tirsdag den 16. marts 2010

Fordrukken rapport fra det store udland

I sidste uge skød vi vores gæsteblogger-feature i gang, og vi er blevet utroligt overvældede over, at der faktisk har været okay-mange, der har haft lyst til at deltage. Vi er enormt glade for det, så bare keep 'em coming! Til dem, der ikke gider at trykke på linket, er her lige en opfriskning af vores koncept: Hvis man har et eller andet på hjerte kan man sende os en mail på vores mailadresse ovre i højre hjørne, og så poster vi det (muligvis) på vores side sammen med et link, hvor vi skamroser din blog. Dog er der lige et par ting, som vi ikke nævnte i det foregående indlæg, men som vi lige vil gøre klart i denne sammenhæng:

1) Vi foretrækker (uh, nu lyder vi så krævende) originale indlæg, altså indlæg der ikke har været postet andre steder før.

2) Vi vil gerne frabede os indlæg med eksplicit, seksuelt indhold.

Så, det skulle vist være det. Post away, folkens. Og nu kommer vi endelig til dette indlægs indhold, nemlig at det er det første gæsteindlæg i rækken.

Johanne fra bloggen Average Joanna skrev til os og tilbød sig selv som (citat) "fordrukken udenlandskonsulent", og det kunne vi selvfølgelig ikke stå for. Hun er pt rygsækrejsende, noget SidneyLise aldrig ville turde (citat Anne Sofie: "Jeg skal aldrig nogensinde på Roskilde Festival - der er hverken bad eller toiletter." - og vi forestiller os en rygsækrejse som Roskilde x 3.000.000.000). Vi tænkte, at det kunne blive godt med lidt internationalt perspektiv i vores ellers navlebeskuende blog, og så er Johanne altså super sød og hamrende sjov. Og lidt en kendis i visse kredse. Så derfor er vi meget stolte af at kunne præsentere Johannes ord fra Asien! Lige her! In Joy!

Jeg får jævnligt kommentarer på Facebook om hvor sej og modig jeg er. Folk fortæller mig, de er stolte af mig, og en ny veninde sagde forleden dag "I like you, because you are pretty and you get the best out of your life"
Det er desværre ikke min skønhed, jeg vil skrive om i dette indlæg, men til de interesserede: Jeg er helt hvid! Og jeg har blå øjne!)
Jeg har svært ved at forstå kommentarerne, jeg er jo ikke særligt sej eller modig. Jeg farer vild overalt, er uorganiseret og herre ængstelig.
Og får jeg det bedste ud af mit liv? Størstedelen af tiden, fatter jeg jo ikke halvdelen af, hvad der foregår omkring mig. Og det værst af alt: Jeg forsøger lidt at få mig selv til at lyde værre end jeg egentlig er. Men det er lidt en hemmelighed.

For de der ikke fatter hvad jeg snakker om, og hvorfor det overhovedet har en relevans at jeg er bleg, må jeg hellere komme til sagen. Jeg er 20 år gammel (men påstår jeg er 16), og er på en 2 måneders rygsækrejse med destinationerne Japan, Sydkorea og Thailand. Og jeg gør det alene.

Hver eneste gang jeg ankommer til et nyt sted, er jeg overbevist om at jeg bliver ensom. Jeg ender altid med at være omgivet af en masse skønne og interessante mennesker.
Når jeg rejser alene, knytter jeg et meget tættere bånd til de mennesker jeg møder, end jeg normalt gør i Danmark. De er de eneste venner jeg har omkring mig, da alle andre er hjemme i DK, og jeg giver derfor meget mere af mig selv, end normalt, ligesom jeg modtager utroligt meget fra de mennesker jeg møder.
Den historie der bedst kan beskrive dette, er da jeg mødte en amerikansk pige på et hostel i Tokyo. Efter et par timers snak og kortspil, inviterede hun mig til at komme og besøge hende i Sydkorea, hvor hun arbejder som lærer. Jeg tog afsted, og havde en helt fantastisk uge i selskab med hende, og de andre amerikanske lærere i området.

Jeg er pt i Chiang Mai, Nordthailand, og selvom her er fyldt med turister, har jeg helt den der "New kid in town" fornemmelse. En lokal thaibokser, bliver ved med at spørge efter mig, på mit guesthouse. Ejeren griner, mens hun skingert siger "What are you doing to them, Johanne?" Jeg hænger hver dag ud i baggården til en restaurant, hvor jeg snakker og pjatter med de ansatte. Alle er glade for at se mig, når jeg kommer, og har ikke det fjerneste imod at jeg herremeget forstyrrer dem, mens de er på arbejde, uden nogensinde at have købt noget derfra.
Jeg bliver konstant kaldt smuk af forbipasserende, på grund af min, selv i Danmark, blege hudfarve. Mit ego vokser sig større og større, og jeg er bange for at der ikke er plads til det, naar jeg vender hjem til Danmark.

Det er hårdt at rejse alene. Jeg skal klare mig selv konstant, inklusive at have styr på mine ting og finde vej, og når tingene ikke går som jeg vil, panikker jeg. Og jeg har konstant tømmermænd.
Men udbyttet er større end det, jeg møder venner, som jeg aldrig ville have lært at kende, hvis jeg rejste i en større flok. Jeg kan selv planlægge hvad jeg vil se, opleve, og hvornår jeg vil sove, og en gang i mellem, tror jeg på de komplimenter, jeg får derhjemmefra, og så føler jeg at jeg kan alt. Og det føler jeg lige nu.


- Johanne

7 kommentarer:

louise w. petersen sagde ...

hvor er det et fint indlæg og vildt go ide sidneylise-piger!!!
du ER PISSE SEJ Johanna, smutter over og besøger din blog med det samme :)

www.lovethemclothes.blogspot.com

Chilli sagde ...

Hvor er jeg stum af respekt for dig, Johanna.. Thumps up, nyd det..
Og fedt af pigerne at have "gæster" på denne måde.
Love Chilli

http://chillis-world.blogspot.com/

Anne Sofie sagde ...

Go Johan! Kunne være, at jeg også lige skulle smide et indlæg jeres vej.

God blog, tøser. :)

- AS

Es sagde ...

Johanne, dit indlæg her er vildt inspirerende. Hvor er det fedt.
Jeg tager et kig forbi din blog. :)

esmanic.blogspot.com

Anonym sagde ...

Super fedt indlæg og rigtig god idé Anne Sofie og Isabel.

Joanna sagde ...

Mange tak for de paene ord, og til Isabel og Anne Sofie for at bringe mit indlaeg :)

Kassandra sagde ...

Så sejt!