torsdag den 31. december 2009

Årets Begivenhed

Photobucket



I: DU SIGER IKKE KLIMATOPMØDET!
AS: Nej… Det var da jeg rørte ved Klaus Bondam. I foråret havde jeg en drøm, hvor jeg kyssede med ham. Og så rørte jeg ved ham et halvt år efter – i virkeligheden! Jeg føler virkelig, at jeg når mine mål her!
I: Men han er bøsse, Anne Sofie. You have NO chance.
AS: Aaaah... det sagde de også om Anne Heche i sin tid!
*tavshed*
AS: Du er lige i gang med at google "Anne Heche", er du ikke?
I: Min største begivenhed var at se ”UP” i biografen med 3D!!! Dét var virkelig godt.
AS: Kors, du har et sørgeligt liv.
I: Okay, så at overvære vores borgmester være stangstiv på den lokale bodega mens han ragede alle damerne på numsen, samt dansede dirty til ’Last Christmas’, med selvsamme damer. Iført blinkende julenissehue forresten. Det er frygteligt, at det rent faktisk er rigtigt.
AS: Jaeh. Ligesom da ham der med brillerne fra de Radikale gloede på dine bryster ude på toilettet.
I: Nå ja. Det var også en mindeværdig begivenhed.


Og med de ord slutter vi SidneyLise nytårsgallaen og ønsker Jer alle et brag af et nytår! Pas på Jer selv, brug sikkerhedsbriller (de fås vist i pink, yay!) og husk at man skal kysse det nye år ind!

Kærligst
Anne Sofie og Isabel

onsdag den 30. december 2009

Absolut lækkerhed

Photobucket



Det er sjældent, at billeder virkelig inspirerer mig udover på det rent outfitmæssige plan. Men lige det her er godt nok fantastisk, synes jeg. Og egentlig er jeg ingen stor Chuck og Blair-fan; faktisk finder jeg dem begge to ret irriterende. Jeg er mere til Serena og Nate (Isabels kommentar: Ja, men du minder jo også om Serena i virkeligheden, så det er intet under...), men Leighton Meester og Ed Westwick er godt nok ren lækkerhed sammen - især lige her.

Jeg elsker hele det sexede, gothprægede element - energien mellem dem, Leightons makeup og Eds læderbukser. Jeg troede ellers, at jeg var kommet mig over det med sort læbestift og lederhosen for ca. 8 år siden, men det her giver mig godt nok lyst til at købe læbestiften til mig selv og finde en fyr, der ligner Ed, og proppe ham i læderbukser. Eller nej... det med læderbukserne dropper vi igen: Det giver mig en anelse associationer til det afsnit af Friends, hvor Ross sad fast i et par og prøvede at få dem på med lotion.

Okay, lederhosen delete. Men alt det andet er lækkerhed!

- Anne Sofie

Årets Dødsfald

I: Svend Auken! Var det i år?
AS: Det aner jeg ikke... er der ingen kongelige, der er døde i år? Jeg elsker Kongehuset!
I: Jo, han døde i august!
AS: Du har lige googlet det, ikke?
I: Jo.
AS: Kan du så ikke lige google ”Kongelige Dødsfald 2009”?
I: Prins Alexandre er død. Fra Belgien.
AS: Ej, hvor sørgeligt.
I: Ja, jeg savner ham også.

AS: Han var dejlig. Rest in peace.


Photobucket Photobucket


Efter dette sørgelige indlæg slutter vi vores miniserie af med et brag af en sidste kategori, når vi i morgen kårer "Årets Begivenhed". Og vi kan allerede løfte sløret for, at det bliver en sand eksplosion af saftige afsløringer!

tirsdag den 29. december 2009

Nytårskvaler

Sorry for angry face. Det ligner lidt, at jeg lige er kommet i tanke om hvor rodet mit tøjskab er. Hvilket jeg muligvis også er.




Åh, jeg tuller bare rundt og forsøger at få styr på nytårsforberedelserne, iført AA sweatshirt kjole og sorte jeans - not that fancy (og så mindes jeg sidst jeg havde den AA-sag på, hvor det var sommer og mine ben var brune. Mmm.)

Og nu skal vi tale lidt om nytår. For hvad er det lige der sker for at den fest er totalt hyped (ja, vi snakker værre en Acnes Atacomaer!) men alligevel altid ender lidt.. bare ikke lige med det brag, man havde lagt op til?

Enten bliver man for fuld alt for tidligt - for NU skal man filme vise alle de foregående nytårsaftener, hvordan man fester igennem - og går kold før klokken tolv, eller også opgiver man lidt med det samme og forsøger, uden held, at være festlig med nytårshatten og knaldperlerne. Ak. Og det mærkelige er, at festerne inden og efter faktisk er ret sjove, det er bare LIGE den aften, der ofte ender lidt ligesom når man forsøger at affyre en våd raket.

I år holder jeg det med min kæreste, forhåbentlig iført min nye Patrizia Pepe kjole (jeg lover et flash på et tidspunkt) og jeg har lovet at stå for madlavningen for a change, hvilket bliver lidt af et.. sats, lad os bare sige det sådan. Ahem. Men jeg har fået en kogebog i julegave, så det MÅ kunne lykkes.

I må alle have et fantastisk nytår i smukke kjoler og lækre sko - dét er tilgengæld det fantastiske ved nytår: man kan aldrig være overdressed!

- Isabel

Og så lige et sommerflash af kjolen - ALT er bare bedre på den årstid. Se, jeg ser endda glad ud her.

Årets Slut

Tiger; how could you!



Yeah, den så vi godt komme, Mr. G. Bombastic


I: Tiger! Tiger Woods!
AS: Golfspilleren?
I: Ja, ham med de 11 duller. Og hans kone er lækker - hvad sker der for det? Altså, hun er MEGA lækker, så hvorfor knalde udenom?
AS: Men hun er jo svensker…
I: De er kinky... har jeg hørt.
AS: Nah... det er ikke min erfaring.
I: Roskilde 07?
AS: Sydslesvig 05.
I: Okay, cut det her ud. Mit image bliver værre og værre. Årets Slut, var det det? Ja, jeg stemmer stadig på Tiger.
AS: Jeg ved godt, hvem jeg ville stemme på, hvis ikke det her skulle offentliggøres. Men han læser desværre med, så derfor bliver jeg nødt til at sige Gleager.

I: Det er også et godt bud!

Tiger og Gleager I må altså deles om førstepladsen som Årets Slut - (Ps. Gleager; du kan hente din medalje hjemme hos Anne Sofie (Nej, han kan ej!!!)).

