søndag den 25. april 2010

SidneySkamfuld

Vi har vel alle prøvet at gøre noget, vi skammer os over og efterfølgende at have moralske tømmermænd. Sådan et øjeblik havde SidneyLise i onsdags og efter at have fortrængt det i næsten en uge besluttede vi os for at dele det med nogen. For ligesom at få det ud af systemet.

Fordi det er søndag har vi besluttet os for at gøre dette med interaktion mellem flere medier. Så på et tidspunkt sætter vi en musikvideo ind og den skal I klikke på præcis, når vi skriver det. For musikken er relevant for historien.

Okay, men here goes...

Vi gik ned ad Strøget, da Anne Sofie pludselig får øje på en person, der forekommer hende meget bekendt. Hun kigger på ham og skal lige til at hilse, da det går op for hende, at det er Mikael Wulff!! Hendes eget og Isabels fælles kendiscrush over dem alle.

Anne Sofie får øjenkontakt med ham og han kigger på hende med noget, der enten var gennemført råt, maskulint begær af Heathcliff-agtige dimensioner... Eller også var det fuldkommen irritation over, at endnu en desperat fangirl stod og stirrede vanvittigt på ham midt på Strøget.

Anne Sofie skubber hårdt til Isabel, som er i gang med at fortælle et eller andet (meget vigtigt, skal det lige pointeres):

I: "Av, hvad laver du?????"
AS: "Jeg har lige haft øjenkontakt med Mikael friggin' Wulff!!!!"
I: "Hvad? Hvor??"
AS: "Han elsker mig."
I: "Hvor så du ham?!"
AS: "Han gik lige forbi! Han er dernede!" *hiver fat i Isabel og vender hende om* "SE!!"
I: "Ej, jeg fik ikke set ham! Er du sikker?"
AS: "Ja!!!!!!"






(og nu, kære venner, skal I tænde for ovenstående musik og læse videre)

Der sker så det, som ingen af os rigtigt vil være ved, men vi begynder altså at følge efter ham på afstand. Han går hurtigt så vi småløber for ikke at miste ham af syne, mens vi zigzagger gennem fodgængere og cyklister. På et tidspunkt vender han sig halvvejs om og vi går i panik ved tanken om at blive opdaget af Mikael Wulff, så vi kaster os om bag en container, der meget belejligt stod ved siden af.

Vi gemmer os et par sekunder før vi genoptager forfølgelsen og pludselig krydser vi en sigøjner, der spiller Circus-temasangen. Og det går op for os, hvor godt musikken faktisk passer til det totalt vanvittige projekt, vi havde gang i. Så vi standser op og kigger på hinanden.

I: "Åh Gud, hvor er vi sørgelige!"
AS: "Ja..."
I: "Skal vi ikke bare vende os om og gå ganske langsomt den anden vej og lade som om, det her aldrig er sket?"
AS: "Jo..."
I: "Og aldrig tale om det igen?"
AS: "Nej..."


Så vi børster nogle imaginære fnug væk fra vores jakker, rømmer os og begynder at gå i den modsatte retning, mens vi prøver at se virkelig neutrale ud. Og håber, at der ikke er nogle, der så optrinnet.

Så, nu er det sagt. Nu har vi fået det ud af vores system. Undskyld Mikael Wulff.

- SidneyLise

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

Genialt med den musik!!!! :D Det gjorde lige at min bachelor-opgave blev meget sjovere, at sidde med! Tak for fantastiske indlæg!
/Mette

Nora sagde ...

haha. I har lige gjort min morgen meget bedre. tak.

K sagde ...

Jeg har gjort det samme. Med Jonathan Spang! Øj det var pinligt! Min søster havde ikke forstået, at vi skulle være diskrete - midt i hele sceancen pegede hun meget direkte og råber "er det HAM DÉROVRE, vi følger efter?!"
Jeg lavede den sejeste flugt-manøvre: benægt, benægt, benægt al kendskab til lillesøster and just smile and wave to the public!

den fine frøken sagde ...

haha! bare han ikke opdagede jer, så er det ok. hvad man ikke ved har man ikke ondt af. :-D

Anonym sagde ...

Jeg får billeder af en omvendt BennyHill jagt, pigerne på jagt efter handyret, ha ha.

Ms Confashion sagde ...

Fniiiis, er det ugens nye indslag?
SidneyStalker?!?!

Hvor er det bare ærgeligt, I vendte om...altså!

SidneyLise sagde ...

Tak for Jeres kommentarer, selvom vi følte os virkelig sørgelige :D

K: Haha, ej hvor godt! Så er vi i det mindste ikke alene ;)

Ms Confashion: Ejj, ja det burde det virkelig være. Så skal vi bare finde nogle flere kendisser at stalke!

- SidneyLise

Anonym sagde ...

Ha ha - det skal I ikke være kede af. Jeg tror han er vant til det! Jeg har (sammen med min kæreste faktisk) gået bag ham, mindst én gang (se jeg har delvist fortrængt det, da det jo er lidt sørgeligt at gøre) på Strøget, på en måde, som nemt kunne antages at være forfølgelse. Hvilket det selvfølgelig ikke var...
Og jeg vælger at være anonym, da det jo er for pinligt at nævne for andre ;o)

nadialavard sagde ...

Åh, jeg har helt ondt af den stakkels Wulff. Det går altid ud over ham!
Her er min fantastiske historie om ham:

Jeg har meget svært ved at huske folk. Venner, familie, kæreste, alt kan jeg gå forbi uden at genkende dem, hvilket har gjort mange vrede på mig gennem tiden. For nogle år siden tog jeg mig sammen, og forsøgte med at sige hej til folk, jeg synes, at kunne genkende - bare for ligesom at opveje det. Det kunne godt være, at jeg ikke anede, hvem de var, men bare så de følte sig vigtige!

Tre gange er Wulff blevet genkendt af mig. Vi er venner. Tror Nadia. Wulff ved at vi ikke er. Første gang jeg ser ham, løber jeg straks hen, siger hej og smalltalker. Jeg bemærkede ikke hans småtåbelige fjæs udgøre et spørgsmålstegn. Vi siger farvel. Eller jeg gør. Wulff småløber væk.
Anden gang forløb på samme måde.
Tredje gang foregår foran hele min klasse. Wulff ser som altid småskræmt ud. Da han (igen, som altid) forsøger ihærdigt at undgå mig (han er begyndt at genkende mig! Modsat mig...), griber jeg fat i ham og taler om løst og fast. Igen er det kun mig, der taler, på trods af at det stadig ikke er gået op for mig, hvor jeg dog kender ham fra. Da jeg kommer tilbage til min klasse, står alle med åben mund "Kender DU Mikael Wullf?!?!"
Åh. Jeg kender ikke Mikael Wulff. Men jeg har helt sikkert et polititilhold.

SidneyLise sagde ...

Nadia: Haha, hvor er det en genial historie :D Stakkels Mikael Wulff :D

- Anne Sofie