fredag den 27. august 2010

Bitterfredag

Ting som alle andre kan lide, men som jeg ikke kan lide:



1. Roskilde Festival
Hvert år bliver jeg spurgt hvor jeg skal bo på Roskilde/hvem jeg skal på Roskilde med/hvornår jeg kommer på Roskilde. Det er som om folk automatisk går ud fra, at er man ung skal man naturligvis med på Roskilde, og underligt nok kommer det bag på andre, når jeg foretrækker at blive i min lejlighed med velfungerende bad og toilet. Hvert år skal jeg retfærdiggøre hvorfor. Typisk går samtalen sådan her:

"Jeg skal ikke på Roskilde."
"Neeeeej, hvorfor ikke, det bliver da såååååå fedt!!"
"Jeg kan ikke lide musik."
"Jamen, du kan da bare feste igennem så!!!"
"Jeg kan ikke lide alkohol."
"Men hele stemningen! Det sociale!"
"Jeg kan faktisk ikke lide at være social med mennesker, der ikke har været i bad."
"..."
"Sorry Isabel."

Every friggin' year.



2. Sex and the City
Jeg er en pige. Jeg er feminist. Jeg bor i en storby (okay, alt er relativt). Jeg burde kunne lide Sex and the City. Men det kan jeg bare ikke. Jeg synes, at serien er tåkrummende pinlig, hovedpersonerne er patetiske og karikerede og derudover har jeg lyst til at smide noget tungt efter dem alle sammen, når de endnu engang lige dele whiner over mænd og taler om alt det pik (ja, jeg skrev "pik" på bloggen - er vidst første gang), de har fået, ønsker at få, er i gang med at få eller skal have i fremtiden.

Jeg finder det ikke sjovt, jeg finder det ikke frigjort og det eneste banebrydende er, at den slags personer, der i det virkelig liv ville blive betegnet som sørgelige eksistenser, nu bliver hyldet som feministiske ikoner. Og hvad sker der for, at forholdet mellem Carrie og Big, verdens mest dysfunktionelle forhold mellem et man child med commitment issues og en ulidelig, egocentreret cry baby, faktisk er blevet ikoniseret? At det er romantisk at betegne sin kæreste som "Mr. Big"? Nej nej nej.



3. Sushi
Jeg har faktisk ikke en lang, hadefuld svada om sushi. Jeg kan bare ikke lide kolde ris.

Ah, det lettede :)

- Anne Sofie

21 kommentarer:

Ravn sagde ...

Jeg kan godt forstå, du ikke kan lide Roskilde, hvis du ikke kan lide alkohol eller musik, for det er en ret stor del af stemningen. ;) Man kan godt klare sig uden den ene eller den anden ting, men ikke begge. Så er jeg bange for, det ville blive lidt tamt.
Sex and the City er sjovt en gang i mellem for mig, men ellers må jeg give dig ret. Ofte er det bare for meget.
Men jeg elsker sushi. <3

Michelle sagde ...

Er enig med sushien.. Det var vist også det ;) hehe
Men godt du kom ud med det ;) ;)

Michelle

Sacha sagde ...

1. Mudder, manglende daglige bad, kummerlige toiletforhold og kreativ madlavning - been there i 3. eller 4.klasse, vi var ihvertfald på en spejderlejr på Brogager.

Og igen mudder og ødelagt telt i 7.klasse, så nej tak - ellers tak.

2. SATC er umådelig sjov at grine af, hvordan disse kvinder ikke har andre værdier en sko og sex.
Jeg elsker det for hvor tåkrummende det rent faktisk er, når den ene konstant snakker om sex og den anden om dysfunktionelle parforhold og så er det fantastisk som baggrundsstøj ;)

3. Sushi.
Jeg har prøvet det, her er det ikke risen der er problemet, men tangsmagen og så den generelt ferske smag.
Jeg fik det afprøvet en enkelt gang og det er klart sjovere at lave end at indtage.

Anonym sagde ...

Du har SÅÅ seje holdninger. Er helt enig. Bortset lige fra Sex and The City. Nogle gange syntes jeg nu det er hyggeligt at se. Må dog give dig ret. De er jo altså latterlige.

mathias sagde ...

Hvor blev fordommene af? :)
Det hjælper at komme ud med sine frustrationer en gang i mellem - og det er rart at se nogle piger, som ikke kan klare Sex & the City :)

Mathias - Tjittjat.blogspot.com

Sarah sagde ...

Åh gud. Troede at jeg var den eneste der ikke var til Roskilde. Jeg har fået 15 mia. invites til camps, men jeg gider simpelthen ikke. Og folk fatter det bare ikke! Jeg er ikke til mudder, telt, ugelang druk og ting der bliver stjålet. Og så er det RØVDYRT.