Vi elsker i øvrigt det her med de to farver. Det giver os en mulighed for at disse hinanden indbyrdes på bloggen. Men fra en fejring af livet (øhm...), skal vi videre til den sørgelige slutning. I morgen kigger vi nemlig på "Årets Dødsfald" (som er Anne Sofies yndlingskategori).

mandag den 28. december 2009

Årets Babe


AS: Jeg stemmer på dig.
I: Ej, det gør jeg godt nok ikke!
AS: Nej, for du stemmer på mig. Årets Babes: Os selv!
I: Jeg stemmer på hende Merete fra Velvet Snow. Hun er pæn.
AS: Nå, hvis det er på den måde vil jeg stemme på Miss Jeanett. Hun går ind for sikker sex, ligesom mig. Beauty and Brains!

I: Ok deal!


Se årets babes og deres blog nedenfor!



Merete fra VelvetSnow - besøg hende og Dittes blog her



Miss Jeanett - besøg hendes blog her


Apropos sex, så kommer vi nu til de rigtigt sjove kategorier. I morgen skal vi nemlig kåre "Årets Slut" (Isabels personlige yndlingskategori). Så, hvis du har brugt det foregående år på at hore rundt med alle mulige og umulige mennesker, er du muligvis nævnt! Tune in!

søndag den 27. december 2009

Årets Hug


*tavshed*
I: Hmm.
AS: Der blev forbløffende stille?
I: Det er fordi jeg sidder og bladrer min Mancandy-mappe igennem.
AS: Har du sådan en? Jeg har en mappe med grimme mænd.
I: Really?
AS: Der er ikke særlig mange mænd, jeg synes er lækre. Jeg stemmer for Jacob Haugaard. Bare fordi jeg synes, at jyder er virkelig underrepræsenterede på vores blog.
I: Er det slemt hvis jeg stemmer på Zac Efron?
AS: Njø... skal vi ikke finde en eller anden, som vi kan få nogle fordele ud af at nævne? Eric fra Ezzence!
I: Ham har vi aldrig set, men whatever.
AS: Lad os tage ham og håbe, at han er lækker (det sagde hun også i går!).

I: Men hvad så med Zac?
(Nu fratager jeg lige for god ordens skyld Anne Sofie ansvaret for billedevalg, hun bliver sikkert mindre glad når hun ser at jeg har postet Zac Efron halvnøgen under Årets Hug -men jeg kunne ikke finde Jacob Haugaard uden tøj på, og vi vil jo have nøgenhed!)
Syntes du i øvrigt, at det her var godt, ville jeg tune ind i morgen, når vi tager fat på kvinderne og kårer "Årets Babe(s)". Og som teaser kan vi sige, at en af vinderne faktisk er "Fast læser" hos os...

lørdag den 26. december 2009

Årets Streetcred


I: Her ville det være meganederen at skrive Obama. For uhhh, vi er jo så politisk korrekte! Vi siger aldrig "blowjob" højt foran andre.
AS: Du gør! Jeg bliver flov, når andre siger det ord! Jeg bliver endda flov, når jeg LÆSER det ord - jeg er faktisk flov lige nu!
I: Blowjob, blowjob, blowjob!
AS: Hold op!
I: Nå, hvor kom vi fra?
AS: Årets Streetcred!
I: Åh, jeg synes der er mange seje.
AS: Nihilistisk Folkeparti - de har en sæl og vi fik gratis øl. De behandlede os som om vi var VIP's!
I: Men de var også lidt autonome. Jeg kan ikke så godt lide autonome. Undtagen dig.
AS: Nej, men du er jo også konservativ og fra Nordsjælland.
I: Du er bare sur, fordi du ikke har noget ungdomshus længere.
AS: Men nu vil de jo lave stedet om til kollegium… har jeg hørt.
I: Vi mangler stadig Årets Streetcred!
AS: Der er ingenting, der er streetcred! Alt er nederen!
I: Ole Henriksen!!!!!!
AS: Det er sgu da bare fordi, han lyder som dig.
I: Han gør mig så glad.
AS: Hvis du skal have Ole Henriksen, vil jeg have Jacob Haugaard! Så har vi også en, der taler som mig.
I: Det synes jeg vi siger - Årets Streetcred: Ole Henriksen og Jacob Haugaard. Og så er der ingen der gider læse bloggen længere.
AS: Okay, du har ret. Årets Streetcred: Ole Henriksen, Jacob Haugaard og Atacoma-skoene fra Acne.
I: Så fik vi lige vores læserskare tilbage. Men kan vi så ikke sige at de kun vinder Årets Streetcred hvis de har skoene på?


Er du til (flere) lækre mænd? Eller håber du på eventuelt selv at blive nævnt? Så klik ind i morgen, når SidneyLise kårer "Årets Hug"! Der kommer til at være mænd i bar overkrop!

fredag den 25. december 2009

Look at this fucking hipster


“We’re going to get so much pussy tonight, you guys!”



“Good thing I remembered to put gaffer tape over my Mickey Mouse sweatshirt. People might have mistaken me for an immature asshole.”


Check verdens morsomste side, "Look at this fucking hipster" ud HER. Det er primært billeder af skøre (og der menes rigtig skøre) folk, der skejer ud. Samtidig tager de også lidt pis på modefjolser, der går langt for at være fashionable. Åh det er sjovt.

- Isabel

SidneyLises Nytårsgalla (vi starter tidligt!)

Ligesom DR1 og TV2 har SidneyLise selvfølgelig også lavet et ”Året der gik”. Vi satte os sammen og valgte en masse kategorier, som vi besluttede os for at kåre. Undervejs fik vi idéen at lave det som en slags ”SidneyLise Bag Facaden” og vælger derfor at gengive vores samtaler undervejs. Man skulle tro, at det var staged, men dem der har mødt os i virkeligheden kan bekræfte, at vi faktisk taler sådan med hinanden. Og at understående er en 95% korrekt gengivelse af vores msn-samtaler, da vi under forløbet befandt os i to forskellige lande (og de øvrigt 5% er rettelser af stave- og tegnsætningsfejl, da vi ikke altid staver lige godt, når det skal gå hurtigt).

Vi vil frem til nytårsaften bringe en ny kategori hver dag, og vi begynder med ”Årets Nitte” (Indrømmet så elsker vi jo alle sammen de negative kategorier mere end de positive! De er jo langt sjovere at læse!)

Årets Nitte:
I: Søren Bregendahl. Han har smør i håret. Og i munden.
AS: Du har stavet ’Bregendal’ forkert - det er uden H.
I: Han fortjener fejlen.
AS: Årets Nitte: At Anne Sofie kan stave til ’Søren Bregendal’.
I: Du er bare forelsket i ham.
AS: Han er slesk.
I: Han har klamydia... har jeg hørt.
AS: Det har jeg også…




Tillykke Søren B, du er årets vinder! Og så husk i øvrigt at kigge med i morgen, når vi kårer Søren Bregendals absolutte modsætning, nemlig "Årets Streetcred"

torsdag den 24. december 2009

Glædelig Jul!


