mandag den 25. januar 2010

Et meget, meget seriøst indlæg

Okay okay! Jeg løj. Dagens indlæg består ikke af tre prikker og et billede af en hest. Det var bare min måde at gøre mig interessant på og prøve at leve op til mit image som hende den anarkistiske og uforudsigelige litteraturstuderende, der bryder med konventionerne. Psyko Anne.

Men nu har jeg så fået påbud fra min bedre halvdel om at stramme lidt op (jeg mener, at ordlyden var: "Du kan fandeme ikke bare poste et billede af en hest! Nu tager du dig simpelthen sammen!!") og faktisk skrive om noget brugbart. Noget med indhold. Derfor vil jeg nu lave et særdeles sagligt og informativt indlæg for at opveje for heste-gate. Horsegate.

I går, d. 24. januar 2010, var faktisk en stor dag for bloggen af flere årsager og disse vil jeg nu redegøre for med statistikker, billededokumentation og det hele (er jeg så tilgivet?).

Det startede med, at vi købte os et domæne. Vi havde længe svajet mellem sidneylise.dk og sidneylise.com. Fordelen ved sidneylise.dk var, at det ligger tæt op af sidneylife.dk, hvilket er Sidney Lee's officielle hjemmeside, og vi håbede at nuppe nogle af hans læsere af den vej. Okay, læsere og læsere... Anyways. Fordelen ved sidneylise.com var, at det lød internationalt. Så hvad valgte vi? sidneylise.com. Da vi havde købt og installeret sidneylise.com-hjemmesiden var der en, der sagde: "Men... vi skriver jo på dansk? Internationale læsere kan ikke forstå, hvad vi siger?". Og så var der tavshed. Det var der ikke rigtigt nogen, der havde tænkt på før. Men nu hedder vi altså www.sidneylise.com. Se selv:

Photobucket


Kort efter at det var ordnet blev vi kontaktet af en fyr ved navn Mikkel fra en side ved navn KommunikationsCast, som ville have SidneyLise med i denne uges podcast (det er vist sådan noget radio, der ligger på nettet). Det endte med, at Isabel blev interviewet om bandanaer, rollefordelingen på bloggen og selvfølgelig Fashionministerie-sagen. Og vi lægger med vilje ikke resultatet her, da vi ligesom synes, at det fortjener et selvstændigt indlæg . Vi skal jo have billededokumentation og siden man ikke kan vise et podcast viser vi ham der Mikkel i stedet. Det er i øvrigt ham, der lægger stemme til reklamen for Zulu Awards:

Photobucket


Efter det skete der det fantastiske, at vi faktisk satte besøgsrekord og vores læsertal i går var de højeste i bloggens knap 3 måneder gamle historie. Nedenunder har vi lavet et sceenshot af vores statcounter og til dem, der ikke er bekendte med systemet kan vi fortælle, at den grønne bjælke er antal sidevisninger, altså hvor tit folk har klikket sig rundt på siden. Den blå er den mest spændende, for den fortælle hvor mange mennesker, der har besøgt os i alt på den givne dag. Og endeligt er der den gule som øh... er besøgende, der besøger bloggen mere end en gang på samme dag. Tror jeg. Jeg er dog langt fra sikker. Anyways...

Photobucket


Isabel og jeg var helt høje over al den opmærksomhed, vi havde fået dagen igennem og vi åbnede Blogtoppen 1 minut over midnat for at se, hvilken placering vi havde på listen af blogs. Vi viste sig at være gået en plads ned i forhold til sidste uge, men det skænkede vi ikke en tanke, for da fik vi øje på noget ret... disturbing. Mildt sagt. Hvor der under "Blogtoppen anbefaler" i umindelige tider havde været nogle meget rosende (og i øvrigt velfortjente) ord om StineStregen stod der pludselig følgende:

Photobucket


Og jamen... Hvad skal vi sige? Isabels spontante reaktion var: "No offense, men hvor dårlig humor har de folk egentlig, hvis de virkelig synes, at vores blog er så sjov? Og 'meninger'? Jeg har ingen meninger!" Jeg kan ikke huske min egen reaktion, men Isabel siger, at jeg skreg: "Vi lukker bloggen! Jeg kan ikke håndtere presset! Åh gud!!", men altså. Det tror jeg ikke på. Så teatralsk og whiny er jeg ikke, selvom jeg er kvinden i forholdet her (Isabel kører bil og læser tegneserier, jeg laver mad). Hvorom alting er var der i hvert fald to storskrigende piger et minut over midnat. Hvilket var lidt noget skidt siden Isabel sad i et tog på det tidspunkt.

Så... Har jeg været seriøs nok for nu? Her er billede af en kat.

Photobucket


- Anne Sofie

19 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er ikke en kat, det er en killing !
:-p

Og så har jeg åbenbart samme dårlige humor som blogtoppen, jeg jeg griner næsten altid når jeg besøger jeres lille del af blogiverset. Anywho go home, de er så opstyltede og uopnåelige, I er så dejlig ligetil og normale.
Ja jeg skrev normale, live with it :-) PS. flere outfit billeder ville ikke være dårligt, især hvis Isabel flasher trusser ;-)

hilsen
Rikke

SidneyLise sagde ...

Rikke: Uh, tusind tak for komplimenterne! Det varmer helt vildt - vi har stadig svært ved at fatte, at folk synes, at vi er andet end "platte, selvglade og useriøse" (som vi blev kaldt i starten af vores bloggerkarriere), så det her er bare... wauw!

Tak for konstruktiv kritik angående killing og outfitbilleder. Sidstnævnte er vi opmærksomme på og vi prøver om vi kan få taget nogle flere i løbet af den næste tid, så modedimensionen ikke helt forsvinder fra bloggen :)

- Anne Sofie

BetinApple sagde ...

