fredag den 16. juli 2010

Når jeg bliver stor vil jeg være Nanna Schultz

Jeg har siden jeg har barn haft det personlige dilemma, at jeg har manglet nulevende og realistiske rollemodeller. Jeg har beundret Anne Boleyn (engelsk dronning, henrettet ved halshugning i 1536) og Marta Hari (hollandsk spion, henrettet ved skydning i 1917), men udover, at jeg åbenbart lidt har et death wish, kan jeg ikke rigtigt bruge dem som så meget guidance i mit liv (desværre bliver man jo ikke lige sådan spion eller dronning fra den ene dag til den anden). Jeg har kort sagt manglet en person, hvor jeg kunne sige: "Præcis sådan vil jeg være, når jeg bliver stor. De værdier vil jeg repræsentere.".

Men nu kan jeg så stolt erklære, at jeg for første gang i mit liv faktisk har fundet en nulevende rollemodel, som jeg kan forholde mig til. Og det er hverken Michelle Obama eller Kronprinsesse Mary. Det er Nanna Schultz fra Msn Headliners.

Det navn siger måske ikke jer noget, sådan umiddelbart. Men det er altså hende, der engang var vært på Boogie og nu sidder og skriver artikler som "Top 10 - Lumre sangtekster", hvor hun får lov til at citere alle mulige perversiteter og dække det ind under arbejde. Det er også hende, der har skrevet om Ne-Yo's nye musikvideoer, og som faktisk har fået lov til at udgive følgende på en af DK's mest besøgte websites:

"Historien er dybt banal. Ne-Yo er en af ’The Gentlemen’, som skal redde byen....wow! MEN så bliver Ne-Yo forelsket i en kvinde, der viser sig at være en af de onde....no way hosay!? Så går Ne-Yo i hundene og hænger i baren, imens han drikker whiskey i store mængder....r u kiddin’ me?!"

(læs hele den fantastisk bitre artikel her)

Jeg nærer dyb, dyb beundring for en person, der har opnået en jobfunktion, der tillader at være så gennemgående subjektiv, sarkastisk og bitter. Andre folk ville muligvis se dette som værende en negativ ting, men jeg føler for første gang i mit liv en sammenhørighed og identifikation med et menneske, der ikke er blevet henrettet. Det er en underlig, men meget rar følelse...

- Anne Sofie

P.S. Jeg kender (desværre) ikke Nanna Schultz, ej heller har jeg (igen desværre) fået penge af Msn Headliners for at skrive dette.


13 kommentarer:

Maria sagde ...

Haha, hende skal jeg møde på næste søndag :D
Hun kommer og dækker Grøn Koncert :P

Kh maria der på ingen måde kan lide dagbøger

SidneyLise sagde ...

Åhr, jeg er like så misundelig! Hils hende fra mig, hvis du ser hende :D

- Anne Sofie

mathias sagde ...

Nanna Schultz er nemlig meget, meget dejlig. På en måde også ret sexet og hendes stemme er hæs på den ret frække måde.
Dejlig dame!

Mvh
Mathias som lige blev forenet med en gammel flamme.

Leoparddrengen sagde ...

Hvis man er så sarkastisk og bitter og skriver om det, kan det jo godt være man går hen og bliver henrettet en dag?

Bortset fra det - hun hed altså Mata Hari - ikke Marta. (Fulde navn imponerende Margaretha Geertruida Zelle MacLeod.)

Frederikke sagde ...

Jeg læste den der "Top-10 - Lumre sangtekster" igår, og jeg var færdig af grin. For helvede! :D

Den Rigtige Kasper sagde ...

Ha! Hende har jeg været i byen med nogle gange for en del år siden, da en af mine gode venner føjtede lidt rundt med hende - før hun hverken var model eller tv-vært.

Katrine sagde ...

Hehe, ja hun er ret cool. Meeen sommetider må det også være sygt at være så skide pessimistisk ;)

Kasper sagde ...

Man må jo sige, at Headliners, som åbenbart er Soundvenues forlængede arm ind i lavkulturland, lever op til sin formålsparagraf:

"Headliners opdaterer dig på tidens mest populære musik, fører dig bag facaden på de største kunstnere og er ikke bange for sige sin mening undervejs."

Jeg er totalt ført bag facaden...

Lur mig om det ikke er en blandingsmetafor af en eller anden slags. Man bli'r vel ført bag lyset. Eller taget ved næsen. Bag facaden.

Eller også er det bare en anglicisme Sidney Lee-stylee.

Tak for refleksionsmateriale & skøn lørdag!

Kasper, som er frisk på en kontaminationsspalte i en måneds tid på MB, hvis det er, at lysterne skal leves ud...

Kit sagde ...

Kan anbefale hendes blog, hun opdaterer ikke så meget - men den er sjov, sarkastisk og kritisk :)

http://nannaschultzchristensen.blogspot.com/

SidneyLise sagde ...

Hvor er det dejligt, at jeg ikke er den eneste, der har et crush på Nanna! Jeg nyder virkelig diverse "behind the scenes"-agtige indblik i hendes liv og jeg skal definitivt tjekke hendes blog ud :D

MB-Kasper: Nu ved jeg ikke, hvad en kontaminationsspalte er, men jeg er da frisk på at lave "Anne Sofies bitre spalte", hvor jeg disser alt mellem himmel og jord på den allermest barnlige måde...

- Anne Sofie

Mads sagde ...

Jeg synes, at hun er sjov. Hun har lavet den der liste over sange med slibrige sangtekster, men hun har ikke valgt at inddrage "Sut den op fra slap" eller "Kinkyfætter"?
Det kan man simpelthen ikke. Blasfemi, altså.

Kasper sagde ...

Deal! (seriøst)

Og så må du få styr på det andet i løbet af sommerferien... (mindre vigtigt)

Anne sagde ...

Bedre sent end aldrig...
Nanna var også (så vidt jeg husker) the last girl standing i den første omgang af dansk Topmodel!! Hun var i hvert fald en af de sidste - desværre var det jo så en nordmand, der vandt. Jeg var totalt meget på team Nanna - indtil jeg opdagede hendes indlæg på MSN. For eksempel indlæg om, hvor forfærdelig stil nogle bestemte 90'er-bands havde. Come on, det var det samme, ALLE gik rundt i dengang! Næh, jeg er ikke imponeret.