fredag den 8. januar 2010

X-factor møder Højkulturen



Jeg er en af dem, der hele uge op til fredag glæder mig til X-factor. Jeg aflyser gerne en fest eller en bytur for at sidde hjemme og se programmet, og de eneste jeg inviterer over klokken 20:00 fredag aften er andre fans, så vi kan se det sammen. Desuden er jeg stor fan af SATC, og mener, at jeg har lært alle livets vigtigheder af den serie (og også lidt af O.C.)
Men kender I så det, at man møder de her højkulturelle mennesker, der fornægter ens yndlingsserier som livsvisdom? Og som ligefrem mener, at man er dem uværdige rent intelligensmæssigt, bare fordi man referer lidt til Gossip Girl? Nu skal det være slut!

Jeg har i mine forældres boghylde fundet "Processen" af Franz Kafka og hvis der er noget der er højkultur, er det gamle forfattere fra 1800-something, der skriver om undertrykkelse af individet og frustration gennem anonyme kræfter (ok, det sidste var totalt hentet fra Wikipedia, da jeg jo ikke har læst bogen endnu), så dén skal jeg læse. Og så vil jeg referere til den, hver gang folk taler til mig.


"Hvad lavede du så i weekenden, Isabel?"
"Åh. Jeg læste blot lidt Kafka. Hvad med dig?"


Og jeg HAR tænkt mig at læse den, selvom skriften er mega lille og der ikke er nogen billeder i. Men så vil jeg også have lov til at nævne den i alle mine sætninger, og være en af dem, der anbefaler den til andre!

- Isabel

Ps. den ser sådan her ud. Men nu skal man jo ikke skue hunden på hårene. Den er sikkert rigtig god, selvom den ikke er pink.

12 kommentarer:

Leoparddrengen sagde ...

Psst... den er fra 1920'erne, ikke 1800-tallet. Bare så du ikke kommer til at sige det, hvis du skal tale om bogen.

(Den er i øvrigt filmatiseret, af Orson Welles, hvis du går død - men Brazil er også ret inspireret af den.)

samano sagde ...

Hehe det virker næsten som dengang jeg valgt at læse kongens fald i Dansk for virke rigtig højkulturel og have læst et af sidst århundredes bedste værker.

Joanna sagde ...

Det er fandme i orden! Så tager jeg Krig og Fred, gør jeg.

SidneyLise sagde ...

@Leoparddrengen: Den kære Franz er nu født i 1800-tallet, det var ham jeg refererede til :)
Uh, det lyder godt med filmen - jeg har også hørt at den skulle være i billedform, sådan lidt tegneserie-agtigt :D

@Samano: Jeg skulle så meget have tænkt på dette, da jeg gik i gymnasiet! Jeg er HELT sikker på, at det ville have været bedre at sige, end "min yndlingsbog er ehm.. The Devil Wears Prada?"

@Joanna: Yay, det lyder godt! Så bliver vi herre kloge og kan sidde og disse alle - og hvis de er uenige med os, så fortæller vi dem bare hvad vi har læst - så holder de nok mund, ja!

- Isabel

Anonym sagde ...

Oh lord,
jeg ved hvad du mener.

Jeg har modtaget adskillige "hvordan kan du se det hjernedøde bræk"-kommentarer, når jeg gladeligt fortæller, at jeg følger både Paradise Hotel, De Unge Mødre, Singleliv og andre gode realityserier.

Men hey - er unge mødre og singlepersoner ikke også en del af samfundet?

Jeg lader kommentarerne prelle af mig. Man kan ikke lære om livet ved kun at lade de intelligente og veluddannede fortælle om det.

Og når jeg til hverdag har begravet mit hoved i bøger og opgaver på journaliststudiet, kan jeg den ondenlyneme godt lide at koble min hjerne af til noget god underholdning i fjerneren.

- Maria

SidneyLise sagde ...

@Maria: Jeg er helt enig med dig. Egentlig tror jeg også, at man bliver et mere tolerant menneske af at være så alsidig med kultur - dem der KUN lever i den ene verden er da bare snævertsynede.
Og jeg elsker kanal 4 med deres raportager, men derfor kan man jo godt se Deadline også (ikke at jeg gør det, men det lød så godt..)

Så hurra for dårlige serier og komercielt lorte-tv, vi bliver jo kun bedre mennesker af det :D

Søren Storm Hansen sagde ...

Isabella, dit projekt er dømt til fiasko. Jeg er ked af at sige det, men du griber opgaven helt forkert an.

Du skal ikke læse Kafka. Det er alt for besværligt, udbyttet er beskedent, og det har ingen ende, for derefter kommer Dostojevskij, Kierkegaard og alle mulige andre, man knap kan stave til.

Desuden skal du ikke bare læse bøgerne, du skal også fortolke dem, for disse forfattere har bestemt ikke for vane bare at skrive, hvad de mener.

Det er en håbløs opgave, som ikke kan løses på et enkelt liv, slet ikke hvis der også skal være tid til X-Faktor og Gossip Girl.