Det er sgu også velfortjent piger!

nu vi er ved konstruktiv kritik, kunne jeg godt bruge mere end et indlæg om dagen (er det ikke ca. jeres gennemsnit?). jeg er vist blevet lidt sidney-afhængig.

scient.hybrid sagde ...

Tillykke med domænet, berømmelsen (and all that jazz) og dette indlæg fik mig så til lige at teste om det var muligt at få et domæne med mit blognavn, hvis jeg skulle få den lyst, når jeg en gang skulle gå hen og blive verdensberømt og millionøse.

SidneyLise sagde ...

Tak søde Betina <3

Angående indlæggene er det faktisk meget bevidst, at vi vælger kun at udgive et om dagen. Som du nok har bemærket er vores indlæg markant længere end de fleste andre (mode)bloggeres, og hvis vi skulle til at lave 2-3 indlæg dagligt ville det betyde, at vi blev nødt til at skære ned på længden af det enkelte indlæg.

Og der har vi så vurderet, at det passer bedst til vores stil som bloggere at udgive færre indlæg, hvor vi til gengæld går lidt mere i dybden (eller bare rabler løs - alt efter hvordan man ser det), frem for flere indlæg af mere overfladisk karakter :)

Jeg håber, at det lidt besvarede forespørgslen? I øvrigt er Sidney-afhængig totalt vores nye yndlingsudtryk :D

SidneyLise sagde ...

scient: Angående domæne fandt vi i går ud af, at det koster 12 dollars årligt at have sådan et. Så det er liiige til at overkomme, selvom man er på SU. Det er dog møgbesværligt at flytte det over, og jeg får stadig fejlmeldinger, hver gang jeg prøver at udgive et indlæg eller en kommentar. Men ellers er det nu lidt fedt :D

Og tak!

- Anne Sofie

scient.hybrid sagde ...

$12 årligt?

Det var lidt mere på den danske side jeg kiggede på, der var prisen for .com et stykke over 100kr, .dk-adressen er allerede optaget.

Men det er forsat en overkommelig pris, når jeg slipper slutlånets greb ;)

SUS sagde ...

Sådan piger!

SUS kom lige lidt i bukserne!

//Line Love

Ps. sød hest, frækt killing!

Simone sagde ...

For det første så stort tillykke med det hele - I har virkelig fortjent det :D
Jeg elsker virkelig Jeres blog og jeg er jo nok egentlig også lidt sidney-afhægig...I skriver på en helt fantastisk og humoristisk måde - keep up the good working (:
www.lady-simone.blogspot.com

SidneyLise sagde ...

scient: Uh, Isabels kæreste ordnede det så jeg ved faktisk ikke helt, hvordan det fungerede. Men jeg så kvitteringsmailen, så jeg tror at prisen er rigtig. Men ja... :)

SUS: Tusind tak :D Jeg er glad for, at der er andre end mig, der forstår vigtigheden af en pony og killing på bloggen.

Simone: Tak tak tak! Ej, jeg gentager bare mig selv konstant, men det er virkelig så vildt at folk faktisk finder os sjove! Det er vi så glade for. Det er helt surrealistisk!

- Anne Sofie

Joanna sagde ...

Jeg hørte lige podcastet - Isabel lyder rigtigt sød.

Og jeg har lige så dårlig humor som blogtoppen og alle de andre, for jeg synes også I er herre sjove.

Tillykke med domænet og jeres fame og sådan.

Chic Für Mich sagde ...

Tillykke med jeres succes :-) Jeg har lige "opdaget" jer, og glæder mig til at følge med..

Kamilla sagde ...

- nu når I tænkte at siden skulle være international med navnet, men at I ikke skrev på dansk .. så har jeg måske et forslag? Man kan få en gadget hvor google translate kan oversætte din side til alle mulige forskellige sprog alt afhængigt af hvilket sprog den besøgende taler :)Jeg har netop installeret det på min.

// kamillajaeger.blogspot.com

Kasper sagde ...

Mht. domænet, så er det faktisk ret nemt. Hvis man køber det direkte gennem Google/Blogger, så koster det $12, og bloggen bliver så automatisk kædet sammen med domænet, uden at man skal lave en masse voodoo:

Fra din blog, gå ind på: customize -> settings -> publishing -> switch to custom domain og følg trinnene derfra.

Eller på dansk: tilpas -> indstillinger -> udgivelse -> brugerdefineret domæne

Liv sagde ...

Det er en fantastisk post :b, Især det at der pludseligt dukker en kat op!

Simone sagde ...

Jeg stemmer i koret, og siger mange gange tillykke med den velfortjente succes! I er hurtigt blevet en af min yndlingsblogge, fordi i så uhøjtidelige og så er i generelt pisse sjove! Keep up the good work, i fortjener alt mulig succes i fremtiden for jeres fine blog :)

//Simone

Ditte N. sagde ...

Ujh, se lige Fashionministeriets nye "statement": http://fashionministeriet.dk/

Camilla sagde ...

haha hvor er det fedt!
jeg må virkleig også have dårlig humor for jeg sidder og griner højlydt hver gang jeg læser jeres blog ;)

Joanna sagde ...

Hahaha, jeg elsker at de kalder det en hetz. Hvis de havde svaret Isabel på hendes mail, til at starte med, så de kunne få gjort opmærksom på de vigtige faktorer.

Og deres statement ændrer egentlig ikke på at jeg finder deres priser noget svineri.

Men tillykke piger, I har fået lukket en webshop - så er der ikke langt til pladserne på første række til fashion week