fredag den 19. februar 2010

SidneyLise went Aftenshowet

A.k.a. Hvad SidneyLise er villige til at gøre for gratis aftensmad.

Som lidt hintet tidligere på ugen var vi inviteret som gæster i Aftenshowet torsdag aften. Der holder de madtemaaften og vi skulle ironisk nok ind og lave mad. Flittige læsere af bloggen vil vide, hvordan vi har det med netop den disciplin, så det var lidt af en udfordring for os. Men altså - vi vil jo gøre hvad som helst for lidt berømmelse, så de kunne have indbudt os til vinterbadning og vi havde stadig sagt ja.

Problemerne startede, da vi blev sendt ud af at købe ind til den ret, vi skulle lave. Vi havde ligesom forventet, at tingene måske var der når vi dukkede op, men nej - vi brugte onsdag aften på at rende desperat rundt efter "8 salvieblade og en kvist rosmarin". Vi kæmpede os gennem snestormen (altså helt ærligt, ikke? Sne igen? Hvad SKER der??) og kom ind i deres studie ved Nyhavn - og så var der ellers Starstruckism galore! Nøj, hvor var der mange kendisser! Og fordi vi nu selv er semikendisser vil vi ikke ødelægge vores nye image med at namedroppe en masse (altså, kendisserne er jo ikke nogle, vi ser op til, vel? Nu er de nærmest gamle venner!), men altså *host* Hilda Heick *host*.

I modsætning til andre indlæg behøver vi overhovedet ikke at skrive, hvad vi lavede herefter, for I kan jo bare se det nedenfor (hurra for net-tv). Dog er der nogle ting, som vi lige vil kommentere på - totalt eksklusivt og behind the scenes-agtigt.

1) I starten af udsendelsen hopper vi ned bag bordet - det der sker der er, at vi prøver at finde ud af hvordan man tænder ovnen. Vi gemmer os ikke.

2) Når vi begynder at kigge ud til siden og skiftevis forlader bordet er det IKKE fordi vi skal tisse eller lignende. Der står til gengæld en lydmand og vinker os hen til sig, fordi der er problemer med lyden og vores mikroner skal tilpasses. Derfor glider vi diskret ud til siden.

3) Lad os fortælle lidt om, hvordan det er med kameraer og den slags. Der er 4-5 stk af slagsen og de stormer rundt om ørerne på en. Man aner aldrig hvilken af de mange flyvende tingester der filmer en, så det kan det ske at man ved et uheld kommer til at kigge direkte i kameraet, fordi det tilfældigvis befinder sig foran producer-personen, som man skal holde øje med. Og så sidder alle mulige folk ude i stuerne og er sådan: "Haha, hvor er de dog akavede - de burde tage sig lidt sammen!", men det er faktisk virkelig svært at undgå hvis man ikke lige er opmærksom på det.

4) Når man kan høre os tale i baggrunden på upassende tidspunkter er det fordi, vi faktisk troede at man slukkede vores mikrofoner, når vi ikke var på. Big mistake. Viste det sig efter at produceren stod og lavede "ti stille, så ti dog stille!!"-tegn til os med et desperat udtryk i ansigtet.

5) Vi fik at vide at vi skulle være "sjove", "os selv" og "ikke holde os tilbage". Derfor står vi og kommer med dårlige vittigheder konstant og bliver mere eller mere desperate, fordi ingen andre end os selv synes, at vi er sjove. Og derfor står vi rigtig sørgeligt og griner af hinandens vittigheder.

6) Apropos griner, så bemærk det tidspunkt hvor kokken siger "bryster". Bemærk hvordan Isabel først begynder at grine som den eneste i studiet og så får hun Anne Sofie med på den og så står vi og griner rigtigt lummert mens alle andre ignorerer os.

Men faktisk endte det ganske godt - vi fik i hvert fald noget mad som var rigtig lækkert (men vi spiste så også kokkens portioner og ikke vores egne), og vi blev længe efter udsendelsesslut og spiste (vi er vel fattige studerende). Se hvor glade, vi ser ud:





Jaja, nu har vi trukket det ud længe nok. Her er videoklippet. Man skal scrolle ned på siden til der står "Aftenshowet 1. del - Kylling Saltimbocca". God fornøjelse... eller hvad man siger.

- SidneyLise

P.S. JA, Anne Sofie taler jysk. Så er det heller ikke mere usædvanligt.

24 kommentarer:

Kasper Bergholt sagde ...

En sand fornøjelse! Jeg synes egentlig, at Hr. Koppel virkede mere påvirket af situationen, end I gjorde. Lidt starstruck, måske...

Det synes Ida B ovre på Twitter også.

Ha' en dejlig fredag!

Louise sagde ...

Hvor er Isabels cardigan fra?

- og hvordan har I to mødt hinanden?

Tak for en god og underholdende blog.

Mona sagde ...

Apropos da kokken kommer til at sige bryster istedet for...et eller andet....så var jeg mere imponeret over at I kunne holde masken, da han lidt tid før først beder ham række ham kyllingebrysterne og lige efter forklarer jer hvordan man flækker filetten.

