torsdag den 14. januar 2010

Over bæltestedet

"Jeg synes, at det går ned ad bakke for SidneyLise. Der er alt for meget underliv og ikke nok horisont."

Okay okay, vi kan godt se hvad vores anonyme kilde her mener. På det sidste er der måske gået lige lovligt meget penisringe, slutty julesange og boobietouch i den. Men vi er ikke sådan nogle, der ikke kan forholde os til kritik, når den overnikøbet er så konstruktiv som den var her, så nu vil vi tage os lidt sammen og udvide vores horisont! Mindre underliv og mere... overliv!

Derfor besluttede vi os for, at vi ville være mere seriøse og højkulturelle og tage på kunstmuseum. Vi valgte Den Hirschsprungske Samling, fordi vi mente, at det ville være et rigtig godt grundlag for at få udvidet sin horisont, hvis man tog på et museum, hvis navn man ikke engang kunne udtale. Så vi mødtes onsdag formiddag, friske og veludhvilede og uden de ringeste tømmermænd (vi har ferie, så det er faktisk ingen selvfølge).

Da vi har hørt, at vores tøjstile åbenbart ikke udstråler seriøsitet skiftede vi over til højtaljede nederdele, silketørklæder og hornbriller, og kan hermed præsentere vores nye look:

Photobucket Photobucket


Photobucket Photobucket


Normalt er vi cola, kakaomælk og guldøl-typerne, men vi skulle jo udvide vores horisont. Så inden vi tog afsted lavede vi noget fancy te som vi drak af høje glas med skeer i, mens vi læste lidt højt for hinanden af "Processen" og diskuterede den bagefter. Anne Sofie (som litteraturvidenskabsstuderende) vil gerne påpege, at hun synes at Isabels iagttagelser om Kafka er virkelig intelligente og banebrydende.

Photobucket

Isabel har i øvrigt ikke engang briller i virkeligheden, men de bidrager da til Kafka-looket.

Photobucket


Efter diskussion af intellektuelle bøger og fancy te tog vi afsted. Museet var rigtig fint og der var nogle utroligt pæne billeder fra Skagen. Vi havde rigtigt forberedt os og havde lånt en bog om det og her havde vi jo kunnet fokusere på kapitlerne om hvem af Skagensmalerne der havde været sammen med hvem... Men det gjorde vi selvfølgelig ikke. I stedet læste vi om Michael Anchers fiskere og hans kone Annas særlige forhold til lys og blomster og kvindeskikkelser, og vi følte os faktisk en del klogere efterfølgende (og så gik folk altså i seriøst nice tøj dengang også).

Hvis I ligesom os, føler trang til at udvide Jeres kunstneriske horisont, og have noget seriøs pralemateriale til vennerne, har de gratis adgang om onsdagen - tjek det ud her!

Artsy wannabe-kærlighed

Anne Sofie og Isabel

20 kommentarer:

Samano sagde ...

Fede look udover de der tørklæder ;)

BetinApple sagde ...

Ser godt ud piger - virkelig højkulturelt - specielt Isabel med trutmund og Kafka!

.. jeg vil være lige så fancy én dag!

Leoparddrengen sagde ...

Jeg vil godt komme med lidt konstruktiv kritik, her. Jeg synes på det seneste på bloggen, at der er gået alt for meget Hirschprung, Kafka, Skaen og Ancher i bloggen. Vi er mange som savner noget mere underliv, tømmermænd og boobietouch!

Anonym sagde ...

Jeg er egentlig bare nysgerrig. Hvad var jeres oprindelige idé med bloggen. Skkulle det være en modeblog? Eller bare en blog om hverdagsting og sager?

Jeg læser jeres blog hver dag og syntes generelt jeres blog er ret sjov og underholdene. Det eneste jeg kunne savne lidt var evt. flere indslag om mode.

Anonym sagde ...

Hvorfor sætte sig selv i bås???!!! Feeeeeeee' blog, jeg føler mig meget underholdt.

scient.hybrid sagde ...

Haha...

Jeg kan godt lide at I forsøger at være kulturelle og matcher påklædningen til anledningen ;)

Joanna sagde ...

Hahaha, fantastiske. I er herre yndlings.

Jeg vil gerne se jer repræsentere nogle flere stilarter. Vil I ikke være scene-kids næste gang, please?

SUS sagde ...

Hahaha, SUS elsker lummerhed og skrævlinger, som os selv, der kan aldrig være for meget fokus på underliv!

Vi er faste læsere hurtigere end NU!

SUS

//Line Love

Sophia Maria sagde ...

Kafka - en genial accessory!

SidneyLise sagde ...

samano, Betina og scient: Tak, hvor er I søde. Det var faktisk virkelig sjovt at dresse up i en stil, der var så anderledes og mere påklædt end vi er vandt til. Forandring fryder ;)

Leoparddrengen: Tak for konstruktiv kritik. Det vil vi klart tage til os. Følg med på bloggen i den nærmeste tid :)

Anonym 1: Det er et svært spørgsmål, du stiller, for det kræver jo først og fremmest at man definerer hvad en modeblog er og hvor mange procent mode en sådan fidus skal indeholde.

