tirsdag den 16. februar 2010

Isabel goes voksen

Anne Sofie er 22 og jeg er 19. Det giver mig visse fordele, da jeg kan te mig umodent og plat, og forsvare det med at "jeg er jo bare teenager", hvorimod Anne Sofie må udfylde rollen som den kloge, overbliksagtige voksne. Når jeg eksempelvis glemmer vigtige ting (ikke at det sker tit, vel), må hun ringe og huske mig på dem og holde hovedet koldt, hvis jeg forvirret løber rundt om mig selv. Faktisk klarer hun det ret godt, og jeg er begyndt at få dårlig samvittighed over at være den irrationelle teen, så nu skal det være slut.

Jeg har været flyttet hjemmefra i almost tre uger nu, og indtil videre har jeg klaret det ok. Jeg har dog en lille fejlliste over ting man ikke må, når man, som jeg, skal være et voksent og selvstændigt individ. Nu kan jeg ikke længere forsvare Nutellamadder i massevis og soven længe til langt ud på eftermiddagen; det er tid til grovpasta fra Urtekram og frisk frugt fra Irma, samt boligshopping og renggøring med ægte rengøringsmidler (nej, håndsæbe tæller ikke, har jeg ladet mig fortælle).

I får nu den ekslusive mulighed for at komme ind i min lejlighed og se hvordan et ægte uafhængigt, selvstændigt, voksent individ lever. De små røde ringe skal I se bort fra – det i dem tæller ikke, og jeg VILLE have fjernet det, men det ville også være lidt fake (og det er vist rigeligt at resten af mig er det, ikke :))





Okay… der er vist en del ting jeg mangler, før jeg kan kalde mig en ansvarlig, rationel voksen. Men der er stadig nogle måneder til jeg bliver 20, så jeg kan sagtens nå at blive klog og ansvarlig inden da. Virkelig, det er slut med at danse på bordene, slut med at gå i for korte kjole og så tager jeg også min navlepiercing ud og får nogle perleøreringe, en baby og flytter til Østerbro og begynder at shoppe i Noa Noa. Ja. Det ligger totalt til mig at være en ansvarlig voksen, kan jeg mærke. Min baby skal hedde Noah-William og den skal gå i en økologisk vuggestue. Og jeg skal for resten også giftes inden! I en stor marengskjole med mange gæster og pinlige taler og Anne Sofie skal være min brudepige en struttende, pink kjole med pufærmer.
Jeg glæder mig allerede, og det er jeg sikker på at både Anne Sofie og min kæreste også gør.


No more of this:


Slut med at blive gramset på brysterne af andre piger på skumle barer.


Og ingen dansen på bordene med artofjæs!


... Okay, måske beholder jeg den dumme navlering lidt endnu. Faktisk helt indtil jeg bliver 50 - så vil jeg være sådan en "Evig Ung"-type med læderhud, afbleget hår og pink jogginsgsæt fra Joicy Couture. Bortset fra, at jeg så sådan en i toget i går, endda også med små rottehaler. Nu ved jeg ikke helt om jeg vil alligevel..

- Isabel.

21 kommentarer:

Callie sagde ...

Det er da netop nu, du skal leve af Nutellamadder! For nu er du blevet voksen og bor for dig selv, så nu er der ingen andre, der skal bestemme, hvad din mad består af.

Jeg spiste med vilje Ben & Jerrys til morgenmad i en uge, da jeg først flyttede i min lejlighed, bare fordi jeg kunne!:D

Leoparddrengen sagde ...

Men du har da en god undskyldning for ikke at lufte ud, når nu folk bliver ved med at smide tomme Heineken-dåser (fra Irma) ind af vinduet!

Beam sagde ...

Åh, hvor er du sød. Nyd bare dine teens....det er ikke sjovt at "blive voksen"....hahaha!

scient.hybrid sagde ...

Haha...

Kaffe er nødvendigt hvis man har været til fest torsdag og har forelæsninger fredag, hvis man skal holde sig bare lidt vågen.

Grydelapper?? Nåh... viskestykker hedder det her.

Forsæt bare med at være upassende teenager også efter de 20, undskyldningen hedder i stedet: "Jeg er studerende".

;)

Milla sagde ...

Haha, tak fordi du fik smilet frem hos mig ;) Det trængte jeg til. Og jeg synes dit spisebord er meget smukt! Men glasborde (som jeg går ud fra det er når man kan se stolen igennem bordpladen) er bare så irriterende at holde rene! :pb

Lisbeth sagde ...

Hrmpf. Godt nok er jeg flyttet til Østerbro, har fået en baby og har fået ham passet i en økologisk vuggestue - men voksen? det bliver jeg aldrig!!

Sophia Maria sagde ...

Jeg er enig, så længe man er studerende, må man lave stort set det samme som når man er teenager. Rottehalerne er måske lige rigeligt ;-)

Men tomme øldåser i hjørnerne er jo bare:

1) Kunstinstallation (hvis man går på kunstakademiet)
2) En interaktiv spil, alternativ til den Wii man som studerende ikke har råd til (hvis man læser idræt)
3) Et biologisk forsøg (hvis man laver biokemi)

Echos sagde ...

Hahaha åh jeg føler mig virkelig gammel, rynket og umoden nu :D Men jeg er også studerende ;)

Anonym sagde ...

