søndag den 5. december 2010

Arrivederci Sidney

Hej allesammen,

Efter mange overvejelser har vi besluttet os for at holde pause fra bloggen på ubestemt tid.

Grunden til det er faktisk noget så udramatisk som, at vi føler at vi har sagt det, vi havde at sige. Vi har hele tiden haft en aftale om at køre bloggen så længe, vi følte at vi havde noget nyt at bidrage med, og nu kan vi mærke på os selv og hinanden, at inspirationen simpelthen er forsvundet. Vi har aldrig brugt SidneyLise som dagbog, så derfor er det meget naturligt, at der ville komme en dag, hvor det hele var sagt. Og så vil vi egentlig hellere stoppe mens legen er god end at komme med halvhjertede, fesne indlæg.

Derfor takker vi af for denne gang - vi vil ikke afvise at lysten skulle komme tilbage i fremtiden og at vi om nogle måneder står der "heeeeej allesammen, har I savnet os, hehe", så derfor lukker vi ikke bloggen endeligt.

Det har været begivenhedsrige 13 måneder, vi nåede at blogge, og vi vil gerne takke alle vores læsere for at have læst med med og kommenteret og sendt os mails og undladt at kommentere vores stavefejl og deltaget i vores konkurrencer og bare gjort det vildt meget værd at blogge! I vil blive savnet!

This isn't goodbye - it is auf wiedersehen!

/Anne Sofie og Isabel


Photobucket


P.S. Og bare for en god ordens skyld så er det altså hverken fordi vi er uvenner eller gravide, at vi holder pause. Bare så der ikke opstår alle mulige rygter.

P.P.S. Hvis I liker dette indlæg er I altså lidt tarvelige...

.

tirsdag den 30. november 2010

Sony Ericsson vs. Nokia

Jeg har fået ny telefon efter min gamle, røde Sony Ericsson besluttede sig for at dø. Den har ellers overlevet mine voldsomheder i fire(!) år;  været begravet i en snebunke, vækket til live igen, taget diverse fald fra flere meters højder og oplevet flere fornærmelser, fra folk med iPhones, der kaldte den "Retro".

Så R.I.P. Lille Røde Erik.

Photobucket

Ej, hvor pinligt. Se hvor fedtede de er...

Nu har jeg fået en Nokia. Og jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med det. Jeg ér en Sony-girl (høhø), og jeg er allerede ved at få spat af, at mellemrumstasten sidder FORKERT. Så folk modtager i øjeblikket en del uforståelige sms'er - og jeg præsterede endda at gøre mig halvt uvenner med en veninde, fordi jeg ikke har fattet smiley-funktionerne på Nokia og sendte sms'er med "Det kan du bare se der og der *VRED SMILEY*" og "Okay, jeg skal nok gøre det >:(" (det skulle have været en blinkesmiley, men ak).

Så til alle, der tror at jeg er ramt af kronisk PMS: Jeg har bare skiftet til Nokia.

Hvilken telefon-girl/boy er I? Sony, Nokia, eller en smart iPhone-guy?

- Isabel

torsdag den 18. november 2010

Have Sex With a Guy With a Mustache Day!

Ligesom oktober er officiel brystkræftmåned er november den officielle måned for bekæmpelse af manderelaterede kræftsygdomme. Som et initiativ lader mænd deres overskæg vokse hele november måned (hvorfor måneden der har fået kælenavnet Movember i den engelsktalende del af verden) for at gøre folk opmærksomme på at kræft også rammer mænd.

Og nu er det så muligt for os kvinder at støtte kampen imod mandesygdomme. I dag er nemlig den officielle "Have Sex With a Guy With a Mustache Day!", og det betyder - som titlen antyder - at man kan skøge den med god samvittighed i dag, fordi det går til et godt formål!




Use your vagina to make a difference!

- SidneyLise

P.S. Vi overvejer lidt om vi skal have en eller anden form for aldersrating på vores side eftersom vi faktisk er begyndt at opfordre vores læsere til utugt...

.

onsdag den 17. november 2010

(Anne) Sofies verden

Det har altid været en del af mit image at være sådan ret klog. F.eks. havde jeg årgangens næsthøjeste snit, da jeg gik ud af gymnasiet, og nu læser jeg på en uddannelse, hvor vi allesammen går rundt og vigter os af at være virkelig intellektuelle. Dog har jeg især en ting, som jeg virkelig er lousy til, og det er geografi. Jeg ved intet om, hvilke lande, der ligger hvor og hvordan man lever de forskellige steder. I går blev det igen skræmmende tydeligt.

Jeg sad sammen med min kæreste og min far, der begge to er virkelig kloge og altid vinder i Trivial Pursuit. På et tidspunkt kommer vi til at tale om ulande, og jeg siger:
"Altså, den største forskel på Afrika og Indien er vel industrien?"
"?"
"Ja, for Indien har jo byer."
"Det har de da også i Afrika?"
"Jojo, men jeg mener rigtige byer. Sådan med huse og gader."
"Altså, hvordan tror du at de lever i Afrika?"
*det går op for mig, at jeg aldrig har tænkt over det før* "Jamen... der har man vist sådan nogle blikhytter. Og bambushytter. Og... lerhytter."
"Ej Anne Sofie, de har altså storbyer præcis ligesom os! Prøv bare at finde billeder af en hvilken som helst afrikansk hovedstad, og så kan du se at det faktisk ligner vores storbyer."
"Altså... jeg er ikke helt med? En hvilken som helst afrikansk hovedstad?"
"Ja, fra et hvilkent som helst afrikansk land."
"Okay... altså... nu spørger jeg muligvis dumt, men ER Afrika ikke et land?"
"..."

Især min kæreste var chokeret over min manglende geografiske viden - så han gjorde det totalt tarvelige at bede mig om at tegne et verdenskort. Som jeg vælger at bringe her:


Photobucket


Til sammenligning er her et rigtigt verdenskort:



Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se den store forskel. Bortset fra at jeg måske har overvurderet Danmarks størrelse lidt i forhold til Afrika. Og glemt Grønland. Og Australien. Og den der aflange jordting, der forbinder Afrika og Mellemøsten.

- Anne Sofie

P.S. Jeg kan btw rigtig godt relatere mig til denne video. Jeg forstår ikke at folk kalder hende blank. Som om vi europæere ville kunne svare på lignende spørgsmål om de amerikanske delstater, f.eks.






.

mandag den 15. november 2010

Paint after numbers - min nye pony

Jeg har opdaget et foruroligende mønster i mine overspringshandlinger her under eksamensskrivningen. Mange ville nok bruge deres tid på at ses med vennerne, shoppe eller lave andre normale og spændende ting. Jeg derimod har købt mig et ”mal-efter-numre”-sæt til 8+ -årige.

