lørdag den 6. marts 2010

Yoyoens aften

Torsdag aften tikker denne sms ind på min telefon: ”Du skal se Joey Moe i aften med mig på Karel!” fra min veninde, der arbejder for hans manager. Godt, tænkte jeg. Jeg skal godt nok op og have erhvervsøkonomi fredag morgen (tidligt!), men det er jo JOEY MOE! Ham med yo-yo’erne!
(Før min musiksmag bliver disset totalt, vil jeg lige sige, at jeg også hører Muse. Og Arctic Monkeys. Og… andre seje bands. Nemlig).



Den lille røde pil viser hvor jeg stod og shakede med.




Her er Joey på vej over for at give mig et kram - eller er det et dansemove? I'm not sure.

Ind kommer vi, og så starter min starstruckhed: den første jeg ser er Nick fra Paradise! Okay, han er ikke rigtig kendt for andet end at knalde på tv, men det er også en slags kendthed! Efter et par drinks, delt ud af Anni Fønsby look-alikes, kommer Joey himself på scenen (lige en sidekommentar – hvad sker der for hans hår?! Mega kiks!). Anyway, han synger en masse og jeg står heeelt oppe foran, og skriger. Jeg synes ligesom man må leve sig ind i rollen, når man er på Karel. Pludselig er der en der skubber lidt til mig bagfra, og jeg bliver først ret irriteret, men så ser jeg: DET ER BURHAN G! Han maser sig forbi mig og op på scenen, mens linjen ”Jeg har rørt ved Burhan G, jeg har rørt ved Burhan G!” kører på repeat i mit hoved. Derefter blev jeg halvfuld, men det slutter ikke her. På vej ud, sker det største i mit liv. Jeg går ned af trappen mod garderoben, da jeg ser… åh jeg kan ikke engang skrive det. SIDNEY LEE! Han står der! Med fuld make-up, læderleggings, cowboy-boots und alles! Jeg er ved at besvime, men overmander dog min trang til at springe op på ham og skrige, så jeg går langsomt forbi ham, mens mine øjne er ved at trille ud. Sidney Lee! Han er faktisk blevet lidt buttet, observerer jeg alligevel. Og han så sur ud. Men jeg elsker ham stadig!

Min veninde, der er vandt til at se kendte hver dag på sit arbejde, var ret flov over mig. Hun sagde flere gange: ”Isabel. No offence, men du skal virkelig lære at styre dit face. Det er ret pinligt”. Jaja, tænkte jeg. Der er jo mørkt på diskoteker, ikke. De har nok ikke set alt den smule savl i mine mundvige.
Heldigvis er det så skønt med diskoteker, at der altid er nogen, der er pinligere end en selv. F.eks. den pige, der hoppede op på scenen til Joey, og gav ham en, lad os kalde det mislykket lapdance/booty shake. Hun blev så også smidt ud, og det undgik jeg alligevel! Wooo!

Det eneste der er lidt trist er, at jeg har opnået mit mål i livet allerede nu. Og så alligevel… det er også lidt cool, det er der ikke mange, der kan prale af at have gjort i en alder af 19!

- Isabel

5 kommentarer:

Leoparddrengen sagde ...

Wow, jeg fatter minus af det indlæg. Er ikke sikker på om det betyder at jeg er for gammel eller du er for ung?

Det eneste jeg forstod var at Sidney Lee var samme sted som dig?! Og det er ham der har prøvet at kopiere jeres navn, men har fået en sygdom fordi han spiser for mange gulerødder? Eller noget?

Men prøvede han så ikke at få din autograf? Var det derfor han var sur - fordi du ikke ville give den? Eller fordi der ikke var flere gulerødder?

Anonym sagde ...

Neeeej, jeg vil også møde Sidney Lee!
- Det lyder som en sjov aften, og jeg grinte igennem hele indlægget.. Så det er jo skønt (-:

- Johanne.

Maria sagde ...

Vi havde besøg af Sidney Lee til en fredagsbar på RUC... Fik taget et billede sammen med ham OG han tog mig på røven! Jeg er næsten starfucker!!!
Downside var at da billederne kom på fb opdagede jeg at min hårfarve og hans ansigtsfarve er ens, så det lignede lidt at jeg voksede ud af øret på Sidney Lee...

/Maria - Dette er ikke en dagbog

SidneyLise sagde ...

Leoparddrengen: Kender du ikke Joey Moe? What planet are you from?!
Men godt du fangede det med Sidney Lee. Det var det vigtigste i indlægget.

Johanne: Det kan jeg godt forstå! Mit næste mål er at TALE med ham - det må blive en anden gang.

Maria: Seriøst?! Nu er jeg virkelig misundelig! Jeg vil også tages på numsen af Sidney Lee :(

- Isabel

Leoparddrengen sagde ...

Okay - så udannet vil jeg ikke have siddende på mig, at jeg skulle være, så nu har jeg læst om ham på Wikipedia (lærerig blog i holder jer!).

Hvor jeg - udover at få at vide rigtig mange gange at han er født i 1985 - så kan se at jeg kender hans mor og moster. Altså, ikke på den måde, men ved hvem de er.

Og så kendte jeg åbenbart også det der Yo-yo nummer, men har faktisk altid troet det var Nigger J.

Men så lærte jeg det, nu kan jeg igen være ung med de unge. Sejt!