Nej, løsningen er at læse om forfatterne - ikke læse forfatterne.

Alle andre har jo læst dem, og de mest nørdede har skrevet bøger om dem. Du skal blot finde de bedste bøger - det vil sige de tyndeste - så kan du klare et helt forfatterskab på en eftermiddag, og du vil have rigeligt med citater, du kan slynge om dig med.

Begynd med at spørge Anne Sofie, hun har garanteret en hel reol med snyde-bøger.

SidneyLise sagde ...

Hej Søren, og mange tak for din kommentar.

Sikke en god idé blot at læse snydebøgerne - og jeg kan godt lide at du går ud fra, at Anne Sofie selvfølgelig har dem :D

Nu ér jeg faktisk en smule litteraturinteresseret, selvom jeg godt ved jeg ikke helt lyder sådan i mine indlæg. Jeg skrev opgave om den rare russer, Dostojevkij, engang, men du har nok ganske ret i, at det kræver en del at læse Kafkas bøger OG forstå dem også.

Den jeg har fundet af ham er heldigvis ret tynd, så jeg håber at komme nogenlunde levende igennem den - og så vil jeg klart ty til snydebøgerne, for at være sikker på, at jeg har kloge ting at sige om den, når jeg snakker med folk.

I fremtiden skal jeg da helt klart også benytte mig at lidt snyd, så jeg kan slynge en masse forfatternavne ud - det lyder virkelig anvendeligt!

Tak for din tid :)
- Isabel

Søren Storm Hansen sagde ...

Hold nu op, Isabel. Du er ikke interesseret i litteratur, du har et mindreværdskompleks overfor Anne Sofie. Jo mere litteratur, du læser, desto større bliver dit mindreværdskompleks.

Anne Sofie har virkelig fået krammet på dig. Hun har lokket dig ind på hendes fagområde, hvor du ikke har en chance, og du er gået lige i fælden.

Tro mig, Kafka hjælper dig ikke, og Anne Sofie gør heller ikke. Hun vil ikke låne dig snydebøgerne. Faktisk vil hun benægte, at de eksisterer. Men det gør de, for man kan umuligt klare sig på litteraturvidenskab - eller noget andet studie - uden at snyde. Ingen kan læse og forstå alt det højpandede sludder.

Du skal gøre noget helt andet, for eksempel:

- Bruge flere fremmedord
- Score flere fyre
- Kende flere kendte
- Være hendes bedste veninde

Det sidste er svært, for det er meget nemmere at forholde sig til fjender og konkurrenter end til venner.

Måske skal du bagtale hende på Facebook. Og måske er det her bare for sjov. Det håber jeg.

SidneyLise sagde ...

Haha, ja der fik du mig. Jeg PRØVEDE at lyde klog, og jeg synes det gik så godt. Desuden fik jeg en elendig karakter for den Dostojevkij opgave :D

Jeg tror jeg tager den med at kende flere kendte, og så random name-droppe dem hele tiden!
Jeg mødte faktisk Morten Resen fra Godmorgen Danmark forleden, men han ignorerede mig :(

Og jeg bagtaler da allerede Anne Sofie på facebook med hendes jyske accent, så alle kan se at jeg er den seje herfra!

Forresten det med at snyde på studiet - er det noget man sådan kan... ahem.. komme på kursus i?

Søren Storm Hansen sagde ...

Lynkursus i at snyde:

Flirt med de ældre årgange. Gå ikke i seng med dem men giv dem det indtryk,at du vil, hvis de hjælper dig.

Gå i seng med lærerne. De hopper ikke på ovenstående. Men afbryd forholdene i god tid inden karaktergivning og lad dem forstå, at du måske vil genoptage forholdet. Sig, at din kærlighed er så stor, at du ikke kan koncentrere dig om studiet og er bange for at dumpe. En enkelt tåre vil være passende.

Læs aldrig en bog. Læs artikler, der handler om bøgerne. Du sparer rigtig meget tid.

Lær alle fagudtryk, og brug dem hele tiden. Det bedste er at skrive din egen ordbog. Det tager desværre lidt tid, men du får glæde af den resten af karrieren.

Skriv aldrig sætninger under 34 ord og begynd altid med en bisætning. Jo flere indskudte sætninger, desto bedre.

Citér fagfolk fra andre fag. Ingen kender dem, så du kan slippe afsted med næsten hvad som helst og give indtryk af, at du har en bredere viden.

Citér dig selv. Alle synes, det er ulideligt, men det virker. Med lidt øvelse kan du citere andre og lade som om, det er dig selv.

Kend alle. Netværk er det vigtigste. Du behøver ikke at vide noget, bare du kender nogen, der ved det.

SidneyLise sagde ...

Hahaha, du lyder som lidt af en ekspert. Mere vil jeg ikke vide :D

Ej, det der skal helt sikkert gemmes. Måske endda skjult videregives til de af mine medstuderende, der kunne få brug for det (ligesom mig).

Tak for tips!