Det begyndte en helt normal onsdag, hvor jeg skulle sende et brev (faktisk nogle af præmierne til vores Sidneykonkurrence-vindere!). Efter turen på posthuset spotter jeg Panduro Hobby. Da jeg var yngre, var jeg sådan en, der malede æsker og limede glansbilleder på, og lavede smykker som jeg forærede nogle utrolig heldige familiemedlemmer i julegave. Men dengang var jeg også 10 år. Jeg kiggede på Panduro-skiltet og på mit ur – ah! En halv time til undervisning! Jeg kunne jo sagtens nå derind og kigge.

Og så skete det. Jeg så en pony – en mal-selv pony, som jeg bare måtte eje. Langsomt gik jeg hen til kassen og lagde den på disken, og så udspillede følgende scenarie sig:

”Ellers andet?”
”Nej tak…”
”Er det øhm…” *kigger på mig og tænker sandsynligvis: er hun retarderet eller er det ikke til hende selv?* ”… en gave?”
”Øh, ja. Til en pige. Hun er ni”.
”Ahh, okay! Så kan hun bytte den til 31. januar. Jeg pakker den da lige ind for dig!!”


Det tager hende mindst ti minutter at pakke den ind, med bånd til-og-fra kort, og hvad har vi. Jeg får lidt dårlig samvittighed og skynder mig ud bagefter. Alligevel er jeg så spændt og glæder mig så meget til at male den dumme pony, at jeg flår papiret af (med følelsen af, at det virkelig ER en gave), men gemmer den i tasken, inden jeg tager ind på CBS, køber mig en kaffe (okay, kaffekrus med kakao i) og nupper dagens Børsen. Bare for the looks.

Photobucket

Her er mit skønne billede, som det ser ud indtil videre. Nu har jeg bare ET problem. Hvem skal være den heldige vinder af det som årets julegave? Min kæreste siger, at han slår op, hvis det er ham der får det :(

- Isabel

.

lørdag den 13. november 2010

SidneyKlummeskribenter

Vi blev for nogle måneder siden spurgt af bladet Eurostyle om vi ville skrive den månedlige klumme for dem, og det ville vi selvfølgelig rigtig gerne!

Og så har vi bare helt glemt at vise jer resultatet (shame on us!)

Vi har virkelig holdt os i skindet for ikke at skrive om bryster og offentlige erektioner, men vi har jo heldigvis stadig vores blogbaby her, hvor vi kan dele diverse tanker i det regi. <'3.



Photobucket

Photobucket

Læs begge klummer her.

- SidneyLise *der skriver eksamensopgave og som følge heraf kun har spist risengrødsrester de sidste fem dage*

onsdag den 10. november 2010

Du er nu nummer 41 i køen til personlig betjening. Vent venligst.

Okay, nu bliver jeg nødt til at spørge: Er jeg den eneste, der bliver vildt akavet hver gang, jeg taler med en telefonisk kundeservice?

Altså, det burde ikke være så slemt - jeg har jo for helvede selv arbejdet i netop en telefonisk kundeservice (YouSee - jeg ved faktisk en masse om tv og internet), da jeg var 19 og jeg har været på diverse kurser med "Sådan får du kunden til at føle sig godt tilpas, når du taler med vedkommende, så de fatter sympati for dig og du kan sælge en masse til dem, så du kan få noget provision oveni den mindsteløn, du tjener på det her." Men alligevel - trods diverse insidertips - bliver jeg altid superutilpas, når jeg skal ringe til en kundeservice. Jeg er en typisk S-type i DISC-modellen (også kaldet "Hundehvalpen" eller "Den nervøse kunde").



Source

Det bunder måske i at min absolut første gang, jeg skulle ringe til en kundeservice, var kort efter min 18-års fødselsdag. Der var noget med min SU, der gjorde at jeg skulle kontakte Skattevæsnet, og jeg var totalt nervøs for det var jo SKATTEVÆSNET og den slags er superintimiderende for en lille person som mig. Jeg ringer til dem, venter, får svedigere og svedigere håndflader, venter noget mere, og pludselig hører jeg en ung mandestemme i røret:
"Ja, det er hos SKAT."

Og jeg bliver så overrasket og forfjamsket, at jeg pr. refleks siger: "Hej SKAT!"
*total tavshed*
*højlydt latter i røret* "Hej! Nå, men hvad kan jeg så hjælpe dig med?"

Og måske skyldes det, at jeg ufrivilligt er kommet til at flirte med en stakkels skattemand (okay, det ER altså også svært, at en så seriøs instans som SKAT hedder det samme som et pussenusset kælenavn), men nu bliver jeg helt forfjamsket hver gang, jeg skal ringe ind et sted. Især fordi man altid skal have et eller andet nummer klar, og nogle gange har man fem forskellige numre med utroligt mange cifre, og så ved man aldrig hvilket, man skal bruge. Og når man så kommer igennem ved man ikke, om de skal have nummeret først, så de kan finde ens fil, eller om man først skal fortælle hvad det drejer sig om, så de kan se om det overhovedet er nødvendigt med nummeret eller om man bare skal omstilles med det samme.

Suk...

- Anne Sofie

.

tirsdag den 9. november 2010

Farvel Mikael Wulff and HELLO Abdel Aziz Mahmoud

Nu har både Anne Sofie og jeg officielt crushet på (og stalket) Mikael Wulff gennem hele bloggens levetid, men nu vil jeg med min storsindethed lade ham overgå helt til Anne Sofie.

Jeg har nemlig fundet mig et nyt kendiscrush! Og han er ikke engang sådan virkelig red-carpet-kendt, bare lækker (kan I føle Vi Unge-tonen? Der mangler bare plakaten...) Anyways, det er den nye vært på Basta, som faktisk er en af de få gode værter den slags programmer har haft. Han er så meget vi-får-pæne-babies, så nu skal vi giftes og så bliver jeg endelig en ægte B-kendis! Eller. Jeg tror måske han ér gift - jeg synes jeg spottede en vielsesring sidst jeg så programmet? Og jeg skulle jo også giftes med min kæreste - *hint hint*

But still. SE lige hvor pæn han er. Er der ikke nok nogen, der vil få nogle babyer med ham?


- Isabel

Ps. Jeg har haft en meget dyb og givende samtale med en veninde om kendte. Nogle af de lækre kendte er jo ret gamle, men så fandt vi ud af at hele vi konceptet med kendte er, at man må trække ti år fra, når man dater dem! Se bare Klatretøsen, der dater Mikael Wulff og Lasse Rimmers unge kæreste! Det er SÅ meget "ti-år-fra-fordi-han-er-kendt"-faktoren.

