onsdag den 25. november 2009

Kære Topshop,

Jeg er en pige på 21, snart 22, år som skriver til jer, fordi jeg har en lille bøn. Vil I ikke nok være søde at begynde at bestille jeres varer hjem i størrelse 34 også? Jeg går dagligt gennem jeres butik på Strøget og ser 5000 ting, jeg gerne ville have, men de findes aldrig i min størrelse. I starten troede jeg, at det var fordi, de ikke blev lavet i små størrelser, men det gør de åbenbart - I bestiller bare kun ét eksemplar hjem af hver model.

Det er ikke fordi, jeg vil lyde krævende eller utaknemmelig, men kunne I ikke i fremtiden måske bare tage én af de fire gange 42, der altid hænger tilbage i de lækre styles, og gøre til en 34? Bare en enkelt? Så ville jeg nærmest udelukkende gå i Topshop og være en virkelig god reklamesøjle for jer.

Kunne I overveje det, hva' søde Topshop? Please? Så ville jeg blive virkelig glad.

Kærlig hilsen
Anne Sofie

P.S. Jeg så Don Ø på Strøget i dag. Han er en ret lille mand. Men han så flink ud - jeg havde lidt lyst til at give ham et kram og en pose brændte mandler. Det trænger han nok til pt.

6 kommentarer:

Kasper sagde ...

Skal vi ikke aftale, at næste gang, du ser en kendis, så SKAL du sige hej? :)

Anonym sagde ...

Køb topshop på nettet, selv MED forsendelse sparer du penge, da de ligger 150 kr oveni prisen på stort set alle deres varer i DK butikken :(

Balladen sagde ...

Jeg har samme problem (samme størrelse), men finden er at komme, når de lige har fået varer :)

Anonym sagde ...

Er med på at købe det over nettet.. nægter at købe det i butikken mere, det er alt for dyrt! De har også mange flere ting på deres hjemmeside:)

SidneyLise sagde ...

Kasper: Uuuh, men de kigger altid så ondt på mig! Sådan: "Endnu en irriterende teenagetøs, hun skal kraftedeme bare lade mig være i fred!"! Jeg fatter ikke, at kendte altid ser så sure ud!

Anonym 1 + 2: Jeg synes bare også tit, at de gode ting er virkelig hurtigt udsolgt på deres hjemmeside. Eller er det bare mig? Men ja, deres danske priser er virkelig hampre i forhold til England!

Balladen: Har du et godt tip til, hvornår de fylder op? Jeg synes aldrig at jeg er heldig, nemlig...

Trine sagde ...

Hej:-)

Jeg arbejder i Oasis i Århus, som hører sammen med Topshop. Vi får varer hver tirsdag, så kunne forestille mig, der kommer varer mandag eller tirsdag i KBH. Men ellers spørg personalet derinde, for det er i hvert fald en fast ugedag! Desværre bestemmer vi ikke selv størrelsessortimentet, men vi får skam mest hjem i 34 og 36, men det er bare også det, der bliver solgt hurtigst:-( Ellers kan du måske spise lidt ekstra julemad, så du kan passe 42?;-p