fredag den 12. marts 2010

Two single girls in the city

Nu er det sket. Begge SidneyLise-piger er omsider flyttet rigtigt hjemmefra og bor nu alene. Som i rigtigt alene. Som i "Ingen til at beskytte os mod voldtægtsforbrydere og den slags, bære varer for os og åbne glas, som er for stramme til at vi selv kan få dem op"-alene.

Vi indrømmer det gerne: Vi har begge to været totalt overbeskyttede hele vores liv og har aldrig nogensinde skulle gøre noget som helst selv. Og at vi nu sidder med hver vores lejlighed og totalt skal tage ansvar for vores eget liv, er faktisk virkelig skræmmende og virker som en umulig situation. Lad os lige opsummere et par hændelser, der er sket indenfor de seneste dage:

Case 1:
Isabel vil have sig en marmelademad. Haves: et glas hindbærmarmelade. Problem: manglende armkræfter. Isabel går flere dage og kigger trist på marmeladeglasset, prøver med jævne mellemrum at få det op, men forgæves. Hun bliver mere og mere trist og sulten. Indtil hun en dag hører trin på trappen udenfor hendes lejlighed. Hun snupper marmeladeglasset og styrter ud, hvor hun møder sin genbo, der lige er på vej ud af døren. Hun kigger ynkeligt på ham og rækker glasset frem. Han tager det uden et ord, det siger "Plop" og glasset er åbnet uden problemer. Og Isabel kunne endelig få sig en marmelademad. Case solved.

Case 2:
Anne Sofie har kogt pasta og har i den forbindelse ladet vinduet stå åbent efterfølgende. Big big mistake. Samme nat kl. 3:30 vågner hun nemlig ved en rumsteren i hendes køkken. Anne Sofie går i panik og råber et eller andet, hvorefter lydene ophører og hun hører skridt, der fjerner sig. Hun løber ud i køkkenet, hvor hun ser, at nogen har prøvet at skubbe hendes vindue yderligere op (men det kunne de ikke, fordi Anne Sofie har alt muligt junk i hendes vindueskarm - haha!!), og det går op for hende, at hun har været udsat for et indbrudsforsøg. Totalt i panik, lukker Anne Sofie vinduet i og tager den største køkkenkniv hun kan finde med ind i sengen, hvor hun sidder og vifter lidt ynkeligt med den i forsøg på at se skræmmende ud, hvis nu der pludselig skulle stå 25 junkier foran hende. Indtil hun kommer i tanker om, at hun har læst i "Vi Unge", at man ikke skal have våben i nærheden af ens seng, da overfaldsmanden ville kunne bruge dem mod en selv. Anne Sofie panikker endnu mere ved den nye trussel om at blive dræbt med sin egen Global Køkkenkniv, som hendes far insiterede på, at hun anskaffede sig, og skynder sig at gemme kniven under sengen, så de 25 junkier ikke kan finde den, når nu de bryder ind for at hugge hendes få møbler. Det var i øvrigt en meget lang nat efterfølgende.

Som I kan se ovenfor egner vi os slet ikke til at bo alene. Vi kan simpelthen ikke håndtere det. Vi dør af sult, hvis ikke vi får os selv slået ihjel inden! Og i øvrigt har vi begge 3 millioner pantflasker, som vi ikke ved hvad vi skal gøre med, fordi vi ikke kan finde ud af hvordan man får penge for dem. Så nu hober de sig op i vores lejlighed. Og Isabel har et fjernsyn, men intet tv-signal. Og Anne Sofie har den store kabeltv-pakke og en dvd-afspiller, men intet fjernsyn. Det er virkelig den rene elendighed.

- SidneyLise

Disclaimer: Det der "single" i overskriften skal ikke forstås bogstaveligt. Det lød bare godt.

10 kommentarer:

Leoparddrengen sagde ...

@Isabel
Man kan få sådan nogle dimser til glas, en slags håndtag man sætter på, som gør det lettere at åbne. De er vistnok beregnet på gigtramte, men jeg tror ikke de kræver recept at købe.

@Anne Sofie
Kan jeg da godt forstå du blev bange for.

@Begge
Flasker (og dåser! dem er der også pant på!) stopper man i en pose (eller flere, hvis man kan bære det). Man må så fordele det over flere ekspeditioner, hvis man har mange flsker & dåser.