Juhuu, det er juleaften!

Men med Julen kommer også de tilbagevendende familiejulefester - der er bare intet værre en at sidde med et tvungent smil på i timevis og svare på spørgsmål fra nysgerrige familiemedlemmer.
Samtalerne foregår altid nogenlunde således:

Tante-et-eller-andet: "Nååååå Isabel, hvordan går det så med studierne?"
Mig: "Jah, det går ikke gå godt for tiden, min gruppe har lige.. *bliver afbrudt*"
Tante-et-eller-andet: "Nåååå, det lyder da dejligt! Skal du ikke have lidt mere sovs! Du er så tynd!"

Min farmor inviterer altid sådan en ældre dame, der er lidt.. skør. Dét er virkelig nogle underlige samtaler man har med hende, Gudrun, hedder hun.
-
Gudrun: "Nå Laila, er du blevet gift, ja det hører jeg jo!" (siges på skingrende, uforståeligt jysk).
Mig: "Jeg hedder altså ikke Laila, Gudrun. Og jeg er stadig ikke blevet gift".
Gudrun: "Nå nej, du hedder jo Elsebeth".
Mig: "..."

I år er vi heldigvis bare hjemme, så medmindre mine forældre bliver alt for vilde med glöggen, skulle det forløbe nogenlunde stille og roligt.
Jeg skal have min H&M Trend buksedragt på i aften, og selvom mine gaver nok er lidt halvkedelige (jeg har ønsket mig et strygebræt og flere gryder), så tror jeg det bliver rigtig sjovt.

I får lige et flash af vores juletræ:




Hav en fantastisk Jul derude!
Kærligst Isabel

onsdag den 23. december 2009

Dagens outfit og papirløse Isabel


Jeg er i desperat gaveindpakningskrise - der er ikke mere gavepapir og jeg mangler at pakke to (store) gaver ind. Hvad gør den kloge? Kører ned efter mere gavepapir i nærmeste Bog & Idé, og får orden på krisen så hurtigt som muligt. Hvad gør jeg? Løber forvirret rundt indenfor i jagten på overskydende gavepapir fra sidste år, indtil klokken bliver så mange, at alle butikker har lukket. Og så er det jeg tænker, at det sagtens kan klares med lidt snilde, så jeg finder min gamle servietsamling frem (og ikke et ondt ord om mit nørdede samler-gen) og noget tape og vupti, så har man gavepapir! Eller. Man har fire sammenklistrede servietter, med ikke-matchende print, som nu skal kaste sig ud i disciplinen: julegavepapir. Lidt svært, når der er påskehareprint på den ene serviet og flag på den anden... Åh.

Jeg har forresten været iført dette:

Cardigan-kjoletingest fra Stig P (med sort nederdel under i tilfælde af, at cardiganen skulle glide op), lilla strømpebukser fra Wolford, halskæde fra French Connection og ruskindswedges fra Aldo.

Glædelig Jul!

- Isabel

(Annes) Anmeldelse af American Apparel(-Artikler)

Photobucket

For en uge siden bestilte jeg ovenstående AA-items med min rabatkode, og jeg ved ikke, om det er fordi jeg fik dem sendt til Tyskland eller hvad, men de har godt nok været hurtige om at levere, for jeg fik dem allerede d. 21. Og denne pakke er jeg noget mere begejstret for end min sidste AA-pakke (og hvad fortæller det, at vi har haft bloggen i 1½ måned og jeg allerede er i gang med min anden AA-anmeldelse? Did someone say addiction?).

For at starte med det negative var den sorte kjole, som I ser i midten af min genbrugscollage, backordered, hvilket betyder at jeg først får den efter jul. Det er ret irriterende, da jeg ikke er hernede efter jul og det derfor er meget tvivlsomt, hvornår jeg faktisk får den. Men ja... Det kan man vel næsten ikke bebrejde dem for, selvom de godt kunne give en bedre muligheder for at få den sendt et andet sted hen eller eventuelt add'e noget til ens bestilling. Hm... kan man mon det? Nå! Anne Sofie, fokusér! Videre!

Den navy tunika har en absolut fantastisk farve! Jeg er ret tosset med navy pt., og American Apparel laver altså en virkelig god version af den - den er meget dyb og intens, hvor f.eks. Topshops navy har en tendens til at være mere støvet og blah-agtig. Den her er virkelig true to billedets farve.
Til gengæld er tunikaen - som er One Size - absolut gigantisk, hvilket jeg egentlig godt vidste, da jeg har haft modellen i en anden farve tidligere. Alligevel havde jeg sådan en "Wow - telt!"-fornemmelse, da jeg prøvede den første gang og nærmest forsvandt i den, men det er ikke noget, der ikke kan klares med en taljeret jakke eller cardigan over, eller eventuelt en eller anden form for velplaceret bælte (jeg overvejer at skaffe mig noget sort, eleastisk blonde og lege lidt med det på en eller anden måde). Hvad jeg virkelig elsker ved denne model er, at den for det første er så understatet sexet - meget "Jeg har lige smidt min kærestes t-shirt på og nu går jeg rundt med den i offentligheden og er ligeglad med at folk synes, at det nærmest er uanstændigt casual.", og for det andet, at den er virkelig kan varieres i halsudskæringen. Den kan trækkes ned over den ene skulder som på billedet, udskæringen kan trækkes op foran, så man har en dyb rygudskæring (sådan foretrækker jeg den faktisk), man kan gøre det omvendt og trække den ned foran, så den bliver nedringet, eller man kan trække den hen over begge skulderblade, så det nærmest bliver en slags bådudskæring.
(Og kudos til de mandlige læsere, der faktisk fik kæmpet sig igennem ovenstående meget tekniske beskrivelse af halsudskæringer! I har min respekt!)

Den grå cardigan er der egentlig ikke så meget at sige om. Den er min yndlingsbeklædningsgenstand overhovedet - den er så flatterende og behagelig og varm og anvendelig, og den redder mine outfits gang på gang. Hvad jeg virkelig elsker ved den er, at den kan dresse ethvert outfit ned: I går havde jeg faktisk præcis det samme på som jeg havde på til valgaftenen - jeg tog bare sorte vinterstøvler på i stedet for stiletter og add'ede denne cardigan. Og vupti, var vi klar til julegaveshopping og frokost med min far (og lige som en sidenote skal jeg tilføje, at jeg virkelig ikke har gjort andet end at spise i den sidste uge, hvor jeg har været hjemme hos mine forældre. Det er ligesom i "Supersize vs Superskinny", når de tykke får hældt deres ugentlige madindtag op i sådan et glasrør, og de så selv bliver helt chokerede over mængden. Sådan har min uge været!).
Nå, men hvis jeg lige skal droppe de personlige anekdoter engang og faktisk skrive noget, en potentiel køber kunne bruge til et eller andet, så er det en unisex model, hvilket betyder at den for kvinder burde være stor i størrelsen. Det synes jeg bare personligt ikke, at den er. Jeg har den i str. XS/S og den passer mig forrygende, selvom jeg er en XS generelt. Altså, den er oversize, men det er jo ligesom idéen i det.