.

søndag den 7. november 2010

And the winners are...

Sidsel B. (spionbrillerne)

Line S. L. (lommen)

Stine K. A. (voksstriben)


De utroligt heldige vindere har fået direkte besked (det er ligesom DR's Julekalenderkonkurrence - var vi de eneste, der deltog hvert år uden at vinde?), men vi ville alligevel lige offentliggøre dem her, så vores læsere ikke tror, at vi bare beholder vores ubrugelige, flade crap selv.

Så skål for Stine, Line og Sidsel!

Photobucket



Ovenstående billede har vi i øvrigt lavet på Mad Men Yourself, og i den oprindelige version var vi gravide med drinks og smøger i hænderne. Men så kom vi i tanker om at der jo er unge, der læser med på bloggen, så derfor er det ændret til en Virgin Bloody Mary og en Virgin... hvad det end er, Isabel har i hånden... (nogle forslag?)

God søndag!

- SidneyLise

.

fredag den 5. november 2010

Kan du være hjemme mellem 2010 og 2014?

Jeg vil gerne starte med at advare om, at jeg er irriteret, sur og indebrændt. Jeg har nemlig brugt hele min fredag på at sidde i min stue og vente på en fragtmand.

Lad os lige starte med at skrue tiden en dags tid tilbage, hvor Anne Sofie taler i telefon med Sony Vaio-kundesupport. Min computer er nemlig gået ret meget i stykker, hvorfor jeg blev nødt til at overbevise dem om, at jeg altså har brug for at få min computer repareret (og her skriver jeg meget bevidst "overbevise", da det tog mig præcis 22 minutter at forklare dem, at "vi sender dig et nyt strømstik" altså ikke ville løse ting som overophedning, fejl i blæseren og et løst cdromdrev). Nå, men det blev altså aftalt, at de ville tage den ind og god service som de har, ville de sende en fragtmand til min adresse. "Alt du skal gøre er bare at være hjemme mellem 9 og 16." Godt så.

Jeg må indrømme, at jeg havde mine bange anelser - jeg har nemlig ret dårlige erfaringer med at skulle vente på fragtfirmaer. Mest at de aldrig dukker op til tiden. Så jeg fik indtil flere gange bekræftet at det altså VAR fredag d. 5. november mellem 9 og 16, de ville komme. At de havde min korrekte adresse OG telefonnummer OG emailadresse. Og så satte jeg ellers mit vækkeur til kl. 8.30 og udskød alle planer om indkøb, tøjvask og socialt liv generelt. I ved, ting der kræver at man bevæger sig udenfor sin hoveddør.

Og nu er vi tilbage i nutiden (dvs. 15:42), og der er stadig intet sket. Og faktisk får dette mig til at mindes alle de gange, jeg forgæves har ventet på fragtfirmaer - hvor jeg har brugt fridage på at sidde og kukkelure indendørs, bange for at gå i bad eller ud i haven, i tilfælde af at de skulle komme. Og gang på gang er intet sket. Gang på gang har jeg siddet og set klokken nærme sig 16, mens jeg allerede havde trykket nummeret til kundesupporten ind på min mobil, så jeg kunne ringe 16:01 og aftale en ny dag, hvor jeg igen kunne sætte samtlige gøremål på standby for at sidde og vente. Mellem 9 og 16.

Okay, jeg skal nok ikke være helt unfair. Klokken er 15:48. De har hele 12 minutter ud af de 7 timer, de har haft. De skal nok nå det.

Og så kan jeg ikke lade være med at spørge mig selv, hvad folk der rent faktisk har et arbejde, egentlig gør? Hvis man nu ikke har en arbejdsplads, hvor det er muligt at få sendt ting til (og det har vi jo ikke alle)? Gosh, jeg håber at de her tjenester er blevet noget mere effektive inden 2014, hvor jeg forhåbentlig skal til at have fuldtidsarbejde.

Nå, klokken er 15:51. Jeg må hellere få fundet det nummer til kundeservice...

- Anne Sofie

P.S. Jeg fik lige en seddel fra min boligforening. Der står at der skal være nogen på adressen onsdag mellem 10 og 12, da der kommer en tekniker...

.

torsdag den 4. november 2010

Vejarbejde

Jeg finder dette koncept meget mærkværdigt. Der er vejarbejde overalt jeg kigger hen for tiden – Nørrebrogade, Kongens Nytorv og dele af motorvejen er konstant fyldt op med orange pæle. Men der er noget, der virkelig har vakt min undren:

Ved disse vejarbejdsområder er der linet op til flere gravkøer op, der er som regel et stort hul i jorden, og så er der de obligatoriske orange pæle og hegn, der dækker området ind. Men der er ingen vejarbejdere! Der sker ingenting?! Den sjældne gang der gør, står der to mænd; den ene med en lille spade, der graver lidt og den anden pulsende på en cigaret, men som oftest er der tomt. Og det gælder ALLE tider på døgnet! Klokken ni, klokken tre, ANYTIME! Så tror da pokker at vi først har en ny metrostation på Nørrebro i år 2018! (hvor man jo alligevel er flyttet i et nederen rækkehus i Greve med to umulige unger, så what’s the use?).

Photobucket

Men nu vil jeg faktisk lige være fair her. Jeg HAR set, eller rettere hørt dem arbejde. Det er bare klokken seks om morgenen NÅR MAN HAR FRI. I don’t get it! Forklar mig konceptet!

- Isabel


tirsdag den 2. november 2010

Vind ubrugeligt (fladt) crap på SidneyLise

I dag fylder SidneyLise ét år, og i den forbindelse skal I da ikke snydes for en vaskeægte fødselsdagskonkurrence!!

Desværre har vi ikke nogle gode ting, vi kan udlodde, for hver gang vi får noget ordentligt foræret, vil vi egentlig hellere beholde det selv. MEN vi har været i vores gemmer og har fundet ikke mindre end tre ting, vi gerne vil forære jer - som I nok vil bemærke er alle tingene ret flade, men det er fordi at det så er billigere for os at sende.
Centreret
1. Spionbriller fra Anders And&Co.
Disse briller er helt og aldeles uundværlige, hvis du er paranoid og generelt føler dig forfulgt. De kan afsløre hvem der går bag dig, uden du behøver at vende dig om (men fungerer dog bedst hvis du skeler lidt af natur).

Photobucket

2. En lomme som vi fik foræret til et Diesel Event
Denne lomme kan fungere som en nøglering eller et bogmærke. Og hvis du har et par bukser, hvor lommen er faldet af, så kan du måske sy denne her på dem eller få din mor til det, hvis du nu ikke kan sy.

