søndag den 31. januar 2010

SidneySpørgsmål - nu med svar!


For en uges tid siden, valgte vi at lave en lille spørgerunde, så I kunne finde ud af lidt flere mærkværdigheder om os på SidneyLise - og sikke nogle interessante spørgsmål vi fik! Her er vores svar:

Hvad laver I og hvilke jobs kunne I tænke jer at have om 10 år?
Anne Sofie læser Litteraturvidenskab og Isabel læser Kommunikation og erhvervsøkonomi. Vi er begge på 2. semester. Angående jobs er det lidt svært at svare på, da meget kan ske både i vores brancher og i vores liv på 10 år. Dog er vi begge to lidt lune på jobs indenfor forlagsbranchen eller PR. Det absolutte drømmejob er selvfølgelig stadigvæk som tekstforfattere på dårlige tv-serier.

Hvor bor I pt?
I: Jeg bor på Nørrebro, i den ende med alle de der hippe fyre med undercut og piger i meget oversize tøj og ufattelig høj knold på hovedet. Der er vist en overrepresentation af Acne tøj i mit område.
AS: Jeg bor i Nordvest-kvarteret og jeg kan ikke rigtigt karakterisere menneskene i mit område. Andet end at folk lader til at tale meget med sig selv.

Hvordan vil I kort beskrive den anden?
AS: Isabel ligner en dulle, men hun er virkelig klog og sød. Og så er hun langt mere tough end hun ser ud.
I: Anne Sofie kan muligvis virke intimiderende på grund af hendes intelligens og sarkasme, men hun er verdens sødeste pige og en utrolig god veninde.
AS: Så for at opsummere virker vi begge to irriterende og trælse, men egentlig er vi meget søde.
I: Ja, godt at vi i det mindste kan bekræfte hinanden i det.

Hvilken størrelse bruger I i undertøj?
AS: Jeg har en E-skål og bruger XS i trusser.
I: Også jeg.

Yndlingsvariant af Ben&Jerry's?
I: Jeg ELSKER Strawberry Cheesecake.

AS: Jeg kan godt lide den der med massevis af chokolade og nødder!
I: *fnis* Nødder...
AS: New York Super Fudge Chunk!
I: *fnis* Chunk...
AS: Luk!


Hvor meget vand drikker I om dagen?
I: Jeg drikker ret meget. Jeg har faktisk altid en transportabel vandhane på mig i dagligdagen.
AS: Jeg drikker aldrig vand frivilligt. Jeg er stadig hensat til dengang, hvor vand var urent og man drak øl til morgenmad.
Jeg er ikke dranker. Jeg er blot historisk interesseret.


Hvad skal I være, når I bliver voksne?
AS: Jeg vil være livvagt og beskytte folk som Kurt Westergaard. Den rare mand. Ham og jeg kan ha' en farlig romance. Åhuhåhuhåhhhh!
I: Seriøst?

AS: Jeg var bare sarkastisk, Isabel.
I: Nåå. Jeg vil være hende moren fra Blypperne.

Hvad er Jeres yndlingsfarve?

AS: Min er mintgrøn, fordi det er så dejligt at se den på alle folks negle konstant. Jeg er totalt i en sky af mintgrøn.
I: Jeg hader mintgrøn.
AS: Ja, det gør jeg også, Isabel. Jeg var bare sarkastisk.
I: Nåå.

Hvor kender I hinanden fra?
Vi mødtes på Oslobåden: Anne Sofie sang og Isabel var coctailwaitress.

Hvad drikker I, når I går i byen?
I: Jeg drikker af og til Mojitos eller Cuba Libre (som faktisk bare er rom og cola). Okay, det er måske lidt løgn. Jeg drikker øl, fordi det er billigst. Men hvis jeg kunne vælge, havde jeg rendt rundt med en flaske Baileys hele aftenen.
AS: Jeg vil virkelig gerne drikke lyserøde eller blå drinks med paraplyer. Men når jeg beder om det griner bartenderne bare af mig, og så går jeg i panik og peger på personen ved siden af mig og siger: "Jeg skal bare have det samme som hende der!!". Så jeg får prøvet en del forskelligt.

Hvem er Jer to tror I, der er mest modelmateriale i?
I: Anne Sofie! Hun er højest og har markerede kindben.
AS: Men til gengæld har du mest stripperpotentiale!

I: Tak, Anne Sofie.
AS: Skulle det være en anden gang.

Hvor står I i livets store valg?
I: Jeg står helt fint.
AS: Jeg sidder.