Til gengæld kan jeg godt lide Sex and the City (dog synes jeg at Carrie kan blive irriterende i længden - hun snakker ret meget om sig selv..) og sushi er nice - men ikke så nice, som alle siger.

Hav en god bitterfredag!
- Sarah.

Amalie sagde ...

Magter heller ikke Roskilde. Det er SÅ klamt derovre.. Skal sgu ikke nyde noget.

bitten sagde ...

Du er fantastisk!

LIPSWISHKISS sagde ...

Sådan!
Hader også sushi!! Fatter ikke hypen? Det er kolde ris og rå fisk?
HVORNÅR blevet det delikat og lækkert?

Satc: Så enig. Har været fan af serien (det er jo god underholdning...), men da jeg begyndte at høre unge klog smukke kvinder, omtale deres kæreste/eks som MR.BIG (som om det er positivt), så vidste jeg at jeg var ude på dybt vand. Det er farligt at kritisere den serie - hvert fald over for hunkøn. Serien er jo et ondt eventyr, som inddirekte fortæller os, at hvis vi bare er patetiske og ynkelige .. og sådan lidt hundehvalpe-agtige, så vil ham (idioten) som vi har løbet rundt efter i 10 år, til sidst, i 2.forsøg, gifte sig med os. Hvilken dum illusion.

ida sagde ...

Thank you! Jeg troede, jeg var den eneste pige, der ikke kunne fordrage SATC (for lige at bruge det seje udtrik!). Og Sushi er klart overhypet!

Anonym sagde ...

Ha ha, kysser du andre med den mund;-)
Det skal blive sjovt at høre hvilke mærkelige google søgninger der nu ender hos jer, efter p-ordet er blevet ytret.
Jeg er iøvrigt enig omkring Roskilde, men jeg indtager meget gerne en omgang sushi til et par afsnit af SATC, uhmmm

Nannabananna sagde ...

Tak - endelig nogen der heller ikke kan se det fede i 'SATC' ..Det er jo ikke engang sjovt..

Line sagde ...

Kunne ikke være mere enig.

Anonym sagde ...

Aaaij, jeg må indrømme at jeg er stik modsat alt det her.
Jeg drømmer om Roskilde hver år. Så jeg må nøjes med Nibefestivall, men det er også superb! :D
Og Sex and the City, er da det bedste! Såe sjovt, og det at de er SÅ forskellige gør det hele meget meget sjovere, og jeg er 100% sikker på at i engang imellem tænker "OMG, det der er jo præcis, som mig" Eller "Ej det kunne jeg også finde på!" Eller den bedste "Det der har jeg også prøvet"
Det er jo det der er så fedt ved serien.

Og Sushi er virkelig ikke All That...

Kathrin sagde ...

Er fuldstændig enig med dig i alle tingene!

SidneyLise sagde ...

Haha, det er dejligt at jeg ikke er den eneste, der ikke kan lide de ovennævnte ting. Jeg begyndte ellers at føle mig en anelse Palle alene i verden over det! Så tak for alle jeres kommentarer, der fik mig til at få det lidt bedre!

(Og også tak til jer, der er uenige med mig - det havde også været underligt, hvis ingen havde været det siden ovennævnte er ting, alle andre end mig kan lide...)

God weekend ;)

- Anne Sofie

Anonym sagde ...

(ja, jeg skrev "pik" på bloggen - er vidst første gang)

Fixed : (ja, jeg skrev "pik" på bloggen - er vist første gang) ;)

Henning sagde ...

HELT ENIG! Har været på Roskilde 4 gange, men kun overnattet der to. Da mit telt (og sovepose) blev gennemblødt af pis (altså FREMMED pis udefra) hed det hotel fremover! Og alle de irriterende fulde svenskere. Det er helt umuligt at nyde musikken.
SATC har jeg aldrig forstået, men jeg er nok heller ikke målgruppen.
Kæresten købte engang sushi for at overraske og glæde mig. Jeg fatter ikke vi stadig er sammen for det var godt nok klamt...
Glædelig bitter-uge!

SidneyLise sagde ...

Anonym: Tak... Jeg troede, at "vidst" var afledt af "at vide", derfor "d"'et. Men så lærte jeg da noget nyt i dag :)

Henning: Og det er præcis grunden til at jeg ikke gider Roskilde... Tak, i lige måde! Every week is bitter week!

- Anne Sofie

myldretid sagde ...

Yes! Endelig flere som ikke liker Sex and the City! Det virker som om når man er pige så skal man elske det!

Maria W sagde ...

Jeg har aldrig nogensinde været mere enig i noget som helst jeg har læst nogensinde!
Og jeg er altså stadig af den overbevisning at ingen rigtig kan lide sushi. De gør det bare fordi alle andre gør det. :)