fredag den 26. marts 2010

Behind the scenes til Bodil

Vi er kommet til andet indslag i vores gæstebloggerombæring, og denne gang er det Maria fra Dette er ikke en dagbog (dejligt navn, i øvrigt!), der har været i felten for SidneyLise. I kraft af sit arbejde har hun nemlig mulighed for at være backstage til events og være sådan rigtig "det er her det sner"-agtig. Det har vi kunnet nyde rigtig godt af med nedenstående indlæg, der er en eksklusiv behind the scenes-agtig skildring af Bodilpris-uddelingen i weekenden.
Maria skriver i øvrigt supergodt og tager nogle interessante emner op på sin blog - blandt andet giver hun sit (meget skægge (tøhø) bud på, hvorfor nogle mænd har skæg (en ting, SidneyLise har undret sig over i årevis - skæg tilhører julemanden!)...

Nu går jeg faktisk stik imod principperne på min egen blog (jævnfør navnet) og skriver om nogle af mine egne oplevelser, for når man får muligheden for at skrive et indlæg til selveste SidneyLise, skal der jo ikke meget til før man sælger ud af sig selv… vel?

I søndags var jeg så heldig at få lov til at være en del af Bodilprisuddelingen i Imperial.

Kl. 7 om morgenen stod jeg op, stadig fuld fra aftenen før, i en venindes sommerhus ved Nykøbing Sjælland, og satte mig på toget mod København. Efter to timers køretur var jeg nogenlunde ædru, og efter en tur på Sunset var jeg totalt klar på at smile til kendisser på ja-jeg-er-godt-nok-også-træt-af-at-være-kendt-og-er-her-kun-fordi-jeg-skal måden.

Til arrangementet havde jeg valgt at tage en sort maxikjole og cardigan på (for lets face it, jeg var der jo for at arbejde og intet andet), og jeg kan tilføje at blæsevejr og maxikjole er en rigtig dårlig kombination når man forsøger at se stylish ud på vej ned ad Vesterbrogade.

Den første jeg stødte ind i var Tina Dickow som sad oppe i garderoben og ventede på at komme ind til lydprøverne. Jeg prøvede at være fuldstændig casual og semi-ignorerede hende fordi hun selvfølgelig har det hårdt og skal have sit privatliv. Men tror måske jeg stirrede lidt på hendes lange, meget lyse hår og de virkelig fine stiletter hun havde på.

En af mine opgaver på dagen var at sørge for at Bodilpigerne (seks tøser klædt i hvidt tyl) blev sminket (af Tage Frandsen med fipskæg og zebrastribede, spidse lædersko) og placeret på Imperials trappe med den chokolade der skulle deles ud til gæsterne. Brugte derefter en time på at fare op og ned ad trappen med ekstra chokolade fordi kendisser og filmfolk åbenbart er lige som alle andre, og hellere tager to gange når noget er gratis.

Stødte senere ind i Djuna Barnes på toilettet da Bodilpigerne skulle klædes om igen, og kunne ikke lade være med at tænke ”Gud! Hun er jo lesbisk! Tænder hun så på seks halvnøgne piger i bunker af tyl?!” Jeg undskylder med det samme for min fordomsfulde tankegang – Undskyld!

Da jeg svedende sad i omklædningsrummet efter showstart sad Tina Dickow der stadig, og så ud som om hun kedede sig. Jeg tænkte at jeg da hellere måtte starte en samtale der forløb nogenlunde sådan her:

Mig: ”Gik din optræden godt?”

Tina: ”Den var okay, der var lidt problemer med teknikken”

Mig: ”Nå for dælen da.”

STILHED

Tina: ”Så du stod så for bodilpigerne?”

Mig: ”Ja, det har godt nok været hektisk”

Tina: ”Okay”

STILHED

Såeh… Vi er jo næsten venner nu.

Midt under showet fik jeg et opkald fra Lagkagehuset om at den 180 cm lange og 70 kg tunge lagkage til arrangementet ikke kunne være i den bil vi havde sendt, så måtte ringe efter 3x34 og få en lastbil til at hente den i stedet. Og som en lille ekstra service til jer derude kan jeg fortælle at de to første cifre i deres telefonnummer er 80. Måtte ringe til nummeroplysningen for at få to tal at vide… to tal! De kostede vel ca. 5 kr hver hvis jeg skal gøre det op i den minutpris 118 tager for servicen - damn!

Derudover spottede jeg Paprika Steen som jeg var ved at sige hej til, inden jeg kom i tanke om at hun jo ikke vidste hvem jeg var. Jeg så også Livas forældre fra Langt Fra Las Vegas OG Lars Mikkelsen. Som jeg faktisk også så for en uge siden da jeg var på Cafe Mandela, så ham burde jeg nok have sagt hej til.

Lidt stemningsbilleder fra backstage:

Photobucket



Sådan ser der ud der hvor alle de kendte venter på at komme på scenen. Det var her Tina og jeg havde vores dybe samtale.


Photobucket



De smækre bodilpiger og en Tage Frandsen der dirigerer lysmanden.


Photobucket



Den åndssvagt store lagkage fra Lagkagehuset som måtte transporteres af lastbil og to flyttemænd.


Photobucket


Kagen efter at 1100 mennesker havde forsynet sig.

Maria - Dette er ikke en dagbog

4 kommentarer:

Christina sagde ...

Og vi kan hermed konstatere at en lagkage mister sin tiltagelse efter 1100 mennesker har haft fingre i den, ydrk :D

Chris/wemaketherules.wordpress.com

Lasse sagde ...

Jeg kan kun tænke på en ting når jeg ser den kage. Og det er at Tommy Kenter engang kneppede en tilsvarende kage, et gennemført fantastisk øjeblik i dansk konditorkunst.

A sagde ...

Til Sidneylise-pigerne:

Jeg må indrømme at jeg nød meget at læse "bodil-indlægget" af Maria. :)

Men ej hvor jeg savner lidt "dagens tøj" og historier busture og madlavningsforsøg, fra jer.
Syntes de sidste par indlæg har mistet JER i dem.
Som sagt er det er slet ikke fordi jeg ikke nyder at læse de andre indlæg, men gæsteindlæg, brevkasse og en 'reklame' for vidunderlivet, hvor er i blevet af?

Nå håber det gav mening. :)

Hilsen A.

SidneyLise sagde ...

A: Tusind tak for din kommentar. "Dagens outfit" er vi bevidst gået en smule væk fra, men det andet er virkelig taget til efterretning. Vi håber at du kan finde noget old-school SidneyLise i indlægget i morgen - lad os endelig vide, hvis der er andet du savner og om indlægget indeholder en smule af det du efterspørger :)

Kh
Anne Sofie og Isabel