onsdag den 20. januar 2010

Læserrequest: At flytte til storbyen

I sidste uge fik vi en kommentar på dette indlæg, hvor vi blev spurgt om vi ville skrive om, hvordan det er at flytte fra provinsen og ind til storbyen. Da vi altid er glade for læserrequests (faktisk har vi lige lavet et tag, der hedder "On request") ville vi naturligvis ikke sige nej til dette, men siden Isabel faktisk ikke er flyttet helt til storbyen endnu, er dette Anne Sofies oplevelse af det.

I starten fandt jeg denne opgave lidt svær, for umiddelbart var min tanke, at storbyen bare var 100% fed og provinsen bare var 100% nederen, og det ville have givet et lidt ensformigt og propaganda-agtigt indlæg. Så jeg lagde hovedet i blød og lavede et imaginært mindmap og kan derfor nedenfor præsentere min yay- og nay-liste over det at flytte til storbyen:


Photobucket


- Det er stort. Det første punkt på listen giver lidt sig selv. Der er vanvittigt mange muligheder her, som man ikke har i provinsen, både hvad angår studie/arbejde, kultur og shopping. Da jeg boede i provinsen ærgrede jeg mig tit over, at der var en eller anden teaterforestilling, jeg gerne ville se, men at det var uoverkommeligt at skulle krydse landet for det. Nu har man alting indenfor rækkevidde (undtagen Melodi Grandprix - hvad sker der lige for, at man flytter til hovedstaden og så afholdes det i Aalborg, hvor jeg oprindeligt er fra! Bummer.).
- Det er let at komme rundt. Hvis man er vandt til at bo i provinsen, hvor busserne kører hvert tredje kvarter, er det virkelig en åbenbaring at opleve, at der kører busser hvert 4. minut nærmest døgnet rundt. At man faktisk kan gå ud af sin hoveddør og fange en bus uden at skulle studere køreplaner og den slags. En lettelse. Jeg er samtidig meget fascineret af S-toge og metro. Det er virkelig let at finde rundt i byen på den måde (og jeg er ellers dårlig til den slags - se også Nay-sektionen), fordi der hænger overskuelige kort og køreplaner på alle stationer.
- Døgn-Netto, 7-Eleven og shawarmabarer. Okay, nu kommer min provinshed virkelig frem, men hvor er det dog fascinerende med ting, der har åbent efter kl. 18 og tilmed om søndagen! At man lige kan skaffe sig en iskold cola kl. 23, hvis det er det, man har behov for (og det har jeg af og til). I samme kategori kan spisesteder nævnes. I min gamle by havde vi to pizzariaer indenfor en radius af 5 km. Der, hvor jeg bor nu, har vi tolv indenfor en radius af 500 meter.
- Genkendelsesfaktoren. Efter at være flyttet til Kbh er det en helt ny oplevelse at se "Klovn" og læse "Homo Metropolis". Der er faktisk en del by-jokes i begge dele, og når man kender forskellen på Østerbro, Frederiksberg og Nordvest forstår man pludselig lidt mere af det. Derudover er jeg jo dronningen af "Starstruck", så jeg kan blive helt høj over pludselig at befinde mig et sted, som jeg har set i "Langt fra Las Vegas", samt at spotte kendte mennesker. Dette er måske ikke en Yay-faktor for alle, men det er det definitivt for mig.


Photobucket


- Det er stort. Jeg er virkelig, virkelig faret vild mange gange, siden jeg flyttede hertil. Enkelte gader kan gå gennem flere postnumre og så står man og er virkelig provinsagtig, når man tænker, at man da sagtens kan finde Østerbro Bibliotek, hvis bare man står af bussen på Trianglen, Østerbro. "Altså, Østerbro er vel Østerbro?". Men nej. Det kræver virkelig sin mand/kvinde at finde rundt til fods og jeg har ringet til mine forældre med gråd i stemmen mange gange, fordi jeg pludselig befandt mig på den rigtige gade men i det forkerte kvarter.
- Det er dyrt og besværligt at finde en bolig. Det var nok et af mine største problemer med at flytte til storbyen - hvis man skal have noget anstændigt at bo i er det hamrende dyrt. Selvom jeg var skrevet op til kollegier 3/4 år i forvejen fik jeg kun tilbudt værelser i Albertslund (til provinsfolk: Det er nederen og ligger virkelig langt væk fra alting) og Ballerup. Med fælleskøkken. Ad. Nu bor jeg i en midlertidig bolig i et ghettolignende område, men er snart boligsøgende igen. Hvis nogen kender nogen, der kender nogen med en bolig der kan betales på SU, så send mig lige en mail, ikke?
- Visse folks reaktioner. Nu skal jeg passe på med at generalisere for meget, men jeg er virkelig blevet mødt af rigtig mange fordomme og lettere nedladenhed, fordi jeg er fra provinsen og tilmed fra Jylland. Jeg har især fået MANGE kommentarer om mit sprog (som bl.a. baseredes på, at jeg sagde "sårt" i stedet for "sooort" - det er ikke engang sådan, at jeg taler fullblown "dæ tøvs a gådt nåk"-jysk) og af og til bliver folks fordomme om Jylland irriterende. Nej, der ligger faktisk ikke marker midt i Kolding. Og min familie dyrker ikke roer.

