onsdag den 7. juli 2010

"Drik rigeligt vand, smil og jeg burde lukke røven"

Hver gang jeg åbner et dameblad, hvad enten det er Alt for Damerne, Costume eller Femina, figurerer irriterende interviews med 100 % de samme svar hver gang.

”Hvilken bog holder du mest af?”
”Det er helt klart Dostojevskij 'Forbrydelse og Straf', den kan jeg bare læse igen og igen”.

YEAH RIGHT. Fair nok at du ikke vil indrømme at det er Twilight sagaen, men find i det mindste på en bedre løgn. Ingen tror jo på det andet alligevel - det siger man KUN for at lyde klog. (Trust me, jeg er en kender inden for højkulturelle wannabes). Det var i øvrigt direkte henvendt til Thomas Helmig, som svarede ovenstående i Alt for Damerne. (Hvorfor han så er med i det blad har jeg ingen anelse om. Der er nok mangel på kendisser).

Oversminket, lidt for gammel til at være oversminket, dame på et billede, herunder spørgsmålet: ”Hvad er dit bedste skønhedstip?”
”Drik masser af vand, få nok søvn og husk at smil!"

(Samme svar HVER gang, den er sikker). Og jeg er bare like: det HJÆLPER altså ikke at smile, hvis man ligner Quasimodo. Så ligner man bare, surprise, Quasimodo, der smiler. Og drikker man alt det vand, ligner man Quasimodo, der smiler og er oppustet på grund af vand i maven. Det overrasker mig virkelig, at der ikke er nogen, der svarer det som er allermest obvious: Brug make-up! Og læg det ordentligt. Og stop med at gå i for småt tøj, bruge leggings som bukser, og have en auberginefarvet ”frisk” korthårsfrisure.

Jeg er virkelig ved at kede mig ihjel over den ensformighed og den absolutte mangel på selvironi og humor i damebladene. God. Jeg tror snart jeg begynder at læse Vi Unge igen, der var brevkassen med de dumme spørgsmål om tamponer i det mindste sjov. ”Kan man blive gravid af at bruge tampon??” Ja, du stammer faktisk slet ikke fra sædceller, men fra TAMPONER. Hahaha. Jeg elsker Vi Unge.

- Isabel

16 kommentarer:

Leoparddrengen sagde ...

Jeg tror det er et råd, der stammer fra Tornerose (Sleeping Beauty) - som de seneste år er blevet afbilledet med smil på læben, mens hun sover, og et drop med saltvand så hun kan få rigeligt væske.

Det sidste er vistnok noget man har indført i USA, for at undgå sagsanlæg fra dem som prøver at sove i 100 år, men dør på grund af dehydrering.

Og det synes jeg da egentligt også er meget fornuftigt råd at huske - hvis man skal sove i 100 år, skal man huske at få nogen til at sørge for vædskebalancen imens, ellers vågner man op ganske vissen. Men hvis det er i orden kan man roligt sove med smil på læben!

Sacha sagde ...

Kloge ord!

Jeg fniser selv over den sum af mennesker jeg kender som har planlagt deres lette sommerlæsning og det er den ene tunge (politiske eller økonomiske) bog efter den anden.

Jeg tænker bare, hvorfor dog ikke være ærlig og sig at du læser jumbobøger, lette krimier og chick lits (for kvindernes vedkommende).
Du bliver ikke mere interessant af at slynge ud at du læser tunge bøger.

Anna Sofie sagde ...

Det er som om du har læst mine tanker, lige mine ord!

- Anna Sofie
www.annasofiescloset.blogspot.com

Camilla Laursen sagde ...

Jeg bliver nødt til at give dig ret der :) har i lang tid været trofast SIRENE-læser, men har ikke gidet at læse det i flere måneder nu .. fordi det simpelthen er for ensformigt. Så prøvede jeg et af de andre blade, men det blev det ikke bedre af.

millemilla.blogspot.com

Mai Rathje sagde ...

Hahahahaha, døde af grin.
Fantastisk Isabel!

ASS sagde ...

Hvor er jeg bare enige og hvor er det godt skrevet!

Anonym sagde ...

Du er iskold, Isabel
HE HE!!!

Miss Jeanett sagde ...

TAK! Tak fordi du satte ord på de tanker/den feeling jeg har haft det sidste mange gange jeg har læst dameblade. Jeg er også træt af ensformighed og ligegyldighed. Det der skønhedsråd er ALTID at "drikke masser af vand og få din skønhedssøvn". Nej, det siger du ikke?! Jeg synes ellers jeg ser laber ud efter at ha' været dehydreret og ikke har sovet i 24 timer. Og så kan jeg ikke tage skønhedsredaktører seriøst som en måned skriver "den her creme er bare min YNGLINGZ creme... den bedzte der fåz". Måneden efter er det så en anden creme der er "totalt ynglingz". Det er da utroværdigt?

Ann-Sophie sagde ...

..og jeg elsker Isabel!

bykirabo sagde ...

Hahaha dybt underholdende :) Og sandt!
Tak for det ;)

Anonym sagde ...

Enig i den fæle mangel på selvironi i nærmest alle blade. Derfor læser jeg også helst Se & Hør, men helst betalt af andre, hvis jeg kan komme afsted med det. Der er meget at grine ad på den ene eller anden måde, og visse af de journalistiske medarbejdere har selvironi, og så elsker jeg Se & Hørs 'take' på gademode i form af Gregers Dirckinck-Højfelts kone, der igen har fået en fræk zebrastribet pludderbuks som hun sætter sammen med en pink blousson, eller Tage Frandsens nye slangeskindsstøvler med coboltblå fryns. Eller noget med Kirsten Norholt. Det bliver da ikke bedre. Kh. Gretchen.

Style by modesty sagde ...

HAHA! Jeres indlæg kan virkelig få mig til at grine! :)
Du har helt ret :)

-Heidi/
http://stylebymodesty.blogspot.com/

SidneyLise sagde ...

Tusind tak for jeres kommentarer - hvor er jeg glad for, at jeg ikke er alene om at mene det!

- Isabel

Chaos sagde ...

Jeg er ISÆR træt af den auberginefarvede korthårsfrisure.. Det er åbenbart den eneste farve, som halvbuttede kvinder over 30 år må bruge, når de prøver at se yngre ud. (Og så samtidigt har et par "smarte" stumpede bukser på - med masser af vidde - i en eller anden hæslig khakifarve.) Dameblade-makeovers er en pest.

Cecilie sagde ...

Nej, det allerbedste er bare, når de interviewer en eller anden 'upcoming' designer (som-om.com at hun får solgt noget til andre end sin tykke svigerinde, der kun køber det for at være sød), som har lavet noget tøj/lort til 'den modebevidste kvinde, som ikke er bange for at skille sig ud, og som gerne vil betale for god kvalitet - for hellere have få, lækre ting, end mange, man alligevel smider ud.

WRONG! Hellere tusinde H&M-ting end ét, virkelig dårligt, grimt Louis Vuitton-kuffertsæt.

Tror I måske, det er den samme dame, de altid interviewer? Måske bruger de bare forskellige billeder?

SidneyLise sagde ...

Cecilie: Haha, præcis min pointe! "upcoming designer" - wft, hvordan kan hun tage 6.000 for en bomuldskjole?! Så vil jeg også sælge mine hjemmesyede tasker fra syvende klasse til det samme! De er i øvrigt til "kvinder, der tør være sig selv".

(og ja, jeg tror også det er den samme de bruger hver gang).

- Isabel