søndag den 7. februar 2010

Ugen der gik i mit metaliv

Nu er det søndag og i mangel af bedre ting at tage mig til vil jeg gøre status over ugen, der gik. Der var engang, hvor jeg nøjedes med at gøre status over året, der gik, men nu er jeg åbenbart blevet microblogging- og metaagtig (okay, de ord aner jeg ikke hvad betyder, men det lyder smart, og som litteraturvidenskabsstuderende bliver jeg nødt til at skære ned på ord som "totalt" og op på ord der indeholder "meta" i en eller anden form (metablogging, metapoesi, metafor, metaketchup - alt lyder klogt, hvis man sætter meta foran)). Nu finder jeg mit eget liv så spændende og opfyldende, at et "året der gik" ikke længere kan gøre det. Nu bevæger vi os ned på "ugen der gik" i stedet, og det gør vi på et metaplan.*


Ugens højdepunkter (tidligere kendt som "Ugens yay!"):

1. Jeg har fået mig en ny computer og den er lyserød! Eller okay... fået og fået. På trods af massevis af nye Twitter-bekendtskaber og en anelse fame får hverken Isabel eller jeg computere foræret. Derfor har jeg taget sagen i egen hånd og købt mig en motherfucker af en 14 tommers computer - hvilket er meget stort for mig, der er vant til 12''. Fik jeg nævnt, at den er lyserød? Jeg er dog meget øm om min nye baby - der må ikke komme mad eller drikkevarer i nærheden af den, og jeg kræver at folk vasker hænder inden de nærmer sig. Personligt har jeg faktisk vådservietter liggende ved siden af den så jeg lige kan freshen up jævnligt. Den har i øvrigt intet navn endnu, men jeg overvejer at kalde den Göran.

2. Jeg fik billetter til "Ulysses von Ithacia" foræret i fødselsdagsgave og den var jeg inde at se i mandags. Generelt er jeg egentlig ikke den vilde teatergænger - faktisk er der kun tre ting, der plejer at kunne lokke mig med: God musik, kendte mennesker og nøgenhed. Heldigvis var jeg så heldig, at 2 af mine 3 forkærligheder var indeholdt i stykket. Der var ingen god musik. Til gengæld var jeg totalt starstruck over Henrik Kofoed, der spillede rollen som Ulysses' forbitrede tjener, og jeg var sådan "Nøøøøøj, ham har jeg set i TV!"-agtig hver gang han var på. Hvilket han var meget af tiden, så det var en oplevelse. Men det var ikke det bedste. Stykket indeholdt nemlig (lækre) mænd i guldlamé-speedos. Og som stykkets absolutte klimaks tog en af mændene dem af og så var der full frontal nudity. Oh joy. Best birthday present ever!

3. Jeg har endelig fået gjort min roomie begejstret for Gossip Girl med det resultat, at vi putter os i sengen med is og chips og ser et par episoder sammen hver aften (jeg forudser, at jeg kommer til at tage en del på hvis der kommer en 4. sæson). Der er dog potentielle konflikter i farvandet, da han af en eller anden grund identificerer sig med Dan Humpfrey, mens jeg bedre kan relatere til førnævntes ærkefjende Blair Waldorf. Så diskussioner som "Hvad ser hun dog i Chuck, det dumme svin?" og "Hvorfor er der ikke andre end Serena der ser, at Dan er en sød fyr og ikke en taber?" er meget hyppige samtaleemner herhjemme pt.


Ugens nedture (tidligere kendt som "Ugens nay")

1. At den irriterende sne bliver ved og ved og ved med at komme tilbage hver eneste gang, man tror den er væk. Jeg gik fra Sct. Hans Torv til Nordvest kl. 23.30 i snestorm tirsdag nat, fordi busserne havde besluttet sig for ikke at køre. Til dem, hvor ovenstående ikke umiddelbart får en klokke til at ringe, kan jeg fortælle, at det var virkelig langt! Og koldt! Og egentlig ret fortvivlende. Derudover har jeg ikke et, ikke to, men hele tre par støvler som jeg endnu ikke har haft på udenfor, fordi de simpelthen ikke er sneegnede! De står stadig i deres kasser og kigger trist på mig hver eneste gang jeg ifører mig et par af mine tykke læderstøvler i stedet for dem. "Bær os!", siger de. "Hvorfor kan du ikke lide os?". Det knuser mit hjerte en lille smule hver gang. Det er faktisk virkelig inhumant! Nu må der snart gøres noget!

