søndag den 28. februar 2010

SUS og SidneyLise indtager Diesel

Vi var jo til Diesel Bloggernight i fredags og vi kan ligeså godt starte med at sige, at dette bliver et indlæg udelukkende med tyvstjålne billeder. Vi var nemlig så smarte, at Anne Sofie glemte invitationerne og Isabel glemte kameraet. Way to go, piger. Til gengæld tog SUS en masse gode billeder som de har lavet et indlæg om - det linker vi til nederst i dette indlæg.

Vi var sindsygt nervøse inden vi skulle derhen - det var sådan som dengang vi skulle møde Klaus Bondam. Totalt starstruck inden vi overhovedet havde mødte nogen. Vi startede med at komme alt for tidligt og for at vi ikke skulle virke som nogle totale nobodies, der har ventet hele dagen på at klokken blev 19, hoppede vi ned i 7-Eleven og købte dåseøl, som vi drak siddende ved havnen. Classy. Folk må have troet at vi var nogle luksusposedamer.

Endelig kom vi derhen og den første vi spottede var Blogger-Mikkel (som vi altid kalder ham herhjemme) og vi var sådan: "Åh Gud, starstruck! Vi tør ikke at tale med ham! Bare han ikke ser os!". Så vi luskede lidt rundt og gemte os, og var sådan "Tihi"-agtige hver gang nogle kom hen og talte med os. Og vi var starstruck over Maria fra ModeMedMere og over Kia, der er forbløffende høj og som syntes, at vi var forbløffende små. Men de var i hvert fald begge to rigtig søde.



Vi havde ikke taget SUS med for ingenting og som man kan se ovenfor raidede vi den fri bar. Uheldigvis viste det sig, at man åbenbart normalt ikke drikker sig fuld inden fremvisningen af kampagnen (kampagne rimer på champagne - coincidence?), og pludselig stod vi fire meget stive mennesker og fnisede, mens alle andre gik rundt og minglede. Vi havde stadig ikke talt med Blogger-Mikkel, men Isabel besluttede, at det skulle ændres: "Anne Schofije, kom! Vi sjkal tale med Blogger-Mikkel!!!" og så gik hun hen: "Mikkel!!! Sjeg har dine skjo på i dag!!!" og fremviste stolt de Topshop-sko, han havde inspireret hende til at købe. De begav sig ud i en lang fuldemandssamtale om sko, så Anne Sofie besluttede sig for at smutte og prøve at mingle selv. Og her er vores tip til jer: Hvis I skal ud og mingle med folk, så lær hvordan man udtaler deres bloggernavne. Ellers kan det blive lettere pinligt:
"Det er dig med "Momo", ikke?"
"Mo-MO."
"Nåååå.... hehe. Jeg snupper lige en frikadelle..."

Da Isabel stadig var optaget af Blogger-Mikkel var det Line Love's opgave at redde Anne Sofie fra diverse pinlige minglingsforsøg. Og det gjorde hun ved at stikke et vinglas i hånden på hende med et listigt smil og ordene: "Jeg har lavet en drink til os - den er pissestærk. Halvt vodka og halvt cola." Og så bundede vi. Og snublede hen til baren for at lave en til. Undervejs sagde Anne Sofie ordene: "Det er sjovt. Normalt kan jeg altid smage vodka, men den her smager kun af cola. Jeg må være virkelig, virkelig fuld." - Lidet vidste vi der, hvor sandt det skulle vise sig at være.

Mens vi stod og blandede drinks kom Katarzyna og Isabel dansende, og Line Love skulle lige prale med, at vi havde knappet en vodka op. Indtil Katarzyna sagde: "Det der er ikke vodka. Det er kildevand i en stor glasflaske med skruelåg.". Og ved nærmere læsning af etiketten (hvor der med enorme bogstaver stod "KILDEVAND") viste det sig at hun havde ret. Anne Sofie: "Måske var det derfor, at jeg ikke kunne smage noget..." Aftenens fail.



