tirsdag den 22. juni 2010

Hvalen fra Vejle

Okay, et af mine mest karakteristiske kendetegn er, at jeg ikke ved noget som helst om, hvad der foregår ude i verden. Jeg ser nemlig ikke nyheder. Og de eneste nyheder, jeg faktisk læser, er dem fra Msn Starlounge, der automatisk popper op, når jeg tænder min computer. Der er jeg så til gengæld også totalt opdateret på Mascha Vangs babyønsker og gæstelisten til Victorias bryllup.

Men når det kommer til rigtige, væsentlige nyheder er det lidt noget andet. Det er pinligt, for jeg er egentlig sådan en type, der burde være engageret i samfundet. Der burde vide en masse om Haiti (citat mig: "Hvorfor får Haiti egentlig en støttesang? Er der krig eller sådan noget?", hvorefter folk troede, at jeg jokede. Det gjorde jeg ikke. Jeg ved faktisk stadig ikke, om det var jordskælv eller oversvømmelse, der var.) og Somalia og USA's sundhedssystemsdebat og Nordkorea, men det gør jeg bare ikke.



Dog kører jeg en del i bus, og i dag på vej til frisøren endte jeg i et eksemplar, hvor der var en skærm med nyheder. Og der fik jeg faktisk et sjældent indblik i en stor nyhed her i landet. Åbenbart er der dukket en hval op. I Vejle. På den relativt korte bustur kunne jeg nemlig spotte følgende nyheder:

"Hvalen fra Vejle skudt tre gange: Det er nu kommet fra, at den døde hval fra Vejle var blevet ramt flere gange..."

"Forskere undersøger hvalens køn: Nu er forskere fra blablabla-institut gået i gang med at undersøge kønsorganerne på hvalen fra Vejle..."

"Forskere er glade for at kunne undersøge hval: 'Det er et gennembrud i hvalforskning' udtaler fyr fra blablabla-institut..."

"Vejle luger af elefantmøg: Flere tons elefantgødning er blevet dumpet ved siden af hvalen fra Vejle..."

Og nu må jeg sige, at jeg faktisk føler mig rimelig up to date med det, der sker her i landet! Der er dukket en hval op i Vejle. Den er blevet skudt og er i besiddelse af kønsorganer - noget, der gør nogle forskere rigtigt glade, for det er tydeligvis ikke hver dag, at man kan rode rundt i hvalers kønsdele. Tydeligvis. Og ovenikøbet lugter det af elefantgødning derude, da nogen af uvisse årsager har valgt at dumpe det på havnen.

Det jeg finder mest coolt i alt det her er faktisk navnet "Hvalen fra Vejle". Jeg kan ikke helt definere, hvorvidt det lyder mest som navnet på en rocker eller som en Lars Lilholt-sang...

- Anne Sofie

P.S. Okay, men seriously. Kan en eller anden fortælle mig, hvad der er dealen med den der hval? Hvorfor er den plastret over nyhederne?

20 kommentarer:

Anonym sagde ...

Agurketid, medierne har intet at lave. Så de blæser en lille lokalhistorie op på et niveau, hvor den intet har at gøre, typisk dårlig journalistik.

Leoparddrengen sagde ...

Det er der også mange der har undret sig over. Men altså: den der hval røg ind i Vejlefjord hvor den svømmede rundt og gik på grund og kom fri og gik på grund og døde over nogle dage, og det halve Jylland kørte til og fra og spærrede for hinande på de jyske veje så de vil sikkert have flere motorveje nu og så er de altså begyndt at partere den og opdager at det var en han ikke en hun fordi den har en penis på et par meter og borgmesteren i Vejle vil have den skal blive i Vejle men zoologisk musem vil have den men man har valgt at vejle får lov at partere den og så får zoologisk musem skelettet.

Og Haiti - det var et jordskælv.

Camilla elisa nielsen sagde ...

Hvalen strandede i vejle og den kunne ikke komme ud i havet igen. Rørte de den ville der forekomme skader på hvalen. Pludselig rev den sig fri, men svømmede desværre ind mod havnen igen. Så blev den vist strandet igen og så døde den. Hvilke årsager den døde af ved jeg dog ikke :)

S.U.S sagde ...

Her er alt, hvad du behøver at vide.

www.erhvalendød.dk

//Katarzyna

Ps. Tak for sidst. Trader! Ja du ved godt hvad jeg taler om...!

Amanda sagde ...

Hej :)
Hvalen er ikke blevet skudt, den døde af sig selv... Nu er folk MEGET uenige om hvem der skal have hvalen. Skal den blive i Vejle - eller til København? Er det vejles hval, eller statens? Elefantgødning er åbenbart et godt middel til at få knoglerne til at holde sig (mener jeg). Men hvem der lige finder ud af at elefantlort er the shit (hehehe) til at "gøre knoglerne gode"?
Håber dette kunne hjælpe lidt ;)
- Amanda

bitten sagde ...

Pyha, det er ikke kun mig! Jeg ser heller aldrig nyheder eller læser dem på nettet, og forleden kørte jeg i en X-bus, der havde en skærm med hval-nyheder. Dér vidste jeg dog allerede besked om hvalen, da min mor havde fortalt om den.

:) sagde ...

