lørdag den 20. marts 2010

Du ligner én, der har brug for hjælp

”Hej, hvad kan jeg hjælpe med?”
”Åh, jeg kigger bare, tak”
"Ok. Du siger bare til hvis du får brug for hjælp”
”Tak”
(30 sekunder efter)
”Har du fundet noget du kan bruge?”
”Øhm... Nej, altså jeg kigger bare”.
”... Ok” *stirrer*


Jeg kan umuligt være den eneste, der alt for ofte oplever denne form for ”service” i de butikker, jeg kommer i. Det er ligegyldigt hvilket prisleje, varerne ligger i, så forekommer denne slags ekspedienter ALTID – og det forhindrer mig simpelthen i at gå rundt i mit eget univers og kigge på sommertøj, mens jeg forestiller mig en tur til Hawaii. ”NEJ, sleske ekspedient iført for stramme bukser og Bianco sko. Jeg har IKKE brug for hjælp. Ser jeg debil ud?” er min tanke ofte. Selvfølgelig er jeg så høflig at jeg ikke siger noget, men blot langsomt og sidenlæns går ud af butikken, mens jeg manisk smiler sleskt og bruger det forbudte ”hehe, tak for kigget... ”

I går var min kæreste og jeg ude og shoppe –Note: han er faktisk mere shopaholic end jeg, og da jeg sagde det til ham, fortalte han meget skråsikkert, at han da ikke havde shoppet siden Januar. Jeg mindede ham om nogle bluser fra H&M, men så kom det endelige bevis på, at han rent faktisk ER en shopaholic: ”Det tæller jo ikke! Det var jo basic-bluser, Isabel!” Riiiight. Nå, men på turen stødte vi på en ekspedient i Zara, der i mandeafdelingen var meget overivrig for at hjælpe. Efter flere heftige forsøg, a la dem fra starten i dette indlæg, var min kæreste overbevist om, at ekspedienten havde et crush på ham (det var så en mand, but what) og jeg måtte så fortælle ham, at nej, sådan ER ekspedienter bare. Røvirriterende og i overalt hvor man selv er. Det ved alle piger.

Jeg har opstillet følgende muligheder for hvorfor, de er sådan:

1. Du ligner en, der har mange penge (hvis du går i Kawasaki sko, gå videre til mulighed 2).
2. Du ser smådebil ud, og ligner en der seriøst har brug for hjælp. Til alt.
3. Du ligner en, der stjæler, så derfor må de nødvendigvis holde øje med dit mindste træk. De er sikre på, at du har lyst til at nuppe den top til 89,95. Selvom den er alarmmærket.
4. De er SELV smådebile og kender ikke til ordet service. De har sandsynligvis kun 9. klasses eksamen og er eventuelt også uddannede negleteknikere. Og ja, det er en fordom.

Dog er det modsatte af den overdrevne service også set. Her står ekspedienten typisk bag disken og filer negle/taler i telefon, mens hun ligegyldigt kigger på dig, når du beder om hjælp. ER der kun de to muligheder? Enten den oversleske eller den irriterende ligeglade? Oh my, der er en grund til, at jeg elsker netshopping.

Forresten: husk at stille os spørgsmål til SidneyBrevkassen, som vi skrev om i går! Vi har et svar på ALT!

All love
- Isabel

22 kommentarer:

Annette sagde ...

Jeg var i Matas i går, og på de 5 minutter, endte det med at 3 medarbejdere spurgte om jeg skulle have hjælp. Nej tak! Synes de er så irriterende. Kan godt selv, og skal nok spørge hvis jeg skal bruge hjælp :)

Alice M sagde ...

Du har faktisk glemt den allervigtigste - og nok mest rigtige - mulighed:

5: ekspedienterne i rigtig rigtig mange tøjbutikker er provisionslønnede og fÅr derfor løn efter hvor meget de sælger. Derfor overvåger de deres ofre som gribbe - en anden skulle jo nødigt stjæle deres kunde....


Jeg hader i øvrigt også ekspedienter... Specielt for deres påtrængenhed!

Leoparddrengen sagde ...

Måske keder de sig bare, de hyperarktive? (Det kan jeg sådan set godt forstå, hvis de gør.)

Sirii sagde ...

Kender det alt for godt!
Jeg tror, at de har været på et kursus, hvor de lærte at være møgirriterende og påtrængende.
Og selv når man er på vej ud af døren, og man tror at man er sluppet væk fra dem, sender de lige et "Ha' en go' dag" efter én.
We <3 Netshopping!

Sidsel Øst Hansen sagde ...

Ej, hvor har du ret (desværre...). Jeg kunne godt forestille mig, at mange ekspedienter tror at jeg ville stjæle alting, fordi jeg kun er 17 (men jeg har tilgengæld aldrig ejet et par Kawasaki).

Det bliver nok aldrig anderledes mht ekspedienter.

Anonym sagde ...

I de fleste tøjbutikker er man tvunget til at være møg irreterende og gå på hele tiden. Det er ikke fordi vi vil være irreterende, men det er desværre sådan vi skal gøre det.. :-) Svært når man selv hader det ;)

Mette sagde ...

Ekspedienterne er dilemma! - Står selv i en legetøjsbutik, og her forlanges det af os, at vi SKAL spørge alle kunder, om vi kan hjælpe med noget .. Og vi er udemærket klar over, hvor irriterende det er for kunderne, når vi bare vil kigge i fred. Men hvad skal man gøre, når chefen forlanger det? ..

