onsdag den 3. marts 2010

Den rene og skære elendighed

Jeg tror, at jeg må være synsk. I fredags på vej til Dieselevent kørte jeg med verdens mest overfyldte bus 5A (hvad sker der for, at ALLE mennesker åbenbart skal ind til byen kl. 18.30??) og mens jeg stod der med diverse mere eller mindre usoignerede folks ånde i ansigtet tænkte jeg: "Hvis ikke jeg bliver smittet med et eller andet nu har jeg kraftedeme verdens bedste immunforsvar!" og BOOM. Mandag morgen går Anne Sofie ned med influenza. Tak klamme folk i 5A. Grundet jer kan jeg mærke mine lunger konstant, hvilket er en meget irriterende følelse. Grundet jer begyndte jeg i min sårbare febertilstand at græde højlydt, fordi en overvægtig tysk mand sang "Tears in Heaven" i et eller andet sølle talentshow. Grundet jer kan jeg ikke smage forskel på Nutella og honning længere. Tak tak tak.

Nu forholder det sig sådan, at jeg åbenbart må have opført mig røvdårligt i torsdags, for min karma har været helt ad helvede til lige siden. Fredag oplevede jeg - udover diverse smittekilder - også en anden ubehagelighed i bussen. Samme tur. Jeg skulle bare have taget en senere bus, tror jeg. Jeg står mast ind blandt en masse mennesker og pludselig hører jeg verdens mest sleske stemme: "Where you from?"
Og jeg vender mig om og ser en italienertype med sort tilbageslikket hår og et lille moustace, der smiler lummert til mig. Jeg er totalt forvirret og siger bare: "Why?"
"You very beautiful."
"Thank you."
"You have boyfriend?"
"Yes."
"He as beautiful as you?"
"Yes."
"I have travelled the world for 10 years and I never seen a face like yours."
"..." (her mangler jeg en engelsk pendant til ordet "Nå.")
"You so beautiful."
"Thank you."
"Can I kiss you?"
"What? NO!!"
"Can I hug you?"
"NO!"
"I hug you before."
"You're creepy."
"Sorry when with you I can't control myself."
"I'm not interested."
"Why not?"
"You are weird and creepy and old and I don't know you and I don't want to know you."
"This is my stop. Come with me?"
"NO!"
"You beautiful."
"..."

Ja altså... Man kan ikke sige andet end at jeg stadig har min magiske tiltrækningskraft, der gør, at ingen mand kan modstå mig *host host*. Det var i sandhed en bustur from hell.

- Anne Sofie

P.S. Hvis dette indlæg ikke giver mening er det fordi, det er komponeret med feber. Jeg føler mig selv ret skarp lige nu, men det burde måske være en bekymrende faktor i sig selv, da jeg normalt aldrig føler mig skarp. Anyways...

16 kommentarer:

Fønix sagde ...

Ja, de klamme holder desværre til i de offentlige transportmidler. Personligt nyder jeg at kigge på dem som om jeg spiser dem om lidt (vis evt. lidt tænder, og knæk knoer) og så smutter de væk tilbage til deres hul, helt af sig selv.
(bare tryk på den indre "jeg er ALT for god til det her" knap ;)

Og god bedring; frisk chili, ingefær og hvidløg gør underværker (altså, helst i en ret)

Morten sagde ...

Engelsk for 'nå' er vel 'oh'.

scient.hybrid sagde ...

Fy for pokker!

Sådanne typer er bare ubehagelige, jeg har godt nok ikke prøvet det i bussen men på en bænk i nærheden af tændstikæskekollegiet, hvor en tilsyneladende medkollegianer med gebrokkent engelsk forsøgte at lægge an og da jeg ikke ville med, så var jeg da helt sikkert i at interesseret i at give ham mit nummer (as if!)

Nogle finter dur kun hvis man hedder Joey Tribbiani og man medvirker i en tv-serie.

God bedring og karma kan være et r**hul en gang imellem.

Camilla sagde ...

Det har jeg også prøvet -dog ikke i lige så creepy grad- på en station. der stod en gut fra... jeg ved ikke hvor, og delte brochure ud. han siger så til mig da jeg, ligesom de fleste andre, nægter at tage imod en brochure, at jeg er Wery wery pretti og begynder at løbe efter mig ned af trappen. Jeg undslap ham heldigvis ved at mit tog kom i samme øjeblik :D

Jeanne sagde ...

Måske du var offer for en undersøgelse der gik på at aflive teorien om at man ikke kan score i bussen? HVilket man jo tydeligvis ikke kan (eller måske resultatet er at visse replikker simpelthen ikke virker)

Lika sagde ...

