mandag den 19. april 2010

In your face(r)!

Jeg har et stort problem, som jeg bliver nødt til at spørge vores jer søde læsere om hjælp til. Hvordan i alverden får man sagt fra overfor facere? Til dem, der ikke umiddelbart kender udtrykket facer, er det de der folk fra Greenpeace, Amnesty, WSPA og lignende organisationer, der stopper en på gaden og prøver at få en til at melde sig ind hos dem. De er i København især koncentreret om Kultorvet, hvor de står og udvælger lette ofre, og det er i de fleste tilfælde mig.

Men nu er mit generelle problem med facere ikke, at de spørger folk om de vil meldes ind i deres organisationer, for det synes jeg faktisk er helt fint. Har jeg tid lytter jeg gerne til deres mærkesager og jeg har meldt mig ind i Amnesty pga en rigtig sød og dygtig facer. Mit problem er, at mange af dem grundlæggende har så lidt respekt for andre mennesker, at de ikke accepterer et nej og jeg har af flere omgange oplevet dem blive decideret ubehagelige.



Jeg oplevede det så sent som i sidste uge. Jeg går over Kultorvet, hvor en fyr fra Greenpeace får øje på mig og begynder at gå hen imod mig. Jeg er blevet stoppet af Greenpeace mange gange og min erfaring er, at de generelt er grovere end Amnesty og Unicef, og jeg kender deres mærkesager ud og ind. Og så finder følgende ordudveksling sted:

"Hey..."
"Hør, jeg kan ligeså stoppe dig her. Jeg er ikke interesseret."
"Jamen, jeg har slet ikke sagt noget endnu."
"Nej, men jeg kan se at du er fra Greenpeace, og selvom jeg har sympati for jeres mærkesager - sædkvalitet og det der - , så vil jeg altså ikke meldes ind hos jer."
"Hvorfor ikke?"
"Helt ærligt så støtter jeg allerede Amnesty, Kræftens Bekæmpelse og diverse hjemløse. Jeg ville virkelig gerne støtte hele verden, men jeg bliver nødt til at sætte grænsen et eller andet sted, og nu synes jeg ligesom, at det må være her."
"Det er ikke noget, du bliver nødt til. Jeg støtter selv med 700 kr. pr. måned, og det gør da ondt, men det er vigtigt."
"Ja, og det er superflot, men jeg har andre prioriteter. Som f.eks. at betale min husleje."
"Jamen, så må du skære ned på cafébesøg og andre luksusting."
"Tror du virkelig, at I får folk til at melde sig ind ved at være ubehagelige og flabede?"
"Nej, men Greenpeace er virkelig en vigtig sag at støtte. Så må du melde dig ud af nogle af de andre ting."
"Nej, vel vil jeg ej. Jeg er ikke interesseret og sådan er det."
"Du vælger altså at sige nej til miljøet og til at gøre en forskel. Synes du selv, at det er rimeligt?"
"Synes du selv, at det er rimeligt at du står her og prøver at give mig dårlig samvittighed? Jeg synes faktisk, at I burde tage at respektere et nej."
"Må jeg ikke give en kop kaffe?"
"Hvorfor?"
"Du ser rigtig sød ud."
"Drop det. Jeg kender godt det trick der."

Og der, kære venner, er det så, at jeg begynder at finde det rigtig groft. For en ting er at være generelt ubehagelig og tilstræbe at give folk dårlig samvittighed over at sige nej, men når det der flirtende aspekt kommer ind, så synes jeg altså, at det går lidt for vidt. Nu er jeg muligvis bare naiv og ude af trit med nutidens forretningsmetoder, men jeg synes ærlig talt at det er at lege med folks følelser at foregive en reel interesse i dem for at platte penge ud af dem.

Man kan så sige, at folk bare kan lade være med at være så naive og hoppe på den slags, men der vil jo altid være nogle ensomme, sølle stakler, der bliver smigrede over opmærksomheden. Og nok er jeg ikke en ensom, sølle stakkel (længere), men indtil jeg havde oplevet det tilpas mange gange (og havde hørt tilsvarende fra andre) var jeg faktisk også i tvivl om, hvorvidt interessen var reel eller ikke.




