søndag den 23. maj 2010

Mælkekarton

Eftersom Anne Sofie for nyligt afslørede min største hemmelighed - at jeg har skrevet om risifrutti på Wikipedia - synes jeg selv jeg vil afsløre næste hemmelighed, inden hun får nys om den og skrive flere personlige og upassenede indlæg om mig.

For små to år siden deltog jeg i en konkurrence på Arlas hjemmeside. Det startede med, at jeg spiste cornflakes, mens jeg morgentræt stirrede på mælekartonen og for første gang rent faktisk læste hvad der stod bagpå den.

Fold en mælkekarton og send dit billede ind på Arla.dk!

Jeg kunne allerede mærke hvor godt det skulle blive, når jeg vandt og kunne hovere overfor verden, så jeg drak resten af mælken (og fik kvalme) og foldede så mælkekartonen på DEN HELT SPECIELE måde, som KUN jeg kan. Og så tog jeg et billede af mit værk og sendte ind til Arla.

Derefter gik jeg og ventede i to intense uger, hvorefter jeg fik en mail. En sørgelig én, blandt andet indeholdende dette: "Du skal være under 12 år for at deltage i konkurrencen".

NEJ, NEJ, NEJ!

Jeg fandt aldrig ud af, hvem der vandt og jeg fortalte aldrig til nogen at jeg havde deltaget. Desuden stoppede jeg med at købe Arla-mælk.
Men i dag har jeg valgt at fortælle min historie, i håb om at fjerne det store tabubelagte emne, og give andre, der har været i lignende situationer håb. Håb for fremtiden.

Så her kommer mit totale insider-tip til at folde mælkekartoner - Look carefully!

1. Først tager du din mælkekarton (okay, obvious step, men man kunne jo komme i tvivl, på trods af den meget sigende overskrift. Jeg har i øvrigt lagt mærke til at mine seneste overskrifter er ret korte. "Kajkage" "Mælkekarton" - næste bliver "Anne Sofies Bryster", så glæd jer).

2. Så åbner du den øverste den og hælder eventuelle rester i vasken. Er du hardcore mælkefolder, som jeg, kan du skylle den med vand indeni, for at gøre den rigtig ren og pæn.

Photobucket

3. Herefter laver du den flad, ved at spænde siderne ud, og trykke hårdt. Fold så nederste del op, som vist på billedet.

Photobucket

4. Nu er du klar til at gå all in, og folde kanterne ind. Vend mælkekartonen om og fold begge kanter. Her begynder du at kunne se starten på en skjorte, som sjovt nok også er titlen på mit værk.

Photobucket

5. SÅ bliver det lidt svært - nu skal du holde tungen lige i munden (oh god, jeg skal bruge flere ordsprog. De er så dejlig røvirriterende <'3 ) Buk mælkekartonen, så øverste del, kan sættes ned i nederste del. Hvis du er på ekspert niveau og bruger en Arla-karton (der har den der prop, som gør tricket virkelig avanceret), så du huske, at den skal vendes nedad, så man ikke kan se den på det færdige resultat.

Photobucket

Photobucket

6. Færdig! For at gøre det ekstra sjovt, kan du tegne et hoved og lægge den nyfoldede mælkekarton nedenunder. Sådan kan man rigtigt nyde sine weekender.

Photobucket

- Isabel

Ps. Hvis andre kender tricket, og skriver det i kommentarerne, så udgiver jeg dem nok ikke.

21 kommentarer:

Samano sagde ...

Hvem kan ikke folde en karton sådan?

Lika sagde ...

Hahahaha :D

Kittie sagde ...

Jeg har aldrig kunnet folde en mælkekarton sådan ):

Sidsel Hansen sagde ...

Ja,jeg kender så tricket... nu ;)

Charlotte sagde ...

Hahaha hvor er det godt :)

Skøn tegning med Hr Mælkekarton :)

Morfar sagde ...

Du bliver en god kone for en eller anden!

Tanja sagde ...

Jeg kender tricket! Men er ikke lige så klog som dig, Isabel. Havde ikke tænkt på at den faktisk kunne fungere som en fin skjorte til en tændstikmand:)

Nicoline. sagde ...

Min familie har foldet dem sådan i flere år :(

Karoline sagde ...

Jeg kan huske at nogen engang i børnehaven foldede den som et kamera. Så rendte vi på legepladsen og "tog billeder".

Iben sagde ...

Tusind tak! Jeg har lige foldet en koldskåls karton, og uden at den fyldte hele skraldespanden. Du har gjort mit liv nemmere!

Maria sagde ...

Jeg kendte godt det folde trick, men jeg har aldrig tænkt på det, som en skjorte. Hvor sjovt, at noget så simpelt, kan bruges til sjov :)

Laila sagde ...

Du er den nye Jørgen Klevin - ham kender du ikke - men det gør os gamle, der følger bloggen :-D

Anonym sagde ...

Efterskole FTW!

Anonym sagde ...

jeg kendte godt tricket,og morede mig samtidig over at det netop var en ARLA karton ;)
god dag

AS' far sagde ...

Næste afsløring bliver nok at du så Flemming Leth som barn. Han viste nemlig præcis DIN måde at folde mælkekartoner på. Spørg bare AS's lillebror, som stadig flittigt udøver kunsten.

Anonym sagde ...

Jeg kender godt tricket... Pga krille.

Lea sagde ...

Hvorfor undre det mig ikke , at det lige er dig der er så fingernem med en mælkekarton..

Og Ja du er den nye Jørgen Klevin..

Anonym sagde ...

Lærte du det på skovbo ? :b det var i hvert fald der jeg lærte at folde en mælkekarton sån' :)

Talfeen sagde ...

Du har lige gjort mit liv smukkere, fordi kæmpe juice-karton nu intet fylder i skralderen. Totalt bonus, når man har blebørn.

annaN sagde ...

jeg er så lettere ekstatisk over det her nu. hvem sagde små glæder? ;) .. det er jo mega fancy, praktisk og totalt emma gad-style lige nonchalant at folde en mælkeskjorte, som absolut intet fylder i skraldespanden. jeg er fan, isabel, FAN siger jeg!

Tanja Bang Udengaard sagde ...

Jeg kan godt lide, den antusiasme, du lægger bag ved dette blogindlæg :-)

Jeg er leder af Arla Forum og får jævnligt en henvendelse fra forbrugere, der er kommet på samme ide som dig. Det er også "skjorte-modellen" vi har brug gennem årene, når vi har vejledt folk om, hvordan man kan gøre det bedst - specielt når det drejer sig om en mælkekarton.

Hvis man har med en yoghurtkarton med skruelåg på siden af toppen at gøre, så kan der også være et issue omkring at få undgå spild. Her har vi for nylig lagt en lille film på YouTube, der viser, hvordan vi mener, det gøres bedst:

http://www.youtube.com/watch?v=Z5kZoZKlK8s

http://www.arlafoods.dk/taettere-paa-naturen/miljo-og-klima/miljo-og-klima-log/undga-spild/

Her får du så lige et lille bonustip. Det er et link til en foldevejledning til den type yoghurtkartoner, hvor skurelåget sidder på toppen, fx. Cheasy®:
http://arla.dk/Produkter/Emballage/Emballagetyper/floede-27-flaske/

Med hensyn til konkurrencen, som du skulle være blevet udelukket fra pga alder (puha, den er aldrig sjov :-), så tør jeg ikke udtale mig om den pågældende aldersgrænse. Jeg kan dog fortælle dig, at der blev udtrukket 20 gavekort á kr. 200,- til Krea.