I øvrigt handlede Diesel's kampagne jo om at "Be Stupid" - og man kan ikke sige andet end, at vi tog sloganet alvorligt. Nedenfor har vi SidneyLiserne og Line Love, der morer sig i et prøverum (gad vide hvor mange, der kommer ind på dette indlæg via en googlesøgning på "Love i prøverum"), mens alle andre er seriøse:



Det var en ganske sjov kampagne, det var det virkelig. Gennemtænkt og innovativ. Og derfor var det også pokkers ærgerligt, at kollektionen lignede Diesel fra alle de andre år. Det var meget washed denim play-suits og korte nederdele mærket ”Diesel Industry”, akkurat som da vi gik i 8. Klasse og syntes det var fedt.
Inspirationen var hentet fra ild, luft og vand, hvilket er ret kliche, men man kunne godt have fået det til at fungere. Det kunne Diesel dog ikke helt, i hvert fald ikke hvis deres må var at ramme de modebloggere, de havde inviteret – designet var nok mere møntet på den gruppe det altid har været.
Men thumbs up for et godt arrangement, og hvis de bliver ved på den måde kan det være, at de laver en Friis.

Ohh, vi har helt glemt at fortælle hvad der var i vores goodiebags! Vi fik en oppustelig penispumpe til at putte i sine jeans - virkelig anvendelig gave! Nu ved vi begge hvad vi skal have på til næste fest.

I øvrigt er der rigtig mange, der har skrevet om eventet. Vi har lavet en lille liste her:

SUS' oplevelse af aftenen

JimiDolly - Gode billeder af maden og SidneyLise som linselus i baggrunden

Smukke Kia flasher outfit

Lækre Mikkel kravler rundt på 8210-agtige sko

MOMO (hvis navn AS ikke kunne udtale) har en masse gode billeder

Listen bliver muligvis opdateret i løbet af dagen, hvis der kommer flere indlæg eller vi har overset nogle...

EDIT: Link rettet... Sorry Kia :)

11 kommentarer:

Kia sagde ...

Hej flotte Lise'er.. Mikkel er ikke smukke Kia flasher outfit (jf. forkert link.. :))

DEEEEEJJJJLLIIIGGGG aften...

:)

Kia.

SidneyLise sagde ...

Argh, flot klaret - tømmermændene spillede vist stadig ind, da vi satte linkene ind! Det skulle gerne være rettet nu :)

Det var en superhyggeligt aften! Rigtig sjovt at møde jer allesammen i virkeligheden!

- Anne Sofie

Leoparddrengen sagde ...

Jeg kan ikke lade være at spekulere på: Hvad kigger Isabel på, på første billede?

SidneyLise sagde ...

Leoparddrengen: Hun kigger ikke på noget, sådan ser hun bare ud, når hun bunder en øl.

- SL

maria sagde ...

Haha, så endte I alligevel med at bruge det billede, hvor Isabel snaver med øllen :D

Det var super hyggeligt at møde Jer alle. Jeg håber og tror bestemt ikke, at det er sidste gang!

/Maria

SidneyLise sagde ...

Det er også et fantastisk billede! Vores dygtige fotograf (hint hint) formåede virkelig at indfange hendes personlighed der ;)

Ja, det var så hyggeligt! Vi håber bestemt også, at det sker igen :D

- SL

Christina sagde ...

Tak for en hyggelig aften! :) Hyggeligt at se jer allesammen

http://passionsforfashion.blogspot.com/

Mikkel sagde ...

Tak for en hyggelig (og stiv) aften hvor jeg ikke kun oplevede jer snave øl, men også burgere!

SidneyLise sagde ...

Christina: Selv tak! Det var virkelig hyggeligt :)

Mikkel: Shhhh! Det er topsecret insiderviden, du spreder der! ;)

Anonym sagde ...

Hvor er din transperante trøje fra? :D

SidneyLise sagde ...

Jeg går ud fra at du mener min? :)
Det er en kjole fra American Apparel, og findes også i navy, pink og hvid.
- Isabel