McD eller BurgerK?
I: McD! BK-fans er nogle tabere, der ikke kender til kvalitet.
AS: Burger King!
I: ….
AS: McD er den underste kategori i Isabels kostpyramide.


Leader eller follower?
AS: Vi er definitivt leaders!
I: Ja, men ikke på sådan en obvious måde. Vi er lidt skjulte. The puppetmasters.
AS: Ja, ligesom Martin fra Paradise Hotel.


Hvilken kendis ville I helst knalde?
AS: Michael Wulff!
I: Helt klart Michael Wulff!
AS: Definitivt Michael Wulff!
I: Uhm, Michael Wulff!
AS: Han er grunden til, at jeg søgte ind på Litteraturvidenskab!


Hvilket item i den andens garderobe ville I helst stjæle ?
AS: Isabels kæreste.

I: Anne Sofies siliconeindlæg.

Favoritbog, når det ikke skal være Kafka?
AS: Min yndlingsbog er "Dansk Stilistik" af Ulla Albeck - læs den! Det er en pageturner!
I: Jeg kan godt lide Lucky Luke tegneserierne, selvom de teknisk set ikke er bøger. Og så elsker jeg alt af Kim Fupz Aakeson - han er den eneste u-pinke ting i min tilværelse.


Hvorfor har I kommentarmoderation?
I: Vi har kommentarmoderation, fordi vi elsker den totale følelse af magt, det giver, at køre bloggen som et totalitært enevælde.
AS: Ja, får vi negative kommentarer som: "I er platte, selvglade og useriøse.", så...
I: Delete.
AS: "Hov, hvorfor er min kommentar ikke blevet udgivet??"
I: Delete.
AS: "Det er jo censur, det her!!"
I: Delete.
AS: "Jeg gider ikke at læse jeres blog, hvis det skal være på den måde!!"
I: Delete.
AS: Så sådan er det bare.


Tusind tak til alle Jer, der læser med!

With love

Anne Sofie & Isabel

16 kommentarer:

Sofie-Amalie sagde ...

Jeg troede faktisk ikke I ville svare på det spørgsmål med undertøj :D Haha. Der kan man se.

samano sagde ...

Interessant svar og tillykke med fødselsdagen Anne Sofie

Leoparddrengen sagde ...

Lad mig gætte - der på Oslobåden; der blev sunget Human League, ikk' sandt?

SidneyLise sagde ...

Sofie-Amalie: Selvfølgelig da! Alt for vores læsere :)

samano: Tusind tak :D

Leo: Jep, du har helt ret - du må være synsk!

- Anne Sofie

Leoparddrengen sagde ...

Det vidste jeg du ville sige!

Kasper sagde ...

Jeg tror, at Leoparddrengen overvurderer SidneyLises musiksmag.

SidneyLise sagde ...

Kasper: Der findes ikke dårlig musik, der findes kun dårlige lyttere.
Og gå så ind og sæt den hengemte Beyoncé cd på!

- Isabel

Mikkel Radicke sagde ...

Lad os lige rende ind i hinanden i Netto på Lygten! Jeg er Nordvester også :D

SidneyLise sagde ...

Mikkel: Yay, det kan du tro! Hvis jeg spotter en pæn fyr med god tøjstil dernede siger jeg altså "Hej!". Og så satser jeg bare på, at det er dig og ikke en eller anden, der tror, at jeg er underlig...

- Anne Sofie

SUS sagde ...

Hallo, Michael Wulff er min nabo. Jeg modtager gerne bestikkelse for at skabe noget akavet kontakt...

//Line Love SUS

SidneyLise sagde ...

Line: Vi skal SÅ meget til tomatsuppe hos dig engang! Og den skal spises ude i gangen, så vi tilfældigvis kan rende på ham! Ja! Vi har en aftale!

- Anne Sofie

line sagde ...

undskyld meeenn.. jeg tror jeg elsker jer fordi i har givet mig dagens grin gang på gang på gang. you rock

SidneyLise sagde ...

Hej Line, vi elsker også dig! Vi elsker faktisk alle, der synes, at vi er sjove - så attentionwhore-agtige er vi nemlig :D

Lots of love herfra!

Louise sagde ...

I er simpelthen for geniale!

Elle sagde ...

Hvor fanden får I det fra? I er hysterisk morsomme. Forresten - dejligt urealistiske undertøjsstørrelser I har, piger. ;)

Trine sagde ...

HA HA HA - virkelig sjov læsning piger. Keep up the good work!

Trine