Photobucket

3. Voksstriber til overskæg fra en crappy butik i Tyskland
Disse er utroligt praktiske hvis du har en lillesmule dun på overlæben. De skal varmes mellem hænderne, og så skal de presses mod det behårede område, hvorefter man trækker striben af i et ryk. Hvis man er heldig har den taget to hår, mens resten af området er rødt og ømt. Og så kan den restende voks kun komme af, hvis man smører området med creme eller olie efterfølgende.

Photobucket


"Men SidneyLise, hvordan vinder jeg så disse helt uundværlige flade ting??"
Det eneste du skal gøre for at vinde en af disse fantastiske prizes er at svare på de følgende spørgsmål og sende svaret til sidneylise@hotmail.com. Derefter liker du bare dette indlæg på knappen nedenunder og VUPTI ligger der måske noget ubrugeligt crap i din postkasse (hvis du altså har svaret rigtigt og skrevet din adresse til os).

1. Hvilket landsdækkende tvprogram har vi været deltagere i?
2. Hvilken (grøn) kage forelskede Isabel sig i, og var helt vildt ked af, at Anne Sofie hensynsløst spiste for øjnene af hende?
3. Anne Sofie gjorde tidligere på året en chokerende opdagelse vedrørende hendes nye kæreste. Hvad var det?

Svarfristen er på fredag d. 5. kl. 12, og så udtrækker vi ellers tre vindere i løbet af weekenden! Stay tuned!

- SidneyLise

.

søndag den 31. oktober 2010

Yay og nay (igen!)

Det er lidt længe siden, at vi sidst har lavet en "Ugen der gik, yay og nay"-ting, men nu synes vi at det blev tid igen. So here goes.

Ugens Yay:

- At vi i onsdags holdt en gæsteforelæsning om sociale medier på Mediehøjskolen. Yay, (god) løn for at tale om os selv!

- At SidneyLise på tirsdag fylder et år, og vi har et fødselsdagsindlæg in the making.

- At vi på vores FB-page har indført noget, der hedder RetroLise, hvor vi dagligt linker til et gammelt indlæg.

- At ingen af os har shoppet i flere uger => god økonomi!

- At Kyllingen røg ud af Vild med Dans - vi var lidt bange for ham!

Ugens Nay:

- At SidneyLise forsømmes lidt pt., fordi vi har studier og projekter og arbejde, der skal gå op i en højere enhed. Undskyld læsere!

- At vi mødte op til vores gæsteforelæsning iført samme jeans og samme blå blazer - vi lignede et par stewardesser.



- At vi ikke har anden kontakt med hinanden end regelmæssige pokes på FB - fritid, kom tilbage!

- At visse fag *host* Erhvervsøkomoni og Nyere Litteraturhistorie *host* er nogle bitches, der kræver at vi skal skrive en masse opgaver, når vi egentlig hellere vil se tvserier og drikke rosévin...

.

fredag den 29. oktober 2010

Fredagsspots

Stakkels Birthe.



Og what is up with this?



Ak, man kan undre sig...

- SidneyLise

.

søndag den 24. oktober 2010

Søndagsafstemning på SidneyLise

I går kom min veninde og jeg ind på et emne, vi aldrig havde talt om før, nemlig erektioner i offentlige transportmidler. Hun havde nemlig oplevet at få en midaldrende, svedig mands boner presset imod sig i en bus i Rom, og hun mente at det var ret udbredt, især i rush hour-tiden.

Jeg startede med at føle mig lidt forurettet, for selvom jeg kører meget med offentlige transportmidler har jeg aldrig oplevet at få en mands erigerede penis presset imod mig i hverken bus eller metro, og hvis det nu viser sig at være normalt er det vel mig, der er noget galt med, siden jeg ikke er bonerpresningsværdig.


Photobucket

Billede lånt fra Awkward Boners.


Så nu vil jeg gerne høre, hvor udbredt det er? Er jeg den eneste, der aldrig får erektioner presset imod mig? Er det overhovedet udbredt at få boner på i offentlige transportmidler? Jeg har lavet en meget anonym afstemning ude i højre side og så kan både mænd og kvinder stemme!!

- Anne Sofie

.

lørdag den 23. oktober 2010

Nattelivs wake-up

Er det bare mig, eller er mange barer og diskoteker blevet uendeligt prætentiøse på det sidste? Altså okay, NASA har altid været det, men sidenhen har alt for mange diskoteker nærmest fungeret som en magnet for ærgerlige Paradise Hotel-typer. What is up with that?

Fint tænker man, og tager så på Rust på Nørrebro, fordi der KAN simpelthen ikke også være fyldt med selvfede slikhårstyper. OG YAY. Man får ret. I stedet er der så fyldt op med ternede skorter (det er virkelig ikke en joke, 70-80% af fyrene var iført tern), undercut og sejlersko. En af mine venner var naturligvis også iført tern, og er I klar over, hvor svær han var at finde og hvor mange fremmede fyre jeg prikkede på ryggen i bedste ”Find Holger-stil”? MANGE.

Men har I så hørt om den bar Remee har åbnet? ZEN hedder den, og den har et koncept med ikke at lukke hvem som helst ind, og alle fra Paradise er på forhånd banned. Haha. Alligevel fremstår konceptet snobbet og irriterende, og det værste af det hele er, at jeg forestiller mig at det så er sådan nogle lidt for gamle mænd i hvidt jakkesæt, og midaldrende damer i pelsjakker fra Holte, der bliver lukket ind. Paaartyyyy – I think not. Og min mor skal i øvrigt derhen med sit arbejde til deres julefrokost proklamerede hun forleden. Altså, ikke at min mor ikke er smart, men det snobbish koncept med at ”det KUN er HELT særlige folk, der bliver lukket ind” lyder altså lidt tamt, når det bliver forsamlingshus for arbejdspladser.



Så hvor går man hen, når man gerne vil være i fred for loafers, slikhår og fake tan, men heller ikke helt orker firetusind ternede skjorter tilsat ”jeg hører underground-musik-som-du-ikke-kender”-attitude?

- Isabel

.

fredag den 22. oktober 2010

Glæden ved at være kendt

Forestil jer følgende scenarie: Du har en blog, og torsdag brokker du dig over at din øjenvippebukker er gået i stykker og spørger efter anbefalinger til en ny. Tirsdag går du så uanende ned og åbner din postkasse, og hvad ligger der til dig? En friggin' øjenvippebukker!!

Og vær opmærksom på, at dette ikke er en af de der typiske "Næ, se hvad der lå i postkassen til mig i dag, tihi!"-ting, hvor man allerede har været i lange forhandlinger med firmaet om hvad man skal gøre til gengæld for det item, man måtte få tilsendt, og hvor man bare spiller naiv fordi det der med at aftale ting med firmaer ikke er så VIP som faktisk at få noget tilsendt free of charge og forventninger.

