tirsdag den 8. december 2009

Prøverum og DR2 serie!

Ok prøverum og jeg er ikke så fine venner. I dag i H&M hapsede jeg den nydelige Sonia Rykiel corsage med ind i prøverummet, mens jeg flåede mit tøj af og egentlig fandt det en anelse underligt at stå der topløs, når de saloon-agtige prøverumsdøre reelt kun dækker 40 procent af ens krop og så nydeligt har et hul i toppen, der lader alle over 170 cm se ind. Jeg baksede corsagen på - eller rettere, det gjorde jeg ikke, da den ikke kan lukkes medmindre man har hypermobile arme på en meters længde, så jeg fik lukket fire ud af de tyve hægter, og det efterlod et ret sjovt syn af hudfolder (jeg nægter at kalde dem håndtag!) og bleghed. Hvad sker der for lyset i prøverum? (dårlig undskyldning ville onde tunger sige, men jeg siger Jer, det er LYSET!)
Den sad dårligt, konkluderede jeg, mens jeg brugte adskillelige minutter på at få tøj og overtøj på igen, blot for at opdage at min rigtige bh stadig hang i prøverummet.
Så. Ingen corsage til mig. Til gengæld fik jeg købt den fineste sølvring i en af boderne ved Kongens Nytorv, og jeg fik sat nye hæle på mine yndlingsstiletter, yay!

Btw. hvis I ikke allerede følger med i verdens bedste serie på DR2 - "Manden med De Gyldne Ører" så start nu! Den handler om en slesk musikbranche-mand, hans familie og hans knald. Den er genial. Alle afsnit kan ses her.

Og jeg spottede datteren, Julie, fra serien i bussen i dag!


Kys

Isabel

4 kommentarer:

Jens J. sagde ...

En herlig serie - men den kommer da på DR2 ikke TV2... Det ærgerde mig enormt indtil jeg opdagede den på nettet idet jeg ikke har adgang til DR2 (eller nogen af alle de andre gode/alternative danske kanaler. Derimod kan jeg zappe mellem ca 40 tyske. Vækker det ikke enorm misundelse?).

SidneyLise sagde ...

Gud, godt set! Jeg havde skrevet det i overskriften, og så gik det vist lidt stærkt - tak, det er hermed rettet :)

Og jo, jeg må sige at dine tyske kanaler gør mig ret misundelig ;)

- Isabel

Bailey sagde ...

Den serie er simpelthen genial!

SidneyLise sagde ...

Ja, den er vildt god. Jeg når bare aldrig at se den, så jeg følger med på nettet i stedet :)