Så jeg vil måske lade dette være et opråb til facere generelt:

1. Hvis folk er så søde at bruge tid til at lytte til jeres mærkesager, må I altså også belønne dem med at give dem lov til at sige nej, hvis de ikke bliver fanget. Ellers ender det bare med at endnu færre end allerede standser op og lytter.

2. Lad være med at blive personlige og ubehagelige. Igen - hvis folk lader jer tage lidt af deres tid bør I til gengæld behandle dem ordentligt.

3. Lad være med at flirte med folk for at få dem til at melde sig ind. Det er sørgeligt og tarveligt.

4. Ellers har jeg stor respekt for jeres arbejde, btw.

- Anne Sofie

P.S. Efter at have læst indlægget igennem igen kan jeg godt se, at jeg virker super bitter og forsmået, men just for the record så har jeg altså aldrig datet en facer for derefter at finde ud af, at hans interesse i mig var opdigtet. Det er faktisk en generel forargelse. Jo det er.

42 kommentarer:

Leoparddrengen sagde ...

Din fejl i forhold til ovenstående, er din første replik. Den skal bare være et vrissent "NEJ!". Med klar øjenkontakt, som du derefter slipper.

Jeg synes slet ikke facere er til at holde ud. Især ikke de professionelle - altså de som arbejder for et neutralt firma, og udlejes til organisationerne fra dag til dag. Selvom det sikkert er idealisterne der er de mest besværlige.

scient.hybrid sagde ...

Jeg zigzagger mig afsted omkring Kultorvet og med musik i ørerne er der en god undskyldning til at ignorere hvad der måtte blive sagt.

Men skulle jeg blive fanget en dag, så vil de få smidt følgende i hovedet: "Hvor stort af det beløb går så til din løn og ikke til selve formålet? Så hellere være et dårligt menneske".

Nu er jeg så en af de kolde mennesker der ikke ønsker at give til penge til folk der tigger og det gør en del af facerne.

Love it or shove it! sagde ...

Jeg har lige så store problemer med facere som dig. Jeg er for dårlig til at få sagt ordentligt "fat det!" fra med det samme. Og når de så begynder at snakke bliver jeg mere og mere bitter, da det hele oftest er en lang tale om hvor dårlig samvittighed jeg bure havde fordi jeg ikke månedligt donerer til lige deres organisation, gaah.
Især Anima synes jeg er slemme "Du vil vel godt hjælpe de små søde dyr ikk?" Underforstået: Den lille søde babybjørn dør i cirkus hvis du ikke giver mig penge.

-Mette F

Ida sagde ...

Kan fuldstændig følge dig! Jeg støtter selv Amnesty og Kræftens bekæmpelse og har altså også kun en SU at gøre godt med, men det er som om det argument bare ikke er godt nok til facerne, så efter at have været det igennem usandsynlig mange gange, også med Amnesty folk der synes at jeg da godt kunne tage at sætte det beløb op som jeg støtter med, har jeg besluttet at være kreativ i mine afvisninger i stedet - en smule flabet, bevares, men når alt går efter planen griner både de og jeg. So far har jeg gjort følgende:

Leget gentager-legen:
Facer: Undskyld, må jeg låne 5 min er din tid?
Mig: Undskyld, må jeg låne 5 min af din tid?
Dette bliver ved ca 1,5 min, så giver han op, griner og går.

Der-sker-noget-uhyggeligt-bag-faceren:
Bliver stoppet, kigger på hende, "får øje på" noget bag hende, ser forskrækket ud, dukker mig, drejer om og løber i den modsatte retning..

Både Greenpeace og Miljøorganisationer kan argumentet at jeg læser Miljøkemi og faktisk ikke gør andet end at tænke på miljøet/verden bruges.

"Jeg kan ikke så godt lide mennesker og specielt ikke børn og/eller dyr" kan bruges som sidste udvej.. Evt. krydret med "Men jeg kan enormt godt lide mig selv/pizza/fadøl" når de bruger argumenter som at man bare kan støtte med en halvtredser "Det er jo bare en enkelt øl/pizza"

Flere andre afvisninger er under opbygning..