Og endelig mit store sats, Too-Short Tube Dress in Red Black Afrika-print (ja, jeg elsker stadig det navn - jeg kan ikke gøre for det!). Og jeg ved ikke rigtigt, hvad det siger om mig, men jeg synes faktisk at den var lidt lang i det. Når nu en kjole faktisk kalder sig Too-Short havde jeg lidt en forventning om, at den måske gik en til lige under bagdelen, og dermed var... ja, kort. Men jeg er 167 cm høj, og den går altså mig til lige over knæet, hvilket er ret langt efter mine standarter. Men som den self made woman jeg jo er (i hvert fald på modeområdet), fandt jeg ud af at hive den op, så den fik den ønskede længde, og fordi den er så stram som den er bliver den også siddende. Og printet er simpelthen så lækkert og den røde farve er virkelig intens; det er jeg lidt småforelsket i, må jeg indrømme.
Jeg tror bestemt, at jeg skal have flere eksemplarer af denne model, for den findes jo i et hav af farver og materialer (jeg er lidt hooked på den i shiny version, om end den er super hootchie - men det kan jeg egentlig godt leve med). Det eneste klagepunkt, jeg har her, er prisen. Normalt beklager jeg mig så godt som aldrig over prisen på noget som helst, men lige her synes jeg altså at de strammer den. Det er basically et firkantet stykke strechbomuld, som de har syet sammen i kanten så det bliver til et 'rør', og det tager de 32 euro for. I forhold til mange af deres andre styles, som er betydeligt bedre forarbejdet og har langt flere detaljer i form af syninger og deslige, er det her altså lige i overkanten efter min smag. Hvis man gad kunne man nok egentlig sy en tilsvarende kjole selv uden de store problemer.

Nå, det var lige umiddelbart, hvad jeg havde at sige om mine nye items. Hvis I har nogen form for spørgsmål eller noget, I vil have uddybet, skal I selvfølgelig bare skrive.

Glædelig lillejuleaften!

- Anne Sofie

mandag den 21. december 2009

SidneyLise tester vandbaseret neglelak

Jeg får evigt og altid brok, når jeg lakker negle ”Ej, Isabel, det lugter virkelig giftigt!” eller ”Kan du ikke gøre det der udenfor?!” (Øh, nej det er minus 10 grader, så ville mine fingre nok fryse af). Jeg kan faktisk godt forstå dem, for det lugter virkelig grimt og kemikaliefyldt, og slår man alle ingredienserne i en almindelig neglelak op, finder man faktisk nogle af de værste opløsningsmidler deri – det gælder endda de dyre Chanel neglelakker.

Jeg er en sucker for neglelak i alle mulige fine farver, så det er en ret ærgerlig erkendelse, at sige at det er pokkers giftigt at indånde. Jeg surfede lidt rundt i min frustration, for det kan da ikke passe at der ikke findes et alternativ til kemikaliehelvedet – og det gør der heldigvis!
Jeg fandt ezzence.dk, som er en dansk netside, der udbyder vandbaseret, lugtfri neglelak, og det måtte jo prøves.
Neglelakkerne er så fine i farven, når de kommer på og bedst af alt; de lugter af absolut ingenting! Jeg vil sige, at holdbarheden ikke er fuldt ud lige så god som ved en almindelig neglelak, men for mig opvejer det rigtig meget, at den er lugtfri og ikke ødelægger neglene som jeg oplever ved de fleste andre neglelak. Desuden er det let at få af med den tilhørende neglelakfjerner, så at man skal lakke neglene lidt oftere med de vandbaserede neglelak gør ikke mig noget, når den er så let af fjerne og putte på igen.
Alt i alt havde jeg en rigtig god oplevelse med neglelakken, og det er helt sikkert en jeg vender tilbage til, når mit lager igen trænger til en opfyldning.

Check siden ud her, og se de fine neglelakker (Anne Sofie og jeg har forelsket os i farverne Cameo, Plasma og Prissy). Der er en masse andre lækre produkter derinde - endelig er der en dansk skønhedsside og så har de tilmed vildt hurtig levering. Vi bestilte torsdag aften og havde dem lørdag formiddag! Yay!
- Isabel

søndag den 20. december 2009

SidneyLise i sneen

Er der noget som sne, der kan få en til at gå helt i barndom? Okay, jeg indrømmer, at jeg faktisk ikke var SÅ glad for sneen i første omgang og endda har brokket mig over den i en facebook-opdatering, men nu hvor jeg er tilbage i Sønderjylland hvor kålen blomstrer og mor laver varm kakao, bliver jeg måske alligevel lidt overtalt af dens gode egenskaber.

Jeg bliver dagligt spurgt om jeg ikke fryser, når jeg render rundt i mine små kjoler her om vinteren, så derfor vil jeg som et tillæg til dagens outfit fortælle jer, hvad jeg faktisk har på sammen med mine små kjoler. Det handler nemlig om lag på lag. Nedenstående er et typisk 'Anne Sofie vinter outfit':


Photobucket

Photobucket

Photobucket

Photobucket


Følgende kan ses på billedet: Læderjakke fra Kaos by Auluna, rosa tanktop fra Only, bodycon nederdel fra H&M, tørklæde med leopardprint fra Pieces, gammelrosa uldstrømpebukser fra H&M, no name læderstøvler, strikhue.

Følgende er jeg også iført, men det kan ikke ses på billedet: Stroptop fra H&M, lang tanktop fra Only der går ligeså langt ned som nederdelen, strikket cardigan fra Vila, yderligere to par strømpebukser (altså 3 i alt) fra hhv H&M og ASOS, samt et par tykke uldsokker.
Altså er det nu helt officielt: Man kan sagtens klæde sig semiskanky, selvom det er vinter. Man behøver egentlig ikke at ændre sin sædvanlige tøjstil markant, bare tilføj nogle strømpebukser, en ekstra undertrøje og nogle uldsokker, og du er klar til at gå udenfor og lege i sneen.

