torsdag den 3. december 2009

Åh Peter...

Confession time: Jeg har en sindsygt dårlig musiksmag. Så er det sagt. Jeg forstår ikke den musik, man skal høre for at være med på beatet (tøhø). Det er ikke fordi, jeg ikke prøver - f.eks. havde jeg opsnappet, at man skulle høre Trentemøller, for det gør alle de cool kids, så jeg fandt noget af det på youtube. Og jeg tændte for en sang og hørte en masse klokker, og tænkte: "Nå, jeg går lige ud og henter noget i køkkenet!". Da jeg kommer tilbage hører jeg en underlig knasende lyd som vitterligt lyder som dengang min gamle computer kortsluttede. Så jeg går helt i panik og tjekker alle el-apperater i lejligheden, men den knasende lyd blive bare mere og mere intens. Angst. Fortvivlelse. Indtil jeg opdager, at det bare er Trentemøller-sangen, der stadig kører. Så opgav jeg.

Så nu er det altid sådan lidt "Jo, ser du...", når folk spørger hvilken musik jeg hører eller om jeg vil med til et eller andet musikrelateret, som jeg egentlig synes er røvsygt. For det er virkelig svært at få folk til at acceptere at man har en dårlig musiksmag - det er lidt ligesom at stemme DF. Bortset fra, at man efterhånden er begyndt at snakke om, at DF'ere bliver udsat for urimelig forfølgelse - det gælder så ikke for os, der hører dårlig musik. Vi er stadig jaget vildt og bliver konstant udsat for folk, der vil omvende os til den eneste sande musiksmag.

Men hvad hører jeg så for musik? Jeg hører Disney, julekalendersange, melodi grandprix og - oh ve - mainstream pop og 90'er hits. Alt det som er alment accepteret som skod (dog hører jeg ikke Dj Ötzi, på trods af min tyske opvækst og jyske aner). Og ved I, hvad der kører på repeat lige nu? Det her:



Og den her udsendelse, der kørte på DR1 da jeg var 9-10 år, var grundEN til at jeg ville giftes med Peter Frödin, da jeg var yngre. Han var faktisk den allerførste person, hvor jeg nogensinde i hele mit liv var starstruck. Jeg var 15 år og var med min mor i Kbh. Og så så jeg ham i Irma, hvor han kiggede surt på mig. Jeg var i ekstase og løb hen til min mor:

"Mor, jeg har lige set Peter Frödin!!"
"Okay Anne."
"Jeg vil giftes med ham!"
"Han er bøsse."
"Hvad? Nej!"
"Jo."
"Jamen, hvad med Vivi-pigen??"
"Det var en serie. Vil du have oliven?"

Og jeg var absolut knust. Virkelig. Min verden brød sammen (det var ligeså slemt som da jeg fandt ud af, at Hans Pilgaard var til mænd). De traumatiske følelser blev totalt genoplivet, da jeg så ham på Kongens Nytorv for nylig (det er åbenbart the place to be, når det kommer til kendisspotting). Intet havde forandret sig på de 6 år, der var gået siden vi sidst havde set hinanden. Jeg var stadig lige starstruck og han var stadig lige irriteret. Ah, good times.

Nu vil jeg begynde at rydde op og gøre rent, da jeg får besøg af en studiekammerat senere. Han kommer med guldøl og så skal vi i fællesskab drikke os ud af den eksistentielle krise, vores opgave pt befinder sig i. Endnu engang: Good times.

- Anne Sofie

15 kommentarer:

BetinApple sagde ...

Det sjoveste er at efter at have læst de første 2 linjer ca. vidste jeg at det var dig :b

SidneyLise sagde ...

Haha, jeg er deprimerende forudsigelig! Eller også er det bare fordi, Isabel faktisk hører Trentemøller og derfor krævede at jeg skulle lægge meget stor afstand til hende i dette indlæg :D

scient.hybrid sagde ...

AS, det er ikke dig (ahem) os der har dårlig musiksmag, det er alle de andre!
;p

Sophia Maria sagde ...

Ha ha teenagecrush på Peter Frödin. Det var nu gode tider dengang :-) Jeg havde et på Jimmy Jørgensen - det er vel næsten endnu værre, omend han ikke er til mænd.

Bailey sagde ...

Hey hey der er altså ikke noget galt med Disney-musik, julekalendersange og alle de skønne 90'er one-hit-wonders! Me like! :D For som Scient skriver, er det altså alle de andre der er noget galt med! :D

Igen et indlæg der fik smilet frem!!

Rillo sagde ...

hehe.. ok jeg synes så at du har den bedste musiksmag ever :P

SidneyLise sagde ...

Åhr, jeg tror seriøst at jeg elsker jer alle sammen! Endelig nogle lidelsesfæller, der ikke rynker på næsen, når man siger at man virkelig glæder sig til "Mamma Mia"-musicalen :D

Sophia Maria: Hahaha, jeg er så bange for Jimmy Jørgensen, hvilket er totalt uretfærdigt, for jeg er sikker på, at han er en superflink person! Men rart at jeg ikke er den eneste med underlige teenagecrushes i det mindste :D

Anonym sagde ...

Jeg vidst det var dig, fordi jeg fik din messenger, fordi jeg skulle sende dig 20 disney sange ;)

SidneyLise sagde ...

Anonym: Haha ja, jeg husker det tydeligt. Det var inden youtube's tid :D

Pernille sagde ...

Åh, Far, mor og blyp <3

Og nå ja, jeg har da også crushet lidt på Hans P. indtil min far, der engang har arbejdet sammen med ham, måtte afsløre at han er ret så meget homo.. Øv SÅ!

Jens J. sagde ...

Du glemte helt at nævne Allan Olsen. Han er da ikke skod!
Og jeg synes stadig det er lidt cool at du engang samlede alle tilgængelige versioner af en (eller flere) bestemt(e) Disney-sang(e) og sammenlignede.
Og så en advarsel: Det smitter! Jeg har et par gange smugset MamaMia-filmen som du glemte hjemme ;-)

SidneyLise sagde ...

Pernille: Haha, fælles crush på homoseksuel mand! Priceless!

Jens J: Usj, jeg savner "Mamma Mia"-filmen! Jeg har hørt rygter om, at det er "Vild med Dans"-Silas, der skal spille Sky i den danske version af "Mamma Mia"-musicalen. Den skal jeg i hvert fald ind at se! Uuuh, Silas <3 (og det var så endnu en homoseksuel mand, der fik et hjerte med på vejen)

Wallin sagde ...

Jeg kom rent faktisk til at grine højt af det her indlæg. Jeg var også totalt verliebt i Peter Frödin og det fik op for mig han var bøsse næsten på samme måde som det gjorde for dig. Åh gud.

Anonym sagde ...

DET ER JO MIG!!!!!!!!!!!

SidneyLise sagde ...

Åhr, vil du så ikke spille min kæreste i TV-serien om mit liv? :)

- Anne Sofie