tirsdag den 9. marts 2010

Hej DUMME

Her kommer et røvkedeligt indlæg om kommunikation, som er det jeg læser og derfor er den eneste, der synes er spændende. Anyways, der står ord som ”fuck”, så måske gider I godt læse det alligevel?

Vi ved vel alle, at det danske sprog er blevet dybt amerikaniseret (hvorfor hedder det ikke amerikanifiseret? Det lyder sejere!) Nå, men pointen er, at børn lærer ord som ”fuck dig din fucking bitch” og andre utugtige ord helt fra børnehavealderen. Hvordan er det vi opdrager vores børn nu til dags?! Hvorfor lærer de ikke at sige ”luk røven din møgkælling”, som er skønne, danske ord, der griber danskhedens frikadeller som en frisbee i et kolonihavehus?

Forleden dag gik jeg forbi en børnehave, da en lille pige kommer hen til hegnet og kigger på mig. Venlig som jeg er, smiler jeg og siger ”heeej” med min bedste børnevenlige stemme, men den lille pige kigger bare vredt på mig og så gør hun det allersjoveste: hun rækker tunge! Se dét er god kommunikation! I stedet for at bruge amerikanske skældsord eller endda det gode gamle ”møgkælling”, for at vise hvad man synes om en person, er det nyeste nye nu at række tunge i stedet. Og det er ingen joke, jeg synes virkelig det er genialt. Hvad blev der egentlig også af dét? Smed vi det bare væk efter 7-års alderen?



Lad os tage et eksempel:
Du står i køen i Netto (lad os sige Føtex, hvis du ikke vil fremstå som sådan en fattiglus). Det bliver din tur ved kassen, men du er i gang med at skrive en sms (på din iPhone?) og det bliver manden bag dig ret knotten over. Han siger: ”HALLO det er din tur! Er du blind eller hvad?!” med hævet stemme (for at skabe en illusion af magt - det har han ikke rigtig normalt, der er han P-vagt). Her kunne du så vende dig om og sige: ”Rolig nu makker” og lægge dine ting op på båndet. ELLER du kunne vælge at vende dig om, kigge vredt på ham og: række tunge – for derefter at lægge dine ting op på båndet.

Seriøst, der er for lidt tungerækning i Danmark. Alt det der ”fucking ho” og ”dumme kælling” (selvom kælling nu virkelig ER et godt ord), er bare så out. Det nyeste er non-verbal kommunikation i form af tungerækning og eventuelt også halshugnings-fagter (I ved, den hvor man holder sin hånd vandret og laver en streg over halsen, der signalerer ”DØØ”) Det skal nok vise ham i køen, præcis hvad du synes om ham!

- Isabel

15 kommentarer:

Lika sagde ...

Jeg holder meget af tungerækning. Faktisk praktiserede jeg det (Hvad sker der for at man pludselig går i jeg-er-3-år mode?!) for ganske nyligt i arrigskab over en billist der var meget ophidset over at han skulle stoppe ved et fodgængerfelt, som jeg skulle til at passere. Han brølede hvertfald, derinde i bilen mens han fægtede med armene.
På bedste vis fik han så hvad han fortjente. Jeg nåede aldrig at spotte reaktionen, men den har nok været værd at vende sig om efter.

S sagde ...

Jeg rækker faktisk stadigvæk tunge. Men jeg er åbenbart også blevet rimeligt upopulær henne i daginstitutionen efter jeg lærte hele børnehavegruppen det.

Sara

Anna sagde ...

Haha, jeg er SÅ enig! Det er den bedste måde at vise sin utilfredshed!

'Ano' sagde ...

fantastisk indlæg! :D
jeg var i præcis den modsatte situation her den anden dag. Jeg sad og ventede på en trappesten, da jeg fik øje på en 2-3 årige pige bag en bilrude. Jeg fik ingen reaktion ved at sende hende hende et smil (så gameldags og trivielt!) så I et forsøg på at være rigtig pædagog-marie-vi-er-bare-så-fjollede rækte jeg tunge til hende, hvilket resulterede i, at hun sad og rullede med øjnene af mig...

Gittøh~ sagde ...

rigtig godt indlæg og jeg giver dig helt ret!

Selv rækker jeg rigtig meget tunge, men det er nok en dårlig vane fra da jeg fik tungepiercing og syntes at det var sejt?

Men jo, at række tunge eller "halshugge" er SÅ meget federe end at sige et nemt skældsord som "kælling".
Kælling er et kliché taber-ord!

Sara Schelde sagde ...

Siden jeg som 5-årig fik at vide, at min tunge ville blevet hevet af, hvis jeg rakte tunge, så har jeg ikke gjort det - ej heller turde gøre det!

/Sara
www.saraschelde.dk

Sofie H. sagde ...

Ej, et fedt indlæg! Ja, tungerækning forsvinder helt og addeles efter børnehaven...

Anne Sofie sagde ...

Hahhah - Er der gaver til dem der afprøver det i virkeligheden? :P

- AS

Morten sagde ...

Hej Isabel,

Jeg kan kun være enig og heldigvis er du ikke den eneste der har de tanker, se blot her:

http://www.facebook.com/group.php?gid=430338360401&ref=search&sid=553316681.2812458047..1

http://www.facebook.com/group.php?gid=337316096231&ref=search&sid=553316681.2812458047..1

http://www.facebook.com/group.php?gid=346676333797&ref=search&sid=553316681.2812458047..1

http://www.facebook.com/group.php?gid=77135000672&ref=search&sid=553316681.2812458047..1

Hele 4 facebook grupper oprettet til formålet. :)

Ha en skøn dag.

Morten/

Katrine sagde ...

Ååh jeg elsker at række tunge :D
Dog blev jeg lidt forfjamsket da en ældre kvinde rakte tunge efter mig i Kbh uden jeg havde gjort noget.
Er det noget i praktiserer særligt derovre på den anden side - uopfordret tungerækning? :(
Ej, det er faktisk cool nok, nu glæder jeg mig helt til at flytte til Kbh :D eeehh..

Sofie sagde ...

Jeg skal til at række noget mere tunge. Jeg gør det kun for sjov!

theworldofc sagde ...

Jo tak, det vil jeg prøve i fremtiden.
Jeg går ud fra i tager al ansvar hvis jeg får en på hovedet - jeg tror nemlig tungerækning vil blive taget en tand mere seriøst end de almene bandeord ;)

C

http://theworldofc.wordpress.com/

Annette sagde ...

Genial tanke. Jeg skal helt klart til at række mere tunge :)

SidneyLise sagde ...

Hurra, godt at se at jeg ikke er den eneste, der er fan af fænomenet :D
Jeg tror jeg vil række tunge af biler, der ikke stopper ved fodgængerfelterne i morgen!

Nicholaine sagde ...

Synes virkelig det her var et fantastisk indlæg!

Jeg rækker faktisk også tunge i ny og næ, men dog er det altid uden egentlig at være rigtig vred, men mere bare for-sjov-vred. Men næste gang fx. buschaufføren kigger vredt på mig, så kigger jeg da bare vredt tilbage krydret med lidt tungerækning :P