-Ida

Anonym sagde ...

det indlæg ramer bare plet! har så ufatteligt svært ved at respektere folk der står og får 180 i timen for at sælge deres syge moster. gjorde de det som frivillige for at udbrede deres hjertesag, var det noget helt andet. derudover hader jeg selv taktikken med at give dårlig samvittighed, er blevet belemret med kommentarer som: "jeg kan se du har et roskilde armbånd på. er du klar over at det kunne give rent vand til en hel sudansk flygtninge lejr i en uge?!". kan kun sige at sådanne kommentarer slet ikke virker på mig.

bortset fra det er det rart at se sidneylise tilbage igen efter eksamenshelvede. jeres blog er så fin!

Mia sagde ...

Bare sig at du allerede er medlem af organisationen. Det plejer at hjælpe ;)

scient.hybrid sagde ...

Jeg er også miljøkemiker og har brugt dette argument overfor både Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening.

Det bider desværre ikke altid på, endte faktisk med at køre rundt med en fra Danmarks Naturfredningsforening, da de ringede til mig en aften, vedkommende i den anden kunne ikke rigtigt lægge på da jeg havde fat i den lange ende af diskussionen.

Balladen sagde ...

Jeg plejer enten at slippe ved at sige, at jeg ikke kan læse eller svare på tysk!

Vanity sagde ...

What Mia said - bare sig at du allerede er medlem!

Faceren bliver glad, du får en hilsen med på vejen, og bliver ikke tvunget til at stoppe :)

www.vanityxxx.blogspot.com

Kasper & Tanja sagde ...

Jeg plejer, at gå med musik i ørerne, men til tider kommer de da også hen til en alligevel. Så skal man bare begynde, at synge med på nummeret i ens ører. <3

- Tanja Katrine

Anonym sagde ...

Den nemme løsning er vel at sige nej-tak og ikke at begynde dialogen med faceren i første omgang. Hvis du først begynder en samtale, så er det vel fair nok, at faceren svarer...

Christine sagde ...

Here goes:

Hey må jeg lige snakke med dig?

- det behøver du ikke, jeg er da medlem, så smiler du og går videre:)

tadaaaaaah!

Tenna Gaarde Nissen sagde ...

Det er her høretelefoner er din bedste ven!! Jeg har dem altid i ørerne, ene og alene fordi jeg ikke gider stoppes. Og kontakter de mig alligevel, peger jeg bare på ørerne og mimer: "Jeg kan ikke hører dig... Sorry"

Det skal lige siges, det er ikke altid jeg rent faktisk høre noget i dem...

Elise sagde ...

Er helt enig i, at et 'nej tak' selvfølgelig skal respekteres. Og at facere gang på gang kan vise sig at være MEGA irritende og selvfede. Helt enig.

Men come on, hvis nogen for alvor mener, at idealisme i forbindelse med at udføre et stykke arbejde er uforeneligt med betaling for dette arbejde (så den der udfører arbejdet slipper for at bo på gaden, hvilket jo kan være meget rart), så er det da godt nok nogle vidtrækkende konseksvenser, det vil få.

Det ville betyde, at alle der havde en eller anden form for incitament til at udføre sit arbejde, der rakte ud over lige at skrabe nogle penge sammen til sig selv, ikke skulle betales for dette arbejde. Må folk ikke forsøge at gøre en forskel for andre mennesker på deres arbejde, uden at skulle leve på en sten? Jo, selvfølgelig må de det.

Så selvfølgelig skal facerne da have løn for deres arbejde. Ellers ville ingen jo have råd til at være facer. Og der ville dermed ikke blive indsamlet penge til gode formål på den måde. Men de skal naturligvis opføre sig ordentligt, lade være at blande sig i folks privatliv og alt det der.

Anonym sagde ...

Lige præcis, som Mia siger, sig du allerede er medlem, det er det eneste der hjælper. Blev engang forfulgt ind i H&M på Kultorvet. Upassende.

den fine frøken sagde ...

enig. men vil lige hilse og sige at facere i kbh er langt mere nærgående end i fx århus. blev meget overrasket over hvor stædige de var i hovedstaden. underligt...

Kit sagde ...

Det eneste der hjælper er at sige du allerede er medlem. Hurtigt osv. Desværre er der nogle facer der meget gerne vil kramme dig når du har sagt det, og generel smalltalke, men så er der her du går hurtigt videre og siger 'nej tak, allerede medlem'

Anna sagde ...