Hvalen var svømmet ind i Vejle fjord, og kunne åbenbart ikke komme ud igen, og den var ret syg, så den døde. Der har været debat om, om hvalen skulle udstilles i Vejle (som Vejles borgmester selvfølgelig synes det skulle være, når nu det var hans fjord den var svømmet ind for at dø) eller om den skulle udstilles i København på et eller andet museum tror jeg nok det var. Men det endte så med, at Vejle fik lov til, at "sprætte den op" i Vejle et eller andet sted, og at den skal udstilles på det der museum...
Mht. elefantlortet: Hvalen skal lægges ned i en container med det, så kødet rådner, og der så kun er skelletet tilbage...

Hvorfor jeg alt det, skal du ikke spørge mig om:D

Katrine sagde ...

Fordi den har været strandet i mange dage i Vejle :D Der var også en stiv polak, der satte sig op og dansede med den :O Utroligt, du ikke havde fået det med..
Du må selv bestemme, hvordan du opfatter flg., men jeg var 100 på, at det var Isabel, der havde skrevet det her haha :D
Og hør lige denne sang http://www.youtube.com/watch?v=xsJxLMFfudA&feature=player_embedded ååååårh, stakkels hval fra Vejle :D

Anonym sagde ...

fordi hvalen er mega søøød og det ikke er hver dag der kommer en hval her til vejle, hæhæhæ.

Pernille sagde ...

Jaja, det ER sejt med en hval i Danmark, men vi gider ikke høre om den mere, omfg! Så stop dog, aviser/Dsb/Teksttv/allesammen!

Christina Santiago sagde ...

tror det var noget med at den strandede i havnen.. og så fik de den endelig fri, og så strandede den igen.. og så døde den.. og nu skændes forskere fra københavn med Vejle om hvem der har ret til at eje den stakkels hval (:

annaN sagde ...

HAHA æhm det er vist noget med, den havde forvildet sig ind i Vejle Fjord og ikke kunne komme ud igen. Random mennesker har så forsøgt at hjælpe den ud, uden det er lykkedes. Ooog til sidst besluttede de sig for, de ville lade den dø - for det har de selvfølgelig ikke lyst til at hjælpe den med. Aktiv hval-dødshjælp er ikke populært i Vejle, har vi så lært nu. Skyderiet og gødningen ved jeg intet om, men der har også været kæmpe (.. ja okay, nej) drama omkring, hvorvidt hvalen skulle blive i Vejle eller køres til Zoologisk Museum i Kbh. Men det er vist endt med det sidste.

P.S. Jeg ved heller intet om Somalia eller USA's sundhedssystem. But I know my whale ;)

Anonym sagde ...

Der er vist kun strandet tre hvaler på 100 år eller sådan noget i den stil..

Troede ikke de havde skudt den, da der skulle en del skud til?

Lika sagde ...

Fisk.. (Hø hø..) Aj, er det ikke bare agurketiden, der er begyndt?

Jeg synes dog, at det var ganske synd for den. Men sådan er det, den stærkeste overlever.. Og nu skal de jo rigtig til at skændes om hvorvidt om den skal (hvile fredfyldt, der hvor den mistede livet - yeees, der går rimelig emget patos i den) i Vejle eller Kbh..

Gab..

Sofie B sagde ...

Ville lige tippe om at der også er lavet en støttesang til hvalen fra Vejle.. http://www.youtube.com/watch?v=xsJxLMFfudA
Jeg er sikker på det blir hittet - sommeren 2010! ;)

Anonym sagde ...

Hahaha, fedt indlæg! og jeg elsker det, fordi jeg heller ikke aner det. jeg har været rimelig eksamens-isoleret det sidste stykke tid, og nu hører jeg pludselig ikke om andet end den døde hval. ingen hjælp herfra.
ps. does "Jordskælvet i Haiti" ring any bells? (........)

Anonym sagde ...

Isabel er jo født på Grønland og - nu kommer en tilståelse - har faktisk spist hvalbøffer....

Lasse sagde ...

Jeg så en nyhedsudsendelse hvor en fra Vejle argumenterede for at hvalen skulle blive i Vejle. Hendes argument: Hvalen havde valgt Vejle...
Der er ikke ord der kan beskrive hvor tåbeligt det udsagn er, jeg tvivler stærkt på at hvalen efterlod sig testamente med ønske om sidste hvilested.

Hvalen havde en større IQ end de mennesker der går op i hvor skelettet ender.

Anonym sagde ...

Bliv medlem af gruppen på facebook for den døde hval i vejlefjor

http://www.facebook.com/?ref=logo#!/group.php?gid=138309629512457&ref=ts

SidneyLise sagde ...

Tusind tak for resuméerne angående Hvalen fra Vejle! Nu føler jeg mig endelig lidt mere up to date - og også på det der jordskælv (tak!) i Haiti. I er verdens bedste læsere!

Katazyna: Undskyld for det. Jeg beklager dybt. Men han har vist nok en single bror...

Lasse: Wow... det er godt nok argumentation på højt plan...

Sofie B og Anonym: Hvor er det dog übernice med en støttesang og FB-gruppe! Haha, det vil jeg gerne støtte! Endelig en sag, jeg kan identificere mig med!

- Anne Sofie