2. Fem måneders intensive studier af det sjællandske sprog og omhyggelig ændring af samtlige "å"-lyde til "o" ("sårt", "kårn" og "gjårt" er nu blevet til "sooort", "kooorn" og "gjooort"), og heraf følgende ny sjællandsk selvtillid blev effektivt slået i stykker af avisfyr på Halmtorvet. "Vil du ikke have en avis, nu du er kommet til Hovedstaden?" - Fail! Lad være med at abonnere på Berlingske. De er dumme ignoranter. Eller dåhme, som vi siger i Jylland.

3. On going hårkrise. Jeg har stadig ikke fundet mig en frisør i Kbh, og mit hår lider. Jeg mener det virkelig. Det her er en af de slags situationer, hvor jeg skubber problemet i baggrunden og går totalt i fornægtelse over, at det her ikke bare løser sig selv på en eller anden måde. Og ignorerer det faktum, at hvis jeg ikke snart kommer mig over min frygt for fremmede folk med sakse og får bestilt en tid vil mit hår spalte helt op til rødderne (det så jeg i et britisk tv-program engang!) og så bliver jeg nødt til at få det klippet i en frisk korthårsfrisure. Og for at kompensere for det ender jeg med at tone det auberginefarvet med enkelte knaldrøde striber, og anskaffer mig en fiks brille i turkis til at fuldende looket. Og køber mig et par stumpede bukser og en lille rygsæk. Nej, der må gøres noget! Frisør i Kbh, der ikke er skræmmende? Anyone?

Desværre rækker dagens kreativitet ikke længere end til at flashe billeder af min nye computer. Men hey... En lyserød computer med SidneyLise.com åbnet og et billede af mig iført lyserød? DET er sgu da metaagtigt! Yay - mission accomplished!

Photobucket



Photobucket



- Anne Sofie

*Sætning uden indhold.

19 kommentarer:

Echos sagde ...

Skal jeg tage dig i hånden og føre dig til frisøren? Jeg skal nok hjælpe dig, hvis du bliver væk ;)

Signe Westi-Henriksen sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Anonym sagde ...

Jeres blog er seriøst den sjoveste blog, jeg nogensinde har læst! Super fedt, bliv ved!!

Ang. frisør kan jeg anbefale en virkelig god en inde i Strædet. Salonen hedder 'Hair by Pust' og frisøren hedder Christina. Men det koster altså 500 kroner for en klipning, og hvis du skal farves ryger der nok en 1000 lap oveni. Men hun er SUPER dygtig!

Elle sagde ...

CHUCK ER DA FANTASTISK! We like. Dan skal bare skride. Han er irriterende. Det er Serena dessuden også... Og Vanessa.

Elle

Lika sagde ...

Hårlywood (Østerbro) er GODE! Dem kan jeg virkelig anbefale. Desuden er der også frisørskolen i NV - dem har jeg både gode og dårlige erfaringer med. Gode mht klip men resten ville jeg holde mig fra undtagen kosmetolog-behandlinger. Du kan booke tid på www.cphwest.dk

Charlotte sagde ...

Hej Anne Sofie

Ville lige give et tip om en god frisør. Har selv haft en rigtig træls (jeps er også jyde og holder stolt fast i det jyske:-) oplevelse ved en frisør der maltrakterede mit hår på groveste.

Efter lang tids overtalelse fra en veninde gik jeg til frisør New Cut, og Anita er virkelig god, og er nu kureret for min frisørskræk :-)

Held og lykke

http://www.newcut.dk/

Anonym sagde ...

Hvordan undgik du at komme forbi Kgs. Nytorv på din natlige vandring? Det må have været en hård tur, når nu du er geografisk udfordret ;-)
Pæææææn ny baby, men det er jo ikke en Mac ;-( og hvor er billedet af dig i lyserød tutu og prinsessekrone, jeg er skuffet.
hihi

Rikke

Emily Salomon sagde ...

En lille metakommentar (eller egentlig ikke, men det passede til resten) -
Synes simpelthen det er så hyggeligt at læse jeres blog, især når du skriver om glæderne ved at være litt.vid studerende, som f.eks. Dansk stilistik (page turner no 1) og det helt nye underlige universitære sprog man udvikler. Kommer helt til at savne dengang det var mig og føler mig en lille smule gammel :)

Simone sagde ...