Men nu skete det altså for mig sidste tirsdag, og efter lidt efterforskningsarbejde viste det sig, at det var et firma, vi tidligere havde snakket lidt med, der åbenbart læste vores blog og syntes at jeg skulle have en øjenvippebukker når nu jeg manglede en.

Så derfor vil jeg rigtig gerne sige tak til Tweezerman for deres betænksomhed.

Photobucket


Jeg skriver først om den nu, da jeg lige ville prøve den et par gange inden jeg anmeldte den. Og der havde jeg faktisk nogle problemer i starten, da jeg simpelthen ikke kunne finde ud af at bruge den. Efter at have undret mig over det i et par dage fandt jeg ud af, at den åbenbart er meget buet, hvor min anden bukker er ret "lige" (det er lidt teknisk det her, men kvinderne derude forstår forhåbentlig, hvad jeg mener. Og mændene læser nok ikke med længere alligevel.) Men da jeg opdagede det, bad jeg min mor, der er vant til buede øjenvippebukkere, om at prøve den og hun var vildt begejstret over hvor meget, den bukkede. Så vi har en anbefaling fra hende og et "jeg skal lige lære at bruge den, men vi begynder at nærme os" fra mig.

- Anne Sofie

P.S. Jeg mangler i øvrigt en bil. Er der nogle, der kan anbefale mig et godt mærke?

.

mandag den 18. oktober 2010

Rihanna goes classical

Eller det gør hun sådan set ikke. Men det gør den klassiske musikgruppe (har sådan nogle et navn?) Aston, der har specialiseret sig i coverversioner af pophits.

Hør her:



Og bemærk lige hvor utroligt pæne de allesammen er!! Pæne mennesker på klassiske instrumenter!

- Anne Sofie

P.S. God efterårsferie, btw! Det var virkelig tiltrængt, især for os studerende, der har måttet studere hele fem uger inden næste ferie...

.

fredag den 15. oktober 2010

Skal jeg være en Mac'er?!

Jeg har ofte tekniske problemer, og jeg har op til flere gange præsteret at skælde computere og mobiltelefoner voldsomt ud i frustration og vrede. Andre gange prøver jeg den mere pædagogiske vej: ”Hvorfor gør du det mod mig?? Hvad har jeg nogensinde gjort dig?! ÅBEN NU DET WORDDOKUMENT DIN LILLE MØGUNGE!!!”.

Nu står jeg så i den situation, at min gamle computer er halvt afgået ved døden. Eller den har været døende i et halvt år, men den er lidt ligesom en gammel oldemor, der bare nægter at dø helt, så man bliver ved med at skulle bruge den, fordi man jo ikke bare smider en døende oldemor ud. Eller. You know. Den er i øvrigt blevet mobbet hele sit liv, fordi den larmer så meget i blæseren. Når jeg laver gruppearbejde på skolen, bliver den konsekvent omtalt som ”Hvalen”, og folk spørger grinene om ”Hvalen er sulten”, når den starter op. DET ER IKKE SJOVT.

Photobucket


Se hvor sølle og beskidt den er (never ever køb en hvid computer med gummi-agtig overflade!!) Man får helt ondt af den.

Men Døende Oldemor, som jeg for nemheds skyld kalder den, skal altså have en efterfølger. Og her kommer så mit store problem. ALLE på CBS har en Mac Book Pro. Ikke en gang sådan mange, men ALLE. Vores undervisere nævner det jævnligt og laver små analyser ud af det, og kalder dem (og DEM, for jeg er jo ikke et dumt Mac Book menneske) indirekte letpåvirkelige forbrugere med købemani.

Problemet er som følger (hvis I ikke har gidet læse det ovenfor (tsk!)):

Jeg synes virkelig MacBooks er pæne. Og jeg er lidt sådan en type, der går efter udseendet. Men samtidig vil jeg bare ikke miste min individualitet i et Macificeret land som CBS, og oh gru, sættes i bås med fyrerne med loafers eller pigerne med Alt-For-Meget-Plateau-Under-Acne-skoene! Hvad gør jeg? Jeg vil have en Mac, men jeg vil ikke være en MACTYPE. Jeg kunne måske installere Windows på den? Købe et blomstret cover til den? KAN man overhovedet få blomstrede covers til Mac? Hvad gør jeg? Hvilken computer skal jeg ellers have? ÅH så mange spørgsmål. Hjælp mig!

- Isabel


Jeg.vil.have.den

onsdag den 13. oktober 2010

Få dusken vokset af Mai-Britt Vingsøe

Jeg deler frisør med Anni Fønsby. Det er ikke noget, jeg bevidst har valgt (for helt ærligt, hvem gider lige at have hår som Anni Fønsby?), men da jeg var ved frisøren og lige havde fået en vildt god klipning var jeg sådan: "Nå, men har I så nogle kendte kunder?" og min frisør var sådan: "Ja, Don Ø, Kat fra Sukkerchok og Anni Fønsby. Faktisk havde A-Gruppen lokaler lige ved siden af os, dengang de eksisterede.".

Og nu burde jeg så have været superforarget og "Prostitution er noget gris"-agtig, men jeg kunne ikke lade være med at finde det ret spændende: "Åh gud, jeg har frisør lige ved siden af et bordel, hvor er det dog storbyagtigt!!" Så jeg prøvede at skjule min fascination ved sådan meget nonchalant at spørge: "Nå, men hvad er der så derinde nu?". Og min frisør svarede: "Mai-Britt Vingsøe er ved at åbne en skønhedsklinik. Hun vil blandt andet tilbyde mani- og pedicure, samt intimvoksbehandlinger."

Nu prøver jeg jo generelt at være åben, fordomsfri og seksuelt frigjort, men er det bare mig, der synes at der er et eller andet fundamentalt forkert i tanken om at ligge med blottede kønsorganer foran Mai-Britt Vingsøe? Det er måske lidt, fordi man føler at man kender hende pga. diverse tv-shows og ægteskabet med Jason Watt og sådan, og så er tanken om at hun skal se en dér bare forkert. Det ville jo svare til at en gammel veninde skulle se mine... nej. Tanken er så forkert på så mange måder.

Men på den anden side set er det jo lidt starstuckism at blive rørt ved af Mai-Britt Vingsøe (ja altså, måske ikke lige dernede, men sådan i manicurebehandlinger). Så kan man være sådan helt "Hende kender jeg!", når man ser hende i diverse ugeblade. Hvilket nok ville være ligegyldigt for 99% af den danske befolkning, men jeg synes at det er lidt fedt at kende en kendt. "Kende".

