søndag den 7. marts 2010

SidneyLises 3 dødssynder

Nu har vi jo af hemmelige kilder (okay okay, vores FB-gruppe) erfaret, at vi faktisk har en del mandlige læsere. Og derfor tænkte vi, at vi ville benytte lejligheden til at informere om de tre dødssynder, vi oplever at mænd begår igen og igen. Og nej, det er ikke noget med grådighed, vrede, begær og de andre blødsødne ting, som de oprindelige dødssynder omhandlede. Nej, SidneyLises dødssynder er the real tough stuff. Nedenstående billede illustrerer faktisk rigtig godt problemerne, men vi vil alligevel skære dem ud i pap:



1. Første dødssynd er brugen af ordet "Søde" overfor piger, der ikke er ens kæreste, døtre eller søstre. De fleste piger har vel prøvet det: En eller anden fyr, som man ikke rigtigt har noget forhold til, har fået fat i ens msn, mobilnummer, FB eller andet, og nu spammer han en til med "hej søde... ;-P hvasså?" og lignende beskeder. Hvis man er sådan en høflig pleasertype som begge SidneyLiser er, så vil man typisk ikke turde sige fra og vil bare lade det der "søde" stå usagt, selvom man egentlig har lyst til at skrige, at man i hvert fald ikke er hans "søde"! Og så fortsætter det og bliver et overload af "søder" indtil samtalen kommer til at se sådan her ud:
"hej søde... ;-P hvasså??"
"Jamen, ikke så meget."
"ok søde.."
"Har du det godt?"
"ja søde"
"Okay, det var godt."
"hehe søde"
"Karl Åge, jeg håber ikke, at du tager det her personligt, men jeg har det altså ikke så godt med, at du kalder mig "søde". Det ord er forbeholdt min mor."
"ok helt i orden."
"Tak :)"
"så lidt frække ;-P"
(Og vi sværger, at vi faktisk har haft den slags samtaler)
Så kort sagt fyre: Selvom I gør det i bedste mening virker det altså bare slesk og desperat at kalde veninder (eller andre piger, der ikke er kærester, søstre eller døtre) for "søde". Vi er endnu ikke stødt på piger over 13 år, der synes at det er fint. Vi kan virkelig ikke lide det. Og det samme gælder brugen af "kæle"navne som "Smukke" og "Frække" (om end det heller ikke smart at kalde sine søstre eller døtre det). Helt ærligt, ikke? Lad være.

2. Vores anden dødssynd har vi allerede skrevet om før, men vi bliver nødt til at nævne den igen. Mænd i denimskjorter. Ad ad ad. Et fænomen, vi ikke vil forstå til den dag, vi dør. De eneste acceptable er dem, der bare ligner en lyseblå skjorte... OG HVORFOR TAGER MAN SÅ IKKE BARE EN RIGTIG LYSEBLÅ SKJORTE PÅ I STEDET??? Hvad kan vi sige? Vi er tomme for ord.

3. Er ret meget i samme boldgade som nr. 1. Nemlig brugen af ordet "hehe" - i modsætning til "søde" er der ingen begrænsning på det. Det skal bare cuttes helt ud af sproget. Men hvad er så problemet med ordet "hehe"? Jo, nu skal I høre. Problemet med "hehe" er, at det ikke har noget indhold. Lad os lige gennemgå andre ord i samme boldgade: "haha" betyder, at noget er sjovt, "høhø" står for lettere lummer humor, "hæhæ" er hvis man er snedig, "hoho" er hvis man er julemanden, "huhu" findes ikke og "hihi" er "jeg omfavner min homoseksuelle side" (hvilket Anne Sofie synes er virkelig hot, men hun har jo også en forkærlighed for fyre, der virker gay). Men "hehe"? Hvad er lige udsagnet i "hehe"? Det er sådan lidt "jeg ved ikke hvad jeg skal sige, det du sagde var ikke sjovt nok til at jeg vil give det et "haha", men samtidig vil jeg ikke fornærme dig ved bare at skrive "ok" så derfor skriver jeg "hehe" flankeret af et "søde" og så er det ok" - nej, folkens.

Så fyre, er den gået ind på lystavlen? Nu vil vi aldrig mere se nogen af jer begå ovenstående tre epic fails igen. Hvis vi nogensinde ser jeres mund forme ordet "søde", jeres fingre taste "hehe" på mobilen eller jeres øjne interesseret betragte en denimskjorte, så kommer vi personligt efter jer. Og ikke på den gode måde. FYI.

- SidneyLise

19 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Ovre på min blog kan i se dagens outfit for en rigtig mand.

En ting er værre end "søde" det er "zøtte".

Joanna sagde ...

Hehe.

Jeg husker pludselig, hvordan jeg forsoegte at faa en date til at stoppe med at skrive "hihi" til mig. Jeg tror jeg kom til at kalde det teenagepigeagtigt. Jeg snakkede aldrig med ham igen.

cravionista sagde ...

SO TRUE! jeg håber rigtig mange fyre vil læse dette - eller i det mindste de ''søde''-misbrugende af slagsen! :D
/C.
http://cravionista.wordpress.com

Anne sagde ...

Åh Gud, jeg troede, jeg var den eneste, der ikke forstod de der folk, som skriver "søde" og "hehe" (især sidstnævnte!!). Tak, I har reddet en lille smule af mit Facebook-selvværd. Hvor vigtigt, det så end er... hehe...

scient.hybrid sagde ...