Dagens tip: Hvide tights er geniale, hvis du skal bruge noget under lyse eller farvede tights (som mine gammelrosa i ovenstående serie). Sorte strømpebukser skinner nemlig igennem og giver et lidt grumset indtryk - hvide vil til gengæld forstærke tightsenes naturlige farve (ligesom når du bruger eyeshadow primer). Jeg har købt mine på ASOS til £5, men ellers har H&M dem jævnligt til omkring 60 kr. De kan virkelig anbefales som en del af basisgarderoben.

- Anne Sofie

SidneyLises Adventskalender: Slutty Julesange - Part 4

Så er vi kommet til fjerde og sidste del af vores julekalender, og den sidste sang er jo en klassiker. Da jeg fortalte Isabel, hvilken jeg havde valgt som den sidste, var hendes reaktion: "Jaaa, 'Santa Baby'! Den er SÅ meget SidneyLise! Slutty og materialistisk på én gang! Love it!" (og dem, der tænker, at Isabel lyder som Ole Henriksen i det citat, kan jeg egentlig bare give ret. Isabel taler faktisk lidt som Ole Henriksen (sorry Bell Bell!)).

Nu kunne jeg egentlig skrive en lang historie om sangen "Santa Baby", som enhver slutty poptøsesangerinde med respekt for sig selv har lavet en coverversion af, men det gider jeg egentlig ikke. I stedet vil jeg poste et udvalg af de versioner, en simpel youtube-søgning på sangen gav.

Enjoy!

Frygtelig poptøse-version af en allerede poptøset sang:



Gossip Girl-version (sunget af Ally McBeal, aka Calista Flockhart):



"Cullen Baby" - sjofle Twilight-fans har lavet deres egen version af sangen:



Dragqueen med dårlig makeup synger en hjemmelavet version med omkvædet "Santa Raped Me" - oh joy:

lørdag den 19. december 2009

If it ain't got that bling

Vi har da slet ikke haft nogen "Hvad ønsker vi os til jul"-indlæg, har vi? Det må vi lave om på, og i den forbindelse tillader jeg mig at gå lidt i barndom.

Jeg har et ønske, som jeg faktisk har haft siden jeg var en lille pige. Dengang kunne man i Tivoli og andre forlystelsesparker købe en masse bolcher formet som forskellige ting, og en af de ting var fingerringe. Jer fra 80'erne kan garanteret huske dem: Det var sådan nogle plasticringe og så sad et bolche i den fineste diamantfacon ovenpå med folie viklet udenom. De fleste af mine jævnaldrende (dvs de andre 4-årige) skyndte sig at hive folien af og spise dem med det samme, men lille Anne Sofie havde en fin lille samling i forskellige farver som hun stolt gik med.

Og allerede dengang vidste jeg, at når jeg blev voksen ville jeg have mig en ægte af slagsen: En ordentlig motherfucker blingring, som jeg på den mest vulgære måde kunne gå rundt og flashe i offentligheden (i mine barnedrømme havde jeg fået den af min ægtemand, som selvfølgelig var prins, men den del af fantasien har jeg slået ud af hovedet: nu er jeg udelukkende fokuseret på ringen). Og i mellemtiden er internettet så blevet udbredt og net-a-porter er opstået, og så ender vi her hvor jeg sidder og surfer efter den perfekte ring. Og der er en grund til, at jeg er snart 22 år og barnedrømmen stadig ikke er blevet realiseret; det er nemlig virkelig svært at finde den nutidige pendant til min barndoms bolchering.

Photobucket

Alt det ovenstående er fra net-a-porters webshop, men der er intet af det, der er 100% rigtigt. Det er enten for meget bling eller for lidt bling eller for vulgært bling. Og så lader det til, at guld virkelig er på mode igen, hvilket irriterer mig, for min drømmeblingring er sølv-, hvidguld- eller platinfarvet. Ja, jeg kan godt se, at det med mine krav næsten havde været lettere for mig, hvis jeg havde droppet drømmen om ringen og havde satset på prinsen i stedet for.

Lige lidt mere barndom og nostalgi for os, der er født i 1980'erne: Den opmærksomme læser vil have bemærket, at der har sneget sig et par stjerneøreringe ind mellem ringene i ovenstående collage, og grunden hertil er, at jeg, da jeg så dem, straks gik totalt i nostalgimode og tænkte: "Wow, sådan nogle havde de også i 'Barbie and the Rockers'!" (som vistnok hed "Barbie and the Rockstars" på dansk? Eller husker jeg forkert?). Så jeg hoppede ind på youtube og fandt temaet fra filmen, og ganske rigtigt! Tjek Barbies ører fra 0:29-0:30! Yay! Nostalgiøreringe!



Faktisk falder jeg oftere og oftere over ting, som til forveksling ligner noget, mine Barbier havde, da jeg var barn. Jeg overvejer faktisk at lave et blogindlæg om mode, der får folk til at ligne lifesize Barbier! Så kan jeg også flashe det billede, hvor jeg i kedsomhed fotomanipulerede mig selv til at ligne Malibu Barbie. Og det var vanvittigt mange gange, jeg brugte ordet Barbie på få linier, men sjovt nok findes der intet synonym for... ja, Barbie.

- Anne Sofie

fredag den 18. december 2009

Jeg har også syndet..



Inspireret af bloggeren Karen på billedet ovenfor (der i øvrigt besidder virkelig god stil!) faldt jeg for et par lækkerier på American Apparel - blandt andet den kjolekombination hun har lavet her.
Jeg købte den gennemsigtige sorte mesh kjole, som skal kombineres med den sorte one-shoulder dress, så jeg kan wannabe'e Karen lidt. Hun har dem begge i navy, men jeg tror jeg ville bruge den sorte model oftere. (safe, safe safe..)

Derudover fandt jeg det fineste bodysuit som jeg købte marineblå, men som jeg har tænkt mig at bruge som de gør på billedet af det lilla. Og så kom jeg også til at smide et cremefarvet bindebælte i kurven også (det er godt nok prikket på billedet, fordi der er det er bundet så fint).

Og American Apparel er faktisk ret pornografiske ved nærmere eftertanke - der er virkelig
mange halvbare bryster derinde, for your information!



Uh, jeg glæder mig til det kommer!

- Isabel

torsdag den 17. december 2009

Regnbueis

Der skal snart ske et eller andet med mit hår igen, og jeg har allerede dårlige nerver. Jeg har nemlig et meget problematisk hår og har simpelthen enormt svært ved at finde en frisør, der kan håndtere det. Jeg er ellers selv meget klar på, hvad jeg gerne vil have, men jeg må åbenbart have utroligt svært ved at kommunikere mit budskab ud til omverdenen, for sjovt nok ender det altid på samme måde.