Konklusion

Ligenu må jeg indrømme, at jeg er ret forelsket i hele byen og ikke savner provinsen spor. Jo, det har selvfølgelig været hårdt at rejse fra min familie og venner, men det vil det jo altid være og heldigvis er Danmark så lille, at man altid kan være hjemme på et overskueligt antal timer. Man skal lige vænne sig til, at det hele er så stort og at man generelt er langt mere pushy her end man er i provinsen, men for mit eget vedkommende opvejes det fuldt ud af alle de muligheder, man har her. Jeg har lige været på 1½ måneds ferie i provinsen og det gik op for mig, hvor begrænset jeg allerede følte mig af transportmuligheder og åbningstider. Og hvor meget jeg dog savnede den mangfoldighed, der er i København. Som jeg hviskede til min mor, da vi var i SuperBrugsen i provinsen: "Alle folk her er så... hvide. Og kedelige.", mens jeg høstede forargede blikke over mine laméleggins og paliethotpants.

Men men men... Jeg har kun boet her i 5 mdr. Hvem ved hvordan jeg har det om 5 år? Måske hænger byen mig ud af halsen til den tid og jeg længes mod et parcelhus i Sønderborg, hvor jeg kan opfostre mit afkom. Who knows?

- Anne Sofie

18 kommentarer:

Trine sagde ...

Rigtig godt, og sjovt, indlæg :)

Kan dog ikke helt forst det med at være på den rigtige vej, i det forkerte kvarter?

Hvorfor så ikke bare forsætte ud af vejen, til du kommer til rette kvarter? :)

scient.hybrid sagde ...

Godt indlæg, som jeg kan nikke nogenlunde genkendende til, selvom jeg ikke bor inde i KBH, men udenfor og jo fælleskøkken er neder'n (for at blive i den udtalte form), men hvis man ikke har andre muligheder, så kan det overleves i en periode, så længe man har elkeddel og miniovn på værelset og er man heldig at ramme et køkken hvor man svinger med de andre, så er det knap så slemt.

Og det er så lækkert at man ikke skal tænke på hvornår noget går, måske lige med undtagelse om natten - på en hverdag.

Så et lille tip, selvom det måske ikke er så hipt, så er et krakskort guld værd, de fås endda i (næsten) lommeformat.

Lika sagde ...

Cool, du kunne imødekomme min forespørgsel. Er altså skægt at læse en andens opfattelse af noget man selv har været igennem. Kan nikke genkendende til mange af tingene - specielt den der med at finde rundt helt i starten. Og så boligsituationen - den sucks.

Jeg har boet i Kbh i snart 3 år og har haft 4 forskellige boliger. Fordel: Du lærer hele Kbh at kende - rigtig godt endda på godt og ondt! Ulempe: DYRT og svært at koncentrere sig om ret meget andet når fundamentet ikke er i orden.

Held og lykke med at finde bolig! Det skal nok lykkes til sidst.

SUS sagde ...

7/11 er det vigtigste der er sket for mig, siden Jylland! Man mangler jo ALTING kl. 4 om morgenen, jeg nævner i flæng; cykellygter, calzone, cola, Tidens Kvinder, de der salami sticks og ikke mindst Mathilde kakao!

//SUS

AS's far sagde ...

@Trine: Som een af forældrene, vejene i Kbh er meget lange og går i to retninger! Når AS ringer og siger hvor hun står og hvor hun vil hen, starter hun ofte med at gå i den forkerte retning. Ja, Farimagsgade er på min højre side, men er det Øster eller Nørre? Og hvad er højre og venstre. Af og til var det ret lange samtaler inden AS var på rette vej, med mig på www.openstreetmap.org og AS på moblen. Men det er blevet bedre på det seneste. Måske fordi hun har været i provinsen ;-)

SidneyLise sagde ...

Trine: Jamen, når man har været i Kbh i approximately 12 timer, hvordan ved man så, hvilken vej, der fører mod Kbh K. og hvilken der leder en videre ind på Vesterbro? Hvis man ikke har sin far at spørge, that is.
(Ja, man kunne selvfølgelig prøve at greje noget ved hjælp af husnumrene, men så klog er jeg ikke altid.)

scient: Fælleskøkkener er altså et af mine pethates. Jeg tvivler ikke på, at det fungerer for nogle, men personligt er det bare et af mine (få) krav til en bolig. Det er ligefør, jeg hellere vil have fælles bad end fælles køkken - så slemt står det til.