I øvrigt ville jeg lige for en god sags skyld linke til Klinik Vingsøe og min kendisfrisør New Cut. Bare så folk ikke tror, at jeg holder dem for mig selv.

- Anne Sofie

P.S. Nu er der garanteret nogle, der tror at jeg er blevet betalt/bestukket med gratis behandlinger for dette indlæg. Det er desværre ikke tilfældet. Men er der nogle, der gerne vil betale/bestikke mig med gratis behandlinger, så skriv endelig til SidneyLise-mailen oppe i højre hjørne.

.

mandag den 11. oktober 2010

Mere bryster!

Det er jo brysternes måned - et tema man ikke uden videre kan lade gå forbi uden et billede af et par pæne (okay, store) bryster.


Schwarzkopf var i øvrigt så søde at sende en shampoo og en balsam forleden, med det fancy navn "Blossom Brilliance". Produkterne støtter kampen mod brystkraft (og derfor er det hele naturligvis pink, yay!) Jeg glæder mig meget til at putte God Samvittighed i håret.


Derudover har jeg fundet et par ret fine ting på Stotbrysterne.dk. Ofte er sådan nogle støtteting lidt fesne, og man køber dem reelt mest for at, ja, støtte sagen. Men i år synes jeg faktisk der er nogle ting, der ikke bare er dømt til en plads bagerst i skabet.

Ballerinaer, 149,-
De er altså cute. Jeg har godt nok mere end nok af den slags, og efteråret har sneget sig ret meget ind over landet, men fine er de.


Boxershorts, 59,-
Hahaha, hvor ville jeg gerne tvinge min kæreste til at gå med disse. Sådan helt vildt under tøflen-agtigt at skulle stå i omklædningsrummet efter fodboldtræning i ført dem:"Men min kæreste tvang mig :( " Jeg elsker dem. Køb dem.
GHD glattejern, 1599,-
Jeg har godt nok lige investeret i et sort GHD, men hvis jeg ikke havde, ville jeg virkelig gerne eje dette! Se hvor pink og blomstret det er! <'3.
Rovdyrspung?
Tilgengæld morer jeg mig lidt over denne plyspung. Det ligner lidt, at ens pung er blevet ædt af et pink rovdyr, eller er det bare mig?

Alle tingene kan købes på Stotbrysternes hjemmeside.

Har I købt noget, eller planlægger i noget boobie-shopping?

- Isabel

.

søndag den 10. oktober 2010

Når der er en penis på skærmen

Kender I det med at man af og til har nogle forholdsvis... suspekte vinduer åbne på sin computer, som virkelig ville kræve en god forklaring, hvis man blev opdaget?

Jeg gør i hvert fald. Forleden googlede jeg "man prostitute", fordi jeg havde hørt nogen snakke om det. Og så tænkte jeg: jeg vil gerne se en!! Altså ikke se på den måde. Men på et billede. Og op på skærmen popper et vindue med en mand fra Jylland, der sælger sex til kvinder. Jeg var virkelig fascineret og måtte læse en del på hans side, fordi jeg vitterligt ikke begriber de kvinder, der betaler for sex, når det er SÅ nemt at gå ned på den nærmeste bar og sige "heyyyyy, wasssååå" og score. Anyways. Dette foregik hjemme hos mig selv, så faren for at nogle skulle se mig sidde og glo på en nøgen mand med en meget tydelig prisliste nedenfor var relativt lille. Det var desværre ikke gældende for næste scenarie.

Jeg var hjemme hos mine forældre, og sad og snakkede med Anne Sofie på messenger. Måske kan I huske uddraget af samtalen - den er i hvert fald her. Anne Sofie havde set en meget stor penis, og nu syntes hun heller ikke, at jeg skulle gå glip af den (som I kan se var jeg totalt uskyldig og blev nærmest tvunget til at kigge).

*klik*
*meget stor erigeret penis på skærmen*
"Isaaabeeeeeeel, der er mad! Næææ, hvad er det?"
*Fuck*

Hvad gør man her? "Det var Anne Sofie, der sagde at jeg skulle klikke på et link hun sendte! Og jeg troede bare det var en pony!!!"

Nej vel? Man køber i stedet en "panic button", som man kan trykke på i situationer som denne. Pist væk bliver det erigerede lem, og op kommer et excel lignende ark. So clever! At man så skal forklare sin mor/chef hvorfor man har en stor rød knap med indprintet "PANIC" på ved siden af sin computer er en anden sag...




Photobucket



- Isabel

.

torsdag den 7. oktober 2010

Øjenvippebukkermassakren

Min øjenvippebukker er afgået ved døden, og jeg skal have mig en ny. Det har jeg egentlig som sådan ikke det store problem med, da der stod på pakken at den der plastikdims mellem tængerne kunne holde sig i ca. 6 mdr. før den skulle skiftes, og min endte så med at holde i 9 år før den gav op.



Det sjove ved øjenvippebukkere er dog mænds reaktion, når man pludselig tager den frem og begynder at bukke sine vipper. For let's face it, den ligner jo lidt et eksperimentielt torturredskab fra 2. verdenskrig - alene det faktum, at den har tænger siger vel lidt om det hele? Nå, men anyways plejer jeg altid at fortælle folk, at øjevippebukkere skam er heeeelt ufarlige. Og lad mig sige det på denne måde: Jeg taler ikke helt sandt.

Da jeg gik i 3. g formåede jeg nemlig en dag at stå og bukke mine øjenvipper på badeværelset, da en af mine eyeliners er ved at rulle ned i vasken. Nu har jeg ganske gode reflekser, så uden at tænke over det griber jeg ud med højre hånd for at fange den. Problemet er bare, at jeg i præcis samme øjeblik havde lukket bukkeren om mine vipper med det resultat, at den bratte bevægelse trækker samtlige af mine øjenvipper ud på det ene øje ud.




Anne Sofie anno 2007.

Det gjorde egentlig ikke særlig ondt, men det rigtig tragiske var, at jeg udelukkende stod og dullede mig op på mit badeværelse den dag, fordi jeg skulle til dansetræning på mit gymnasium. Vi skulle forberede os til studenterballet (big thing i Tyskland - meget prom-agtigt), og jeg havde rent faktisk en (prom)date på det tidspunkt. Det havde jeg så ikke 3 timer senere, for efter undervisningen hev han mig faktisk til side og droppede mig som dansepartner. Og den slags er altså virkelig traumatisk, når man er 18 år, sårbar og mangler alle sine øjenvipper på det ene øje (for slet ikke at tale om hvor svært det er at finde en ny date, når man basically ligner ham fra A Clockwork Orange)...