Faktisk kan jeg med det samme se, hvad frisørerne tænker hver gang, de ser mit hår - de tænker: "Glattejern, serum, etager, lyse striber!" - typisk Jennifer Aniston-hår. Hvilket får mig til at tænke: "Been there, done that!". Hvad mange frisører nemlig lader til at have svært ved at forstå er, at mit hår ikke egner sig til den slags frisure. Glattejern = frizzy hår, etager = tyndt hår, serum = fedtet hår, lyse striber = passer ikke til min hudtone. At all.
(Hov, nu skal det ikke lyde som om, at jeg generaliserer - Jennifer-håret er flot til rigtig mange piger, men min hårtype kan slet ikke håndtere det. Det smadrer mit hår.)

Min foretrukne frisure er nærmest det modsatte af ovenstående: Jeg er til tilfældigt, pjusket bollehår som aldrig nogensinde har været i nærheden af noget, der ligner glattejern eller serum. Som jeg kan gå og rode i, når jeg bliver fortvivlet over noget (hvilket sker ofte efter at jeg er startet på litteraturvidenskab), uden at være bange for at ødelægge min styling. Ja, faktisk gider jeg ikke et hår, der kræver styling generelt. Bare jeg kan pjuske og rode rundt er jeg glad.

Til gengæld er jeg i virkelig konflikt omkring mit pandehår (eller... det der hår, der hænger omkring ansigtet og som i teorien kunne blive til pandehår, hvis nu det var kort nok), for når jeg ser billeder som de nedenstående får jeg virkelig, virkelig lyst til at få en eller anden form for pandehår igen. Jeg har tidligere haft pandehår som hende den rødhårede, og det fungerede ikke rigtigt: Mit hår vokser alt for hurtigt til at det kan betale sig med lige pandehår, så jeg er mere ude i noget ala billede nr. 2 (generelt elsker jeg bare alt ved hendes hår!). Men ah, det er svært, for mit hår er som sagt superkrævende og jeg tvivler på, at jeg vil kunne holde sådan noget pandehår (så vidt jeg kan bedømme er hendes hår ret præget af afblegningen og har nok derfor en helt anden og mere medgørlig struktur end mit har).

Photobucket
(billeder fra lookbook.com)

Men generelt mener jeg lige nu, at langt rodet hår i en kraftig farve med en eller anden form for pandehår må være vejen frem. Men hvor finder jeg så en frisør, der kan realisere det? Arh, luksusproblemer!

- Anne Sofie

Sidney møder Sherlock

Vi er lidt sure i dag. Vi er nemlig blevet plagieret.

Altså, vi har principielt intet imod at folk lader sig inspirerere af os, men hvis de direkte kopierer os vil vi i det mindste gerne have lidt credits for det. Derfor synes vi, at det er utrolig dårlig stil, at Warner Bros. ikke giver os et link på deres hjemmeside, når plakaten til deres nye film "Sherlock Holmes" tydeligvis er inspireret af SidneyLise-headeren.

Photobucket Photobucket

Jamen, kan I ikke lige se for jer, hvordan det er foregået i fotostudiet?
*Robert D.J. og Jude Law står foran kameraet - en 500 x forstørrelse af SidneyLise-headeren hænger i baggrunden*
"Jeg synes ikke helt, at I fanger dem! Jude, du skal se lidt mere arrogant ud - ja sådan, hold hovedet sådan! Perfekt! Robert, kan du ikke gøre noget med dine hænder? Se, ligesom Isabel gør! Nej, ikke sådan, det er alligevel for homoseksuelt! Ja, præcis! Og nu kig bare ind i kameraet - forestil dig, at du ER Isabel! Giv os Isabel-blikket! Ja, rigtig godt!" *klik klik klik*

Seriøst, det der er en ommer, Warner Bros. Vi ser frem til en officiel undskyldning fra jeres side.

onsdag den 16. december 2009

Homoseksuelle i erhvervslivet (og dagens outfit)


Jeg lige hørt noget meget foruroligende: at flere folk i erhvervslivet skal "springe ud af skabet" - altså erklære sig homoseksuelle, fordi det er vigtigt at.. øhm.. de andre homoseksuelle medarbejdere ved hvem de skal lægge an på, eller?

Det er lidt skræmmende at man nu skal ERKLÆRE sig homoseksuel, som om det var så vigtigt for alle andre at vide hvilken seksuel præference en person har i en arbejdssituation. Undskyld mig, men jeg er altså virkelig ligeglad med om min chef tænder på kvinder, mænd, SM eller pisk mens hun tænker på Pia K, bare jeg ikke skal blandes ind i det. Det er den der politiske korrekthed, der gør at der nu totalt overkompenseres overfor de homoseksuelle, fordi man engang udstødte dem fra samfundet - problemet ér, at det ender lige omvendt; i forsøget på at normalisere homoseksualitet gør man netop det modsatte.

Men lad os da alle lige klappe af de homoseksuelle erhvervsarbejdere og selvfølgelig også af de heteroseksuelle (de skulle helst ikke føle sig udenfor, jeg synes vi har så rigeligt med parader, jeg orker ikke én mere).

Forresten har jeg verdens sødeste ven, der tilfældigvis er homoseksuel OG sort (eller i hvert fald ret brun). Så når jeg går med ham, så viser jeg mega meget tolerance, faktisk så meget at jeg ikke behøver de fine tolerancesmykker, som Anne Sofie viste forleden (selvom jeg rigtig gerne ville finde en undskylding til at købe dem!) Ærgerligt at han ikke også er muslim, så havde jeg VIRKELIG kunne flaunte hvor godt et menneske jeg er.

Nu glemte jeg helt at fortælle om mit outfit i min iver: denimleggings fra VM, "Rock is Dead" T-shirt fra Threadless (som jeg fik i før-julegave af min kæreste og har haft på lidt for mange dage i træk nu), mine røde Jimmy Choo for H&M heels, Blazer fra H&M og lædertaske fra Rika.

- Isabel

og til dem, der måske synes mine collager er lidt små og fesne:





tirsdag den 15. december 2009

Fresh supplies

Jeg køber normalt ikke flere ting af samme model, men med American Apparel bliver jeg nødt til at gøre en undtagelse. Jeg har... hm, 6-7 items fra dem og de er uden undtagelse ved at være slidt op efter et års intensiv brug (seriøst, jeg BOR i min oversize cardigan! Dem, der kender mig IRL kan bekræfte dette!), så derfor har jeg længe leget med tanken om, at jeg skulle købe de samme ting igen - eventuelt i andre farver. Men jeg var så sådan: "Ej Anne Sofie, nu tager du dig altså lidt sammen. SÅ fantastisk er den cardigan (og den tunika og den kjole og...) altså heller ikke."