Vi interesserer os begge meget for personlig stil, og shopping er en af vores hobbies, hvilket bloggen klart afspejler. Da vi talte om at lave bloggen var det under det præmis, at vi ville lave en blog, hvor vi kunne udleve vores interesse, men at vi ville gøre det på en ny måde og smide elementer af andre ting ind, som vi finder interessante.

Vi er da kede af, at du savner nogle flere modeelementer på bloggen, men hvis du hermed tænker på runway-tendenser og favoritter fra forskellige designeres kollektioner, må vi desværre skuffe og fortælle, at det ikke bliver noget, der kommer til at ske på SidneyLise. Det skyldes simpelthen, at selvom vi begge interesserer os meget for det at udtrykke sig med sin stil, siger decideret mode os ikke det store og derfor ville et forsøg på at skrive om f.eks. tendenser ved de større modeshows, virke halvhjertet. Vi kan ikke udelukke, at vi dækker Fashion Week, når den kommer, men så bliver det fra vores eget perspektiv og ikke nogen dybdegående analyser af designs og lignende.

Vi vil dog sige, at hvis det er noget lig ovenstående, du savner, er der et hav af gode blogs i DK, der dækker lige netop det, og som er langt bedre end vi ville være.
Håber, at det var svar nok - ellers må du spørge igen :)

Anonym 2: Tusind tak - det varmer meget :D

Joanna: Uh, det er taget til efterretning, det med stiarterne! Det er faktisk meget sjovt og klæd ud-agtigt, og nu er det jo snart fastelavn, så... Vi kan ikke udelukke, at der kommer flere af den slags indlæg i fremtiden.

SUS: Haha, tusind tak! Og det der "som os selv" lyder meget betryggende. Vi tjekker lige jeres blog ud med det samme :D

Puh, det var nok verdens længste kommentar det her. Men tusind tak for, at I gider at læse og kommentere. Det betyder så meget for os!

- Anne Sofie og Isabel

SidneyLise sagde ...

Sophia Maria: Ja, især i lettere slidt udgave. Det giver virkelig indtryk af, at man er så klog, at man har læst den mange gange. Isabel er i øvrigt nået til side 81 allerede!

Cecil sagde ...

Konstruktiv kritik: Mangler noget mere Friis&Co. flash (forstår ikke.. troede først man var en rigtig modeblog når man flasher Friis&Co. stuff i hvert andet indlæg) og hvor er de der ting som man bare MÅ have og som skulle blive 'den ting man bare vil leve i resten af sommeren' (men som man så sælger 1 måned efter på TS)?

PS. Kan godt lide jeres tørklæder ;) ;)

Sofie B sagde ...

Hah! Det her er sjovt.. :) Tørklæderne er helt sikkert perfekte til anledningen! ;)

SidneyLise sagde ...

Cecil: Gud, du har jo HELT ret! Det vil vi straks lave om på og dedikere et helt indlæg til Friis og Co., nitter og Atacoma-sko. Vi har jo failet vildt på det område tydeligvis. Det bliver vores næste projekt: "SidneyLise goes Modeblogger" - iført oversize nudeblazer, Acne (tweed?)-bukser, Atacomasko og en eller anden Friis-taske over armen. Yummi, det bliver delicious!

Sofie B: Tak, vi overvejer faktisk også at være kulturelle lidt oftere. Det er faktisk ret sjovt. Vi kunne anlægge os sådan nogle små intellektuelle overskæg.

- Anne Sofie og Isabel

Anonym sagde ...

Er ikke sikker på det nye tiltag virker.
Isabel ligner en rejseguide, og Anne Sofie laver "Kaj" mund.

SidneyLise sagde ...

Hej Anonyme.
Nu ved jeg ikke om du nogensinde har mødt os, men Anne Sofie ER faktisk Kaj, og Isabel har brugt de sidste syv somre i Sunny Beach.

Højkulturen er ikke et nyt tiltag - det er en livsstil.

Kærlig hilsen
SidneyLise

BetinApple sagde ...

og grundet følgende udsagn:
"Nu ved jeg ikke om du nogensinde har mødt os, men Anne Sofie ER faktisk Kaj, og Isabel har brugt de sidste syv somre i Sunny Beach."

sad Betina og fnisede højlydt i dansktimen (jeg er meget engageret .. bare i det forkerte).

skam jer!

theworldofc sagde ...

hahaha. jeg har grint samtlige 5 minutter nu tøser. i er sgu gode, sådan at tage kritikken til jer - men come on. sidneylise hører hjemme under bæltestedet, og hvem siger forresten, at der er specielt ukulturelt dér? hvad????? ;)

C

Anonym sagde ...

Hahahahha! Elsker jeres blog, for guds skyld, lad dog vær' med at vær ligesom alle de andre blogs. I er klart min ynglings!!

SidneyLise sagde ...

Betina: Ups, det er grunden til at jeg ikke længere tør læse noget andet i undervisningen. Jeg fik engang en sms, der fik mig til at ryste af grin i et kvarter - desværre åbnede jeg den mens vi diskuterede en tysk digters selvmord. Ikke smart... :D

theworldofc: Tak skal du have! Og hvem siger i øvrigt, at over bæltestedet ikke kan være lummert? Som et anonymt medlem af SidneyLise sagde: "Over bæltestedet... betyder det, at vi skal flashe bryster i stedet for trusser?" Ehm...

Anonym: Sikke et fantastisk kompliment! Tusind, tusind tak!!

- Anne Sofie