søndag den 21. februar 2010

Anne's Addiction

Mange af jer kan sikkert huske det afsnit af Sex and the City, hvor Carrie mangler udbetaling til en lejlighed og hun undrer sig over, hvor alle hendes penge er blevet af. Indtil hun finder ud af, at hun har brugt et helt vanvittigt beløb (jeg mener, at det er 40.000 dollars eller noget i den stil) på sko.

Jeg havde faktisk en meget lignende oplevelse i nat, da jeg lå "Sleepless in Nordvest" og tankerne begyndte at vandre - på et tidspunkt, efter at have drøftet dødsstraf og en løsning på klimaproblemerne med mig selv, endte jeg så i tankerne hos mit tøj. Og jeg kom til at tænke på, at det da egentlig kunne være meget sjovt lige i tankerne at optælle, hvor meget American Apparel-tøj, jeg har. Big mistake. Big, big mistake.



Lige pt., hvilket vil sige d. 21. februar 2010, ejer jeg følgende:

- 1 kappe
- 2 oversize cardis (samme farve)
- 2 slå om-kjoler (forskellige farver)
- 2 tunikaer (forskellige farver)
- 4 tubekjoler (forskellige farver)
- 2 lamé bh'er (forskellige farver - but why, Anne Sofie?)
- 2 lamé bælter (forskellige farver - dog sjovt nok de samme som ovenfor)
- 1 oversize tank top
- 1 netkjole
- 1 par overknees
- 1 sløjfe
- 1 circle scarf

Okay, jeg vidste godt, at jeg var meget glad for American Apparel (det er pænt og anvendeligt (åh gud, jeg er begyndt at lyde moragtig - brugte jeg lige udtrykket ANVENDELIGT om noget tøj??)), men det her havde jeg ikke lige set komme. Lad os køre noget statistik på det.

Antal items: 20 (could be worse!)
Antal kjoler: 9
Samlet pris for alle items: 65 + (2 x 47) + (2 x 36) + (2 x 38) + (4 x 32) + (2 x 14) + (2 x 15) + 22 + 45 + 17 + 15 + 36 = 628 euro.
Omregnet til danske penge: 4710 kr.
Ting, man kunne have fået for de penge i stedet for:
- 471 marmorkager fra Fakta
- 78,5 måneders medlemskab af Amnesty International (som jeg i øvrigt også allerede er medlem af - hvilket jeg er meget glad for samvittighedswise, når jeg kigger på det her regnestykke)
- 14,7 måneders buskort (2 zoner)
- 11 frisørbesøg (klip, ikke farve)
- 1 Mulberry Bayswater (men sådan en har jeg jo allerede, så det ville være tåbeligt at købe en til (i modsætning til det meningsfulde i at have 4 ens kjoler, ikke AS?))
Dage i denne uge, jeg IKKE har haft noget AA på: 1 (og det var udelukkende fordi vi holdt Friis & Co-tema)
Antal politikere der herefter vil plædere for at sætte SU'en ned: Endnu ukendt...

- Anne Sofie

9 kommentarer:

Echos sagde ...

Det er da altid noget du bruger det meget så de ikke bare hænger i skabet :) kom lige til at tænke på hvor trist det var at lige har købt noget derfra for første gang. Echos: Totalt bagud :(

Manja sagde ...

Haha, jeg tror også sådan noget er farligt at gøre op! Tør i hvert fald ikke selv begynde... ;)

Anonym sagde ...

Wow, tankevækkende.. Men sejt at du tager det op, tør selv ikke! :)
tjener i egentlig noget på bloggen?

SidneyLise sagde ...

Echos: Åhr, jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden AA længere (haha, for en udenforstående må det lyde utroligt fordrukkent :D). Jeg glæder mig til at se dine køb!

Manja og Anonym: Det chokerede også mig - tro mig!

Anonym: Som du kan se har vi ingen reklamer eller lignende på bloggen, så vi tjener faktisk intet på det. Jo vent... vi fik gratis adgang til Nihilisternes Valgfest - jeg mener, at vi sparede 40 kr på det eller noget i den stil - men i forhold til de udgifter vi har haft til fotograf, domæne, photobucket Pro og timelange telefonsamtaler har det været en virkelig virkelig dårlig forretning. Så det er ikke noget, vi gør for pengenes skyld - kan vi ærligt sige :)

- Anne Sofie

Simone sagde ...

Det er da godt at du, når du har så meget også får det brugt (:
www.lady-simone.blogspot.com

Anonym sagde ...

Cool at i er så ærlige :D
Tak for svar, og undskyld at jeg spørger for meget, men er bare nysgeri! :)
Hvor meget gav i for domænet?

SidneyLise sagde ...

Det var så lidt :) Vi gav 12 dollars og det er vist for et helt år, mener jeg.

- AS

Anonym sagde ...

Hvor er I bare cool! Og fedt, at I ikke engang tjener noget på bloggen. Når I engang bliver mega stars, så betyder det jo heller ikke noget ;)
Hvis I skulle komme i pengemangel, giver jeg spaghetti med kødsovs. Haha

SidneyLise sagde ...

Hvad kan jeg sige? Selvom vi havde alle verdens penge ville vi jo stadig være elendige kokke, så vi ville aldrig sige nej til Spaghetti og Kødsovs :D Til gengæld ville vi så medbringe en eller anden 50 år gammel vin og et Fabergeæg i værtindegave - bare fordi, vi kunne :D

- AS