Åh gys.. tror kun jeg har kørt i 5A en eneste gang i mit liv og jeg gør det aldrig igen. De der buschauffører kører som død og helvede. Heldigvis var der ikke så fyldt - egentlig sært.

Cyklen er din redning - og du bliver så vant til den at du herefter aldrig aldrig vil køre i bus mere, tro mig. Og så tager det jo ingen tid at nå ind til byen.

Lika sagde ...

Ps. Jeg har aldrig prøvet den slags i bussen, men sjovt nok prøvede jeg det da jeg stod og ventede på grønt (på cykel) ved at en tysk type inviterede mig på kaffe - der midt i det hele. Øh nej tak, svarede jeg men han var virkelig ihærdig og nærmest holdte fast i min cykel. Der flygtede jeg med det samme og ved ved at køre over for rødt.

Charlotte Amalie sagde ...

I skriver virkelig humoristisk her på bloggen (: - Det er en fornøjelse at læse. Selvom jeg godt kan forstå at det nok var knap så sjov en bustur ;)

Morten sagde ...

Det undrer mig iøvrigt hvorfor I overhovedet tager bussen. Københavnere tager cykler. Det er klart den billigste, nemmeste og hurtigste måde at komme omkring byen by.

Se også
http://www.copenhagencyclechic.com/

(Min cykel er pt. i stykker, så jeg har også været nød til at tage det offentlige. Resultat: Første sygedag i et år.)

Elle sagde ...

Jeg synes jeres nuværende SidneyCitat passer så perfekt på dig Anne Sofie. ;)

/Elle

SidneyLise sagde ...

Fønix, scient, Camilla, Lika: Utroligt, at der er så mange af de typer! Jeg kan virkelig ikke med min bedste vilje forestille mig, at det nogensinde kunne virke?? Ej, men i det mindste har vi andre noget at more os over så...

Morten: Jamen, er "oh" ikke sådan postivt opfordrende? Jeg forstår "oh" som "Fortæl mig mere", ikke som "Rend og hop, jeg er ligeglad." Jeg tænkte mere på "Well..." eller "If you say so..."
Uh, og btw cykler jeg ikke pga en meget traumatisk oplevelse i min barndom. Den involverede mig selv, en cykel og en grøft, og resulterede i et ret smadret hovede. Det tog mig 10 år at komme mig over det (traumaet, ikke hovedet), og så prøvede jeg igen. Og havde endnu en traumatisk oplevelse med migselv, min daværende kæreste, nogle blomster, en asfaltvej og et smadret knæ, der stadig ikke virker optimalt her 10 år efter. Kort sagt er jeg hunderæd for at cykle - især i storbyen. Jeg kommer ikke bare til at slå mig selv ihjel. Jeg tager andre med i faldet også. "22-årig studerende dræber 15 mennesker".

Jeanne: Jeg håbede, at det var skjult kamera. Men desværre, nej...

Charlotte Amalie: Åhr, tak skal du have! Og tak fordi du er fast læser hos os!

Elle: Nånå... Jeg burde måske overveje mit image her på bloggen, hvis jeg virker som en person, der har et tættere forhold til sprut end til andre mennesker (ikke at det er helt forkert, men altså...). Jeg vil jo ikke ende som hende den fordrukne Tante Sofie, der sidder hos Isabel hver juleaften og flæber og er rigtig upassende og lægger an på hendes 15-årige søn...

- Anne Sofie

Leoparddrengen sagde ...

@SidneyLise / Anne Sofie:

Har Isabel en 15-årig søn?!

SidneyLise sagde ...

Leo: Det satser jeg på, at hun har om 25 år, når jeg skal til at være gammel og upassende...

Leoparddrengen sagde ...

Nå... jeg troede hun allerede havde en tante Sofie, som hang hos hende hver jul, og lagde an på hendes 15-årige søn.

Tænkte også Isabel var endnu mere fremme i skoene, end jeg havde regnet med - og det siger ikke så lidt!

Troede ellers mest hende Tante Sofie var skrap, og ikke fordrukken - det var nok det der gjorde mig forvirret.

E:J sagde ...

Anne Sofie - var det ikke dig, der syntes ham den 15-årige fra In-joy var lækker? ;) Ej, nu skal jeg nok lade være med at drille dig mere. hehe.

/Elle

SidneyLise sagde ...

Elle: Jamen, det var faktisk os begge to, men hovedsageligt Isabel. Nu skal vi heller ikke gøre det værre end det er... :(:(