Sikke en fin lejlighed du har :D Den ser da rimlig voksen ud, mht til slikket så skal du jo have noget at byde dine gæster right ;D

Christina/wemaketherules.wordpress.com

Elle sagde ...

Godt gået at du kan danse på et spisebord du ikke har. ;)
Er grydelapperne også fra Irma eller er de kun inspireret af?

Charlotte sagde ...

*host, host* Voksne, ansvarlige mennesker omtaler ikke deres baby som "den".;o)

Sarah sagde ...

Guld! :D

Jose sagde ...

Ha ha ha - tak for et godt grin og for at have fået mine egne "bekymringer" slået ihjel for en tid.
Jeg er 18 og kan se nu, at jeg da vist ikke skal stresse.. ;)

SidneyLise sagde ...

Cille: Åh, hvor fantastisk! Jeg elsker B&J's, og min morgenmad kunne snildt bestå af selvsamme, hvis det stod til mig :D

Leoparddrengen: JA, hvad sker der lige for det? Jeg vil gerne sende en officiel anmodning om at folk skal stoppe med at kaste ølflasker ind til mig! (i det mindste hvis de ikke er fyldte).

Beam: Men når man er voksen er man forhåbentligt lidt rigere end jeg er - så dét er noget jeg glæder mig til. Uh, så vil jeg virkelig shoppe igennem ;)

Scient: Åh, godt at man kan fortsætte stilen længere op i årene - og tilmed have gode undskyldninger for det!

Milla: Hah, ja. Det glasbord er simpelthen umuligt at holde rent.. Jeg overvejer at skifte det ud ;)

Lisbeth: Seriøst, FINDES der økologiske vuggestuer? :D

Sophia Maria: TAK for de geniale undskyldninger. Fra nu af, skyldes de tomme øldåser, at jeg har gang i et stort kunsterisk projekt! Fantastisk :D

Echoes: Haha, os studerende må holde sammen, og udnytte undskyldningen på det groveste! ;)

Anonym: Ja, klart - jeg kunne heller ikke drømme om at spise slik selv. Aldrig!

Elle: ALT i min lejlighed er fra Irma. Simpelthen alt - også de der grydelapper.

Charlotte: I min verden er babyer og børn en "den" indtil de bliver ca. 10 år.

Sarah og Jose: mange tak ;) Og Jose, no stress! Det er okay at være lidt bagud og u-voksen en gang i mellem. Og vi er jo stadig teens, right? ;)

- Isabel

Rikke B. sagde ...

Vil give dig ret i, at børn og babyer er en "den" indtil 10-årsalderen (men kun fordi det er der, den begynder at svare igen, når man kalder den for "den"). :D

Flot spisebord, forresten. Very nice. :D

Kasper sagde ...

Det der ILVA-spisebord... er du sikker på at det ikke er et AHVA-spisebord? Jeg synes også at benene ser lidt korte ud. Altså på bordet!!

Og hvad er der nu galt med Østerbro?!... jeg føler mig pludselig... ULTRA-gammel.

SidneyLise sagde ...

Rikke: Ja, lige præcis! Faktisk stemmer jeg for, at de kan kaldes en 'den' helt til de bliver 15.

Kasper: Jamen bordet er Japansk inspireret, det er meningen man skal sidde på gulvet ved siden af. Meget voksent og hipt.
Østerbro er veery nice, men der er en overrepræsentation af barnevognsmennesker - deraf mine fordomme :)
Og hvis du har et barn, går du ind under min fordomskategori!

- Isabel

Lisbeth sagde ...

Ja da - økologiske vuggestuer med så streng en sukkerpolitik at selv rosiner på det nærmeste er bandlyst - det virker meget langt fra min jyske dagplejemor, der altid gav os en slikskål, når vi så Muppet Show *mimre mimre* - måske er jeg faktisk godt nok gammel, men stadigt ikke voksen!

Kasper sagde ...

Jeg har ingen børn. Men derudover har du vist ramt meget godt med din demografisk analyse. Desværre :) Men her ER nu rigtig hyggeligt alligevel, selvom man som supersingle er lidt træt af at alle de fucking barnevogne fylder hele fortovet. Det gode er så tilgengæld at køerne i vores Netto'er (eller Irma'er) ikke er helt så lange som de ser ud, fordi sådan en barnevogn jo fylder for 5. Så der er også indlagt små "hey, fedt!"-oplevelser her i den fordomsramte bydel.

SidneyLise sagde ...

Lisbeth: Og her gik jeg og troede at det var en god joke, og så FINDES de! Pokkers også. Men jeg går altså ind for slikskåle - hvad er en lørdag aften uden sådan én?! ;)

Kasper: Haha, du skal da bare anskaffe dig en barnevogn (med eller uden baby, it doesn't matter) og så køre mega stærkt på fortovet, SÅ skal du nok se folk flytte sig! Og jeg kunne faktisk forestille mig at der slet ikke var kø til Netto hos Jer - ikke ligesom herude på Nørrebronx, hvor alle er fattige studerende (læs, bruger alle pengene på sprut).

- Isabel

Lea sagde ...

Om halvanden måned fylder jeg 25, og i aften får jeg chips og cola til aftensmad og daim til dessert. Og det kan jeg, fordi jeg er "voksen"!