Uh, jeg har faktisk fået anskaffet mig en gps i mellemtiden! Hun hedder Isabel :)

Lika: Selv tak - det endte faktisk med at være sjovt at lave! Jeg skal flytte til sommer og jeg er bare sådan "gaaaaaah" omkring det - især fordi jeg er virkelig glad for min nuværende bolig og jeg gider ikke rigtigt at skulle ud i noget, der garanteret er både dyrere og dårligere. Og at skulle forlade mit hood (det må man godt kalde det, når man bor i NV). Men du har ret i, at det nok er en fordel på den måde, at man lærer byen at kende på en ny måde :)

SUS: Og pølsebrød!!! Og Hjemmet! Åh Gud, jeg havde en Jyllands-hjemves-blues på et tidspunkt og der cravede jeg Hjemmet. Det mindede mig virkelig om mine bedsteforældre.

- Anne Sofie

Anonym sagde ...

Jeg har et spørgsmål til jer begge: Hvordan mødte i hinanden? Jeg tænker, at hvis annesofie er fra Ålborg og Isabel fra djævleøen, så skal der mere end blot almindeligt held til for at "i bare lige kendte nogen der kendte nogen.."

SidneyLise sagde ...

Far: Tak for det der "Begynder hun ofte at gå i den forkerte retning" - ikke, at det ikke er sandt, men nu lyder jeg jo ligeså dum, som jeg er :(

Og det var PRÆCIS Farimagsgade, jeg tænkte på, da jeg skrev indlægget! Dumme Farimagsgader!!

SidneyLise sagde ...

Anonym: Jamen, vi vil faktisk helst ikke ud med detaljer om det, men siden du spørger så...

Jeg arbejdede i et rehab-center i mit sabbatår og Isabel var... øh, på besøg. Og sådan udviklede der sig et smukt venskab :)

- Anne Sofie

Anonym sagde ...

Vi glæder os så til at høre Isabels version af den historie, ha ha.
Og så lyder du altså ikke dum, bare lidt rundkonfus, og ret kært med en analog gps aka farmand i telefonen ;-)
2 ting til positiv listen: Mere end 1 uddannelsesinstitution i byen = mange flere festmuligheder, og det leder til næste punkt. Mange flere gå-i-byen-steder, hvilket betyder at man ikke behøver løbe ind i de samme mennesker igen og igen. I provinsbyen er det jo de samme hver weekend, incl ex´er piv piv

SidneyLise sagde ...

Isabel ville nok sige noget med, at hun havde været i praktik på en mental institution, hvor hun så havde mødt mig. Men hell... det er ligegyldigt, hvad hun siger. Man kan jo alligevel ikke stole på en, der har været i rehab...

Uh, to gode pointer, du har der! Det er også ret væsentligt :)

- Anne Sofie

Kasper sagde ...

Et godt trick til at finde ud af, om man er på vej i den rigtige retning, er simpelthen bare at kigge på bustavlerne ved nærmeste stoppested, og se, hvilke stop bussen standser ved i en bestemt retning.

Hvis man f.eks. står på Vesterbrogade, og kigger på bustavlen, og ser, at den bus, der kører i den ene retning, stopper ved Hovedbanegården om fem stop, så kan man jo nemt regne ud, at det så er den vej man skal, hvis man vil ind til centrum.

SidneyLise sagde ...

Kasper: Ah, smart idé! Men det kræver vel at man har en eller anden form for viden om området og dets gader, hvis det altså ikke lige er Hovedbanegården eller Rådhuspladsen, man skal til. Tænker jeg. Eller man kunne selvfølgelig også bare... like... tage bussen, hvis man alligevel står ved busstoppestedet og kan se, hvilken retning den kører i.

- Anne Sofie

Kasper sagde ...

Altså, ja, det kræver, at man har lidt fornemmelse for, hvordan de enkelte bydele ligger i forhold til hinanden, og at man kender de større pejlemærker.

AS's far sagde ...

@Kasper: Hvor store skal pejlemærkerne være? Ikke for at træde i det, men jeg husker da AS skulle køre fra Sønderborg til Herning - og ringede fra Esbjerg og spurgte om vej. For jer sjællændere, så ligger Esbjerg altså ikke liiige på vejen...

SofieAmalie sagde ...

Haha AS, du lyder virkelig blond når din far fortæller om dig :D Sorry, men det er megasjovt!
Jeg bliver selv ligesådan når jeg flytter så jeg må godt grine.

SidneyLise sagde ...

Far: Pff... Den gamle historie! Det skete én gang, at man endte på den modsatte side af Jylland, og straks skal man mobbes med det enhver given lejlighed...

SofieAmalie: Haha, jeg finder det mest ironisk, at på trods af, at jeg er like 100 gange mere blond end Isabel, tror folk stadigvæk, at det er mig, der er den brainy af os to :D
Ja, bare vent til du flytter. Jeg siger dig, at din mor kommer til at mobbe dig big time som mine forældre gør nu!

- Anne Sofie

Anonym sagde ...

fantastisk indlæg :)