onsdag den 29. september 2010

Vinterdepression - jeg har fundet kuren!

Kender I det, når man bare har det rigtig hårdt, når hele verden er imod én, når DMI sætter forkerte nutids-r, og når ens hår sidder kronisk elendigt?

SUK. Jeg er absolut ikke vintermenneske, og jeg kan allerede nu mærke den mørke skygge ramme alting. Morgenerne er mørke, aftenerne – og snart seneftermiddagene ligeså. Og så er det at man kigger på sin vinterjakke fra sidste år, og husker med gru hvordan man lignede en lille marcipankugle med små ben proppet ned i klumpede støvler tilsat rød næse og kruset hår tilfældigt flagrende ud af huen. Og så overvejer man, at købe en ny, men opdager endnu mere til gru, at man ligner en marcipankugle med små ben proppet ned i klumpede støvler ligegyldigt HVILKEN man vælger. Og så overvejer man at flytte et sted hen, hvor der er sol og sommer og ingen vinterjakker, der er så store, at det basically ligner man er blevet spist af en bowlingekugle.

Efter man så har spist 7½ stykker Marabouchokolade begynder man at overveje sine muligheder de kommende måneder. Der er to. Man kan vælge at lægge sig ned under dynen, græde og se OC, mens man spiser resten af chokoladen, ELLER man kan vælge at købe en palme (og også spise resten af chokoladen). Så det gør jeg. Jeg køber en palme, slæber den op på femte sal og stiller den midt i stuen. Og så skruer jeg helt op for varmen og sætter ”Greatest Summer Hits 2001!” på, og laver mig en drink. Eventuelt af en kokosnød. Alt dette regner jeg med skal foregå iført en bikini (undtagen køb af palmen…), blomst i håret og store solbriller.


Photobucket
Ahh. Sidste sommer hos mine forældre. Inklusiv kreativt ophæng af hængekøje.

Anyways, hvis nogen er game på at komme til sommerfest, så er I velkomne - det kræver blot en hawaiikæde og en afskåren ananas med alkohol i.

- Isabel

9 kommentarer:

Christina Santiago sagde ...

Intet mindre end GENIALT Isabel!
- jeg er game på den sommerfest, og jeg er nødt til at stjæle din ide så jeg også kan overleve den onde årstid vi går i møde (:

Stine sagde ...

Åh ja, sådan har jeg det også. Man skulle købe et vinter-hus i Miami. Det er vel næsten samme pris som vinterens slik- og varmeforbrug.

Astrid Mie Majgaard sagde ...

Jeg tror jeg vil følge dit eksempel, palmer er dog ret dyre - hvis de ikke skal være meget meget små, måske jeg kan bygge en?

Mads sagde ...

Humor og optimisme er vejen frem. Når vinteren for alvor kommer, så vil jeg forsøge mig med dit meget seriøse råd. Måske undlader jeg bikinien. Og drinken... Og palmen? Men så må chokoladen bare gøre mig selskab.

Det skal nok gå.

Freja og Louise sagde ...

Nice indlæg, helt sikkert noget der gjorde min dag bedre! :-D -Kan ikke sige andet end at jeg også er et ANTI vintermenneske med stort A.. og da helt sikkert vil overveje at forsøge mig med din vinterdepressions'kur!
Tumbs up herfra.
- Louise.

http://louiseogfreja.blogspot.com/

SidneyLise sagde ...

Pyh, godt jeg ikke er alene! :)

Astrid: Ja, man kan sagtens bygge en palme selv! Eller man kan tage til de varme lande og fælde en?

Mads: Du må ikke udelade bikinien! At være fuld i bikini er jo <3 <3.

- Isabel

Anonym sagde ...

Jeg forstår virkelig ikke den generelle, nærmest påtvungene had for vinteren.
Det er tiden om året hvor man nok mest er derhjemme men det betyder ikke at man skal være deprimeret 24/7.
Skidt, pyt at det regner, sner, blæser og er mørkt. Fat vennerne, en god film eller god musik musik, tænd for varmen og hyg jer til i blir fede som marcipankugler :)

Mette sagde ...

Sikke et godt indlæg. Jeg må indrømme, at jeg fik et helt sug i maven af længsel efter sommer, limonade, varme og lange midsommeraftener, når jeg ser dette sommerbillede. Jeg er selv gået i gang med at opbygge en side mod vinterdepression, da jeg virkelig er meget påvirket af vinterens lange endeløshed. Den kan læses på www.vinterdepression.blogspot.com

Heiko Damsbo sagde ...

Hej Isabel
Stor forståelse for din aversion mod mørket.
Har netop skrevet et indlæg om vinterdepressioner i forbindelse med at årets absolut mørkeste dag er lige om hjørnet.
Hvis du vil have kompensation for de 10½ time og 25 grader vi har mistet siden soltimerne toppede i juni må du endeligt læse med :-)
http://wp.me/pOKE3-lr
God vinter
Heiko