Prøv at anbringe pant-tingene med åbningen opad, da det ellers giver meget øl/sodavandssnask i bunden af posen, og det er ikke sjovt når man skal have de sidste op.

Poserne tager man til nærmeste supermarked, hvor man lokalisere deres pant-automat, nogen kalder det flaske-automat (men de tager også dåser). Så begynder man at komme flaskerne/dåserne ind i automaten en efter en - med bunden venden fremad, altså ind i maskinen. "Bunden først", som de som regel skriver.

Ikke for hurtigt, for så går det galt! Man lærer hurtigt hvilket tempo maskinen kan klare.

Det er meget muligt maskinen begynder at bippe undervejs. Det sker ofte. Så er man nødt til at vente, til der kommer nogen og ordner den, men jeg er sikker på søde piger som jer godt kan slippe afsted med at få nogen til at hente hjælp.

Når endelig alle flasker (og dåser) er kørt igennem, trykker man på den grønne knap, den længst til venstre. Hvis der er to, ellers trykker man bare på knappen.

(Den anden knap giver jeres penge til velgørenhed, så medmindre I gerne vil det, skal I holde jer fra den!)

Så skulle der gerne komme en slags bon ud af maskinen, hvor der står det beløb I har til gode, og en stregkode.

Den skal I huske at levere ved kassen, når I skal betale for jeres øvrige varer! Det er meget vigtigt, og den sværeste del af det at aflevere flasker (& dåser) for det sker tit man glemmer bonen på en eller anden måde.

Det kan være fristende at genbruge poserne til nye varer, men check dem først - hvis der er føromtalt "snask" i bunden, er det ikke sikkert I har lyst til at komme nye varer oveni.

Jeg håber I kan bruge vejledningen.

Annette sagde ...

Jeg er altså også glad for at jeg ikke bor alene. Jeg ville være et håbløst tilfælde, som ville sulte, fordi jeg ikke kan finde ud af at lave mad.

scient.hybrid sagde ...

Den første case kan jeg hjælpe med, en anden gang så brug en kniv eller spidsen af en dåseåbner til at vride i låget lidt løs, så kan det skrues af uden problemer.

Nummer to, kan jeg ikke sige andet end: Brrr... til, har lidt noia over de voldsomme indbrud der er sket i andre tændstikæsker her på stedet, så som døre der er sparket ind.

Lene sagde ...

Isabel: Et lille trick til at åbne låg på glas; man tager sin dåseåbner (som du burde have, da det meste mad, studerende spiser, kommer på dåse...eller glas ;D), og så sætter man den spidse ende ind under låget. Man skal mærke sig lidt frem, men dér dåseåbneren kan komme længst ind, kan man ligesom vipper dåseåbneren lidt ud, så det siger "svup" (eller en anden lyd deromkring) i låget. Dernæst kan glasset åbnes uden problemer / med få armkræfter.
Håber, det virker, ellers kommer du vist til at kende dine naboer godt i fremtiden - og de kender så dig, som hende den mærkelige med glas, hun ikke kan åbne. Og det kan vi jo ikke have ;)

Anne Sofie; Sikke en ubehagelig oplevelse :( Håber, du har lært at lukke og låse vinduet fra nu af!

Anonym sagde ...

Hahahahah hvor er i grineren :-) Bare stol på jer piger, flyttede selv hjemmefra da jeg var 19 år

Takashimaya sagde ...

Køb en Masai løvekølle som de 25 junkier ikke ved hvad er til at have liggende ved siden af sengen: http://www.shutterstock.com/pic-25498426/stock-photo-black-massai-weapon-on-white-ground.html

Hanne Merete sagde ...

Flyt hjem til mor igen, Anne Sofie!

Rikke B. sagde ...

Lige til marmeladeglasset - så hjælper det ofte hvis man bare banker låget mod et bord-hjørne eller hakker noget ned i det et par gange, så der kommer buler i låget. Det slår nemlig luften ud af det, så det er nemmere at åbne :)

Men ellers, hvis du har lækre naboer - så løøøb efter dem :D

og jeg ville fandme skide i buksen, hvis der var nogen der var kravlet ind af mit vindue ._.

Anonym sagde ...

flyt sammen:D tv-problem solved..

Chaos sagde ...

Man kan købe sådan en oplukker, som kan bruges til marmeladeglas plus diverse. Den har været guld værd for mig. :)