Du virker ikke spor bitter, for det ER mega grænseoverskridende og de ER virkelig påtrængende.. Jeg forstår skam også udemærket det nødvendige i at hverve nye medlemmer, og de har alle sammen en rigtig god sag der er værd at støtte... MEN:
Hvorfor ophører al almen høflighed og pli bare fordi man har en jakke på fra en velgørende organisation? Det er da ikke særlig smart at markedsføre sin gøde sag, som en slesk og påtrængende sælgerklam type?

Undskyld det lange indlæg, men har selv en ordveksling jeg vil dele:
Min veninde og jeg går hen over kultorvet og taler om en oplevelse jeg havde for et par dage siden, med en meget påtrængende facer (han spurgte mig hvordan jeg kunne ha råd til min H&M fyldte pose, når jeg ikke ville støtte ham)
Unicefmand: "Hej, jeg kunne ikke undgå at høre hvad i snakkede om..."
Mig "Øhm.. jeg taler lige med en veninde og er ikke interesseret"
Unicef: "Ja, men det er faktisk vores pligt at opsøge jer på gaden og vi får næsten ikke løn for det... men i går jo og bruger jeres penge uansvarligt..."
Mig: "nå okay... hej hej" (forsøger at flygte)
Unicef (går ind foran mig) "så i burde faktisk..."

Her vælger jeg at gå... og irritere mig over selvhøjtidlige facere.. for med mindre du donerer hele din løn til unicef, så luk røven!

Anne Sofie sagde ...

Ellers har min kæreste prøvet følgende forløb med stor succes:

Facer: Hej, må jeg låne 5 minutter af din tid?
Ham: Ja
Facer: Super! Kender du vores mærkesager?
Ham: Ja
Facer: Jamen, så skal vi da bare melde dig ind.
Ham: Ja
Facer (tager blokken frem): Har du et navn?
Ham: Ja
Facer: Ja, øh, hvad er det?
Ham: Ja
Facer: Øh..Dit navn?
Ham: Ja
Facer: Ej...Okay - du må have en god dag!

Det virker totalt godt, for de når lige at blive herre glade og tro at de har fået en på krogen.

-AS

Laura sagde ...

Det er altså også ret så provokerende. Jeg siger altid, jeg er under 18, og så er det jo ligemeget. Men det er jeg jo i virkeligheden, så jeg ved ikke lige om det er noget, du kan bruge.

Clara Evamaj sagde ...

Nu er jeg under atten, hvilket er ret praktisk når en facer prøver at få krogen i mig. Ellers er det jo bare, som Laura skriver, at sige man er under atten, så kan de jo ikke rigtig gøre noget..

"Hey, må jeg forstyrre dig i 5 min"
"Jeg er under 18"
"Eeeej, haha, jeg kan da se du er over 18"
"Jamen det er jeg ikke"
"øh, jo.."
"Nej."
"J...nå"

... altså, hvad skulle de kunne sige? :-)

Camilla Laursen sagde ...

Man skal være mindst 18 for at kunne melde sig ind i de organisationer, så du skal bare gøre ligesom mig ;) sig, du ikke er 18 endnu. Jeg er endnu ikke blevet bedt om at vise ID endnnu (jeg er så faktisk under 18, så det ville ikke ændre på så meget ;)).

millemilla.blogspot.com

Gittøh~ sagde ...

Måden du har startet ved at svare faceren på i dit indlæg, er også med til at stærkt provokere faceren.
Jeg læser det i hvert fald som om det er dig der er den negative og sender et signal ala: "fuck nu af og få et arbejde!"

Jeg har aldrig oplevet en facer der har været provokerende eller stødende, kun venlige, godt nok lidt stædige mennesker der med lidt modvilje har ladet mig gå ret hurtigt hvis det er en sag jeg ikke går ind for.

Jeg støtter WSPA månedligt, og andre organisationer har jeg ikke lyst til at donere til.
Så hvis der skulle komme en fra kræftens bekæmpelse, noget U-lands noget eller amnesti, er mit svar: "jeg støtter dyrene. De er ofrene her i verden og mennesker interesserer mig ikke."
så kan faceren vælge at prøve at diskutere det med mig eller lade mig gå.
Jeg er altid klar på en diskution om "hvem der mest har brug for penge og støtte".

Mai sagde ...