Hvor er Jeres blog altså fed! Jeg sidder altid og er ved at dø af grin (altså på en god måde) over de ting i skriver.. keep on the good working (:
www.lady-simone.blogspot.com

Josefine sagde ...

Hey tøser. Faldt lige over jeres blog, og må da indrømme den godt nok er en af de bedre :-D Den er hermed tilføjet til min favoritliste.

C sagde ...

AIj, har også et svagt punkt for Chuck (typisk, teorien med badboys holder åbenbart?). Haha, må tilslutte mig punktet med udtalen. Er selv fra nordjylland og bare ved at rejse nogle kilometer ned i landet bliver jeg skammobbet med min (i deres øjne) forkerte udtale?! Plejer de der sjællændere egentlig ikke at sige 'du' bag hver sætning?? :-)

/Cecilie
www.standarddansk.blogspot.com

Cecilie sagde ...

Lou a Lou på Frederiksberg ved forum st kan varmt anbefales :) faldt over den ved intensivt research af diverse yahoo diskussioner, og den fik meget ros, af gode grunde :)

SidneyLise sagde ...

Tak for de mange anbefalinger af frisører! Uh, I har godtnok ikke gjo(oo)rt det lettere for mig at beslutte mig. Men nu bliver jeg nødt til at tage mig sammen og komme afsted, for at jeg kan give jer en update på hårsituationen.

Anonym, Simone og Josefine: Tusind tak - det betyder virkelig meget for os! I er søde <3 (poptøsesmiley).

Elle og C: JA, han er! Men det er som om fyre ikke forstår det. Med mindre de decideret ER som ham og de fyre gider ikke, at se GG, så det er sådan lidt umsonst... :(
Rikke: Jeg nævnte intet om, hvor længe det tog mig at komme hjem - måske vandrede jeg det halve af natten? Det er jo ikke fordi, at det aldrig er sket før (øhm...). Og jeg måtte faktisk ikke købe en MAC, fordi min personlige IT-ekspert (aka. min far) ikke kan finde ud af dem. Og med min egen teknikspasserhed tør jeg ikke at risikere noget...

Emily Salomon: Jeg så lige på din blog, at du læser Moderne Kultur og Kulturformidling. Det var jo det, jeg havde planlagt som min kandidat!! Du er jo basically mig - bare i en ældre og sandsynligvis mere fornuftig udgave! Hvor er det sjovt! Hvis du ser mig på IKK en dag må du altså sige "Hej!". Og hvad synes du om "Narratologi"? Det er min hadebog over dem alle - især Genette. Jeg har lyst til at blive litteraturteoretiker alene for at modbevise alle hans teorier. Nøj, hvor han irriterer mig!

Litteraturkram herfra!
Anne Sofie

Lasse sagde ...

Jeg ser Gossip Girl. Men jeg ser selvfølgelig også Glee, så måske burde jeg bare tage min seksualitet op til overvejelse.

Tina sagde ...

Jeg vil lige komme med en lille sidebemærkning angående GG - min kæreste synes Chuck Bass er mega sej. Og han er altså ikke som ham :b

- Tina

SidneyLise sagde ...

Lasse: Men så kan du jo som (heteroseksuelt) hankøn svare mig på følgende: Hvem kan du bedst lide? Chuck eller Dan? Og svar så helt ærligt!

Tina: Haha, det er så 1:0 til Chuck! Great!

Lasse sagde ...

Chuck (og Blair) er klart de mest interessante personer i den serie. De hæver serien fra endnu et teendrama til en serie jeg faktisk gider se.

Dan lider stadig under at han var lidt af et skvat i starten. Der gik til tider lidt for meget "plaget poet der overanalyserer alt" i hans person. Jeg synes dog bedre om ham i sæson 3, miljøskiftet til college og at forholdet til Serena er endegyldigt forbi har været godt for hans karakter.

Anonym sagde ...

Hjælp, hjælp, hjælp. Jeg er for nylig blevet opmærksom på - og forelsket i - Gossip Girl (og jeres spidsfindige, sindssygt sjove blog). Kan forstå man kan se meget længere på nettet, end i TV. HVORDAN??? Btw er egentlig mest forelsket i Serien pga. Chuck. Han er den jeg er! Eller...

Også anonym sagde ...

@Anonym: Download via thepiratebay eller - lettere - via http://eztv.it/shows/109/gossip-girl/
Her kommer de dagen efter de er vist i amerikansk tv. Vi er kommet til afsnit 12 i sæson 3 og venter utålmodigt på at vinterpausen er forbi den 7. marts!