Men så tikkede der en lille mail ind fra AA med "loyal customer holiday season 20% discount" og så blev jeg meget meget glad og skyndte mig ind på hjemmesiden, hvor jeg snuppede endnu en oversize cardigan (i præcis samme farve og model som jeg har nu - jeg kommer til at virke som et af de der klamme mennesker, der aldrig skifter tøj), endnu en tunika (denne gang dog i en anden farve, nemlig navy), endnu en slå om kjole (i sort frem for lilla) og så endelig dagens rebelske køb, nemlig en Too-Short Tube Dress in Red Black Afrika-print - seriøst, det HEDDER modellen faktisk! Har I nogensinde hørt et mere genialt navn? Too-Short Tube Dress in Red Black Afrika-print.

Photobucket

Nu har jeg så udnyttet den fordel det er at have familie i Tyskland, så nu håber jeg virkelig, at det når at komme inden jul!

- Anne Sofie

søndag den 13. december 2009

SidneyLises Adventskalender: Slutty Julesange - Part 3

Så blev det tredje advent (uh, dagen før dagen før dag... okay, glem det) og tid til endnu en slutty julesang! Og ugens sang er faktisk intet mindre end min absolutte yndlingsjulesang, nemlig "Fairytale of New York" af The Pogues feat. Kirsty McColl (hun er desværre død i mellemtiden, så de har siden opført den med diverse gæstesolister som Sinead O'Connor og Katie Melua).

Og hvorfor kan jeg så så godt lide den? Med fare for at blive lige lovlig litteraturvidenskabelig er jeg ret vild med den kontrast, der er mellem form og indhold: Titlen, introen af sangen (klaver og det hele) og det sorthvide i videoen slår an til, at det her bare er endnu en romantisk julesang, men omkring 1½ minut henne i sangen sker et brud, melodien skifter, solisten skifter og det samme gør teksten. Jeg vil gerne citere:

You´re a bum you´re a punk
You´re an old slut on junk
Lying there almost dead on a drip in that bed
You scumbag you maggot
You cheap lousy faggot
Happy christmas your arse I pray god it´s our last.



Okay, sangen i sig selv er måske ikke så slutty, men ordet "slut" ER nævnt, så derfor synes jeg selv, at den kvalificerer til at være med. Nå.

- Anne Sofie

(Og så lidt statistik oveni: Siden indførelsen af etiketten "Sex" har den uden sammenligning været det mest søgte på vores blog overhovedet. Mon folk bliver lidt skuffede, når der bare kommer en masse julesange og en "Dyrk sikker sex!"-formaning op?)

EDIT: Jeg fandt så ud af, at videoen åbenbart er copyright-beskyttet i flere lande og at vores udenlandske læsere derfor ikke kan se den. Det kan jeg desværre ikke gøre så meget ved, men serviceminded som vi alligevel er her på bloggen kommer der en lille erstatning (gosh, hvor har jeg savnet Gossip Girl!).

lørdag den 12. december 2009

Kvidr?

Okay, vi ved godt at vi er meget sent på den og at de cool kids garanteret allerede er i gang med at bevæge sig videre til the next big thing, men vi er jo bare et par provinspiger med dårlig musiksmag og Anne Sofie er tilmed fra Jylland, så vi er lovligt undskyldte for det vi skriver nu.

Men det der Twitter? Hvordan er det nu liiiiiige det foregår? Vi har oprettet profiler derinde med billeder og det hele (typisk os - designet er self. på plads inden alt andet), men hvordan er det, man finder "venner" og hvordan er det meningen, man skal socialisere? Vi vil jo ikke virke som et par tabere uden kontakter, hvilket vi - let's face it - er lige nu.

Har du en quickguide til brug af Twitter eller endnu bedre en profil, så vi kan kvidre? Eller fatter du heller ikke konceptet?

Help us!

Photobucket

torsdag den 10. december 2009

Lørdag aften skal I se...

... et helt program dedikeret til sko!

Jeg er egentlig oprindeligt gift med Kanal 4, men her på det seneste har jeg fjantet ret meget rundt med DR2 (shame on me!) I går aftes sendte de et helt program om Rubriks Cubes - de der firkanter med forskellige farver som skal være ens på alle sider. Jeg elsker det, selvom det er lidt kikset og jeg ikke engang er god til det, så jeg sad der i sengen og beundrede de nørder, der bruger hele deres liv på at blive verdensmestre i Rubriks Cube - oh yeah, det er en titel man kan vinde!

Anyway, nu skal det handle om fodbeklædning, så hvis I ligesom Anne Sofie og jeg også er ret forelsket i alle former for skøre, smukke og fantastiske sko, så tænd for DR2 lørdag aften klokken 20, og I vil ikke fortryde det!

Se mere om programmet her.





"En tema-aften om det vi alle har på fødderne hver eneste dag - sko. Mange kvinder, men også adskillige mænd, har et lidenskabeligt forholdt til sko. Sko er ikke bare en praktisk beklædning, der adskiller vores bare fødder fra den beskidte jord. De er et statement, der viser, hvem vi er, og hvad vi står for. Farven på snørebåndene, højden på stilethælene eller snudens runding er et udtryk for vores identitet! I dag er det ikke blot klæderne, der skaber folk, men i høj grad også skoene."


- Isabel

onsdag den 9. december 2009

Photoshoot Part 2




Photobucket




Photobucket




Photobucket


Photobucket

Artsy photoshoot med AF

SidneyLise brugte dagen i går på at rende rundt i Københavns Nordvest-Kvarter og lege artsy sammen med Alexander Flemming og hans kamera.

Resultatet kan I se her:

Photobucket




Photobucket




Photobucket




Photobucket



Der kommer flere billeder i løbet af dagen, men hvis I er meget utålmodige kan I tage et smut forbi vores FB-gruppe, hvor vi allerede har udgivet et par stykker til.

tirsdag den 8. december 2009

Prøverum og DR2 serie!

Ok prøverum og jeg er ikke så fine venner. I dag i H&M hapsede jeg den nydelige Sonia Rykiel corsage med ind i prøverummet, mens jeg flåede mit tøj af og egentlig fandt det en anelse underligt at stå der topløs, når de saloon-agtige prøverumsdøre reelt kun dækker 40 procent af ens krop og så nydeligt har et hul i toppen, der lader alle over 170 cm se ind. Jeg baksede corsagen på - eller rettere, det gjorde jeg ikke, da den ikke kan lukkes medmindre man har hypermobile arme på en meters længde, så jeg fik lukket fire ud af de tyve hægter, og det efterlod et ret sjovt syn af hudfolder (jeg nægter at kalde dem håndtag!) og bleghed. Hvad sker der for lyset i prøverum? (dårlig undskyldning ville onde tunger sige, men jeg siger Jer, det er LYSET!)
Den sad dårligt, konkluderede jeg, mens jeg brugte adskillelige minutter på at få tøj og overtøj på igen, blot for at opdage at min rigtige bh stadig hang i prøverummet.
Så. Ingen corsage til mig. Til gengæld fik jeg købt den fineste sølvring i en af boderne ved Kongens Nytorv, og jeg fik sat nye hæle på mine yndlingsstiletter, yay!