Er facere værre i København? Åh gud, jeg synes det er slemt nok i Odense!
Jeg slipper altid af med dem ved at sige at jeg er 16/17 (og jeg fylder snart 19), efterfulgt at et smil og et "men jeg tager det som et kompliment at du tror jeg er 18, den virker!

Julie F sagde ...

Nu har jeg selv været facer hos Amnesty og vil derfor bare lige kort bemærke at vi derinde fik at vide at:
1) vi ikke måtte følge nogen hvis de virkede afvisende
2) vores primærformål var at oplyse folk.

Så klag hvis i møder en fra Amnesty der gør det alligevel. Det er mod reglerne og det ødelægger det for os andre!

Også er der altså lige så mange mærkelige oplevelser den anden vej rundt, f.eks. stoppede jeg en ældre kvinde som gerne ville snakke med mig, men ikke ville meldes ind fordi "jeg er 89, jeg dør alligevel lige om lidt, så mig får du ikke meget ud af".

dualistic sagde ...

Bare tag mobilen op til øret og snak, så kan man nemlig stadig få øjenkontakt, men der er så vidt jeg ved ingen facer som stopper en person midt i en mobil samtale... Det virker ihvertfald altid for mig...

Sidste udvej er vel bare at prøve at prakke dem et eller andet på, en co2 kvote eller lign. :)

Sara sagde ...

Jeg har også altid stor succes med at sige at jeg allerede er medlem. Så bliver de så glade.. :-)
Bor selv i Århus og her er de oftest søde, men sidst jeg var i KBH blev jeg stoppet af den samme fyr tre gange på 10 min. Helt ærligt?

Daniel B sagde ...

Hvad sker der for alle de krumspring for at slippe for facere? Normalt vifter jeg dem bare væk med hånden eller også kigger jeg bare på dem uden at sige noget. En gang imellem siger jeg 'nej' og hvis de bliver ved (hvilket de sjældent gør) overfuser jeg dem gerne i lang tid indtil de når det punkt hvor de bare vil have det til at stoppe og små tårer former sig i deres øjenkroge. Men OK, jeg er egentlig også en ret ubehagelig person så det falder mig let. Det er sværere hvis man er flink.

Camilla sagde ...

Jeg siger bare jeg er et ondt kapitalistsvin som læser økonomi på handelshøjskolen, så jeg kan udnytte de små afrikanske børn og ødelægge verdens have med mit spildevandsudslip, og at jeg derfor ikke er interesseret i at give dem jeg skal udnytte bedre rettigheder og vilkår.

Eller også ser jeg sur ud og siger jeg hader børn, dyr eller andre mennesker generelt, afhængigt af hvem der spørger.

:)

LifeOfJules sagde ...

Min mor har udviklet et helt specielt ansigtsudtryk, der kan gøre at hun kan gå fra Nørreport, til sit arbejde på Strøget, uden en eneste afbrydelse.

Mit råd: øv dig i spejlet!
kan anbefale sammenknebne øjne, på den lidt psycho måd, holder alt kravl væk. ellers find ham med dreadlocksne, han er sød :)

Ms Confashion sagde ...

I mit hoved skal man slet ikke lade dem tro, de er noget mer end duerne på Rådhuspladsen.
Altså man lader, som om de ikke er der - undlader fuldstændig øjenkontakt, dette er en direkte invitation til enten duedropping på din skulder eller en længere samtale om deres mærkesag...
I fald de ender in your face, tager DU øjenkontakt og svarer MAX med et meget vredt NEJ - intet andet :-)
Både til duer og facere...!

Anette sagde ...

Et klart og tydeligt nej tak, mens jeg går fremad, plejer at virker for mig.

Og jeg var også en af dem, der altid blev fanget, nu prøver jeg bare at gå væk fra facerne og overhøre dem, eller bare melde klart ud.

SidneyLise sagde ...

Tusind tak for jeres input, gode råd og erfaringer! Det lader til, at facere virkelig er et emne, mange kan snakke med om!

Jeg har lige et par personlige kommentarer:

Grunden til, at jeg ikke bare ignorerer dem, siger NEJ!! eller lignende er, at jeg et eller andet sted tænker, at facere jo bare er mennesker, der er på arbejde ligesom alle os andre og at man derfor skylder dem at i det mindste sige nej på en pæn måde. Mit problem er så, når ens nej ikke bliver respekteret, for så skyder de sig selv i foden og giver folk lyst til at ignorere dem eller være grove.