Nå, men tilbage i 2010 skal jeg altså have mig en ny øjenvippebukker. Kan I anbefale et eller andet? Jeg mener, at der var ret meget hype om Shu Uemura på et tidspunkt, men holder det stadig?

- Anne Sofie

P.S. Inden I får vildt ondt af mig pga. den her øjenvippehistorie vil jeg gerne lige nævne, at jeg havde en veninde i folkeskolen, der havde en lignende oplevelse. Bortset fra at hun sad og syede, og dermed formåede at få hamret en nål ind i øjet på sig selv. Det sætter ligesom mit lidt i perspektiv. Av.

.

onsdag den 6. oktober 2010

Anmeldelse af Sandheden Om Mænd

Sandheden Om Mænd er en komedie om kærlighed og jagten på livets sande lykke. Det lyder umiddelbart uendeligt klichéfyldt, men filmen bæres igennem af de små finurligheder, hovedpersonens skøre tankespind og det geniale skuespil.

Thure Lindhardt spiller hovedrollen som Mads, en trediveårig manuskriptforfatter, der er pludselig ser sig selv fanget i alle mænds værste maretidt: villa, Volvo og vovse! Han slår op med sin kæreste og flytter fra deres nyindkøbte hus til en lille snusket lejlighed hvor han vil ”realisere sig selv” og finde livets sande værdi. Det går imidlertid ikke så godt. Han står foran utallige kiksede dates, angstanfald og mislykkede manuskripter, indtil han til sin skræk opdager, at det liv han lever, akkurat følger den kurve et typisk filmmanuskript gør. Han mangler blot slutningen.

Filmens titel er en smule misvisende. Den kommer til at lyde som en film om kønsforskelle, og om at mænd i virkeligheden bare vil have fisse (for det er jo dét, vi forbinder med ”sandheden om mænd”-udtrykket, ikke?). Men den er meget mere end det. Den handler om, at de valg vi tager i livet betyder noget, og at der ikke altid er en ”rigtig” og en ”forkert” vej.

Typisk ved man hvilken person hovedpersonen ender med at blive kærester med i sådanne film. De er som regel bygget op således, at manden først dater en kedelig, snerpet dame med knold, som ikke vil andet end at have børn, men SÅ finder han sin eneste ene. I ”Sandheden Om Mænd” er der ikke nogen af personerne, der er så stereotype, og det gør den både realistisk og spændende. Og så er den sindssygt morsom - ikke på den der ”falde på halen”-agtige måde, thank god – men på den mere tragikomiske måde, hvor man ikke kan lade være med at grine.

Bedømmelse
Nu føler jeg mig helt som den irriterende dansklærer, der aldrig giver 13 (eller 12, som det jo er nu), for den fortjener virkelig topkarakter - den eneste grund til at den lander på fem og ikke seks S'er, er den lidt for brugte problemstilling der sættes op kvinder og mænd imellem.

SSSSSS

tirsdag den 5. oktober 2010

Gallapremiere rescue kit

I går var vi til gallapremiere på "Sandheden om mænd" med Thure Lindhardt, og vi skulle naturligvis rigtigt på den røde løber og være VIPs. Vi var begge uhyggeligt overdressed i forhold til alle andre, og vi havde jo ligesom regnet ud, at fotograferne nok ville spørge hvem vi var, fordi de jo ikke kunne have diverse nobodies (aka. bloggere, der har været i Aftenshowet en enkelt gang for 8 mdr. siden) med på deres billeder.

Derfor havde vi hjemmefra forberedt en liste over ting, man kunne sige, som ville gøre en kendt nok til at komme med i bladene, men stadig for ukendt til at fotograferne kunne vide om man reelt set var dem. Nedenfor bringer vi listen i ucensureret version:

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg var med i Paradise Hotel, sæson 2. Jeg røg ud efter 2 uger."
"Okay."

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg har været med i Singleliv. Jeg var på en enkelt date med Sidney Lee. Det var mig, han serverede cult shakers for."
"Okay."

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg er Caroline Wosniackis grandkusine, men vi er meget tætte."
"Okay."

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg er Thure Lindhardts kæreste!"
"Han er homoseksuel..."
"Okay."

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg var med i et afsnit af Rejseholdet. Jeg spillede lig."
"Okay."

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg er storesøster til Lucas fra X Factor 2009."
"Okay."

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg er da med i denne sæson af Vild med Dans?!"
"Undskyld. Nu kan jeg genkende dig!"

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg er New York-baseret fotomodel. Jeg gik for Eleanor Waldorf Designs i foråret!"
"Okay."

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg har titelrollen i Anna Pihl."
"Du ser meget yngre ud i virkeligheden end på tv."
"Botox."
"Okay."

"Undskyld, men hvem er I?"
"Jeg sidder i Folketinget."
"Okay."

Desværre fik vi aldrig mulighed for at benytte vores geniale liste, da vi bare blev gennet (nænsomt)væk fra den røde løber så de rigtige celebrities som Sofie Lassen Kahlke, Mayianne Dinesen og hende den blonde journalist fra Borgen kunne komme til. Men Peter Aalbæk gav os hånden og vi fik smalltalket med Claire Ross-Brown fra Klovn! Så det var ikke like at vi var 100% nobodies. Kun ca. 87%.

Photobucket


Ikke os, men rigtige kendte. Billedet er fra Sandheden om Mænds Facebookgruppe.

Anmeldelse af filmen følger i øvrigt en af de næste dage.

-SidneyLise

.

mandag den 4. oktober 2010

Folk, der bare skal lukke røven

Vi fik en request fra en af Anne Sofies studiekammerater for nyligt. Hun bad os om at lave et indlæg, hvor vi remsede alle de folk op, der skal lukke røven. Det vil vi så gøre nu.

- Folk, der rækker hånden op 30 sekunder før undervisningen slutter og stiller et laaaangt, ligegyldigt spørgsmål skal bare lukke røven.
- Folk, der namedropper underviserens bøger til timen, skal bare lukke røven.
- Folk, der bruger en masse fremmedord uden grund, fordi de tror at det får dem til at virke kloge, skal bare lukke røven.
- Folk, der taler enormt højt om deres sexliv imens de sidder i bussen eller på en café skal bare lukke røven.
- Folk, der kalder dem selv "forfattere", selvom de aldrig nogensinde har udgivet det mindste, skal bare lukke røven.
- Folk, der kalder dem selv "modeller", fordi de én gang har stået og struttet med bagdelen foran en amatørfotograf, skal bare lukke røven.
- Folk, der ikke kan finde ud af at bruge udtrykket "bogstavelig talt", og derfor siger ting som: "Folk følte sig taget i røven... bogstavelig talt." skal bare lukke røven.
- Folk, der er facere og prøver at give en dårlig samvittighed skal bare lukke røven.
- Folk, der er vores kærester og retter vores stavefejl skal bare lukke røven.
- Folk, der retter vores stavefejl generelt, også uden at være vores kærester, skal bare lukke røven.
- Mascha Vang skal bare lukke røven.
- Folk med slikhår, der tydeligvis arbejder i mediebranchen og sidder i en stillekupé, mens de prøver at lyde kloge og taler alt for højt i deres iPhones skal bare lukke røven.
- Folk, der er vores mødre og som er chokerede over vores sprogbrug på bloggen skal bare lukke røven.
- Fyre med loafers a la disse skal bare lukke røven.


