mandag den 7. juni 2010

SidneySelvmord

aka. første gang vi taler sammen i halvanden uge. Dette er en telefonsamtale.

"Hej, hvordan går det med læsningen? Holder du ud?"

"Jamen, det går faktisk glimrende, bortset fra de ca. fem gange om dagen, jeg fantaserer om at tage livet af mig selv på forskellige måder."

"Hvordan?"

"Jeg hælder egentlig mest til at skyde mig selv, selvom eksperterne siger, at det er sjældent, at kvinder benytter den metode. Det er vist for messy. Men efter at have læst en masse om den franske revolution de seneste dage er jeg faktisk blevet lidt keen på at blive guilliotineret. Det skulle eftersigende være smertefrit og mindre griset end normal halshugning, hvor det godt kan tage flere slag før hovedet ryger af. Jeg ved dog ikke, hvor jeg skulle skaffe en guilliotine i Kbh Nordvest..."

"Jeg har faktisk mest lyst til at blive levende begravet ude i en skov et sted. Det virker så dejligt fredfyldt."

"Hvordan går det med din læsning?"

"Jeg ved ikke... Jeg tror egentlig bare, at jeg tager denne eksamen lidt auf Gefühl. Og så går jeg ud og graver mig ned bagefter..."

"Nej, det vover du på! Jeg skal til eksamen tre dage efter dig, så du har bare at vente til fredag..."

"Jeg kan godt grave et hul til dig også, hvis det er...?"

"Du venter til fredag og så begår vi selvmord sammen. Vi kan lave en videoblog ud af det."

"Ej, god idé! Men øh... hvem skal så poste videoen, når vi er døde?"

"Vi laver sådan en intro på den: 'Til rette vedkommende. Når du ser dette er vi døde. Vær derfor sød at poste denne video på youtube for os. Hej hej'"

"Det ville være originalt."

"Jep."

"Nå..."

"Ja..."

"Vi skal tilbage til læsningen."

"Ja, øv."

"Held og lykke."

"Tak."

"Hej hej."

"Hej."

15 kommentarer:

Anna sagde ...

Deprimerende samtale.. Men som drengene fra
min klasse siger "HOLD UD, G' " god læsning :)

-Anna

Anonym sagde ...

Har i overvejet et sundere studievalg?
Jeg hører meget godt om klovneskolen, og så griner man vel som en del af sine lektier :-)

Leoparddrengen sagde ...

I kan også tage en bærbar med ud i skoven og livestreame det?

Også Held & Lykke herfra.

valeria sagde ...

genialt. (-;'

Iben sagde ...

I kunne tidsindstille indlæget, til efter i er døde:)
- Iben

Katrine sagde ...

Skræmmende, at folk rent faktisk kommer med gode råd til, hvordan I dræber jer selv haha :P
Bare tænk, at der altid er nogen, der har det værre end jer ;)

bitten sagde ...

Hvor er I søde :D

Anonym sagde ...

Enormt provokerende samtale! Selvmord er ikke noget at joke med. Jeg mistede min bedste ven, der begik selvmord i februar... 18 år gammel. Det er så klamt, at I "gør det sjovt"!

SidneyLise sagde ...

Iben: Jamen, hvordan skal vi poste videoen af os, der dør, inden at vi dør? Det kræver vist resourcer, vi ikke er i besiddelse af :D

Anonym: Jeg tror altså, at langt de fleste mennesker i pressede situationer har haft samtaler, der minder om vores: "Ej, jeg har lyst til at skyde mig selv!" har jeg i hvert fald hørt indtil flere gange fra folk i eksamenssituationer, problemer på jobbet eller lignende.

Jeg beklager meget, at din ven er død, og det er klart, at det gør en noget overfølsom, men jeg synes altså, at du overreagerer lige nu. Dette er på ingen måde en samtale, der håner folk, der begår selvmord eller gør grin med emnet.

Distinktionen er, at alle og enhver kan se, at det her ikke er ment seriøst overhovedet. At du mener, at man ikke bør joke med selvmord er din ret. Vi har tidligere oplevet folk, der var forargede over, at vi jokede med politik. Andre fandt det vildt usjovt, at vi fakede et hackerangreb.

Selvfølgelig kunne vi begynde at skære alle de indlæg væk, der eventuelt kunne forarge og kun køre på det absolut sikre hele tiden. Men så ville SidneyLise blive superkedelig at læse, og det er ærlig talt ikke i vores ånd.

Men igen: Jeg er ked af, at din ven er død, og hvis dette indlæg gjorde dig forarget. Men det er nu engang ikke i ond mening, og det tror jeg godt, at de fleste kan se.

- Anne Sofie

Anonym sagde ...

Til Anne Sofie! :D

Var du i Odense i den her weekend? Jeg tror, jeg så dig på rulletrappen på banegården. Hvis det var dig.. hæhæ

SidneyLise sagde ...

Anonym: Det var jeg faktisk! Jeg var til konfirmation lørdag, og var iført en blomstret kjole.

Jeg bliver åbenbart ekstremt spottet for tiden :D

- AS

Søren Storm Hansen sagde ...

Man kan faktisk videoblogge live, fx. med Bambuser. Det kræver, at man har en telefon med et kamera og forbindelse til internet.

Man opretter i forvejen et indlæg til live-udsendelsen og annoncerer, hvornår udsendelsen begynder. På det angivne tidspunkt sender man video fra telefonen, som så bliver vist på bloggen.

Det er faktisk temmelig nemt og så morsomt, at I uden tvivl vil opgive jeres forehavende.

Anonym sagde ...

Jeg håber ikke Isabel har set den her "nyhed" for så rykker selvmordet nok nærmere ;-)
http://jp.dk/blitz/article2092732.ece
Men set fra den lyse side, så er han jo til de unge piger, så du har stadig en chance Isabel. Du skal bare lige skubbe hende Juliepigen ud i mørket.
Vi ser frem til at hun får en "kærlig" Sidneylise workover :-D

SidneyLise sagde ...

Søren: Ej, hvor er det smart! Men problemet er lidt, at vi tager de der videoblogs om femten gange fordi vi er ved at dø af grin af vores egne jokes hele tiden. Sad but true.

Anonym: NOOOO! How could he?! :'(
Nu har jeg LIGE overstået min eksamen og så sker dette :( :( Jeg må helt sikkert finde en lusket måde at stjæle ham (tilbage) på.

- Isabel

gay sagde ...

hahahahaha!!! FÅNNY!