Gittøh: Jeg synes nu ikke selv, at det var provokerende. Jeg smilede imens og slog lidt beklagende ud med armene (hvilket man selvfølgelig ikke kan se på skrift), for ligesom at tilkendegive på en pæn måde, at jeg ikke var interesseret, i stedet for at sige "NEJ!". Men jeg kan godt se, at det måske virker hårdere på skrift :)

Anonym: Eksamensperioden er desværre ikke slut endnu. We wish. Dette indlæg var bare et udtryk for umiddelbar inspiration fra min side :)

Til allesammen: Tak for kommentarerne! Det varmer virkelig meget, at så mange har haft lyst til at skrive om deres erfaringer og jeg er ked af, at jeg ikke har kunnet svare jer allesammen personligt. Men det er altså superværdsat! :)

- Anne Sofie

Gulde sagde ...

Oh my, og jeg som syntes sådanne typer var ubehagelige og irriterende, og så har det endda kun været toppen af isbjerget. At du når ud i så lang en diskussion (i den tone) er voldsomt nok, men at du ligefrem har prøve at date en facer som kun havde lusket, foregiven interesse, det er altså for creepy - så har det ligesom overtrådt en vis grænse!

SidneyLise sagde ...

Gulde: Det har jeg gudskelov ikke - datet en fake facer altså. Men jeg har hørt om piger, der sad og snakkede med søde fyre i parken i ½ time, drak øl med dem og lignende og SÅ viste det sig, at det var facere fra... Ibis, tror jeg nok. Og det synes jeg altså er grænseoverskridende også!

- Anne Sofie

Jesper sagde ...

Fedt indlæg - det er da den mest lamme gadesælger, jeg længe har hørt om. Godt du satte ham på plads!

:-) Jesper

SidneyLise sagde ...

Tak Jesper :) Som du kan se i kommentarerne er jeg desværre langt fra den eneste, der har oplevet tilsvarende. Det er egentlig lidt sørgeligt, synes jeg...

- Anne Sofie

Marie Louise sagde ...

Jeg er heldigvis ret godt til at se meget afvisende ud, men der er virkelig nogen der ikke kan acceptere et nej.
Det er ikke mere end et par uger siden, at en facer ikke bare forfulgte mig ned gennem strøget, men endte med at stå og vente ude foran den butik jeg flygtede ind i. Da jeg kom ud fortsatte han.
Jeg er normalt ikke sådan at skræmme, men til sidst sagde jeg simpelthen, at hvis han ikke skred, så fik jeg fat i politiet!
Han var virkelig ubehagelig - gik meget tæt på (helt tæt på mit ansigt) og fortalte mig hvor usselt det var, at tænke på dig selv før andre!
Jeg rystede helt af raseri da han endelig skred ..

Talfeen sagde ...

Talfeens universalkur mod facere:

Nej, du må ikke bruge 5 min af min tid, for jeg skal bruge den selv. Og du får ikke mine penge, for jeg er en led egoist, og nærig er jeg også.

Sagt med et smil på læben. Der er indtil videre ikke nogen der er kommet tilbage på den. Og jeg læser endda på CBS på Kultorvet.

Henrik Silvius sagde ...

Du har fuldstændig ret! Jeg kan virkelig godt lide at støtte gode formål, og vil da gerne høre mere hvis jeg er uvidende, men har det samtidig sådan, at jeg godt selv kan finde frem til de gode støttemuligheder (for mit vedkommende). Jeg blev for et par måneder siden sammen med en kammersjuk stoppet af en Greenpeace'er, en mega ivrig en af slagsen. Da min ven sagde at han havde 4 kroner på kontoen - som var rigtig nok - blev han nærmest truende og bedte om dem. Tror vi brugte omkring 7 minutter på at slippe af med ham. Jeg synes bestemt at de fleste facere bør ændre attitude - på trods af den gode sag!

Lea Pandekagepirat sagde ...

Facere skulle have tæsk med en frossen babysæl, fuld af spidse, rustne søm... Basta.

Anonym sagde ...

Jeg siger bare "jeg er 17". for så må de ikke snakke med mig :)