- Folk, der er fornærmede over dette indlæg og skal til at skrive en lang sur kommentar om at vi slet ikke er sjove skal bare lukke røven.
- Folk, der prøver at skjule deres surhed bag humor ved at skrive "SidneyLise skal bare lukke røven" skal bare lukke røven (selv).


Er der flere, der skal lukke røven? Vi har helt sikkert glemt nogen!

søndag den 3. oktober 2010

Epic Sax Guy



Som bloggen flere gange har afspejlet er hverken højkulturel film- eller musiksmag noget Anne Sofie eller jeg beskæftiger os synderligt meget med, og vi må blankt erkende at MGP er et af vors hjertebørn.

En dame indtræder i sumokostume til dyster musik, indtil et glitrende lys rammer hende hvorefter hun smider det, og træder frem i verdens mindste glimmerkjole, lyse ekstensions, lipliner overdose og fake boobs. Her begynder hun at synge og man opdager, at det er en mand. MGP er både uforudsigeligt og spændende!

Så når man som ægte MGP-fan opdager fænomenet "Epic Sax Guy", er det en festdag på linje med Juleaften (okay, Mortens Aften i det mindste...).


Ak ja. Hvem der bare var en saxofon lige der.

- Isabel
.

fredag den 1. oktober 2010

Har du uplukkede øjenbryn eller måske en splint i foden?

Og vil du gerne gøre noget ved det samtidig med, at du støtter kampen mod brystkræft?

I dag går vi ind i oktober, der er den officielle måned for bekæmpelse af brystkræft, og i den forbindelse er der traditionen tro kommet en masse lyserøde varer i butikkerne, hvor en vis procentdel af overskudet kommer til at gå til Kræftens Bekæmpelse. Da vi blev spurgt, om vi ville skrive lidt om en af varerne på vores blog, sagde vi naturligvis ja, da vi mener at det er rigtig smart at man kan støtte en god sag samtidig med at man shopper brugbare ting.

Photobucket


Pincetfirmaet Tweezerman har i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse designet en lille lyserød pincet med sølvglimmer og brystkræftsløjfe, og hver gang man køber en af disse pincetter går 20 kroner direkte til Kræftens Bekæmpelse.

Pincetten koster 189,95 kr. og kan købes i bl.a. Illum og Magasin.

- SidneyLise

P.S. Hvis du nu er lidt i Kræftens Bekæmpelsesmood samarbejdede vi faktisk med dem omkring deres kampagne mod livmoderhalskræft tilbage i marts. Læs indlægget SidneyLise og Vidunderlivet her.

.

torsdag den 30. september 2010

Producenterne på Fjællebroen

Vi havde den enorme ære at blive inviteret til premiere på teaterstykket Producenterne på Fjællebroen i går. Da Isabel desværre ikke havde tid tog jeg min kæreste med som ledsager, og så skulle vi rigtigt ud og være VIPs.

Vi ankommer til Frederiksbergscenen og ser den røde løber.
*VIP feeling rising*
Vi bliver taget personligt imod i indgangen, og de ved hvem vi er!
*VIP feeling rising*
Der er gratis champagne...
*VIP feeling rising*
... ad libitum endda!
*VIP feeling very high*
"Gud, prøv lige at se alle de her mennesker! De er garanteret allesammen enormt vigtige bortset fra os!"
"Vent lige lidt... er ham derovre ikke kokken fra vores litteraturvidenskabs introtur?!"
"Nej, det kan da umuligt... åh gud jo! Det er kokken fra vores introtur!!"
*VIP feeling gone*


Photobucket


Nå, men anyways kom vi ind at se stykket, der handler om nogle filmproducenter, der skal redde Danmark fra den borgerlige regering ved at lave en film, der får folk til at stemme rødt i stedet for. Det gøres så i den lille flække Fjællebroen på Fyn, hvor der arbejder en pige, der hedder Lise, i en iskiosk. Hun ser mange film, men hun er syg (sidstnævnte er faktisk et ordret citat fra stykket), og hun skal så servere sandwiches for filmproducenterne.

Og nu er stykket ret intellektuelt, for filmproducenterne er Peter Aalbæk (ham den sure dommer fra Talent, der åbenbart også er filmproducer af f.eks. Bænken), Regnar Grasten (han har produceret Krumme, Kærlighed ved Første Hik og lignende) og Meta Foldager (der har produceret Kongekabale, Nordkraft og AFR), og det her handler egentlig ret meget om deres indbyrdes kampe med ispigen Lise i midtpunktet (hun er vist bare en fiktiv figur). Peter Aalbæk spilles af Peter Gantzler, der i starten af stykket erklærer: "Jeg er Peter Aalbæk... der spilles af Peter Gantzler.", så det er som I kan høre rigtig meget metaagtigt med flere lag og ind og ud af virkeligheden og den slags.

Vores (/min) mening:
Nå, men... hvad synes jeg så om den? Jeg var ret blandet, for idéen var god og der var øjeblikke, hvor jeg var kanongodt underholdt. Til gengæld var der også steder - især helt i starten og helt i slutningen - hvor mit smil var en anelse anstrengt og det efter min mening gik hen og blev underligt og metaagtigt bare for at være det. Den handlede meget om fortællerstrukturer, hvilket er førsteårspensum på litteraturvidenskab, men alligvel syntes jeg ikke helt at det blev fulgt til dørs eller gik op i en højere enhed. Men folk omkring mig virkede virkelig begejstrede, så måske er jeg bare for blank til at forstå det fuldt ud.

Nå, men jeg giver tre lilla S'er for idé, humor og timing (der var mange imponerende effekter og deslige, og den slags kan stadig imponere mig). I dagens anledning, fordi Isabel ikke var med til at deltage i bedømmelsen, har jeg givet min ledsager lov til at give karakterer også. Han er noget mere intellektuel end mig og han morede sig kosteligt i størstedelen af stykket. Derfor giver han fire blå S'er. Sådan her:



SSSSSS
SSSSSS


- Anne Sofie

.