Sirii: Dog forstår jeg ikke, hvordan et "ha' en go' dag" kan genere dig? Det kan man da kun blive i glad af at høre :)

Lika sagde ...

Oh yes, findes der noget værre? Jeg får altid lyst til at storme ud af butikken når en af dem kommer hen for 5(!) gang. Arghh...

SidneyLise sagde ...

Åhh, godt at der er andre end mig, der virkelig hader påtrængende ekspedienter!

Til alle Jer, der står i butik: Jeg har også selv arbejdet i en tøjbutik, hvor min chef tvang mig til at følge kunderne som en høg! Seriøst, tror de selv det virker? Nejnejnej.

- Isabel

Tenna Gaarde Nissen sagde ...

Der er også den mulighed, at det er den måde de har lært at udføre deres job på og at rigtig mange butikschefer og ejere bliver dødfornærmede på personalet, hvis vi (jeg er en af de hjernedøde) ikke er over kunderne ca. 30 sekunder efter de er trådt ind af døren. Jeg vil også allerhelst lade unge piger snuse rundt alene - det vil jeg helst selv, når jeg shopper. Men hvis jeg skal beholde mit job, og undgå en sur chef, så er jeg altså nødt til at tage kontakt til jer - selv om I helst vil være i fred...

Tenna // Glamrockaholic.blogspot.com

SidneyLise sagde ...

Tenna: Jeg tror også, at de ægte skurke her, er butikscheferne, der fuldstændigt misforstår kundernes behov.
Et "Hej, du siger bare til, hvis du har brug for hjælp" og så et smil, hvorefter de går væk igen, indtil man eventuelt "siger til", ville efter min mening være optimalt. Men ja, det er butiskscheferne der er nogle fjolser af og til.

- Isabel

Christina sagde ...

Haha jeg elsker jer og jeres indlæg. Oplevede en ekspedient, der i dag sagde, mens min veninde skulle betale en mobilholder, "Skal du ikke have de her armbånd med også?" . Og i Bikbok var der en ekspedient, der spurgte en pige, som købte en trøje, om ikke hun skulle have nogle hårelastikker eller noget med. I har så evigt ret. Og elsker kommentaren med kawasakiskoene :b

Sophie sagde ...

Det værste er da næsten når man så har brug for hjælp! Så bliver de bare siddende klistret op af en til man har købt noget. Hvis man spørg om en anden størrelse, så følger de med til prøverummet, venter udenfor, spørg hver 10'ende sekund om den passer og bliver konstant overvåget indtil man kommer med et "jeg kigger lige lidt mere" eller "jeg tænker lige over det", selvom man ved man ikke skal have noget, man prøver bare at slippe væk (;

Nikoline sagde ...

Ih guder! Sådan en betjening er til at få pip over. Og man får bare lyst til at gå ud at sit gode skin og råbe: HØR HER KAMMERAT, JEG KIGGER BARE. K-I-G-G-E-R. KIGGER!

Lasse sagde ...

Var du og din kæreste i H&M i Bruuns Galleri?! Ellers var det en, der lignede dig.

Men hey! H&M er da godt? ;) Der kan man altid finde en af spørge om hjælp, men man bliver sjældent antastet af en ekspedient!

Anne Sofie sagde ...

Hvilket er hvorfor jeg blandt andet elsker H&M - fordi man kan gå i fred. Ekspedienterne ser generelt ud som om de har mistet lysten til at leve og gør derfor kun så lidt som muligt af deres job: At tage i mod betaling og rykke rundt på tøj. I love it!

SidneyLise sagde ...

Haha, hvor har I mange sjove betragtninger - jeg er generelt enig i, at man godt kan få en trang til at skrige. Meget højt.

Lasse: Ja, det var vi! Meget hurtigt, fordi han var ved at være ret træt af, at jeg ville i samtlige H&M'er for at se, om de skulle have en bestemt kjole, jeg har ledt efter forever.
Men uhh hvor skægt, nu irriterer det mig bare, at jeg så dig tilbage ;)

- Isabel

Sirii sagde ...

Mette: Et "Ha' en go' dag" irriterer mig, fordi man ikke rigtig ved om man skal svare, og hvad man evt. skal svare. For det virker alligevel lidt underligt at råbe "Jamen, i lige måde!" gennem hele forretningen? :)

Lasse sagde ...

Jeg SYNTES nok det var dig/jer! Jeg følte mig lidt som en creepy stalker, da jeg spurgte :D Men bor I ikke i Kbh?! (forstår ikke hvorfor I var i en H&M i Århus!)

SidneyLise sagde ...

Lasse: Ejj! Nu ærgrer jeg mig over, at jeg var så ustylet! :D
Min kæreste er en lille jyde-bøv fra Århus, så det er derfor ;)

- Isabel

Mille sagde ...

Whau! Din kæreste blev serviceret af en Zara ekspedient!?!?!?!? Jeg er som oftest i tvivl om hvorvidt de er i live??? Har en gang fået fat i en Zara ekspedient for at spørge efter en bluse - hun ville lige gå ud for at se efter den på lageret...som er rigtigt stort! Hun er nemlig ikke kommet tilbage endnu.....

Lasse sagde ...

Ustylet! Ha :-) jeg nåede nu kun lige at få et glimt af jer! Men hvis din kæreste bor i Århus kan jeg godt forstå det! Og vi er ikke jyde-bøver! ;-)