Men det er måske bare mig....!

Ditte sagde ...

Haha hvor er I gode, kan lige forestille mig hvordan det må have været, puha!

Rikke sagde ...

Åh, hvor er det godt!!!! Haha!

Simone sagde ...

I er fantastisk sjove piger, tak for god underholdning :-)

Leoparddrengen sagde ...

Jeg inviterer skam gerne på noget vinterbadning - så står jeg med kameraet (og der er kun et) mens i hopper i bølgen hvid, og så smækker vi den på YouTube. Det bliver også større end TV siger de kloge.

LP sagde ...

Hahaha. jeg siger bare tak fordi i startede min dag med et godt grin, da i 2 kom frem på skærmen i en genudsendelse som jeg blev nød til at se ;)
Virkelig sjovt, og det at se jer 2 i aktion viste utrolig meget om jer som står bag alle de tossede indlæg her, meen btw, elsker jeres blog & følger jer i medgang og modgang uanset kvaliteten, eller måske nærmere manglen deraf ;)

well done girls :)

Henrik Silvius sagde ...

'Ikke så hurtig, Torben'! Fantastisk!

www.wfifi.blogspot.com

Anonym sagde ...

Sidder og griner af jeres beskrivelse af videoen, og tænker at det nok skal blive sjovt at se.. klikker videre på jeres link og starter videoen.. og der sker INTET! Prøver igen, og igen, og igen.. stadig, intet! Øv også :(

Btw, elsker jeres blog! I er så skønne :D

/Flamingo1988

Anonym sagde ...

Yay, jeg fik programmet til at virke! Synes i klarede det godt, om ikke andet så i SÅ hotte ud! ;)

Og, for what it's worth, grinede jeg af jeres vittigheder - tror bare ham der værten var lidt tør :P

Sofie-amalie sagde ...

Jeg synes ham der værten virker lidt in-to jer. Sådan lidt flirtende.. Er det bare mig eller var der noget der? ;)

Caroline sagde ...

Hey piger.
Så jeres udsendelse i Aftenshowet igår, og måtte lige tjekke jeres blog. Super sjov og ironisk blog - fantastisk. Håber at det er okay, at jeg linker fra min blog, til jeres :)

- Caroline!

Marie Louise sagde ...

Haha, vi er i søde ;D

Marie Louise sagde ...

Haha, hvor er i søde ;D

Sofie-amalie: I hear you, han flirter da så det driver - grissebasse xD

Jeg synes i er fantastiske!

Elle sagde ...

Vi skal have kylling saltimbocca i dag, fordi min mor så aftenshowet i går. No bullshit. Det er helt tilfældigt. Har refereret til jer, men hun har ærligt aldrig hørt efter, men nu har I lidt inspireret min aftensmad. Ligger billeder ind på min og min venindes blog senere, hvis I skulle være fristede til at se vores resultat. ;)
http://ellejulie.blogspot.com/

Simone sagde ...

Hvor er I sjove, men også rigtig gode til at lave mad :b
www.lady-simone.blogspot.com

Anonym sagde ...

Jysk er da super charmerende :)!

Katrine sagde ...

Hahahaha :D
Man kommer virkelig til at føle sig fantastisk i et køkken når man ser jer, ej det gik da meget godt :P

Echoes sagde ...

Til dem med punkt 3 håber jeg da at det er fordi de ikke aner hvordan det egentlig er i virkeligheden.

Jeg synes I gjorde det godt :D Jeg ville nok bare glo mærkeligt over det hele, og fnise hysterisk!

Chanette sagde ...

Synes også det var meget morsomt.. Så det "live" da jeg tilfældigvis kom forbi kanalen :D Hvor er du egentlig fra Anne sofie? Jeg er selv fra jylland, men vi har overhovedet ikke samme accent :D haha.

SidneyLise sagde ...

Tak for jeres søde kommentarer allesammen! Det var ret grænseoverskridende sådan at vise os live for hele verden, når I kun har lært os at kende over skrift. Så vi er rigtig glade for, at vi åbenbart alligevel har efterladt et postivt indtryk :)

Chanette: Det er en længere historie, faktisk. Jeg er født i Nordjylland, hvor min mor er fra. Min far er fra Herning. Jeg flyttede til Tyskland som spæd, hvor jeg udover at overtage mine forældres dialekter og begyndte at putte enkelte tyske udtaler i mit sprog (jeg siger konsekvent "øjro" og ikke "øvro", f.eks. (euro)). Efter min studentereksamen flyttede jeg til Sønderjylland og boede i to år, så der har jeg sandsynligvis også adopteret lidt fra.

Så jeg kan i sandhed sige, at jeg har en meget hjemmebrygget udefinerbar jysk dialekt :D

- Anne Sofie

SidneyLise sagde ...

Louise: Sorry for det langsomme svar! Min cardigan er fra H&M :)

- Isabel

Chanette sagde ...

Haha okay. Kan følge med på Nordjylland og Herning, dog ikke resten ;) Overvejer lidt om jeg bare bilder mig selv ind at jeg lyder normal, og i virkeligheden lyder meget værre end dig :D