Btw. hvis I ikke allerede følger med i verdens bedste serie på DR2 - "Manden med De Gyldne Ører" så start nu! Den handler om en slesk musikbranche-mand, hans familie og hans knald. Den er genial. Alle afsnit kan ses her.

Og jeg spottede datteren, Julie, fra serien i bussen i dag!


Kys

Isabel

Tolerance ftw!

Okay, jeg må nok indrømme at jeg hører til de mennesker, der kan være irriterende politisk korrekte. Jeg bliver f.eks. forarget, når folk siger "perker" eller "neger", og jeg anlægger naturligvis et ansigtsudtryk fuldt af væmmelse hver gang nogen nævner DF. Det er ikke engang noget jeg gør fordi jeg føler for det - det er en naturlig refleks. Tjekker man mine facebook-grupper vil man se en overflod af "Solidarisk sundhedssystem"-, "Undskyld Muhammed"- og "Støt Palæstina"-grupper. Til gengæld er der en markant mangel på alle de grupper, der indeholder ordlyden "Strengere straffe for XXX - nu!", for jeg går naturligvis ind for forebyggelse frem for strengere straffe. Og så er jeg i øvrigt medlem af Amnesty.

Nå, men set i lyset af alt ovenstående kan det vel ikke komme bag på nogen, at jeg er faldet totalt for Jewels CHP's Tolerance-smykker, som på smukkeste vis forener de religiøse symboler for Jødedom, Kristendom og Islam. Jeg mener; endelig er der faktisk et statement-smykke med et STATEMENT, og ikke bare nogle tilfældige metaldimser der er skruet sammen. Det vil jeg faktisk gerne støtte, også selvom det giver min politiske korrekthed endnu en tak op-ad på kvalmestigen at jeg går og flaunter min overdrevne tolerance overfor alting. Det kan jeg egentlig godt leve med.

Halskæde:

Photobucket

Øreringe:

Photobucket Photobucket

- Anne Sofie

mandag den 7. december 2009

Topshop heels og dovenskab i skøn forening

... det lød næsten som en dårlig avisoverskrift.

Kender I det, når man vågner om morgenen og stadig er groggy og træt men også vildt sulten? Ens krop kæmper den uendelige kamp - dovenskab vs. sult. Man tænker på hvad køleskabet indeholder. Er der noget der er værd at stå op for? Så får man øje på den halve blåbærmuffin på bordet, strækker sin dovne arm i håbet om at den er inden for rækkevide. Det er den ikke. Dybe suk. Ægrer sig over at man ikke kan kalde på en der kan hjælpe (og her ved man godt at det er lidt forfærdeligt at man rent faktisk VILLE have kaldt på en person, hvis der var nogen hjemme).


Man ser løbeskoene stå i hjørnet og se ensomme og ubrugte ud, men kaster "tilfældigt" en bluse over dem, når man har tvunget sin trætte krop ud af sengen "hvad du ikke kan se, har du ikke ondt af", tænker man. Så skruer man over på Kanal 4, og opdager der er "the Biggest Looser", og sætter sig med sin skål Coco Flakes og tænker, at der er nogen der har det værre end en selv.

Ahh, fridage. You are my best friend!


Btw. vil jeg SÅ gerne eje disse topshop darlings. De findes også i nude/pudderfarvet, og skriger bare på at blive købt!




I må have en skøn mandag!

Kærligst Isabel

"Nu skriver du ikke om det her på bloggen, vel?"

Føler du dig truffet af overskriften? Så er det nok fordi du i løbet af de seneste uger har været iblandt de omkring 30 folk, der har spurgt mig om det med et lettere panikslagent udtryk i ansigtet efter at have fortalt mig et eller andet spændende. Ala "Fuck, nu får hele SidneyLises læserskare at vide, at min underviser har givet mig klamydia!".

Men jeg kan så her komme med en officiel disclaimer: Nej, jeg skriver ikke om folks intime hemmeligheder på bloggen. Der kan komme en indirekte semibidsk kommentar af og til, hvis man har gjort os sure (f.eks. ved IKKE at melde sig ind i vores FB-gruppe trods gentagne invitationer), men som udgangspunkt er folks fortrolige oplevelser i sikkerhed hos mig - selvom jeg blogger. Og de indirekte kommentarer er så indirekte, at kun den trufne opfatter dem (og af og til fatter de dem ikke engang, og så er det lidt umsonst). Generelt er de eneste mennesker, vi udstiller på SidneyLise, os selv.

Der var engang en tidligere litteraturvidenskabsstuderende, der sagde: "Man skal aldrig give mørkhårede mennesker på under 1.70 cm magt. Vi kan ikke håndtere det." Og det passede måske godt på den tidligere litteraturvidenskabsstuderende og på Hitler, men det passer altså ikke på mig. Jeg er under 1.70 og mørkhåret, men jeg kan sagtens håndtere den magt, det giver at blogge. Uden problemer. Jeg er faktisk genial til at have magt. Burde have mere af det, egentlig.

Så derfor behøver I nu officielt ikke længere bede mig om at tie stille med alle jeres hemmeligheder - jeg skal nok gøre det af mig selv, med mindre jeg bliver nødt til andet... (*host* FB-gruppe *host*)

- Anne Sofie

søndag den 6. december 2009

Sonia Rykiel - en lille smule mormor



Jeg var ikke i lige så høj ekstase da jeg høre Sonia Rykiel skulle samarbejde med H&M, som da det var Jimmy Choo. Hendes stil er ikke umiddelbart mig - lidt meget strik og lidt meget striber. Men jeg synes faktisk hun er sluppet ret heldigt fra denne kollektion. Enkelte dele er lidt mormor med for brede stropper - og misforstå mig ikke, jeg synes faktisk retro-stilen med højtaljede trusser og 50'er bh'er er rigtig flot, men hun pull'er den ikke af i alle dele efter min mening.


Jeg er vild med corsagen, den florlette bluse og den stribede kollektion. Den pudderfarvede BH kunne jeg godt springe over, den er lige præcis en tand for meget granny. Men tjek det ud her, hvis I lige har lidt ekstra på kontoen, der er en del lækre sager (Jeg har allerede gramset på nogle af delene!) og det er ganske fair priser.





Søndagskys

- Isabel