fredag den 12. februar 2010

Fordomsfredag

Ovenpå de seneste dages mediestorm syntes jeg, at vi trængte til et afbræk. Visse steder holder man casual friday, men i og med, at vi er ret casual hver dag besluttede jeg at opfinde noget andet og mere sjovt. Fordomsfredag!

Vi diskriminerer ikke. Vi har fordomme om alle - der er bare nogle af vores fordomme, som vi gladeligt indrømmer, mens andre er tabu- og "Det kunne vi da aldrig finde på at tænke!"-agtige. Men nu hvor vi holder Fordomsfredag vil jeg dele nogle af de fordomme, som folk har haft om mig. Faktisk vil jeg gerne fortælle jer lidt om mit alterego Anna Sofia. Hun er bygget fuldstændigt ud af de rygter, der er verseret om mig på forskellige stadier af mit liv:

Anna Sofia er vanvittigt intelligent - hun er faktisk på mensaniveau og folk giver hende komplicerede matematikopgaver, som hun løser like this. Anna Sofia er derudover virkelig intellektuel og har læst al den litteratur, der er værd at kende - hun kan citere fra Dante og Dostovjevskij, og så hører hun indiemusik. Anna Sofia er asiat, muligvis fra Japan eller Korea. Og så er hun lesbisk og har haft affærer med et hav af kvinder - blandt andet skulle hun have rodet rundt med en anden kvinde på et toilet, da hun gik i gymnasiet (Anna Sofia er tydeligvis lidt af en slut). Anna Sofia har haft anoreksi, depression og så er hun emo. På trods af sit unge, vilde og frie image stemmer Anna Sofia konservativt.

Lyder Anna Sofia ikke charmerende? Lidt ligesom Yoko Ono, faktisk. Bortset fra det med det konservative altså. Men lad os nu bevæge os videre og stifte bekendtskab med Anne Sofie:

Anne Sofie er semiintelligent. Hun er okay til sprog, men virkelig ringe til matematik. I Test Nationens IQ-test scorede hun 163 og pralede med det i sin msn-status: "Anne Sofie har en IQ på 163 iffølge Test Nationen" - efterfølgende gjorde et hav af mennesker hende opmærksom på, at hun havde stavet "ifølge" forkert. Hun kender en del litterære værker, men det er fordi hun har et hav af snydelitteratur ("100 værker på 200 sider - sådan imponerer du dine venner") og Disney er gode til at omdanne klassiskere til tegneserier. Således har hun holdt foredrag om "Dantes Guddommelige Komedie" på sit studie uden at have læst andet end Anders And-versionen af værket. Med Georg Gearløs som Dante. Kan anbefales.
Anne Sofie er ikke asiat, desværre. Hun er bare bleg og mørkhåret. Og hun er definitivt ikke lesbisk - faktisk blev hun virkelig forarget og følte sig meget krænket, da Isabel tog hende på numsen midt på Strøget. Og i metroen. Anne Sofie har aldrig haft anoreksi eller depression - hun er bare tynd og sur sådan rent naturligt. Og angående hele emo-tingen hører jeg MariaMatilde Band på repeat på min lyserøde mp3-afspiller pt. Det siger vel det hele?
Anne Sofie har nogle meget faste politiske holdninger. Desværre rykker partierne sig rundt konstant og kan ikke blive enige med sig selv om hvad de mener. Derfor har Anne Sofie i løbet af sine 3 års stemmeret stemt på 3 forskellige partier. Men hun har aldrig nogensinde never ever stemt konservativt.

Derudover planlægger Anne Sofie at lave sit eget parti, hvis hun kan få Isabel med på idéen. SidneyLis-ten. Jeg har allerede fiflet lidt med nogle valgslogans:



SidneyLis-ten
Vi mener det samme som dig




SidneyLis-ten
Et navn med assonans*




Anne Sofie
Fordi alle andre er nederen




Isabel
Fordi jeg eksisterer



*bogstavrim.

I øvrigt vil jeg lige dele dagens litteraturvidenskabsord med jer: Kronotop. Sammensat af kronos ("tid") og topos ("sted"). Det betyder i al enkelhed en forening mellem tid og sted. Jeg planlægger at bruge det når jeg skal mødes med Isabel i eftermiddag: "Hvor og hvornår skal vi mødes? Vi må lige finde en kronotop."

- Anne Sofie

6 kommentarer:

Simone sagde ...

Fantastisk idé at lave Jeres eget parti - er desværre bange for at Isabel ikke er med på idéen :b
- Men jeg ville da helt klart stemme på Jer (hvis jeg altså var gammel nok.. hmm, surt kun at være 15) (:
www.lady-simone.blogspot.com

scient.hybrid sagde ...

Haha...

Hvem har ikke prøvet at folk har dannet nogle fine billeder om en og efterfølgende er blevet overrasket over hvordan man så er.

SUS sagde ...

Kommer Anna Sofia også med d. 26? Hende glæder jeg mig ærlig talt til at møde. Folk som rent faktisk har en IQ er dybt fascinerende!

//Line Love

SidneyLise sagde ...

Simone: Jeg har talt med Isabellert og hun er klart med på den - forudsat at hun måtte være udenrigsminister i vores regering. Det er ingen hindring kun at være 15 år - du kan være formand i SLU (SidneyLis-ten Ungdom), hvis du vil? Det bliver godt :)

scient: Det har de fleste nok, nu du siger det! Og det er faktisk ret sjovt egentlig... især fordi fantasipersonerne altid er langt mere spændende end man egentlig er.

SUS: Det kan du tro. Hun er dog ret irriterende, må jeg advare dig om. Hun er sindsygt bedrevidende og vildt deprimeret. Og så rager hun på alle kvinder i miles omkreds - hun er faktisk okay anstrengende. Men hun spiser aldrig, så der er mere til os andre :)

- Anne Sofie

Majken sagde ...

Fuck et fedt indlæg :D
Jeg ville altså stemme på jer hvis i stillede op! Er vild med "SidneyListen: vi mener det samme som dig" Genialt, haha.
elsker jeres blog i øvrigt :-)

Kh Majken

SidneyLise sagde ...

Majken: Tak, hvor er du sød! Du skal selvfølgelig være hjertelig velkommen i vores parti anytime :D

- Anne Sofie