lørdag den 20. februar 2010

SidneyLises top 3

Efter vi var i aftenshowet i torsdags, er vi blevet totalt kendte tv-stjerner (okay, alle de rigtige kendisser var på vinterferie, så vi var kun hevet ind i ren desperation), og vi har nu lavet en top 3 liste over de programer vi gerne vil være med i næste gang. Nu ville nogle muligvis tænke ”Jamen hvad er større end Aftenshowet? I er jo allerede på toppen af Jeres tv-karriere!” Men dertil kan vi svare, at der er mange andre shows, der er mindst ligeså store og star-agtige som Aftenshowet - så derfor; stay tuned for vores top tre!

1) De Unge Mødre – se vores baby her. Forestil Jer os begge på åben skærm med babyen, og forestil Jer derefter de Sociale Myndigheder komme løbende, efter vi har tabt den utallige gange mens vi har drukket rosévin og hørt ”Boing Boing” med Nik & Jay. Gennem programmet vil vi berige den danske befolkning med alternative opdragelsesteknikker, ideer til, hvordan man kan drikke i smug under graviditeten (dette har muligvis påvirket babyens udseende, ahem) og ikke mindst hvordan man styler sin baby så den kommer til at ligne Britney Spears i miniversion. Lyder det ikke fristende?



2) Fjernsyn For Dig med SidneyLise. Her vil vi, på bedste pædagogiske vis og med hånddukker naturligvis, forklare børnene vigtigheden i shopping, reality tv og nok det allervigtigste: at finde en god frisør. Det er jo aldrig for tidligt at give børn gode vaner.


3) Vinter OL, i diciplinen "To-mands bobslæde". Her vil vi vise, at nok er vi dårlige i en bil - både til at finde vej, men også til de gængse trafikregler - dog er vi uslålige racerkørere på en kælk. Dette kommer sig af, at vi begge er opvokset i provinsen, hvor man i sin fritid var nødt til at fare hen til nærmeste kælkebakke, for ikke at kede sig ihjel. Så bare vent, vi bliver SÅ gode ned af en bakke!


Og hvis alt andet fejler, røver vi bare en bank og bliver kendte i Station 2 Efterlyst. Vi giver ikke så let op!

- SidneyLise

5 kommentarer:

Leoparddrengen sagde ...

Hvad med Smagsdommerne på DR2? Dér tror jeg i ville passe fint ind - og det virker altså endnu sejere end Kafka og Weekendavisen/Børsen!

Anonym sagde ...

i er så ualmindeligt sjove, endnu en gang - tak for dagens grin :) det er virkelig min favorit blog for tiden. i får så meget streetcred fra mig for at ha' så sygo meget humor

C sagde ...

Æv.. havde ellers håbet at se Jer til curling :(

//Cecilie
www.standarddansk.blogspot.com

Anonym sagde ...

stemmer altså for at i deltager i Hvem vil være millionær :D

SidneyLise sagde ...

Leoparddrengen: Ja, det vil vi meget gerne! Så vil vi bare give alle de intellektuelle ting rigtig nederen karakterer, og sidde og rose X-factor til skyerne :D

Anonym 1: Tusind tak for de søde ord - det betyder rigtig meget for os!

C: Haha, jamen det kunne vi også sagtens deltage i. Det er vist noget med at man ikke behøver at være i sindsygt god form til det, ikke? Det er lige os!

Anonym 2: Uhh, og der kan vi endda blive rige. Det er jeg sikker på ville være en succes ;)

- Isabel