilfirmaer, der har reageret... :(

- Anne Sofie

Anonym sagde ...

De kommer, de kommer. I swear. Bare smid en masse hjerter efter dem.

<3 <3 <3 <3

Joanna Nielsen sagde ...

Hvordan kommer du til at få alle de indbydelser og gratis gaver? Jeg er virkelig nysgerrig :)

SidneyLise sagde ...

Joanna: Mener du mig eller Mathias? :)

Vi modtager ikke så mange gratis ting igen, men vi får relativt mange indbydelser til diverse kulturarrangementer. Vi modtager dem for det meste over vores mail, men af og til får vi dem også tilsendt pr. brev.

Skal jeg gætte på grunden til, at vi modtager en del af den slags invitationer, vil jeg tro at det skyldes at vi lægger ret meget energi i at anmelde alle de ting, vi bliver inviteret til (vi har endda et anmelder-tag), i stedet for bare at vise et billede af os selv udenfor biografen og skrive: "Vi var til premiere. Dette tøj havde vi på. Og filmen var okay." Vi skriver både om arrangementernes indhold samt vores egen mening, og det tror jeg er grunden til, at vi jævnligt bliver inviteret :)

- Anne Sofie

mathias sagde ...

Joanna: Og min blog, som ikke er så kendt, som visse andres, må i stedet opsøge pladeselskaberne og kunstnerne. Men det er jo altid en begyndelse, og jeg har det fint med det :)