fredag den 30. april 2010

Udstiller du dig selv på internettet?

En af de ting, Isabel og jeg tit i fællesskab har undret os over, er den måde, hvorpå nogle bloggere lægger hele deres liv til skue på internettet, og fortæller åbenhjertigt om deres crushes på klassekammerater, sexliv, jobs og diverse personlige problemer. Alt sammen lige ved siden af data som navn, billede og emailadresser. Kort sagt en meget offentlig tilgang til emner, man måske kunne spekulere på, hvorvidt man ønsker andre skal læse.

Vi har længe spekuleret over, hvor meget vi skulle give af os selv her på bloggen. For når man bare sidder alene foran skærmen og skriver kan det hurtigt virke som positiv envejskommunikation, hvor man skriver sine tanker ned i et ellers ansigtsløst medie og ikke behøver at tage stilling til, hvem man skriver til og hvordan de vil bruge ens oplysninger. Man bliver altid glad, når man ser, at folk gider at læse, hvad man skriver, men hvem ved, hvem ens 15-15.000 daglige læsere er? Og hvad de bruger informationer om dit sexliv eller billeder af dine børn til?

Men det er jo også lidt en balancegang, for en blog kan hurtigt blive kedelig, hvis den bliver upersonlig. Og vi har da af og til overvejet, om ikke det er SidneyLises svaghed, at vi holder vores kort relativt tæt ind til kroppen og ikke fortæller vidt og bredt om, hvorvidt Isabel skændes med sin kæreste eller hvem Anne Sofie dater. Men samtidig er vi bare meget bevidste om, at hvad der én gang skrives på internettet ikke sådan nødvendigvis kan være let at få slettet igen, og at der bare er visse ting i vores liv, vi ikke har lyst til at dele med et par tusinde danskere - også selvom vi virkelig værdsætter vores læsere.

Nå, men anyways... Isabel, som i øvrigt er på ferie i Nice pt. (mens jeg skriver eksamensopgave - hvor lidt retfærdighed er der lige til i verden?), skrev et godt indlæg om dette emne på Modebevægelsen, som kommer rundt om nogle lidt andre aspekter end jeg gjorde her. Og hvis I har tid vil jeg virkelig anbefale jer at læse det:


Hele verden har nøglen til din dagbog


God helligdag!

- Anne Sofie

6 kommentarer:

Leoparddrengen sagde ...

Der er jo mange forskellige former for blogs, hvilket jeg synes er en charme ved mediet.

Til at starte med var min blog lidt et eksperiment, endda tildels en form for terapi; jeg har altid været ekstremt indadvendt, og brugte den til at sige nogle af de ting jeg ellers holdt for mig selv.

Det gør jeg for såvidt stadig, men nu er der efterhånden kommet så meget mere indover, så det ikke er det primære.

Men jeg er ihvertfald enig i, at man skal være bevidst om mediet - at man i den grad skal være klar over at det ikke er en privat dagbog.

Kasper sagde ...

Sammenfaldet mellem den offentlige sfære og intimsfæren, som du/I er inde på er ret interessant.

Jeg er pt. i gang med at læse Rosenbergs bog om blogmediets historie, og et af de emner, der diskuteres er, hvordan bloggen som udtryksform har ændret vores forståelse af grænsen mellem individ og omverden.

Rosenberg hiver en case frem. Justin Hall. Et af de første mennsker til at formidle alle sine oplevelser online. På et tidspunkt efter at have arbejdet sig igennem 10-20-40 stykker kærestemateriale blev det for meget -- for ham, og for den udvalgte.

Han begyndte med at lægge alt ud. Sexakter gone wrong, afsløringer af kollegers ændrede kønsmønstre, osv. -- på et tidspunkt blev det for meget.

Det er et ret interssant problem, I har fat i, for måske er der ved at ske et skred a la det, der skete for 30-4o år siden, hvor man kunne tillade sig at adressere nye og andre emner i det offentlige rum.

Og måske kommer der en modbevægelse på et tidspunkt. Jeg tror det ikke. Jeg tror, den menneskelige evne for socialitet på tværs af alle mulige skel (sociale, geografiske, kapitale) er blevet frisat.

Jeg ved for resten ikke rigtigt, hvad der blev af Justin Hall, men det vil jeg prøve at finde ud af.

For han blev -- ligesom mange modebloggere gør i dag -- anklaget for en selvskuende og selvpromoverende (narcisstisk) tilgang til det nye medie (Ane Lynge Jorlen, du sidder på mediesociologikornerne, gør os klogere) for 7-9 år siden.

Alt godt,

Kasper

Simone sagde ...

Jeg synes virkelig det er et spændende indlæg, som sætter tanker igang! Og som du siger, så er der virkelig en hårfin balancegang! -Jeg synes nu i går det godt, med at holde den balancegang! Personligt så synes jeg godt at de blogs med at for mange personlige detaljer kan virke..tjaa.. som om at jeg kigger på noget jeg ikke må?! Weird egentlig!


Ps. Haha fedt! - Koden jeg skal skrive for at bekræfte indlægget er "numse" ?!

SOFFE sagde ...

Jeg har faktisk også tænkt rigtig meget på dette for det er virkelig nemt at komme til at udstille sig selv på nettet. Og det er ret svært at finde grænsen mellem kedeligt og upersonligt og personligt, men så man ikke udstiller sit privatliv. Det synes jeg at i gør godt :)

Anonym sagde ...

Er der nogle der har skrevet om en forelskelse i en klassekammerat?? Ikke så smart!

SidneyLise sagde ...

Leoparddrengen: Selvfølgelig er der mange forskellige former for blogs og din er f.eks. ret privat. Men forskellen er jo, at din identitet er hemmelig, så du kan sagtens skrive om intime ting uden at frygte, at din chef genkender dig. Jeg synes først, at "problemet" opstår, hvis man er fuldt identificerbar og ikke selv virker bevidst om mediet.

Kasper: Tusind tak for det eksempel. Jeg har aldrig hørt om Justin Hall, men det er ret interessant :)

Simone: Tusind tak (og tak for i går i øvrigt :))! Du har ret - det er egentlig lidt om at kigge i folks dagbog. Jeg sidder af og til og tænker: "nooooooo!", hvis der står noget, hvor jeg bare tænker, at vedkommende kunne komme in trouble for det. Jeg håber virkelig, at dette indlæg og Isabels artikel sætter nogle tanker igang rundt omkring.

SOFFE: Tusind tak! Det er vi utroligt glade for, at du synes :)

Anonym: Ja, der var en blogger, der havde en ongoing føljeton om det - hvad han havde sagt og gjort og sådan. Det var ikke ubetinget smart...

- Anne Sofie