mandag den 30. august 2010

Jeg har været til psykolog - yay!

Det her er et af de få indlæg, hvor man rent faktisk kan blive klogere efter at have læst SidneyLise. Oh.

Jeg har i lang tid være helt vildt bange for edderkopper. En af de værste ting har faktisk været, at det ikke bliver taget særlig seriøst, når man som pige, fortæller at man virkelig har en fobi overfor dem. For alle piger skriger jo når de ser mus og edderkopper, right? De er jo hysteriske. Mit problem var bare så stort, at jeg ikke bare skreg ”Ewww” (som jeg ellers ynder at gøre ved klamme ting), men virkelig blev oprigtigt bange og reagerede fysisk som man ville gøre i en seriøs faresituation. Jeg fik folk til at checke ALT, hvis der havde været en edderkop i et rum, også selvom edderkoppen var på størrelse med en lillefingernegl. Og bagefter, når jeg blev rationel igen, var jeg virkelig sådan: ”Du er jo skør, dame!”.

På et tidspunkt efter jeg var flyttet hjemmefra, blev jeg enig med mig selv om, at jeg ikke gad være så hæmmet af et så lille, om end grimt, dyr. Og så læste jeg en masse om araknafobi, som det hedder, når man er crazy bange for edderkopper. Hvilket i øvrigt var ufattelig svært, for jeg turde ikke google det! Jeg var så bange for, at der ville komme et billede op af en edderkop, at jeg sad med dynen over hovedet og tastede mens jeg halvt gemte mig. Nå, men fobier løses bedst af det der hedder ”kognetiv terapi”, altså adfærdsterapi, fandt jeg ud af. Så jeg fandt mig en psykologdame, som hed Stine, og hun sagde, at jeg kun skulle være der fem-seks gange, så var det all gone! Really? Har jeg været bange i alle de år, og så tager det FEM TIMER at løse? No way.




Psykolog-Stine
Jeg vandrede så hen til dette psykologsted, og glædede mig egentlig på sådan en helt videnskabelig måde, til at ”være til psykolog” og til at se, hvilke typer der sad i venteværelset (okay indrømmet. Jeg havde lidt fordomme om dem). Jeg kommer ind til Psykolog-Stine, i et meget lyst rum med store hvide lænestole. ”Hvor er briksen?!” tænker jeg. Så ser jeg en masse lommetørklæder på bordet og kommer til at fnise lidt, indtil vi sætter os. ”Nå, Isabel. Så du er bange for edderkopper?” ”Øh. Ja.” ”Godt”. ”Dumåikkevisemigennusåløberjeg!” siger jeg panisk. Psykolog-Stine smiler bare og siger nej, nej, og så tager hun en grøn mappe frem og skriver mit navn på den. OMG. Jeg har en mappe hos en psykolog. Det er sjovere end lommetørklæderne!

Resten af terapiforløbet (for det er vist meget vigtigt at sige, at det ikke er sådan ”følelsespsykologer”, men mere adfærdsbaseret terapi) handler om, at jeg skal se på billeder af edderkopper, vurdere min angst og så kigge på billedet igen, indtil jeg er tryg. Og så havde jeg altid billederne med i tasken, så jeg kunne kigge på dem ofte. (det har vakt lidt undren, når jeg har taget min pink kalender op, for at skrive en ny aftale ind, at der så lige dumper tre billeder af edderkopper ud, som jeg nonchalant samler op med et ”det er bare mine terapi-edderkopper” Oh, well). Derudover har Psykolog-Stine været ude og fange edderkopper, som jeg så skulle kigge på, og bagefter smide ud af vinduet (overvej lige hvor skørt det er, at få penge for, at fange edderkopper, som kunderne så skal smide ud af vinduet, mens man kigger på…). Mange ville gerne slå dem ihjel, sagde Psykolog-Stine, men på trods af, at jeg virkelig fandt dem klamme, ville jeg altså heller ikke dræbe dem. (Jeg havde også en teori om, at alle deres fætre så ville komme og tage hævn, anyways).

Til slut skulle jeg smide en ORDENTLIG motherfucker edderkop ud af vinduet – og jeg gjorde det! Og bagefter var jeg sådan helt YAY! Så nu er jeg vist rask, eller hvad man siger. Jeg synes stadig de er lidt klamme, men jeg er slet ikke sådan en skør dame, der skriger og hopper op på en stol ved synet af en lille bitte en.

- Isabel

.

8 kommentarer:

Michelle sagde ...

I know how it feels like!

Jeg er også crazy-bange, ikke almindeligt bange(!!!!) og folk fatter det bare ikke, suk...

Godt du har fået kureret det! Det må også snart være min tur, men... jeg tør ikkeeee! :P

Michelle sagde ...

Hehe lidt skørt at få penge for at fange edderkopper ja, men også ret fedt!!! ;)
Dejligt at du nu er rask :D

Michelle

Leoparddrengen sagde ...

Så skal du vel se Spiderman? For det har de vel ikke turdet før?

Ravn sagde ...

Hvor er det godt klaret! :D High five til dig!

Chilli sagde ...

Jeg har en ting med at se min frygt i øjenene, så de ting jeg har været "bange" for har jeg gjort noget ved.
Bla da jeg var bange for edderkopper, så købte jeg en fugleedderkop(det endte med over 70 stk!), og meldte mig ind i en forening for hvivelløse dyr.
Idag har jeg "kun" 2 stk tilbage, hvor den ene er af den største art, så hvis du mangler et billed af en ordenlig sonofabitch, så råb op og jeg sender et med det samme.
Vi skal jo hjælpe hinanden ;)

Kh Chilli
P.s Skide sejt at du gør noget ved angsten, istedet for at lade den styre dig og dine handlinger.

Skille sagde ...

Dyyyyyb respekt til dig for det! Jeg ville aldrig kunne gøre det.. Jeg ved godt at det er super upraktisk at løbe skrigende bort fra dem, men bare tanken om at blive tvunget til at konfrontere dem på den måde skræmmer mig.. Men ja, tilykke til dig i hvert fald hehe (:

Rikke sagde ...

Jeg har det på samme måde med edderkopper - jeg er det man kalder panisk angst for dem. Jeg kan ikke trække vejret, græder og kaster mig nærmest rundt pga. sådan et lille dyr o.O ...
Jeg endte med at spørge en healer om råd - hun gav mig en healing og siden da har jeg fået et lidt bedre forhold til dem. Men hos mig slår jeg dem altså ihjel, jeg kan virkelig ikke røre dem - end ikke hvis jeg bare fangede dem i en æske og satte dem ud. Jeg er stadig bange for dem - så fuldt ud har den healing ikke hjulpet, men hun har alligevel fået rokeret rundt på lidt, ellers ville jeg stadig te mig (mere) hysterisk tror jeg :P

SidneyLise sagde ...

Tak for alle jeres kommentarer. Og jeg tænkte nok, at jeg ikke var den eneste, der havde det sådan.

Chilli: Wow. Jeg tror måske ikke du har haft araknofobi i så høj grad som jeg (og andre jeg kender, der lider af samme), for de fleste fobikere ville begynde at græde bare ved tanken, og mange er nødt til at have hjælp, bare til at glo på et billede af en edderkop. Men hey, fedt for dig, hvis du var bange for dem og "kurerede" dig selv :) Jeg siger kun dette, fordi jeg ikke synes angsten skal negligeres til noget, man "bare lige går ud og fikser".

- Isabel