torsdag den 2. september 2010

SidneyLise Hollywoodfruer

Selvom mange nok har svært ved at tro det er vi på SidneyLise faktisk ret voksne og seriøse af og til. Vi har for eksempel nogle aftener, hvor vi lukker alle computere ned, deler en flaske vin og taler om fremtiden. Og selvom vi måske virker som nogle spontane happy go lucky-typer har vi faktisk planlagt de næste 25 år frem.

Planen er, at Anne Sofie om 25 år er gift med en britisk diplomat, der hedder Thomas. De bor i et stort hus på en fancy adresse, og Anne Sofie har indrettet huset med en masse designermøbler i pangfarver og grimme nipsgenstande. I hall'en, som de jo kalder det fordi de er britiske, har de en svimmingpool, hvor der er pink plastic flamingoer. Thomas arbejder vildt meget og derfor går Anne Sofie rundt derhjemme i det store hus og bruger tiden på at finde nye betræk til puderne i sofaen, samt at få ordnet negle med glimmerspidser.

Kl. 12 til 22 hver dag er der cocktail hour, og så kommer Isabel, som bor i nabohuset, over og så drikker vi os pissefulde og snakker om vores mænd. Isabel har nemlig giftet sig med en flot fransk arkitekt ved navn Jean Philippe, som rejser rundt omkring i verden og tjener styrtende med penge. Der er dog den lille hage ved det hele, at Jean Philippe er bøsse og at alle ved det undtagen Isabel. Anne Sofie kan ikke nænne at sige det til hende, og når andre taler om det siger Isabel: "De er jo bare misundelige! Han kan da ikke være bøsse! Vi har jo børn sammen!!"

Vi har nemlig begge to fået børn, men fordi vi ikke ville have ødelagt vores kroppe og stadig have bryster som 17-årige, har vi fået dem med hjælp fra rugemødre. Kort efter fødselen sendte vi dem hen til deres ammer og sidenhen barnepiger - og da de så blev 7 blev de sendt på kostskole i udlandet, og vi bliver vildt sure når de ikke besvarer vores emails eller jævnligt sender os billeder af dem selv, så vi har noget at prale af overfor de andre danske hollywoodfruer, når vi er henne og få vores månedlige botoxbehandlinger.

For vi ligner til forveksling dem fra Danske Hollywoodfruer. Vi er skræmmende tynde og trænede og så har vi knoklede ben i alt for høje stilletter og går i korte kjoler i neonfarver. Vi har overdrevne extentions med krøller, er meget solbrændte og har en forkærlighed for lyserød lipgloss og guldøjenskygge. Og så har vi selvfølgelig kunstige bryster, hvor Isabel har en E-skål, mens Anne Sofie kun har en DD, fordi hun "godt kan lide det naturlige look", som hun siger.

.

6 kommentarer:

Michelle sagde ...

haha - held og lykke med det hele ;)

Nina sagde ...

Haha. Elsker seriøst jeres blog! I er bare for gode!! I er virkelig bare helt vildt seje!

-Nina

Fri kage sagde ...

Det bliver jeres kærester helt sikkert glad for at læse!

Men okay, så har Isabel i det mindste allerede accepteret at det ikke bliver Adam Brody og Mikael Wulff og istedet må nøjes med en enkelt.

Jo, tyngdekraften har trukket godt til i hendes bryster.

Anonym sagde ...

# 2 har herremeget hængepatter og det er i ALT tøj hun går i! hun burde seriøst overveje at investere i en BH.

Anne Sofie ( den anden ) sagde ...

I mangel af bedre underholdning på tredje døgn med høj feber, har jeg fulgt med i "Til middag hos..Hollywoodfruerne" (NEJ, for jeg ser det jo sleeeet ikke når jeg ikke er syg. Nix! *host*). I dag var det hos Lisa - som hende med hængekasserne hedder. I aften havde hun en kjole på, hvor der eneste der støttede brysterne var en tynd snor der gik fra midt i mellem brysterne og op om nakken. (Hvad hedder den slags bindeværk?) En ting er at ens bryster hænger, men kunne hun i det mindste ikke scoop''e dem op i en BH? Måske er hun ligeglad og stolt af sine naturlige bryster, men helt ærlig - kjolen startede der hvor vi andre har navler!

Det bedste var næsten da hun klædte om til middagen, for der valgte hun så en stropløs kjole/top. OMG, altså.

- AS

SidneyLise sagde ...

Michelle og Nina: Tusind tak! Det er vi virkelig glade for at høre :)

Fri Kage: Ja, Wulff har jo fundet en anden, så nu er vi i gang med plan B :(

Anonym: Det er utroligt, at de ikke har stylet hende anderledes - det er jo et officielt billede med tonsvis af photoshop, trods alt.

Anne Sofie den Anden: Hahaha, det ville jeg virkelig gerne have set - det lyder som en brandgod udsendelse! Men åbenbart er hendes boobs et konstant fænonem, og ikke bare en bad svipser på billedet. Det er vel på sin vis både sørgeligt og beundringsværdigt på en eller anden måde.
God bedring i øvrigt!

- Anne Sofie (den Første)