Så meget enig i brugen af ordet søde og i samme boldgade så virker ordet knus YY forkert når det er skrevet af en fyr i slutningen af en mail eller sms.

Det virker bare en tand for fimset og Jack McFarlandsk.

Lasse sagde ...

Shit, det er ikke for godt! Jeg kan stadig godt li' denimskjorter og skriver relativt tit 'hehe'! Men jeg skriver heldigvis ikke 'søde' eller 'frække' til nogen. Men hvis det virkelig bare er de tre ting, der er dødssynderne, så ser det da lyst ud. De burde ikke være så svære at vænne sig af med..

Hehe, ses søde piger.

Ann-Sophie sagde ...

BRAVO!!!

Tak for en udførlig forklaring til de, der intuitivt ikke begriber disse indlysende sandheder!

Joackim Penti sagde ...

Gider ikke blande mig denimdebatten. Men "søde" og "hehe" er jeg helt med på og har været det længe.

Og kære piger: I behøver heller ikke bruge nogle af disse udtryk. Nogensinde. Tak :)

WeeWee Magazine sagde ...

Men hensyn til "hehe søde", har i virkelig ret! Fedt i tager det op(:
Btw, læser vi jeres blog dagligt(:

/www.weeweemagazine.blogspot.com

:D

Leoparddrengen sagde ...

Ok, søde... hehe!

(Og, ja, det var virkelig for nemt. Så lad mig give lidt brugbar information: jeg får meget tit at vide at jeg virker gay. Eller rettere: rigtig mange tror jeg er gay. Håber det kan tænde lidt op under AS... hihi).

Lika sagde ...

Uh ja, godt I fik "he he" med. Der er virkelig ingen grund til at lave en Ole Wedel hver 2. minut.

rijaH sagde ...

Puha nej.. Søde den kan jeg slet ik tage heller.. Hvis jeg hører nogen bruge det eller de siger det til mig så kommer jeg til at tænke på vamle gamle mænd som sidder på ofir chatten. Ikke fordi jeg ved hvordan det er at sidde der.. det er bare hvad jeg forestiller mig. Så da min kæreste første gang kaldte mig det måtte jeg nedlægge veto og sagde at det skulle han absolut ik bryde sig om.. Så nu bruger han det kun når han vil drille mig.. ja og det er også et alm. kendskab i vores vennekreds at jeg ikke kan tage det ord så det blir tit brugt for at drille eller provokere internt :P Jeg tror det er et fænomen man mest ser i KBH så... Her ude på landet i Herlev har jeg ikke stødt på mænd i denimskjorter i hvert fald :P Nu skriver jeg selv en del "hehe" og "hæhæ" så jeg håber det er OK at piger gør det :P

Martin m. FriKage sagde ...

Enig, det er forfærdelig tarvligt at høre på folk der kalder hinanden for "søde".

Denim skjorten er sovset ind i billedet af en fyr med undercut og passende rock-tatoveringer til at understøtte hans selvskabte og forvrængede image.

Havde jeg en blog ville jeg lave et lignende indlæg omhandlende piger og deres dødsynder, så som at være starstruck, gå i sparkedragt / jumpsuit og brug af "ordet" ahøm!

Selv den bedste har åbenbart fejl.

hehe

;)

C sagde ...

Enig, enig, enig. I forbindelse med jeres #1 er det bare også dødssynd, når man får en besked fra én fra lørdag nat, 'hej søde. aij det var fedt igår, søde. synes du ikke, søde? har du det godt i dag, søde? jeg har det ok, søde' oh good. Godt I lige tager det op, og rykker de mænd der lidt i ørerne, for dét der gider vi ikke ;)

//Cecilie
www.standarddansk.blogspot.com

Ida sagde ...

Jeg så en mand med denimskjorte på ! Det første jeg tænkte på var jeres indlæg om hvor meget i hader dem , bagefter indså jeg så hvor kikset det var ! :( ADAD

Henrik Silvius sagde ...

Så sandt, så sandt med det verbale - og det gælder virkelig også piger! Denimskjorten må der snart blive lavet tvekamp om!

Og endnu én ting: z'er. knuzzer. zezzer, zøde. Væk, væk, væk. Nu!

- wfifi.blogspot.com

Nanna sagde ...

Jeg vil til "hehe", "haha", "hihi"- debatten tilføje ordet "lol". Mænd bruger "lol" hele tiden - og det skal stoppes. Det værste er, når de ikke bare skriver lol, men siger lol. Ffs, du griner jo ikke højt, maayn!

/Nannzzz

http://www.blikfanget.blogspot.com/

Anonym sagde ...

Føler mig helt tarvelig, da jeg godt kan lide at blive kaldt "søde" og "smukke" - dog i moderate mængder. ;)

Jeg vil prøve at bilde mig selv ind, at det bare ikke er blevet no-go i jylland endnu, fremfor at anerkende at jeg er håbløs taber agtig på den kedelige måde. ;)

/ Maria

Sara sagde ...

Ad, søde, søtte, smukke og frække det skal de bare holde sig langt væk med!
En af mine klassekammerater har en tendens til at voldmisbruge det ord imod mig, det kan være jeg skal indsende et "Hjælp mig!" spørgsmål til jeres brevkasse omkring det?

Meeen, en denimskjorte i ny og næ, det har nu aldrig skadet nogen i min bog. 8)