søndag den 21. marts 2010

Anne og Alex på eventyr pt. 1

I onsdags oplevede jeg noget lettere traumatisk. Isabel og jeg havde fået en VIP invitation til en privatfest afholdt af Tuborg i et penthouse på Islands Brygge, og jeg var selvfølgelig ellevild:

"Isabel, vi skal til fest på lørdag!!"
"Jeg kan ikke..."
"Og det bliver superfedt! Altså et penthouse!!"
"Jeg kan ikke..."
"Og der er KENDISSER! Fuck, hvor bliver det fedt!"
"Jeg kan ikke...."
"Jo, du kan! Du skal bare tro på dig selv! Jeg er da også lidt nervøs, men..."
"Nej, jeg KAN ikke. Jeg har ikke tid! Men jeg synes, at du skulle tage derhen alene."
"Du har ikke... tid? Tid som i "Jeg har et liv udenfor bloggen?"-tid? Er det det, du prøver at sige?"
"Ja..."
"Jamen..."
"Anne Sofie, seriøst! Det lyder superfedt!"
"Jamen...."
"Du kan sagtens tage afsted alene!"
"Jamen..."

Jeg var mildest talt chokeret. For det første var informationen om, at Isabel havde et liv udenfor bloggen noget uventet. Og for det andet skræmte tanken om at være alene mig. Anne Sofie uden Isabel er jo som Chip uden Chap. Bonnie uden Clyde. Mogensen uden Christiansen. Det holder ikke.

Jeg var faktisk ret såret. Jeg sendte Isabel Natasjas version af "Dig og Mig" i håbet om at hun ville huske, hvad vi havde haft sammen. Alle de gode øjeblikke. Jeg lavede et fotoalbum med billeder af os to sammen. Jeg indspillede "Can't live if living is without you" og prøvede at give hende dårlig samvittighed. Men hun var urokkelig og til sidst bad hun mig om at tage mig lidt sammen: "Anne Sofie, det er en enkelt weekend. Det kan du vist godt klare uden mig!" og jeg kiggede på hende med tårevædede øjne, imens jeg viste hende den "AS <3 I"-tatovering, jeg havde fået lavet.

Konfronteret med køligheden fra den person, jeg engang havde set som mit et og alt, besluttede jeg mig for at finde en ny ven. En rebound (men først efter, at jeg havde sendt Isabel min version af Thomas Helmigs "Nu hvor du har brændt mig af", en sang der virkelig satte ord på mine følelser). Og nu er der garanteret rigtig mange, der hele tiden har ventet på, at jeg begynder at fortælle om min fantasiven som jeg opfandt som erstatning for Isabel, for let's face it, ikke? Jeg er totalt typen, der har en fantasiven. Men nej! Jeg fik nemlig overtalt Alexander Flemming, min yndlingsperson i hele verden efter at han retoucherede 20 cm af mine hofter på vores header, til at tage med mig til "Tuborg VIP-fest på Islands Brygge" (en ting, vi begge pralede af på vores FB-profiler, men som alle vores tilsammen 850 venner totalt og iskoldt har ignoreret - ak ja, den Jantelov (eller også er det bare fordi vi har snakket om det i sammenlagt 6 statusopdateringer nu, så folk er ved at være trætte af det...)).

Hvordan det gik vil der senere i dag komme en update på. Et par stikord er: Anna fra X Factor, fyre i denimskjorter, 7. sal, ingen elevator, ømme fødder. Mange øl.

Stay tuned!

- Anne Sofie

4 kommentarer:

rijaH sagde ...

Jeg har lige givet en "synes godt om" til Alexander's status :P Men må sige jeg ikke ignoreret det men ikke set det før nu ;D Var festen god i øvrigt? :)

SidneyLise sagde ...

Haha, tusind tak :D Det var den - der kommer er særskilt indlæg med behind the scenes og massevis af billeder senere på dagen :)

- Anne Sofie

Mathias sagde ...

http://www.dr.dk/NETTV/Update/forside.htm?video={08733C89-E4DB-4F97-A22A-C8967781232C}

Undskyld. Måske er det derfor, at de ikke var så interesserede :)

tjittjat.blogspot.com

SidneyLise sagde ...

Mathias: Æv... nu forstår jeg pludselig det hele :(:( Det er simpelthen fordi vi har for mange venner...

- Anne Sofie