tirsdag den 23. marts 2010

Hvor kendt er jeg?

Det er nok et spørgsmål, som alle har stillet sig selv op til flere gange i livet. Men hvordan finder man så lige ud af det? Svaret er her: SidneyKendis-Testen!
Find din kendisfaktor og se om du bør ringe til Se & Hør og tilbyde nøgenbilleder af dig selv, eller om du er så ukendt at du burde hedde Pøbel til mellemnavn.

1. Du står i bussen. Følgende sker: Mand står meget tæt på, kigger intenst på dig og siger så:
a. Du er lækker - må jeg få dit nummer, søde?
b. Whaaat! Seriøst, can’t believe it! Må jeg få din autograf?!
c. Du står på min fod… Er du sød at flytte dig...?

2. Du står i kø i kantinen. En nar maser sig ind foran dig, og du:
a. Rækker tunge og prøver at spænde ben for ham, når han rykker fremad.
b. Råber højlydt at han skal fise om bag køen, mens du retter på Chanelsolbrillerne og nynner ”jeg er for kendt til det her sted”.
c. Træder et skridt tilbage. Han ligner en fra X-factor, og de har jo ret til at snyde i køen.

3. Der er kommet en ny talentkonkurrence, som søger deltagere. Du gør følgende:
a. Du tager din guldtop på (brugt som kjole, naturligvis), presser brysterne godt op og skriger når du løber ind til castingen.
b. Du går tager din grimme hund med til castingen mens du fortæller værten, at hendes top er so last year.
c. Du tager modvilligt af sted, kun fordi din veninde Birgit overtalte dig, mens du retter på flistrøjen og går forsigtigt fremad i dine skriggrønne Crocs (dem har du pyntet med små figurer i dagens anledning).

Flest a’er:
Du er semikendt og i kategori med Masha Vang og Susan K. Du forsøger desperat at gøre kendisagtige ting, så som at flashe bryster til de kulørte blade og snige dig ind på VIP området på Karel.
Godt råd: Mere silikone. Man bliver altså ikke ordentlig kendis med små bryster.

Flest b’er:
Du er en ægte kendis! Du har garanteret en steroidefyldt bodyguard med headset og jakkesæt rendende om dig, for at holde alle dine fans på afstand. Desuden går du konsekvent med solbriller uanset årstid. Du spiser ikke særlig meget.
Godt råd: Få en baby med en anden kendt. Babyer er det nye sort.

Flest c’er:
Din kendisfaktor er virkelig sørgelig. Ingen ved hvem du er, selv dine naboer og studiekammerater spørger hver dag om du er ikke er ny. Det gode er dog, at du kan stille dig i kø til de der gratis-ting flere gange i træk, fordi de har glemt at du allerede har været der, når det bliver din tur igen.
Godt råd: Klæd dig mere slutty og stil op til diverse talentkonkurrencer og realityshows. På et tidspunkt, hvis du er heldig, vil din kendisfaktor måske snige sig op på siden af Martin fra Singleliv.

- Sidneylise

5 kommentarer:

K sagde ...

Flest b'er, off corse.. jeg er ren diva hele vejen forbi silikonen, og det kan de a'ere og c'ere aldrig tage fra mig!

Hilsen K (ret godt kendis-navn jeg har, hvad?)

Anonym sagde ...

Hvad blev i så, Sidneyliser?

Miss Jeanett sagde ...

Ej, jeg gider ikke være Mascha Vang... nå, men det var det resultat jeg fik. Jeg tror bare ikke, at jeg har brug for siliconen. Har i andre gode råd til en semi-kendt?

SidneyLise sagde ...

K: Uh, du er ægte lendis så! Wow. Forresten er dit kendisnavn ligesom Katja K's :)

Anonym: Isabel blev en a'er og Anne Sofie en c'er!

Miss Jeanett: Haha, du blev det samme som mig, yay :D Et andet godt råd er at få en tatovering med dit navn hen over lænden og derefter flashe den til alt og alle.

- Isabel

A + K = ♥ sagde ...

Martin fra singleliv <3 <3 <3

Gotta love Brønderslev-dialekt.

- Anne.