torsdag den 17. december 2009

Regnbueis

Der skal snart ske et eller andet med mit hår igen, og jeg har allerede dårlige nerver. Jeg har nemlig et meget problematisk hår og har simpelthen enormt svært ved at finde en frisør, der kan håndtere det. Jeg er ellers selv meget klar på, hvad jeg gerne vil have, men jeg må åbenbart have utroligt svært ved at kommunikere mit budskab ud til omverdenen, for sjovt nok ender det altid på samme måde.

Faktisk kan jeg med det samme se, hvad frisørerne tænker hver gang, de ser mit hår - de tænker: "Glattejern, serum, etager, lyse striber!" - typisk Jennifer Aniston-hår. Hvilket får mig til at tænke: "Been there, done that!". Hvad mange frisører nemlig lader til at have svært ved at forstå er, at mit hår ikke egner sig til den slags frisure. Glattejern = frizzy hår, etager = tyndt hår, serum = fedtet hår, lyse striber = passer ikke til min hudtone. At all.
(Hov, nu skal det ikke lyde som om, at jeg generaliserer - Jennifer-håret er flot til rigtig mange piger, men min hårtype kan slet ikke håndtere det. Det smadrer mit hår.)

Min foretrukne frisure er nærmest det modsatte af ovenstående: Jeg er til tilfældigt, pjusket bollehår som aldrig nogensinde har været i nærheden af noget, der ligner glattejern eller serum. Som jeg kan gå og rode i, når jeg bliver fortvivlet over noget (hvilket sker ofte efter at jeg er startet på litteraturvidenskab), uden at være bange for at ødelægge min styling. Ja, faktisk gider jeg ikke et hår, der kræver styling generelt. Bare jeg kan pjuske og rode rundt er jeg glad.

Til gengæld er jeg i virkelig konflikt omkring mit pandehår (eller... det der hår, der hænger omkring ansigtet og som i teorien kunne blive til pandehår, hvis nu det var kort nok), for når jeg ser billeder som de nedenstående får jeg virkelig, virkelig lyst til at få en eller anden form for pandehår igen. Jeg har tidligere haft pandehår som hende den rødhårede, og det fungerede ikke rigtigt: Mit hår vokser alt for hurtigt til at det kan betale sig med lige pandehår, så jeg er mere ude i noget ala billede nr. 2 (generelt elsker jeg bare alt ved hendes hår!). Men ah, det er svært, for mit hår er som sagt superkrævende og jeg tvivler på, at jeg vil kunne holde sådan noget pandehår (så vidt jeg kan bedømme er hendes hår ret præget af afblegningen og har nok derfor en helt anden og mere medgørlig struktur end mit har).

Photobucket
(billeder fra lookbook.com)

Men generelt mener jeg lige nu, at langt rodet hår i en kraftig farve med en eller anden form for pandehår må være vejen frem. Men hvor finder jeg så en frisør, der kan realisere det? Arh, luksusproblemer!

- Anne Sofie

2 kommentarer:

BetinApple sagde ...

åh jeg kender godt det med frisører der ikke forstår. Noget af det første jeg siger hos en ny frisør er: jeg vil ikke have en frisure der SKAL glattes for at være pæn - jeg vil nemlig ikke glatte mit hår hver dag. Både fordi det slider, og fordi jeg altså godt kan lide mit fald/semi-krøl og ikke føler et behov for at modarbejde det.

Jeg tror generelt pandehår vil klæde dig, også det lidt længere, skrå. Mit skal klippes hver/hver 2. måned og afhængig af hvilken frisør du finder behøver det ikke koste kassen. Min gamle frsiør gjorde det gratis, hos den nye koster det 30 kr. pr. gang :) - men det er self. i provinsen (;

SidneyLise sagde ...

Ja, hvad ER der med frisører og glattejern?? De er totalt vilde med det, og det er da om noget det, der smadrer håret big time! Jeg fatter det især ikke ved dig, da du jo har de mest misundelsesværdige krøller generelt!

Jeg er også ovre i noget skrå pandehår lige nu. Mit hår er bare meget glat og derfor er det utrolig svært at få til at sidde ordentligt som pandehår, der ikke er lige. Og det lige pandehår er for besværligt - jeg måtte få det rettet hver 1½ uge dengang jeg havde det.

Ahr, jeg overvejer om en masse hårspray mon kan gøre det ved det skrå pandehår? Jeg er nemlig virkelig misundelig hver eneste gang, jeg ser en pige, der har det! GIV MIG DIT PANDEHÅR!!!