fredag den 9. juli 2010

Do's og Don'ts: Første møde med svigerforældrene

De fleste af os har vel stået i den situation, hvor man skal møde sin nye kærestes forældre for første gang. Derfor har vi her valgt at bringe vores personlige Do's og Don'ts til første møde - naturligvis er Don't-tingene ikke noget, nogen af os nogensinde har gjort. Naturligvis.

Do's:

- Er der noget, svigerforældre ELSKER, er det tanken om børnebørn. Derfor er det dit vigtigste asset at udstråle frugtbarhed. Piger kan med fordel polstre deres hofter, så de virker mere fødedygtige, mens fyrene skal udstråle god sædkvalitet (og nu vil nogen nok spørge: "Men hvordan udstråler man god sædkvalitet?" - easy peasy. Positiv graviditetstest stikkende op af baglommen.)

- Faktisk er udstråling og udseende alfa og omega i denne sammenhæng. Ifør dig noget tøj, der udover at signalere frugtbarhed, også siger: "Jeg er et seriøst, veluddannet, sympatisk, beskedent og fremfor alt sundt menneske, der vil berige dit afkoms liv, men! - meget vigtigt - ikke tage vedkommende fra dig, for mor vil altid være den bedste i verden og ingen mand kan nogensinde leve op til en piges far."

- Se Don'ts-kategorien og opfør dig generelt lige modsat af det.

Don'ts:

- Lad være med at drikke dig fuld i billig rosévin sammen med din bedste veninde aftenen inden du skal møde dine svigerforældre. Det kan være svært at skjule, at man er rimelig hungover.

- Du kigger på gamle fotoalbums sammen med din kæreste og vedkommendes forældre. Der dukker et billede op af ham/hende nøgen i et badebassin, og din kæreste bliver tydeligvis lidt flov. Lad være med at prøve at løfte stemningen med at sige: "Nåååå Skat, det er da ikke så slemt. Der er i hvert fald ikke noget der, jeg ikke har set før... Høhø". ("Høhø" er generelt bare en replik, man skal holde sig langt væk fra, når man møder sine svigerforældre første gang...)

- I spiser middag, og det går tydeligvis rigtig godt med kommunikationen. Din kærestes far kommer med en sjofel joke, som du griner af, og du tænker: "Hvor er det her bare en frisindet, rar familie!". Senere kommer du på en sjofel joke og du slynger den ud for at imponere kærestens frisindede familie. Med det resultat, at ingen griner og enkelte medlemmer endda kigger på dig med væmmelse i ansigtet.

------------------

Endnu engang er det meget vigtigt for os at påpege, at ovenstående situationer naturligvis er 100% opdigtede, og at enhver lighed med nulevende eller afdøde personer, samt sammenfald med virkelige hændelser er rent tilfældige...

- SidneyLise

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hahahaha åh hvor kan jeg genkende det :D Mødte mine for nogle måneder siden og lavede vist også et par donts....

Stine

SidneyLise sagde ...

Stine: Åh hvor rart, at vi ikke er de eneste! Eller... hvad er det, jeg siger! Vi har selvfølgelig ikke lavet noget af ovenstående! Ehm...

- Anne Sofie